Feature
Læsetid: 7 min.

I 2019 blokerede magthavere for borgernes adgang til internettet oftere end nogensinde før

I mindst 30 lande lukkede myndighederne i løbet af 2019 for borgernes adgang til internettet, viser tal fra international ngo. Flest gange skete det i verdens største demokrati – Indien. Organisationer advarer mod tendensen til, at magthavere bruger begrænsningen af internetadgangen som redskab til at undertrykke kritik og folkelige protester
I mindst 30 lande lukkede myndighederne i løbet af 2019 for borgernes adgang til internettet, viser tal fra international ngo. Flest gange skete det i verdens største demokrati – Indien. Organisationer advarer mod tendensen til, at magthavere bruger begrænsningen af internetadgangen som redskab til at undertrykke kritik og folkelige protester

Sofie Holm Larsen

Udland
13. januar 2020

I november 2019 blokerede Iran for internettet i fem dage, mens regimet slog ned på demonstrationer i byen Shiraz.

Uroen i Shiraz fandt sted under en af de største bølger af folkelige protester i den islamiske republiks 40-årige historie. Mere end 200.000 iranere var involveret i protesterne, der førte til tusindvis af anholdelser og adskillige dødsfald. Borgerne i Shiraz var – lige som resten af iranerne – afskåret fra internettet i fem dage.

Interview med aktivister både i og uden for byen Shiraz samt analyser af forskellige opslag på sociale medier har senere ifølge The Guardian givet et billede af, hvad der foregik, da regimet satte ind mod demonstrationerne.

I Iran var der i weekenden på ny protestaktioner mod regimet. Denne gang affødt af nedskydningen af et ukrainsk passagerfly. I en kommentar til den seneste udvikling i Iran på Twitter, understregede USA’s præsident, Donald Trump, at adgang til internettet er væsentlig:

»Det må ikke komme til massakre på fredelige demonstrationer eller til en nedlukning af internettet,« skrev Donald Trump.

Iran er blot et eksempel på, at myndighederne i en række lande begrænser borgernes adgang til internettet. Ifølge den internationale ngo Access Now, der løbende overvåger og registrerer internetlukninger, var 2019 et rekordår, hvor flest regeringer og lokale myndigheder i perioder lukkede for borgeres adgang til internettet. 

Organisationen har endnu ikke offentliggjort den endelige opgørelse over antallet af internetlukninger i 2019. Men ifølge Access Nows chefjurist, Peter Micek, var antallet af internetlukninger højere i 2019 end i noget andet år, og der er tale om »mindst 30 lande, der forstyrrede internettet«. 

I 2018 var antallet af lukninger 196 ifølge Access Now. Allerede i juli 2019 var der registreret 128 internetlukninger verden over, viser Access Nows tal, der er blevet refereret af flere internationale medier herunder CNN og The Guardian.

»Brugen af lukninger i 2019 fandt sted flere steder og i længere tid ad gangen, end vi tidligere har set,« siger Peter Micek.

Access Now har til formål at »beskytte og udvide borgeres digitale rettigheder«, og organisationen indsamler data fra medier, borgere og andre organisationer, der indberetter internetlukninger.

Siden den 4. august 2019 har Kashmir-regionen i det nordlige Indien været uden internet- og mobiladgang. Derfor må de studerende i regionen på billedet her stå i kø i timevis for at få lov at bruge internettet på de offentlige kontorer.

Siden den 4. august 2019 har Kashmir-regionen i det nordlige Indien været uden internet- og mobiladgang. Derfor må de studerende i regionen på billedet her stå i kø i timevis for at få lov at bruge internettet på de offentlige kontorer.

tauseef mustafa

Det kan være vanskeligt at opgøre det præcise antal nedlukninger at nettet, fordi organisationerne er afhængige af indberetninger. Men menneskeretsorganisationen Human Rights Watch vurderer også, at der er tale om en stigning.

»Typisk sker det for at undgå, at information spredes, eller at protester vokser. Det bliver udlagt af myndighederne som en sikkerhedsforanstaltning,« siger direktør for Human Rights Watchs advocacy-afdeling, Akshaya Kumar.

At myndigheder lukker for internettet kan have forskellige årsager. Men konsekvenserne er de samme: Kritiske røster og borgere, der demonstrerer mod magthaverne, får begrænset deres ytringsfrihed; borgere får ringere adgang til information, og omverdenen holdes uvidende om protester og systemkritik i de mørklagte områder.

Ifølge Human Rights Watch har myndighederne i blandt andet Bangladesh, DR Congo, Egypten, Indien, Indonesien, Iran, Irak, Sudan, Myanmar og Zimbabwe i løbet af det seneste år slukket for internettet i hele eller dele af landet. Fælles for landene er, at lukningen er udtryk for »kollektiv afstraffelse«, siger Akshaya Kumar.

»Når internettet er slukket, begrænses folks mulighed for at udtrykke sig frit, økonomien lider, journalister har svært ved at dokumentere myndighedernes magtmisbrug, studerende afholdes fra deres undervisning, skatter kan ikke betales rettidigt, og personer med behov for sundhedspleje, kan ikke få en konsistent hjælp,« siger hun.

En internetlukning foregår typisk ved, at myndigheder gennem lovkrav eller pres overbeviser internetudbydere om at slukke for forbindelserne i et bestemt område.

Det kan også ske ved, at myndighederne får lukket for adgang til udenlandske servere. I andre tilfælde holdes enkelte internetadgange åbne til myndighedsbrug, mens der lukkes for den almene offentligheds adgang.

Det sker, til trods for at FN’s Menneskerettighedsråd har fordømt ethvert forsøg på intentionelt at afholde eller forstyrre borgeres adgang til information på nettet som et brud på internationale menneskerettigheder.

Et halvt år uden internet

I december 2019 lukkede myndighederne i Indien internettet ned 93 gange. Ifølge Access Now er det mere end i hele verden i 2016, hvor antallet af internetlukninger var 75. Siden den 4. august 2019 har Kashmir-regionen i det nordlige Indien, som ligger klemt mellem Kina og Pakistan, været uden internet- og mobiladgang.

Lukningen i Kashmir-regionen er usædvanlig, fordi den udspringer af en langvarig konflikt om regionens særstatus. Området har i årtier været centralt i konflikten mellem de omkringliggende lande, og tusinder af soldater er blevet sendt til Kashmir for at forhindre tilløb til folkelige protester.

»Mange tror nok, at det kun er autoritære verdensledere, der slukker internettet. Men det overraskende er, at verdens største demokrati, Indien, tager førerpositionen. Det skyldes blandt andet, at selv lokale myndigheder har mulighed for at lukke for borgernes adgang,« siger Akshaya Kumar fra Human Rights Watch.

Studerende Bhat Musaddiq Reyaz må rejse i flere timer med tog for at kunne komme online på en internetcafé i byen Banihal i Kashmir i Indien.

Studerende Bhat Musaddiq Reyaz må rejse i flere timer med tog for at kunne komme online på en internetcafé i byen Banihal i Kashmir i Indien.

Ritzau/Scanpix

Kashmir-regionen har længe været plaget af uroligheder, og internetlukningen i det område er ifølge organisationerne et forsøg på at mindske kendskabet til konflikten. Senest har højesteret i Indien fredag meddelt regeringen, at den inden for en uge skal revurdere internetlukningen i Kashmir.

Her er det Indiens øverste myndigheder, der står for lukningen af internettet, men i andre dele af Indien er lukningerne typisk mere lokalt styret, forklarer Akshaya Kumar.

»I resten af Indien sker internetlukningerne i timer eller dage. Typisk er det, når protester opstår, og myndighederne vil begrænse, hvor mange, der hører om det eller deltager. Det kan også være for at undgå, at offentligheden hører om den massive politivold, der kan forekomme,« siger Akshaya Kumar.

Mens Indien indtil videre overgår alle andre lande i antal internetlukninger, ligger rekorden for den hidtil længste mørklægning hos Myanmar. Siden den 21. juni 2019 har borgerne i nogle byer i delstaterne Rakhine og Chin været uden internet.

Myndighederne har meldt ud, at det er for at »bevare stabilitet, lov og ret«. Til at begynde med gjaldt lukningen over alt i delstaterne, men siden er der blevet åbnet igen for nettet i de fleste byer.

Ifølge Myanmar Times har nødhjælpsorganisationer »adskillige gange« advaret mod, at en lukning for adgangen til internettet udgør en trussel mod borgernes levegrundlag og lokalsamfundets sikkerhed, og at det har »forværret den humanitære krise«, der er i regionen.

»Situationen har gjort det særligt vanskeligt for de internt fordrevne at få adgang til hjælp og for nødhjælpsorganisationer at nå dem,« skriver Myanmar Times.

Ifølge et estimat fra forskningsinstituttet Brookings kostede 81 internetlukninger i 19 lande fra juli 2015 til juli 2016 omkring 2,4 milliarder amerikanske dollar i mistet BNP på verdensplan. Det svarer til omkring 16 milliarder danske kroner.

Borgerne gør oprør

Spørgsmålet er, om internetlukningerne overhovedet har den effekt, som myndighederne bag dem ønsker. Et studie fra Stanford Global Digital Policy Incubator, der er tilknyttet Stanford University, konkluderer eksempelvis, at internetlukninger faktisk skaber mere vold og flere uroligheder.

Forskeren, Jan Rydzak, har set på effekterne af internetlukninger i Indien, og hvordan de påvirker lokalbefolkningen og eventuelle protester.

I de sager, han har set på, er urolighederne eskaleret, når internettet er blevet lukket eller begrænset. Det er svært at sætte et præcist tal på, siger Jan Rydzak til The Huffington Post, men skønner, at der er omkring fire gange så meget vold under protester, hvor internettet er slukket, end der er ved protester, hvor det ikke er tilfældet. Han forklarer det med, at borgerne bliver mere urolige, bekymrede og mangler et sted at få afløb for de følelser, når adgangen til nettet er begrænset.

Derfor tror man i ngo’en Access Now heller ikke, at det er et særlig effektivt redskab, hvis man som regeringsleder ønsker protester dæmpet eller skjult.

»Jeg vil påstå, at det er et ret sløvt og dovent værktøj. Det svarer til at tage et trykluftsbor frem for en skalpel. Det er ude af proportioner,« siger Peter Micek og uddyber, at det netop er i fravær af legitime informationskilder, at rygter og misinformation trives og spredes.

»Uden adgang til informationer har man flere rygter, mere frygt, og mobiliseringen sker gennem andre kanaler. Det er ikke sikkert, at det er objektiv eller korrekt information, man så får,« siger Akshaya Kumar.

Og så er der risikoen for, at borgere går rettens vej og forsøger at få lukningen omstødt. Det skete i Sudan, da der under voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter blev lukket for internettet.

En advokat mente, at det forhindrede ham i at udføre sit arbejde, og han lagde sag an mod internetudbyderen Zain Sudan. Advokaten vandt sagen, men udtalte til BBC, at eftersom han havde anlagt den som privatperson, var det kun hans internetadgang, der blev genåbnet.

Human Rights Watch mener ikke, at internetudbydere blindt skal følge lokale myndigheders ordre om lukninger. Særligt de internationale udbydere, der har lokale afdelinger i de påvirkede lande, bør tage ansvar.

»Internetudbyderne kan beskytte sig selv ved at granske alle muligheder for at omgå myndigheders krav, før de udfører lukningerne. Eller som minimum gøre offentligheden opmærksom på, at lukningen sker under tvang eller pres,« siger Akshaya Kumar og påpeger, at den manglende oplysning til borgerne om baggrunden for lukningerne og varigheden af dem, ofte kan være årsag til uroligheder og frygt hos befolkningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi ser jo samme tendens herhjemme, hvor organisationer som “Rettighedsalliancen” får lobbyeret sig til carte blanche over adgangen til vilkårlige websites baseret på, hvilket indhold de finder eller ikke finder anstødeligt.
Senest røg (og genetableredes) adgangen til det store undertekst-arkiv OpenSubtitles.org, som består udelukkende af filmreplik-transkriberinger foretaget af amatører rundt omkring i verden.

Klaus Lundahl Engelholt, Mikkel Zess, Torben Bruhn Andersen, Jens Kofoed, Alvin Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Eller på et andet plan, hvor politiet afspærrer Sjælland, hhv. Amager i forsøget på at fange en bandit eller to. Det antager næsten karakter af undtagelsestilstand og ligner beføjelser, som jeg ikke mener politiet bare kan bruge rutinemæssigt i fredstid.

Ib Christensen

Vi kan ikke engang værre sikker på hvorfor der blokeres.
Fyldt med løgne og skjulte dagsordner, kan den ene begrundelse bruges til andet også.

https://tdrt.io/a9w

Jens Christian Jensen

Kom ind i kampen - Mikkel Zess. Politiet afspærrer ikke bare områder for sjov. Er det virkelig fredstid når terrortruslen stadig hænger over os.