Læsetid: 3 min.

Trump vil have europæerne til at bruge mere på forsvaret – og at indkøbene skal ske i USA

Inden fejringen af NATO’s 70-års jubilæum i London tirsdag og onsdag hersker der nervøsitet omkring, hvad præsident Trump kan finde på at sige om de europæiske partneres forsvarsbudgetter. USA’s underliggende budskab er i bund og grund: Køb amerikanske våbensystemer
Siden præsident Trump i 2017 begyndte at bruge toprocentmålet som en pisk over for andre NATO-lande, er alliancens samlede udgifter til forsvaret steget.

Siden præsident Trump i 2017 begyndte at bruge toprocentmålet som en pisk over for andre NATO-lande, er alliancens samlede udgifter til forsvaret steget.

Michael Drost-Hansen

3. december 2019

Når stats- og regeringschefer fra NATO’s 29 medlemslande tirsdag aften fejrer alliancens 70-års jubilæum til en reception i Buckingham Palace og onsdag stikker hovederne sammen på et luksushotel i London, vil alles øjne sædvanligvis være rettet mod Donald Trump.

Vil den amerikanske præsident endnu en gang ødelægge stemningen med en udiplomatisk tirade?

Under tidligere topmøder har han kaldt NATO for »forældet« og sået tvivl om USA’s troskab til musketereden – den gensidige forpligtelse til at komme et angrebet medlem til undsætning.

Trumps kendteste klagepunkt er, at USA’s kolossalt store forsvarsbudget betaler en uforholdsmæssig stor del for forsvaret af Europa. De europæiske medlemsstater bør alle leve op til en målsætning sat under et NATO-topmøde i Wales i 2014 – at spendere to procent af BNP i 2024.

Trumps refræn lyder: Vi betaler regningen, europæerne kører på frihjul.

Men det er en forvanskning af den virkelige situation, siger Gordon Adams, der var ansvarlig for forsvarsbudgettet i Det Hvide Hus under præsident Bill Clinton.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det store spørgsmål synes at være; skal europæiske våbenproducenter og -leverandører tjene kassen på at de europæiske lande militariseres yderligere, eller skal amerikanske? Spørgsmålet om nedrustning er slet ikke på dagsordenen - de europæiske befolkninger må til lommerne, for ellers kommer russerne (og kineserne). Diskursen er sat og slet ikke til diskussion.

Morten Lind, christen thomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tonny Helleskov, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Curt Sørensen, Flemming Berger, Torben Arendal, Thomas Tanghus, Anders Graae, Carsten Wienholtz, Gert Romme, gert rasmussen, Eva Schwanenflügel, Karsten Nielsen, Søren Bro, Carsten Munk, Lars Løfgren, Søren Jensen, Dorte Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Arne Lund og Peter Knap anbefalede denne kommentar

NATO var en pagt rettet mod Sovjetstaten.
Hvad frygter man nu, der begrunder en fælles front. Et Storrusland, der ønsker at underlægge sig alle verdens folkeslag? Muslimske terrorister, som blot stiger i antal, jo flere angrebsstyrker vi sender ind i deres lande.
NATO har reelt intet formål, og har de sidste 30 år ikke gjort vores hverdag mere tryg. Lad os melde os ud.

christen thomsen, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Anders Graae, Carsten Wienholtz og Søren Bro anbefalede denne kommentar

NATO har vel det formål, at være våbenindustriens lobbygruppe.

Morten Lind, christen thomsen, Søren Fosberg, Flemming Berger, Torben Arendal, Karsten Nielsen, Carsten Svendsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Peter Knap

Om man kan kalde det et formål kan diskuteres, men NATO dog en indlysende fordel. Alliancen fungerer også som en lukket klub med en konsensus om at man skyder ikke på på andre medlemmer under nogen omstændigheder. Det er en detalje som vi nok bør værdsætte især i europæiske lande, hvor vi bevisligt har meget lange traditioner indbyrdes konflikter. Hvis vi kigger lidt rundt i magtens korridorer her i Europa, så er det ret tydeligt at se at der stadig ikke er nogen mangel på gnavne, gamle, hvide mænd, som tror at magtanvendelse kan løse alle problemer. Overfor disse er NATO en noget mere demotiverende vagthund end EU er.

Morten Lind, Per Christiansen, Søren Fosberg, Poul Kristensen, Eva Schwanenflügel, Jens Larsen, Minna Rasmussen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte i P1, at Trump skulle ha' truet med, at hvis ikke NATO-landene bruger 2 % af deres BNP og køber våben i USA så vil USA forlade NATO. Ja-så.

PS: Hvis væksten falder i landene så bliver det lettere at opfylde de 2% af BNP- men det vil give færre penge til USA's våbenindustri.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

USA er p.t. en usikker partner i NATO. Så er det rimeligt nok at "gå selv". Derudover, skulle der komme en kontrovers med Rusland, så opstår der logistik problemer over Atlanten/amerikansk konflikt interesse (kunne være, europa blev "solgt" ligesom kurderne), så egen produktion i EU er at foretrække! Skal "regnebrættets 2%" sammenlignes, må det være på effekt og ikke mod et "øsselt"/u-effektivt amerikansk budget. Hvad bruger CH? Køb i USA bør give EUs% en forhøjelse! Men som partner med USA ender den slags sikkert i retten, ligesom med statssubsidierne til Boeing og Airbus. Sikke en (u-) troværdig partner!
Hold for øje; krudt og kugler, bringer fordærv til flertallet, ej til de krigsgale ledere, ex. bunkerbyggerierne til de "udvalgte"!

christen thomsen, Søren Fosberg og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Oprindeligt blev NATO skabt for at holde amerikanerne inde, russerne ude og tyskerne nede.
Verden er en helt anden nu. Al yderlig investering i militært isenkram fra NATO's side er rent "overkill".

Morten Lind, Viggo Okholm, Anders Reinholdt, Curt Sørensen, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Nielsen, Søren Bro, Lars Løfgren og David Joelsen anbefalede denne kommentar

Det kunne være fornuftigt for Europa at blive mindre afhængig af amerikansk militær magt, men i såfald kan vi jo lige så godt lave en større del af grejet selv. En god våbenindustri plejer også at medføre en række spin off teknologier, som kan bruges til andre ting. Pengene er vores og så skal vi jo selv bestemme hvad de skal bruges på.

Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen og Jan August anbefalede denne kommentar

Det er helt nødvendigt at vriste våbenindkøb væk fra kun amerikanske producenter. Vi kan givet enten skabe det samme i EU eller købe det andetsteds.
Husk Trumps America First. Han er primært købmand og sælger for sine økonomiske støtter.

Morten Lind, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Torben Arendal, Carsten Wienholtz og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Tilføjelse. Og USA går fallit uden stor våbenproduktion. Vi har fat i den lange ende her.
Men vi vil næppe kunne erstatte USAs militære styrke, som de i parentes ikke har haft råd til i mange år.

Morten Lind, Søren Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Brian W Andersen. Dejlig med et enkelt og let forståeligt syn på verdenshistorien. Lad mig mig for en stund godtage NATO som eneste eller i hvert fald hovedgrund til freden i Europa. Lad os da beholde NATO, men hvorfor skulle flere våben og stigende militærudgifter så være nødvendige, for at få en fred vi allerede har?

Morten Lind, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Faldende militære udgifter har været normen i årtier i Europa. En stigning kommer til at ske fra et historisk lavpunkt.
Det er uforståligt at folk ikke vil lade sig oplyse hvad angår USAs produktion og eksport af våben. Europæiske lande er ikke USAs primære primære eksportlande. Så vidt jeg husker er det kun Storbritanien der befinder sig i top 10-15 stykker hvad angår USAs våbeneksport. De store vesteuropæiske lande producerer selv deres våben. USA eksporterer kun enkelte våbensystemer eller transportmidler til Europa.

Karsten Nielsen

Dette emne er et lige så stort globalt problem som klima og miljø. Den omsiggribende militarisering - nu også af rummet – udgør en eksistentiel trussel, der fastholder os alle i en ulidelig spændingsfyldt angst. NATO burde være nedlagt sammen med Warszawa-pagten, og helt andre og civile midler burde være udviklet til at løse konflikter, som naturligt opstår mellem mennesker. Desværre tænker NATO-folk og NATO-ministre kun på at skabe fred gennem militær styrke, der skal være andres overlegen. Ingen andre – ikke Kina og slet ikke Rusland – har en militær styrke, der er i nærheden af NATO.s. For nylig så jeg et powerpoint-billede fra et møde i den russiske generalstab. Hele vejen rundt om landet peger amerikanske missiler mod byer og mål i Rusland. Her føler man sig voldsomt truet af den amerikanske strike-first strategi, der gennem overraskelse skal slå landet ud i ét hug. Der spekuleres nu mere end før i anvendelse af a-våben med henblik på sejr – alt imens den amerikanske elite forbereder sig på at overleve i atomsikrede bunkers på bl.a. New Zealand. Vores egne missiler på skibe indgår i dette spil for at hindre russisk gengældelse. Om vi ”går selv” i EU eller sammen med USA er underordnet. Vi er ”på spanden”, men et er sikkert: Vi kan ikke overlade vores fremtid til indskrænkede mænd – og enkelte kvinder – der tænker i krig som løsningsmulighed. Mette Frederiksen burde skamme sig ved at støtte op om denne linie.

christen thomsen, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Lars Løfgren, Flemming Berger, Hanne Utoft, Anders Graae og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Dorte S - Tumpen glemmer, at der er kræfter der er stærkere en ham - det militær-industrielle kompleks. De vil naturligvis ikke tillade at USA træder ud af NATO, og skulle tossen insistere, så kan de altid invitere ham en tur til Dallas.

Hanne Utoft, christen thomsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Det er kun Indien og Kina som har en officiel politik om kun at anvende atomvåben som gengældelse mod atomangreb. At Rusland skulle føle sig truet af en amerikansk first strike strategi er rent spil for galleriet. Ruslands strategiske missilstyrker ville til enhver tid kunne gengælde et angreb.
Rusland skal jo også retfærdiggøre deres eget massive militære budget over for en befolkning som oplever forringede sociale ydelser.

NATOs styrke er USA. Rusland er alle øvrige lande i NATO militært overlegne - og “vores egne missiler på skibe” eksisterer ikke, for der er ikke indkøbt missiler til launcherne. Derfor er det forkert, at påstå, at vi indgår i et tænkt spil om at forhindre russisk gengældelse.

Poul Kristensen

Jeg er lidt træt af alle disse løsthængende påstande.
Jeg husker hvordan man demonstrerede mod amerikanske skibe i danske havne fordi man ikke kunne få at vide om der var atomvåben med. Argumentet var, at hvis der befandt sig atomvåben på dansk grund gav det sovjet en grund til atombombe os. Nu hørte jeg for nogle måneder siden at sovjets planer for den næste krig var blevet frigivet, og ifølge dem var det sovjets plan at atombombe alle lande der ikke opbevarede atomvåben lokalt. Man kunne ikke angribe lande der havde atomvåben for så ville amerikanerne svare igen, var angiveligt russernes logik.
Russernes logik var altså den stik modsatte. Fuldstændigt tværtimod af hvad demonstranterne troede.
Jeg synes det er interessant at man kan tage så meget fejl. Fx. har jeg lidt svært ved at tro på Allan Pedersen, når han åbenbart mener at man kan stole på Kinas og Indiens "officielle politikker". Fx. sagde min gamle far, at man i trediverne først blev nervøs når der blev lavet ikke-angrebspagter. Eller når Arne Lund påstår at det militær-industrielle kompleks styrer USAs forsvarspolitik. USA's militær industrielle kompleks fylder såvidt jeg ved godt 3 procent af USA samlede industri. Ruslands udgør over 30% af deres industri. Så mon Karsten Nielsens påstand om at hverken Kina og slet ikke Rusland har en militær styrke, der er i nærheden af NATO holder i den virkelige verden?

christen thomsen

Det er vel ikke det militær-industrielle kompleks som en del af den samlede industri, der er interessant. (I øvrigt er mil-industr. kompleks betydeligt mere omfattende end skruer og møtrikker.) Det der er interessant er, hvor meget det føderale budget er bundettil krudt, kugler og slå-ihjel-industrien i øvrigt. Jvf f.eks. https://www.cbpp.org/research/federal-budget/policy-basics-where-do-our-...

Jeg mener ikke noget med hensyn til om du kan stole på Kina og Indien. Jeg nævnte det for at illustrere at Ruslands politik ikke afviger USAs.

Poul Kristensen

@Christen Thomsen: Hvad er det du siger her? Forklar venligst.
@Allan Petersen: USA og Ruslands politik afviger helt enormt. Forklar venligst.

Poul Kristensen

@Christen Thomsen: Her er Wikipedias globale liste over % af landenes budget brugt på forsvar. Hvordan din kilde kommer op på 15% ved jeg ikke. Ligner en fejl eller en falske nyheder. Regner de udlandshjælp og gaver med? Amerikanerne har altid været gavmilde med at forære ting væk, specielt våben (Ved faktisk ikke om det er "specielt" - Man hører det nævnt ofte, men jeg har ikke undersøgt det), men det skulle altså beløbe sig til 11,9 %. Altså næsten 4 gange så meget som hele deres militærbudget.
Det lyder ligeså forkert.
Kan du forklare det? Siden det nu er den kilde du henviser til.

Der er forskel på forsvarsbudgetter angivet i forhold til BNP eller statens budget. Danmarks forsvarsudgifter set i forhold til statens budget, er procentvis ca. dobbelt så stort som en procentvis sammenligning af udgifterne med BNP.
USA og Ruslands politik hvad angår at påråbe sig retten til at anvende atomvåben til andet end gengældelse for atomangreb er den samme.

Poul Kristensen

@Allan Petersen: Jeg holder mig til % af BNP, det må være det mest korrekte.

Så når du siger at Ruslands og USA's politik er ens, så mener du altså alene deres officielle nuklear politik? Den de fortæller om? Det eneste man kan få ud af at kigge på det, er hvilket billede de ønsker at give af sig selv. Hvis der først bliver krig, så er de officielle politikker jo ikke det papir værd de er skrevet på. Derfor undrer det mig også at Rusland har det som officiel politik. Ruslands fjender er jo alligevel nødt til at forholde sig til at det er en mulighed Rusland altid har, så uanset om russerne vælger at gøre brug af det eller ej, har de stadigvæk den militære fordel. Så hvad er der vundet ved at indrømme at de vil bruge atomvåben også selvom de ikke bliver angrebet med atomvåden? Jeg slog Ruslands nukleare doktrin op: "in response to the use of nuclear and other types of weapons of mass destruction against it or its allies, AND ALSO IN CASE OF AGGRESSION AGAINST RUSSIA WITH THE USE OF CONVENTIONAL WEAPONS WHEN THE VERY EXISTENCE OF THE STATE IS THREATENED". Den er fra 2010, og det jeg har fremhævet er nok ændringen. Men hvorfor ændre den? Inden 2010 var den officielle sandhed at kun USA og NATO ville bruge atomvåben uden at være blevet angrebet med atomvåben.
Hmm. Er russerne ved få moral? Næh, ikke sandsynligt hvis man ser på deres historie. Det er trods alt en nation der brugte metoder som f.eks. "Kannibal øen" o.lign. og de fleste ville nok ikke have problemer med at kalde rusland for et (semi?) totalitært system.
Så er det en moderne variant af en ikke-angrebs pagt? Er det på tide at blive nervøs? ;-)