Fakta
Læsetid: 5 min.

Time kårer Greta Thunberg som årets person: Her er ni gange, hun har gjort sig bemærket

Det begyndte med en stille protest en helt almindelig fredag og er endt med millioner af skolestrejkende børn og nu en kåring som årets person af magasinet Time. Det er ikke gået stille for sig, siden den nu 16-årige Greta Thunberg i 2018 satte sig foran Riksdagen i Stockholm til kamp for klimaet
16-årige Greta Thunberg er blevet kåret som årets person i et af verdens mest prestigefulde magasiner.

16-årige Greta Thunberg er blevet kåret som årets person i et af verdens mest prestigefulde magasiner.

Cristina Quicler/Ritzau Scanpix

Udland
12. december 2019

På mindre end halvandet år har den 16-årige Greta Thunberg fra Sverige formået at sætte gang i en verdensomspændende bevægelse af klimastrejkende børn og unge og derved blive en frontskikkelse i kampen for klimaet.

Hun har talt foran alverdens regeringschefer og topledere til vigtige klimamøder, hun har udgivet en bog, og som om det ikke var nok, så har magasinet Time nu også kåret hende som årets person.

Men hvad er der egentlig sket i den korte periode, hvor Greta Thunberg er blevet en global aktiviststjerne? Lad os begynde ved begyndelsen: foran den svenske Riksdagen.

August 2018: ’Skolstrejk för klimatet’

En fredag i august sidste år besluttede den dengang 15-årige svensker Greta Thunberg at skippe skolen og sætte sig med et halvkrøllet papskilt med påskriften ’Skolstrejk för klimatet’ foran svenskernes rigsdag i Stockholm.

Først var hendes bøn om at tage klimaforandringerne alvorligt en stille og ensom protest.

»Klimaspørgsmålet er vores skæbnespørgsmål, og det vi gør nu, kan fremtidige generationer ikke ændre på. Vi når snart et tipping point, hvorfra vi ikke kan vende tilbage,« sagde hun dengang til SVT.

Allerede ugen efter kom andre skoleelever, lærere og forældre til, og de første medier fra udlandet begyndte at interviewe den unge initiativtager.

Greta Thunbergs aktivisme begyndte foran Riksdagen i Stockholm, hvor hun alene skolestrejkede for klimaet.

Greta Thunbergs aktivisme begyndte foran Riksdagen i Stockholm, hvor hun alene skolestrejkede for klimaet.

Jessica Gow (Ritzau Scanpix)

November 2018: TEDxStockholm

Nogle måneder efter var fredagsstrejkerne vokset, og et estimat pegede på, at over 17.000 unge i 26 forskellige lande strejkede for klimaet.

Samtidig holdt Greta Thunberg sin første store tale – en såkaldt TED-talk i Stockholm.

»Der er ingen krisemøder, ingen overskrifter, ingen nyheder. Ingen opfører sig, som om vi var i en krise. Selv de fleste klimaforskere og grønne politikere flyver verden rundt og spiser kød og mælkeprodukter,« sagde hun.

December 2018: COP24

For mange var COP24 i Katowice i Polen en skuffende omgang, hvor der ikke blev opnået nok resultater. Også for Greta Thunberg.

I sin første tale til verdens ledere understregede hun sin afmagt over, hvor lidt der blev handlet. Og så påpegede hun, hvor absurd det var, at hun som barn skulle stå og fortælle de umodne voksne, hvor skabet skulle stå.

»I er ikke modne nok til at sige det, som det er. Selv den byrde overlader I til os børn. Men jeg er ligeglad med, om jeg er populær,« sagde hun.

Januar 2019: »Jeres hus er i brand«

Det var med et anderledes følelsesladet og alarmistisk sprog end tidligere, at Greta Thunberg trådte op på talerstolen under World Economic Forum i Davos i år.

Forsiden på Time.

Ritzau/Scanpix

Herfra sagde hun, at »voksne bliver ved med at sige, at de skylder de unge at give dem håb«.

»Men jeg ønsker ikke jeres håb, jeg ønsker ikke, at I er håbefulde. Jeg vil have jer til at gå i panik, jeg vil have, at I føler den frygt, jeg føler hver dag. Og derefter vil jeg have jer til at handle, jeg vil have jer til at handle som om I stod midt i en krise. Jeg vil have jer til at handle som om jeres hus er i brand.«

Maj 2019: På forsiden af Time Magazine

I foråret 2019 ramte antallet af skolestrejkende unge ifølge flere kilder over to millioner. Og om hun ville det eller ej, var Greta Thunberg for længst blevet ansigtet på ungdommens aktivisme for klimaet.

I maj blev hun portrætteret med sin karakteristiske fletning, i en grøn kjole og med et alvorligt blik på forsiden af Time. Allerede her blev hun udnævnt til et af verdens mest indflydelsesrige mennesker.

»Nu taler jeg til hele verden,« blev hun citeret for at sige til magasinet.

Maj 2019: Greta Thunbergs mors bog

Samtidig med forsiden i Time Magazine udkom Greta Thunbergs bog Scener fra Hjertet. Eller rettere sagt. Greta Thunbergs mors bog.

Både fans og kritikere af Thunberg kritiserede forlaget for at sælge et værk af Greta Thunberg, som i virkeligheden var skrevet af hendes mor, den kendte svenske operasangerinde Malena Ernman.

Bogen beskriver, hvordan man som familie kan stå sammen i kampen om klimaet, og hvordan klimakampen er blevet Thunberg-Ernmann-familiens samlende projekt.

»Familien bruger deres platform som en kendt familie i Sverige til at sætte klima på dagsordenen, og de går forrest selv. Malena Ernman opgiver sin internationale operakarriere, fordi det involverer for mange flyrejser, og Svante Thunberg (Thunbergs far, red.) kører familiens yngste datter, Beata, til en koncert med hendes yndlingsband i London hele vejen fra Stockholm i familiens elbil,« skrev Informations anmelder.

I forlængelse af udgivelsen blev familien kritiseret for at bruge den nu 16-årige Greta Thunberg med Aspergers syndrom i deres eget projekt. Samtidig blev bogen en international bestseller.

August 2019: Over atlanten i en yacht

Greta Thunberg var blevet inviteret til at tale til FN’s klimakonference i New York i efteråret 2019. Men hvordan skulle hun komme dertil uden at udlede en masse CO2 ved at flyve eller sejle med motorskib over Atlanten?

En mandag i juli fortalte hun sine millioner af følgere på Twitter, at hun havde fundet en løsning.

»God nyhed! Jeg er blevet tilbudt en tur på den 60 fod lange hurtigtgående yacht Malizia II. Vi sejler over Atlanterhavet fra Storbritannien til New York City i midten af august.«

Thunberg blev rost for at være et forbillede med sin principfasthed. Andre kritiserede hende for at sejle med en »luksusyacht«, som Berlingske skrev, og for at yachtens mandskab efterfølgende skulle flyves tilbage til Europa.

September 2019: ’How dare you?’

Greta Thunberg kom efter mange ugers sejlads sikkert frem til New York og klimamødet. Her holdt hun sin nok mest kendte og vrede tale til dato.

»I har stjålet min barndom. Hvor vover I?« sagde hun blandt andet og forsøgte ikke at skjule afmagten og skuffelsen over verdenssamfundet.

Efter Greta Thunbergs tale opstod der stor debat om hendes budskab, og den måde hun leverede det på.

Blandt andet tweetede USA’s præsident, Donald Trump, med en portion ironi, at Thunberg virkerede som en »meget glad ung pige, som ser frem mod en lys og skøn fremtid«.

Kort efter ændrede Thunberg beskrivelsen af sig selv på Twitter til, at hun er netop det – en meget glad ung pige, som ser frem mod en lys og skøn fremtid.

1-0 til Thunberg over Trump, lød reaktionerne.

December 2019: Årest person

Der er kun gået halvandet år siden, at den dengang 15-årige Greta Thunberg begyndte sin stille protest. Og nu er hun blevet hædret med titlen som årets person af Time. Titlen går til en person, en gruppe, et land, en organisation eller en idé, der har sat et markant præg på året, der er gået. 

Times chefredaktør, Edward Felsenthal, forklarer på mediets hjemmeside, hvorfor titlen er gået til netop Thunberg.

»For at slå alarm over menneskehedens destruktive forhold til det eneste hjem vi har, for at komme med en stemme, der skærer igennem baggrunde og grænser i en fragmenteret verden. Og for at vise os alle, hvordan det kan se ud, når en ny generation fører an,« siger han.

Fire andre kandidater var med i kapløbet om at blive årets person, nemlig USA’s præsident Donald Trump, demonstranterne i Hongkong, whistlebloweren i den igangværende Ukraine-sag samt Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Mord for soya og pseudo økonomisk vækst!

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede og beskyttede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget til primært at komme dem selv økonomisk til gode!

Firmino Prexede Guajajara og Raimundo Guajajara to ledere for den oprindelige befolkning i Amazonas er lørdag blevet myrdet i kølvandet på Brasiliens præsident Jair Bolsonar og EU-Mercosur-aftalen i fælles kamp om eskaleret afbrænding af Amazonas for soya eksport til bl.a. Danmark.

Danmark står for rydning af regnskov for billig soya, der i area årligt svare til Sjælland, soya som tjener til foder for vores svinefabrikker, men ikke regnes med i Danmarks CO2 udledning.

Hvor er den politiske vilje til at komme de nødstedt til undsætning i og sikre vores børns fremtid?

Fakta om den fortsat førte globale og lokale pseudo økonomiske vækst politik og vores børns fremtid.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Det er alene et spørgsmål om vilje og at rette blikket mod årsagen.

De riges livstil!

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Link: https://youtu.be/7ElUIm-bd9Y
Link: https://youtu.be/11FCyUB81rI

Bent Gregersen, Karsten Nielsen, Svend Erik Sokkelund og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
50 års klimaforudsigelser var korrekte!

Hvis ‘ikke’ der satses på hurtig målbar reduktion af CO2 udledning ved begrænsninger på forbruget for de rige, men som det ser ud nu, først og fremmest politisk gambles på ikke opfunden teknologi, der på lang sigt med et trylleslag kommer menneskeligheden til undsætning, så må politikere ærligt oplyses befolkningen om, at klimaflygtninge følger med den politiske valgte pakke i meget stort antal.

Politisk tilvalgt fortsættelse af ikke bæredygtig økonomisk vækst har omkostninger.

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der må tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Fortidens spor ses nu igen i EU/dansk politik.

Fra link.
“Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv:
Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder?”

Citat Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/merkel-vi-maa-aldrig-glemme-krigens-rae...

Forskere:
50 års klimaforudsigelser var korrekte
De fleste klimamodeller har forudsagt temperaturstigningerne nøjagtigt, viser opgørelse.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-50-aars-klimaforudsigelse...

Bent Gregersen, Karsten Nielsen, Ejvind Larsen, Kim Houmøller og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Kan man forestille sig, at den rigeste del af verdens befolkning helt frivilligt forbruger mindre end de har råd til: Reducerer deres overdrevne forbrug af Jordens resourcer? Skærer ned på shoppingture til London & New York, kører mindre elbiler (eller cykler...) i stedet for energislugende landcruisers, æder mindre bøffer, bor på færre opvarmede kvadratmeter osv?
Nej, vel? Det er os, der, om ikke er de rigeste, dog er blandt denne jords velhavere.