Læsetid: 4 min.

Det tidligere så fredelige Burkina Faso står i en »dramatisk humanitær krise« uden fortilfælde

Burkina Faso er på få år blevet stærkt påvirket af Sahel-regionens sikkerhedskrise. Adskillige grupperinger af islamistiske terrorgrupper tyranniserer landets borgere og tvinger et land dybere i knæ over fattigdom og desperation
Omkring halvanden millioner mennesker i Burkina Faso har ifølge FN behov for humanitær assistance. Samtidig er 486.000 internt fordrevne. Det er en seksdobling alene i 2018, hvor omfanget af voldelige hændelser har slået rekord. På billede ses internt fordrevne i en lejr i Pissila

Omkring halvanden millioner mennesker i Burkina Faso har ifølge FN behov for humanitær assistance. Samtidig er 486.000 internt fordrevne. Det er en seksdobling alene i 2018, hvor omfanget af voldelige hændelser har slået rekord. På billede ses internt fordrevne i en lejr i Pissila

Marwa Awad

21. december 2019

I Burkina Faso udspiller der sig netop nu en dybt alvorlig og dramatisk humanitær krise uden fortilfælde. Det vurderer FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggende, OCHA.

Omkring halvanden millioner mennesker i den vestafrikanske stat med grænser til Ghana, Mali og Niger har ifølge FN behov for humanitær assistance. Samtidig er 486.000 internt fordrevne. Det er en seksdobling alene i 2018, hvor omfanget af voldelige hændelser har slået rekord.

Landet, der historisk set har været et af de fredeligste lande i regionen, har over de seneste år været plaget af terrorgrupper og militante bevægelser. PlanBørnefonden har som en af flere internationale organisationer været i Burkina Faso i mere end tyve år, og udviklingen over de seneste år er for dem stærkt bekymrende.

»Situationen er meget alvorlig. Terrorgruppernes formål er at destabilisere og stresse landet. De angriber, hvor man er mest sårbar. Jeg tror desværre ikke, at det har nået sit højeste endnu,« siger international og politisk direktør Anne Smith Petersen.

Ifølge FN betyder urolighederne, at 1.845 skoler er blevet tvunget lukket, blandt andet som følge af trusler fra terrorgrupperne. Samtidig melder FN, at omkring 71 sundhedsklinikker er blevet lukket, imens yderligere 75 klinikker er stærkt påvirkede af konflikten.

Omkring 881.000 personer har begrænset eller ingen adgang til sundhedspleje. Adgangen til hospitaler og klinikker er yderligere begrænset af en mangel på ambulancer, som bevæbnede grupper har ødelagt eller beslaglagt.

Situationen er nu så tilspidset, at de internationale sikkerhedsstyrker er udfordrede. Det vurderer postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Signe Marie Cold-Ravnkilde.

»Før 2013 har der historisk set ikke været så stor en tilstedeværelse af internationale styrker. Men de bliver mødt af et eskalerende modsvar,« siger Signe Marie Cold-Ravnkilde, forsker i international sikkerhed og udvikling med fokus på Sahel og Vestafrika.

For nylig besluttede et flertal i det danske folketing at sende danske tropper til to missioner i Vestafrika. De omkring 70 mand og to helikoptere havde forventet afrejse i begyndelsen af december.

Soldaterne får base i Mali og skal assistere i den franskledede Operation Barkhane og i en fredsbevarende FN-mission.

Alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige bakker ifølge DR op om FN-missionen. Nye Borgerlige og Enhedslisten er imod det danske bidrag til Operation Barkhane.

Selvtægt og militær

Urolighederne i Burkina Faso ses ifølge eksperter som en konsekvens af de internationale interventioner i det nordlige Mali, hvor en række islamistiske terrorgrupper længe har plaget landet.

Siden 2015 er grupperne rykket mod Burkina Faso, og da landets præsident i 2015 gik af efter 27 år på posten, eskalerede konflikten hastigt.

Med Blaise Compaore afsat fra magten begyndte en periode, som Birte Torp Pedersen, der som programmedarbejder for PlanBørnefonden har boet og arbejdet i Burkina Faso ad flere omgange siden 1993, kalder »cowboytilstande«.

»Alle vidste at efter at have været leder i regionen i så lang tid, havde han kontakter overalt. Det var åbenlyst, at Blaise Compaore også kommunikerede med terroristgrupperne. Indtil da var der en aftale om, at man ikke måtte røre Burkina i bytte for, at terroristerne måtte gemme sig der,« siger Birte Torp Pedersen.

Siden en ny præsident kom til, har Burkina Faso været plaget af terrorangreb i hovedstaden og militante gruppers hærgen i yderområderne. Regionen har oplevet en generel fremvækst af terrorgrupper med tilknytning til al Qaeda og Islamisk Stat, og det har skubbet det tidligere så fredelige land ind i en bølge af uroligheder, siger seniorforsker ved DIIS Lars Engberg Pedersen.

»Konflikten har udviklet sig ud i landet, fordi statsapparatet er brudt sammen, og fordi folk har grebet til våben for at beskytte sig selv på en måde, der ofte er i strid med landets love og regler. Der er mange selvbestaltede grupper, der forsøger at få styr på situationen,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Terrorgrupperne opererer ifølge eksperter og organisationer ikke som én samlet organisation men snarere som spredte militante grupperinger. Samtidig er der flere selvbestaltede og spontant opståede vagtværn.

Fattigdom og desperation

Burkina Faso er af FN karakteriseret som et af verdens fattigste lande. Omkring 45 procent af befolkningen lever for mindre end 1,25 dollar om dagen med dårlig adgang til sanitære forhold og elektricitet og med en utilstrækkelig adgang til uddannelse og infrastruktur.

Den massive fattigdom, der ifølge FN er blevet stærkt forværret af klimaforandringerne, har gjort det lettere for terrorgrupperne at rekruttere medlemmer.

I sin kontakt med lokalbefolkningen oplever programmedarbejder Birte Torp Pedersen, at det kan være særligt svært for unge at afstå fra fristelsen, når en ellers uopnåelig gevinst lokker.

»Livsgrundlaget for de her mennesker er i forvejen enormt presset. Det gør det meget nemmere at få lokalbefolkningen – især de unge – hvirvlet ind i terrorgrupperne. De har ofte ikke noget alternativ,« siger Birte Torp Pedersen på baggrund af sine kontakter til lokalbefolkningen og private relationer i landet.

Hun forklarer, at det mærkes overalt i de værst berørte områder ved at restauranter, barer, autoværksteder og andre indtjeningsmuligheder langsomt forsvinder.

Eskalerer fortsat

Ifølge PlanBørnefondens internationale og politiske direktør, Anne Smith Petersen, er der ikke tegn på, at urolighederne vil andet end at eskalere over den kommende tid.

Organisationen oplever, at der er et stort behov for humanitær bistand, men også et akut behov for, at det internationale samfund styrker de burkinske myndigheder til at kunne håndtere sikkerheden i landet.

Der er behov for ro til at udvikle og genetablere sikkerheden i Burkina Faso og en forstærkning af sikkerhedsstyrkerne. Hvordan det skal gøres, er ifølge DIIS lidt af en »catch-22 situation«.

»Lige nu er det svært at forestille sig, at de internationale tropper trækker sig. Men de her konflikter bliver ikke løst militært. Så længe man ikke får bedre regeringsførelse og flere governance-mekanismer, kommer man ikke til at løse krisen, hverken på den korte eller den lange bane,« siger Signe Marie Cold-Ravnkilde og tilføjer:

»Det internationale system har fra starten haft en modvilje mod at forhandle med jihadister, fordi man anser dem som aktører uden for rækkevidde. Men de er også aktører med en politisk agenda, som man kan trække til forhandlingsbordet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu