Baggrund
Læsetid: 6 min.

»Rigsretsprocessen er blevet et stort oplysningsprojekt for os amerikanere«

Mens de fleste demokratiske vælgere på forhånd har taget stilling til rigsretsprocessen, kæmper demokrater og republikanere om at overbevise de partiuafhængige om deres version af sagen mod Trump. Information mødte nogle af dem til vælgermøde i New Hampshire
Til Townhall-valgmøde for den demokratiske kandidat Pete Buttigieg i New Hampshire har Information talt med lokale vælgere om deres syn på rigsretshøringerne mod præsident Trump. Demokraterne og republikanerne kæmper om de uafhængiges gunst, og New Hampshire er delstaten, der starter den amerikanske primærvalgkamp i februar.

Til Townhall-valgmøde for den demokratiske kandidat Pete Buttigieg i New Hampshire har Information talt med lokale vælgere om deres syn på rigsretshøringerne mod præsident Trump. Demokraterne og republikanerne kæmper om de uafhængiges gunst, og New Hampshire er delstaten, der starter den amerikanske primærvalgkamp i februar.

David Degner

Udland
11. december 2019

MILFORD, NEW HAMPSHIRE – De mange indtryk fra kongreshøringerne i rigsretsprocessen mod præsident Donald Trump rumsterer stadig hos de vælgere, Information møder, inden den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg indfinder sig til vælgermøde på rådhuset i provinsbyen Milford i delstaten New Hampshire.

Det er dagen, efter fire forfatningseksperter har givet hver deres tolkning af forfatningsfædrenes formål med at bemyndige Repræsentanternes Hus til at stille en præsident for en rigsret – en 8 en halv timer lang forelæsning og disputats i retslære og historie på tv og radio.

Inden høringerne i november var partiuafhængige Diane Erlich ikke overbevist om, at der burde rejses tiltale mod præsidenten. Det blev hun først, da Harvard-professor Noah Feldman forklarede, at der ikke er skyggen af tvivl om, at forfatningsfædrene tilføjede en rigsretsartikel for at hindre den type magtmisbrug, Trump er beskyldt for.

»Professor Feldman sagde til politikerne i retsudvalget, at hvis de mener, at Trump gjorde, hvad de mistænker ham for, så skal han stilles for en rigsret. Det slog hovedet på sømmet for mig,« fortæller Erlich, der arbejder som regnskabsfører i et lokalt firma.

I kampen om offentlighedens holdning til rigsretsprocessen har både demokrater og republikanere netop kæmpet for at få partiuafhængige som Diane Erlich over på deres side.

Hvad mener amerikanerne om rigsretsprocessen?

USA er dybt splittet i rigsretsprocessen mod præsident Donald Trump. Information taler i dag og de kommende dage med demokrater, partiuafhængige og republikanere, om hvad de mener om sagen.

En anden partiuafhængig Cary Einhaus, engelsklærer på kostskolen Phillips Exeter Academy, mente, indtil kongreshøringerne begyndte, at samtalen 25. juli mellem Trump og Ukraines præsident Volodimir Zelenskij ikke var et tilstrækkeligt bevis til at rejse anklage mod præsidenten.

»Det var ikke nok, at Trump i samtalen anmodede Zelenskij om en tjeneste,« siger Einhaus.

»Det er først, da EU-ambassadør Gordon Sondland bekræfter, at ja – det er korrekt, at Trump lagde pres på ukraineren, at tingene faldt på plads for mig. Sondland talte jo ofte med præsidenten.«

Demokraten Eileen Lane, 84, der er kommet til vælgermødet med sine to døtre, har fået fornyet beundring for USA’s udenrigstjeneste.

»Jeg har fået enorm respekt for disse diplomaters intelligens og mod,« fortæller hun.

Lane er dybt frustreret over, at høringerne øjensynligt ikke har ændret Trump-tilhængeres syn på præsidentens handlinger.

»Republikanerne er som en kult. Det er hinsides min forståelse, at nogen vil stemme på Trump igen. Men jeg vælger at være optimistisk. Rigsretsprocessen er et stort oplysningsprojekt. Folk skal have lov til at reflektere, inden det hele bundfælder,« siger hun.

Buttigieg glider udenom

Udenfor skinner vintersolen efter et døgns snefald tidligere på ugen. Sneen ligger i en tyk bræmme på den lille yndige New England-bys hustage. Juledekorationerne pryder allerede butikkernes vinduer. Lige efter frokost står flere hundrede frysende vælgere og stamper i fortovet, mens de venter på at blive lukket indenfor i Rådhuset.

Stemningen i salen er hyggelig og jovial. Det er svært at tro, at landet er revet midt over i spørgsmålet om, hvad der skal ske med en folkevalgt præsident, der er beskyldt for at have misbrugt sit embede til egen personlig fordel. Mange af de fremmødte kender hinanden. Der bliver hyggesnakket, mens man venter på den 37-årige Pete Buttigieg.

Den unge demokratiske præsidentkandidat begynder sin valgtale i Milford ved at forestille sig, hvad der sker dagen efter hans indsættelse som USA’s 46. præsident.

»Når solen står op i vort land den første dag uden Donald Trump som præsident, vil al korruptionen ligge bag os,« forudser Pete Buttigieg.

I de næste 20 minutter undgår Buttigieg behændigt at nævne Trump igen. Han ytrer ikke et ord om det, alle tænker på – rigsretssagen. Bliver emnet så rejst i spørgerunden? Valgkampagnen kalder trods alt mødet for et Town Hall, hvor alle vælgere normalt kan stille spørgsmål til kandidaten direkte.

Men spørgsmålene skal stilles skriftligt til Buttigiegs kampagne, der øjensynligt sorterer dem. På et senere vælgermøde i byen Exeter samme dag bliver kandidaten stillet spørgsmål om præcis de samme emner som her i Milford. Altså intet om det, alle vælgere taler om lige nu: rigsretssagen.

Andre demokratiske præsidentkandidater smyger sig også uden om den varme politiske kartoffel. Deres vurdering er angiveligt, at rigsretssagen er et for følelsesmæssigt eksplosivt emne at bringe op på vælgermøder. Bedre at tale om sygesikring, økonomisk ulighed, klimakrise osv.

En supplerende forklaring er meningsmålinger, der viser en skarpt splittet amerikansk befolkning. Siden kongreshøringernes start i midten af november og frem til i dag har støtten til en rigsretssag været stabil på 47 pct., mens modstanden til gengæld er faldet fra 46 til 43 pct.

Den vigende modstand mod en rigsretssag i den sidste månedstid kan for størsteparten tilskrives et meningsskifte blandt de partiuafhængige vælgere, der udgør den største vælgerblok i USA (38 pct.). Demokratiske vælgere er den næststørste gruppe med 31 pct. og den mindste er republikanerne med 29 pct. 

Generelt er partiuafhængige vælgere mere tilbøjelige end demokrater og republikanere til at se bort fra en præsidents partitilhørsforhold. Det er forklaringen på, at begge partier i rigsretsprocessen har satset stort på at overbevise de partiuafhængige med deres udlægning af sagen.

Republikanernes chance i Senatet

På vælgermødet med Buttigieg i Milford er de fleste af de fremmødte indskrevet som demokrater, men der er også en betydelig andel partiuafhængige vælgere. I New Hampshire, som afholder USA’s første primærvalg i februar, står det frit for partiuafhængige at vælge mellem at stemme i det demokratiske eller det republikanske primærvalg.

David Bourque er en partiuafhængig vælger, der altid har stemt på demokratiske politikere. Men til primærvalget i New Hampshire i februar næste år vil han krydse over i den republikanske lejr for at stemme på præsident Trumps modstander Bill Weld, tidligere guvernør i Massachusetts. Hans formål er at undergrave præsidentens støtte internt i partiet.

»Efter min mening er Trump kriminel. Han burde sidde i fængsel. Han har brudt alle mulige love og selve forfatningen. Vi burde have stillet ham for en rigsret for længst,« siger Bourque, der indtil sin pension arbejdede for General Electric Aircraft Engines.

Ligesom andre demokratiske vælgere går Bourque stærkt ud fra, at præsidenten vil blive frikendt for anklagerne af et næsten forenet republikansk parti i en rigsretssag i Senatet, der formentlig vil finde sted i januar.

»Det eneste lyspunkt er, at Trump vil have den plet siddende på sit renommé resten af sit liv. Vi kan bare håbe, det skader hans chance for genvalg.«

Nogle demokrater og partiuafhængige håber, at rigsretssagen i Senatet vil blive opfattet som mindre partisk af præsidentens tilhængere og især af partiuafhængige, der er i tvivl om, hvad de skal tænke. Under høringer i Repræsentanternes Hus har Trump og republikanerne haft relativt let spil med at beskylde det demokratiske flertal for at være partisk.

I Senatet er det derimod republikanerne, der har flertal. Det betyder ikke, at de kan styre forløbet på næsten enevældig vis, som demokraterne er beskyldt for i Repræsentanternes Hus. I Senatet tages der langt mere hensyn til mindretallets interesser, men alt andet lige vil republikanerne med et flertal på 53 ud af 100 senatorer have langt større indflydelse over processen.

»Vi er ikke ved vejs ende endnu. Man kan ikke udelukke, at et eller andet vælter læsset, når sagen lander i Senatet efter nytår,« siger David Wheeler, pensioneret sælger for en elektronikfabrikant i New Hampshire.

Wheeler var republikaner, dengang partiets ledere var præsidenterne Ronald Reagan og George H.W. Bush. Siden 2000 har han stemt på demokratiske præsidentkandidater. Han mener, at demokraterne ikke har andet valg end at føre rigsretssag mod præsidenten.

»Trump er en alvorlig trussel mod vort demokrati. Men det bliver virkelig svært at afsætte ham, fordi partipolitik er blevet så polariseret. Men bratte meningsskred er sket før i vores historie.«

Serie

Rigsretssagen mod Donald Trump

Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her