Interview
Læsetid: 9 min.

23-årige Johanna står i spidsen for tyske landmandsprotester: »Vi kæmper for vores fremtid – ligesom Greta kæmper for sin«

Tyske landmænd protesterer mod skærpede miljøkrav. Men de er faktisk mere bange end vrede, mener den 23-årige frontkvinde Johanna Mandelkow, der nægter at blive kaldt anti-Greta. Information har besøgt hende på slægtsgården og fået en opsang om rimelige miljøkrav og fremmedgjorte forbrugere
Vi protesterer for, at de her politiske tiltag bliver omsat på en måde, som er realistisk for os som landmænd, siger den 23-årige frontkvinde for de tyske landmænd, Johanna Mandelkow.

Vi protesterer for, at de her politiske tiltag bliver omsat på en måde, som er realistisk for os som landmænd, siger den 23-årige frontkvinde for de tyske landmænd, Johanna Mandelkow.

Hannes Jung

Udland
7. januar 2020

BANDELOW/BRANDENBURG – Fuglene storpipper ved det sumpede gadekær, og juletemperaturen er omkring ti grader. I baggrunden suppleres lydtæppet af kaglende høns og gøende hunde. Lejlighedsvist udsteder enkelte svin så potente hyl, at det kan høres i hele landsbyen, hvor gylle- og landluft veksler alt efter vindretningen.

Bandelow i østtyske Brandenburg ligner med andre ord en landsby som så mange andre.

Og dog – ved indkørslen til familien Mandelkows slægtsgård står et stort banner:

»Fru Klöckner og Fru Schulze – vi må tale sammen.«

Julia Klöckner er Tysklands landbrugsminister, Svenja Schulze er miljøminister i Europas største land. To politikere, som med en grøn landbrugspakke og strammere regler for grundvands- og insektbeskyttelse har bragt de tyske landmænds sind så meget i kog, at de i de seneste måneder har lavet stordemonstrationer med tusindvis af traktorer, der har blokeret trafikken i byer som Münster, Hamborg og Berlin.

»Schulze og Klöckner er ikke ligefrem populære herude,« siger ansigtet bag protesterne, Johanna Mandelkow, da hun tager imod Information på slægtsgården, som familien generhvervede efter DDR’s sammenbrud.

»Vi brødføder dem inde i Berlin. Men vi får bare verdensfjerne regler og love tilbage og bliver gjort til syndebukke for alle mulige miljø- og klimaproblemer.«

Hannes Jung

Med sine 23 år og en glinsende sten på venstre hjørnetand ligner Johanna Mandelkow en klassisk repræsentant for Generation Z eller »Generation Greta« om man vil. Men hun er med egne ord »absolut realist«, og hendes store drøm er at drive familiegården med dens 4.000 svin og flere hundrede hektar land videre.

»Ellers ville jeg jo ikke bruge så mange timer om ugen på det her,« siger hun.

Underforstået: på at organisere bevægelsen Land schafft Verbindung (Land skaber forbindelse). Via sociale medier har bevægelsen siden oktober fået titusindvis af landmænd på gaden – om end forskellige fraktioner ikke altid har været enige om mål og middel.

I slutningen af november var det Johanna Mandelkow, der stod i spidsen for demonstrationen i Berlin. Her dukkede over 8.000 traktorer op, og endnu flere vrede landmænd buhede miljøminister Svenja Schulze ud – ikke mindst, da hun hævdede, at forbrugerne har respekt for landbruget, fordi de faktisk lægger i snit over tusind kroner om året til EU-landbrugsstøtte via skatten.

Den forklaring køber Johanna Mandelkow heller ikke.

»Det handler ikke bare om støtte. Respekten er gået i stykker. Derfor er vores vigtigste formål at skabe dialog mellem land og by, mellem landbruget, politikerne og forbrugerne.«

Landbrugets skyld

En del af striden handler om nitratforurening. EU truer Tyskland med dagbøder i millionstørrelse, fordi der mange steder er for høje belastninger i grundvandet – et problem, som kobles direkte med for store mængder gylle fra landbruget.

»Vi fik en ny gylleforordning i 2017, men nu vil de stramme skruen igen i 2020. Rammebetingelserne ændrer sig konstant. Først skal vi sprøjte mindre, så må vi ikke pløje i de og de områder, så skal vi anlægge vildtstriber og så videre,« siger Johanna Mandelkow hovedrystende.

»Det gør det næsten umuligt at drive forretning. Vi kan tilpasse os, investere i dyr teknologi og forbedre forholdene for dyrene. Men når kravene så atter skærpes, så er investeringerne pludselig ingenting værd.«

Johanna Mandelkow stiller chokoladeovertrukne småkager og kaffe på bordet. Hun beklager, at vi ikke kan kigge ind i staldene, hvor fodringen af de 4.000 svin styres digitalt. Faren for smitte med afrikansk svinepest er en permanent trussel, også selv om den netop nu er årsag til usædvanligt høje priser på svinekød.

 – Men nitratforureningen er jo et helt konkret problem, som skal løses, hvis vi skal have drikkevand i hanerne i fremtiden …

»Det benægter vi ikke. Men er det bare landbrugets skyld,« spørger Johanna Mandelkow tilbage.

»Gylle er et naturligt og rent biologisk stof – hvorfor skulle vi ikke bruge det frem for kunstgødning? Planterne har brug for kvælstof, så jeg kan opbygge nok humus i jorden – ikke mindst i de her meget tørre år.«

 – Det ændrer ikke på, at overgødning og nitratforurening udgør et problem, som skal løses politisk?

»Selvfølgelig findes der steder, hvor landbruget har sin del af ansvaret. Men prøv at kigge på kloakeringen og byernes indflydelse på nitratbelastningen! Alligevel er det landbruget, der bliver prygelknabe.«

Johanna Mandelkow skænker kaffe og bryder ud i sit hjertelige og afværgende grin. Men flere tyske medier som blandt andet TAZ, der har gået dette argument efter i sømmene, dementerer påstanden: Ifølge uafhængige eksperter, det statslige miljøagentur Umweltbundesamt og den tyske regerings Nitratberetning, overskrides nitratindholdet langt overvejende i landbrugsområder som følge af kvælstofholdig gødning.

Johanna Mandelkows næste argument – kun Tyskland melder sine værste nitratbrændpunkter til EU, mens de andre lande giver deres gennemsnitlige værdier – dementeres ligeledes af flere eksperter.

Over målet

Et andet stridspunkt er den tyske regerings Insektbeskyttelsesprogram. Johanna Mandelkow skynder sig at understrege, at færre insekter og især færre bier også er rigtig, rigtig skidt for landbruget. Men igen ser hun de politiske krav om færre sprøjtemidler og et forbud mod Glyphosat som »skudt helt over målet«.

»Det hele baserer sig på studier, som er gennemført af ngo’er  og naturbeskyttelsesorganisationer. De har altid en forsker i baghånden, der kan dreje konklusionerne efter deres interesser,« mener hun.

»Den ene gruppe siger, at Glyphosat er yderst kræftfremkaldende, den anden gruppe siger, at det er uskadeligt. I virkeligheden kan det måske være kræftfremkaldende i absurd høje doser. Naturbeskyttelsesorganisationerne argumenterer rent ideologisk.«

Hannes Jung

Hvis de nuværende politiske planer gennemføres, ville de også på dele af Mandelkows jord være tvunget til helt at droppe brugen af »de helt uundværlige plantebeskyttelsesmidler«.

»Det ville da være fint, hvis der var bredere vildtstriber eller valmuer på markerne. Men dermed får vi mindre ud af vores jorde, og der er ingen, der vil betale for det. Mange af os landmænd står så meget med ryggen mod muren, at vi går fallit, hvis kravene konstant ændres og skærpes.«

Den reaktionære holdning har fået tyske medier som Der Tagesspiegel til at betegne Johanna Mandelkow som »anti-Greta«. Det giver hun ikke noget som helst for.

»Vi er ikke bare den modbevægelse, som medierne gerne vil gøre os til. Miljø og klima angår os alle,« siger hun.

»Greta kæmper for sin fremtid, og det er fuldstændig fair. Vi kæmper for vores fremtid, og det synes jeg faktisk også er fair. Klima og landbrug er to emner, der overlapper hinanden. Men jeg ser os ikke som modbevægelse til Fridays for Future.«

 – Men I kæmper jo for at opretholde status quo, hvor landbruget står for 14 procent af den samlede tyske CO2-emission!

»Nej. Vi protesterer for, at de her politiske tiltag bliver omsat på en måde, hvor det er realistisk for os som landmænd.«

 – Men kæmper I ikke for det forkerte mål? Hvorfor går I ikke på gaden og råber: Hallo, vi skal have massiv hjælp og støtte til at omstille os til et bæredygtigt landbrug med stærke miljøbeskyttelseskrav og lavere CO2-udledning?

»Først og fremmest fordi der ikke er nogen, der er villige til at betale for det. Jeg tror ikke på, at skatteyderne vil finde sig i at skulle betale mere for en sådan omstilling. Vi tror ikke på, at man kan støtte sig ud af alting.«

Protektionistisk mur

En af gårdens tre medarbejdere – ud over Johanna, hendes to brødre og forældre – kommer forbi med vasketøj fra gårdens lille Bed & Breakfast. Johanna Mandelkow hælder langtidsholdbar mælk i kaffen. Det leder hendes tanker over på de absurd lave fødevarepriser.

»Det er også en grund til, at en tredjedel af alle fødevarer lander i skraldespanden,« siger hun.

»Vi ville også helst have fair fødevarepriser og droppe alle former for støtte. Men det ville rive tæppet væk under det nuværende landbrug. Og mange forbrugere ville faktisk ikke have råd til at betale de egentlige priser.«

Derfor ærgrer Johanna Mandelkow sig også over, hvordan privilegerede De Grønne-vælgerne i storbyboerne tror, at alle landmænd bare kan omstille sig til økologisk landbrug.

»Det lyder smukt, men det marked er komplet mættet. Jeg har en bekendt, som i sidste ende måtte sælge hele sin produktion af økologisk rug som konventionel rug. Det giver store tab, som vi landmænd hænger på.«

– Men hvis betingelserne for det konventionelle marked blev ændret politisk på europæisk plan, så kunne vi ændre hele markedet?

»Så ville forbrugerne jo bare begynde at købe de langt billigere produkter udefra, hvor miljøstandarderne er langt lavere,« lyder Mandelkows svar.

»Så kan vi selvfølgelig sige, at vi ikke længere vil købe fødevarer fra lande uden for EU. Men det ville jo kræve, at vi laver en kæmpestor protektionistisk mur rundt om Europa, og så vil de ikke købe vores biler og så videre.«

I sidste ende ville det kræve et opgør med hele globaliseringen. Det tror Johannna Mandelkow ikke på. Men hun håber inderligt på, at forbrugerne snart begynder at forstå, hvor essentielle regionale fødevarer er.

»Forbrugerne har totalt mistet forbindelsen til det, de putter i munden. Hvis vi overvinder den fremmedgørelse, så vil forbrugerne også være villige til at give rimelige priser for ordentlige fødevarer.«

Helt skævt

Johanna Mandelkow har snakket i over en time uden pause, før hun kommer tilbage til udgangspunktet: hvor overraskende let det har været at mobilisere de tyske landmænd.

»Man kan sige, at det afspejler, hvor mange vrede landmænd der er derude. Men i mine øjne er det mere rammende at sige, at landmændene føler sig truet på deres eksistens.«

Den fornemmelse bekræftes ifølge landbrugsmediet Agrarheute af meningsmålinger blandt tyske landmænd, hvor især små og mellemstore landbrug har et yderst pessimistisk syn på fremtiden. Deres overskud er skrumpet, beredskabet til at investere er dalet kraftigt, og næsten tre fjerdedele af landmændene ser ikke ikke en fremtid for deres forretning uden væsentlige forandringer.

Hannes Jung

Det handler ikke kun om de nye miljøregler, men også om jordpriser, der er fordoblet siden 2010 som følge af både arealstøtte, lave renter og storinvestorer som supermarkedskæden Aldi, der opkøber enorme mængder land her i Østtyskland.

»Det er helt skævt,« siger Johanna Mandelkow.

»Ingen normale landmænd kan betale det, som Aldi giver for landbrugsjord. Vi kan ikke engang tjene forpagtningsprisen hjem igen.«

Derfor kan få procents nedgang vælte hele læsset, mener hun.

»Min far siger altid, at hvis svinepesten kommer her til området, så må vi sælge ud af de 200 hektar jord, som vi selv ejer. Det viser, hvor presset situationen er.«

Med forbrugerne

Vi går en tur rundt i landsbyen og kommer forbi gårdens 13 ton tunge og 380 hestekræfter stærke traktor. Den er GPS-styret, så der ikke går så meget som én dråbe sprøjtemiddel til spilde. Johanna fortæller om sin drøm om at skabe et lokalt slagteri, så dyrene ikke skal transporteres så langt for at blive slagtet. Hun ser ud, som om hun ikke rigtig tror på det. Men hun nægter at give op.

Derfor lægger hun så meget arbejde i landmandskampen, siger hun – også i det nye år, hvor de forskellige fraktioner i Land schafft Verbindung har skændtes bravt om, hvordan og hvornår der atter skal demonstreres mod de nye økoregler. Det ser ud til at ende med traktorprotester i alle tyske delstater og ikke mindst i Berlin den 17. januar. Dermed gør Land schafft Verbindung bevidst deres demonstration til en moddemonstration til den årlige berlinske Wir haben es satt-demo for et grønnere landbrug uden massedyrehold.

Intern strid er en del af spillet. Men én ting er sikkert, mener Mandelkow: Hvis landmændenes protester radikaliseres som De Gule Veste eller de franske og hollandske landmandsprotester, så er hun ude af foretagendet igen. Hun tror kun på dialog, ikke på hærværk.

– I Danmark har landbrugsorganisationer som Bæredygtigt Landbrug overvejet at kopiere de europæiske landmandsprotester. Kan du anbefale at gå jeres vej?

»Ja, selvfølgelig. Folk er begyndt at lytte til os,« siger Johanna Mandelkow.

»Men den store risiko er selvfølgelig, at det kører af sporet, og landmændene får forbrugerne endnu mere imod sig. Det er en hårfin balance. Vi skal skabe en rationel debat, hvor alle, som spiser vores mad, forstår, at vi sidder i samme båd.«

Johanna Mandelkow ryger en cigaret midt på landsbyens hovedgade. Hun kigger på sin mobil. Pligterne kalder, selv om det er lørdag, siger hun med endnu et grin.

»Vi kan kun overleve med forbrugerne, ikke imod dem. Det er måske vores vigtigste budskab: En omstilling af landbruget er hele samfundets opgave.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

Det ser ud til at landbruget er havnet i "Thomas Nielsen-dilemmaet" :
Vi har sejret ad helvede til.
For uanset - så er det et ubestrideligt faktum at dyrelivet stort set er decimeret voldsomt.

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Ribens, Morten Lind, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg kan ikke læse artiklen, men en slægtsgård i det tidligere DDR må da forlængst være blevet opslugt i en LPG, et kollektivbrug på mange tusind ha. ?

Jens Mose Pedersen

"Gylle er et naturligt og rent biologisk stof "
Også naturlige stoffer kan være farlige. At bilde folk ind at alt "naturligt" er ufarligt er ren manipulation.

Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Susanne Kaspersen, Morten Lind, Alvin Jensen, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at vi har ladet kapitalister tro, at de er jordens salt, når de i realiteten gives et privilegium, som de til enhver tid må indrette efter de vilkår, samfundet bestemmer for dem.
De har misbrugt deres privilegium til at ødelægge, hvad der ikke er deres, til skade for andre. Når det kommer til landbrug, er der faktisk kun en interesse: at der skabes sunde, ukontroversielle fødevarer på et grundlag, der ikke kompromitterer omgivende natur og samfund. Det er præmisserne, og hvis de ikke ser sig i stand til det, må de jo overlade jorden til dem, der kan og vil.

Bjarne Jensen, Kurt Nielsen, Per Christiansen, Karsten Aaen, Poul Erik Riis, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen, Uffe Madsen, Susanne Kaspersen, Kenneth Jacobsen, lars helde, Hanne Ribens, Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Erik Winberg, Mikkel Zess, Thomas Tanghus og Bjarne Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Det ville da være fint, hvis der var bredere vildtstriber eller valmuer på markerne. Men dermed får vi mindre ud af vores jorde, og der er ingen, der vil betale for det. Mange af os landmænd står så meget med ryggen mod muren, at vi går fallit, hvis kravene konstant ændres og skærpes.«

Den reaktionære holdning har..."

Det du beskriver er ikke en "reaktionær" holdning, Mathias Sonne. Måske mente du "reaktiv"? Det der tværtimod ville være reaktionært, ville være Steffen Glieses syn på hvilken status landmænd skal tvinges ind i. Han beskriver jo meget godt et regressivt skridt tilbage til feudaltanken, at bønder skal tvinges til at pløje jorden for en klasse af mennesker, der ingen som helst forstand har om hvordan man faktisk arbejder i felten. Og hvis de beklager sig over at kongens "fantastiske" ide om at pløje jorden med gulvplove egentlig ikke er realistisk, jamen så er det fordi de ikke fatter hvor stor indsigt dem der aldrig har sat foden på en gård, har i landbrug.

Alt i alt, er Mandelkows opfordring til at dem der er mest fremmedgjorte fra naturen (urbane miljøforkæmpere) og dem der lever af den (landmænd), skal mødes på midten den mest fornuftige i diskussionen om landbrugets fremtid. Forhåbentligt kan de så begge få hjælp af dem der lever af reelt at forstå den (naturvidenskaberne).

Viggo Okholm, Niels K. Nielsen, Kristian Nielsen, Morten Lind og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, vil du ikke lige lukke, Bjørn Pedersen?! Vi har faktisk uddannelser, der kvalificerer landmænd til deres dont, som vi alle betaler til, ligesom det er vores jord, de får lov at dyrke.
Bønderne er ikke mindre borgere i samfundet end alle andre og derfor ligefuldt ansvarlige for, hvad de bringer til fællesskabet.
Den tankegang, der har præget landbrug i mange år, handler kun om at tjene penge, mange penge; men sådan ser fremtiden ikke ud, og hvad eksport af landbrugsprodukter angår, så bliver det i fremtiden i langt højere grad lokal produktion jorden om, vi kommer til at se. Bl.a. fordi transporten er en af de værste kilder til klimaændringer.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Henrik Leffers, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, lars helde, Hanne Ribens, Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Mikkel Zess, Thomas Tanghus og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Steffen Gliese
Så fordi det er "vores jord", via at vi betaler støtte til dem, så skal selv de mest urealistiske planer føres ud i livet af dem der arbejder på den? Og har du det på samme måde med "vores avis" her? Hvorfor skal danskere betale for abonnement, når aviserne får mediestøtte? Og hvis de får mediestøtte, hvorfor har danske skatteydere ikke ret til at bestemme hvilket design Information skal have, hvordan organisationen er struktureret, hvad Information skal dække. Og da vi alle betaler til kontanthjælpen, hvorfor skal vi så ikke bestemme hvordan kontanthjælpsmodtagere spiser, hvad de ryger, hvad de drikker, hvad de skal arbejde med, og naturligvis have krav på at vide hvordan de tørrer deres røv?

Jeg ved ikke med dig, Steffen, men mine skattepenge går til at vores fællesskab kan føle sig frit, ikke kontrolleret. At have et ansvar for hinanden, skal være baseret på forståelse, ikke arrogant dominans. Hvis du mener at bønder og andre borgere er ligestillet, så har bønder vel også ret til at tjene penge på fødevareproduktionen? Hvis man f.eks. tvang dig til kun at tjene en løn, der svarede til at du kunne betale din husleje i en lille lejlighed og en måneds forbrug af mad til studenterpriser, ville du så mene at det var retfærdigt, uanset hvad dit arbejde så var? Også selvom din nedskæring gik "til det fælles bedste", og resten af befolkningen sjovt nok så ud til ikke at skulle ofre sig så meget som dig for fællesskabet?

Skal landbruget blive bedre til at omlægge deres landbrug? Klart, og de fakta Sonne udfordrer Mandelkow med bliver jo kun modbevist fordi hun har en økonomisk interesse i at tale fakta imod. Men så kommer vi jo til spørgsmålet om hvordan disse mennesker skal få råd til at omlægge deres landbrug? Og om hvor mange gange og hvor fornuftige de mange reform forsøg vil være at føre praktisk ud i livet. Sammenlign med hvordan den danske reformiver i årtier har ført til et dårligere og mere rigidt, kontrollerende og centraliseringsfanatisk offentligt system. At noget ser godt ud i teorien, eller på et "visionspapir" skrevet af en miljø-NGO er ikke ensbetydende med at visionen er 100% realistisk. Det kræver samarbejde og reel forståelse. Jeg kender ikke din branche, men har du aldrig været ud for at en leders manglende viden om hvordan en arbejdsopgave skal udføres i praksis, har været i konflikt med samme leders idé om hvordan en arbejdsopgave bliver udført? Det er især det aspekt i konflikten mellem de "visionære" og dem der faktisk arbejder, der påkræver en dialog i modsætning til en ensidet, top-down kommandovej.

Kurt Nielsen, Niels K. Nielsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Liselotte Paulsen

Greta kæmper da ikke for sin fremtid, hun kæmper for kloden. Det er Johanna der kæmper for sin egen indtjening, på bekostning af os andre.

Bjarne Jensen, Kurt Nielsen, Mads Troest, Carsten Mortensen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , ingemaje lange, Lars Bo Jensen, Susanne Kaspersen, lars helde, Marie Jensen, Ebbe Petersen, Alvin Jensen, Erik Winberg og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

»Det ville da være fint, hvis der var bredere vildtstriber eller valmuer på markerne. Men dermed får vi mindre ud af vores jorde, og der er ingen, der vil betale for det. Mange af os landmænd står så meget med ryggen mod muren, at vi går fallit, hvis kravene konstant ændres og skærpes.«

Med kommissær Vestagers ord: Sådan er det jo.

Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Niels K. Nielsen, Lars Bo Jensen, Susanne Kaspersen, Ebbe Petersen, Alvin Jensen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Måske bliver problemet ret hurtigt, at følger vi ikke det videnskabelige samfunds krav til klimahandling, bliver der stort set ikke noget landbrug tilbage til Johanna Mandelkow.
Vi kan ikke vælge blot at fortsætte og forvente det ikke får negative konsekvenser. Vi er faktisk i miljømæssig træktvang. Der er landmænd, der tænker miljøansvarligt. Det er dem, samfundet skal rette ind efter.

Mads Troest, Thomas Tanghus, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Liselotte Paulsen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Morten Lind og Ebbe Petersen anbefalede denne kommentar
gert rasmussen

Wir brauchen schlicht eine Agrarwende. Damit bekämpft man nämlich zugleich mehrere globale Probleme auf einmal – denn die industrialisierte Landwirtschaft ist nicht nur ein Treiber hinter dem galoppierenden Biodiversitätsverlust, sondern auch hinter dem sich zunehmend erschöpfenden Ressourcenabbau von Wasser, Boden, fossilen Energieträgern, Phosphaten etc. – und somit auch ein ganz wichtiger Treiber hinter dem Klimawandel

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Men det ender med at ingen har råd til at producere fødevarer, så dør vi alle før planeten gør det.

Vi er nødt til at finde holdbare, brugbare og effektive løsninger.

Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Viggo Okholm og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man synes at landbruget er de store syndere, så kan man jo gøre noget aktivt og lade være med at spise de ting landbruget producerer. Så får vi både styr på landbrugets belastning af biosfæren, og samtidig får vi løst det reelle problem, som er befolkningstallet. Sådan! Dér er jeres løsning. Det er bare at komme i gang :)

Det er ikke fordi den globale fødevareproduktion ikke påvirker planeten. Halvdelen af de globale landområder som er beboelige (inkl. regnskov) er nu brugt til at brødføde små 8 milliarder mennesker. Den menneskelige biomasse er NI (9) gange større end alle de vildtlevende pattedyr tilsammen. Ser man derimod på husdyrene, så er deres samlede biomasse næsten dobbelt så stor som menneskers, eller 10-20 gange større end de vildtlevende pattedyr.

Nå men i skal vel ud og vende frikadellerne eller hva?

Ellers kan i læse denne her:

https://www.pnas.org/content/115/25/6506

For en god ordens skyld: Jeg er stort set 100% enig med Greta, og jeg synes hun er for sej.

Hvad fan er de bange for, tror de vi holder op med at spise?

Kurt Nielsen, Poul Erik Riis, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Nøj, men f.eks medfører omlægning til økologisk landbrug at der skal bruges, som et bredt gennemsnit af afgrøder(stor variation imellem afgrøder), ~20% mere areal til dyrkning af samme mængde afgrøder. Så, det vil faktisk være rigtig fint hvis vi "bare" spiste markant mindre i stedet og det kan disse byboer vel helt selv bestemme at de vil gøre?

Lars Bo Jensen

Landbruget er ikke de store syndere, men de må også yde deres. Det må vi alle, men det kommer ikke til at ske. Det ender ligesom betalingsringen, en god og nødvendig ide, der blev droppet når nogen kunne mærke det.
Vi kalder det et klimavalg og påstår at vælgerne går op i klimaet, men både bilsalget og flyveturene stiger, så det er nok ikke så vigtigt.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Og blande Bæredygtig Landbrug ind i denne debat, så falder troværdigheden da helt på gulvet!
Dialog, mindre og mere dyrevenlig produktion, kortere dyretransporter og højere priser på lokale landbrugsprodukter, er løsningen. Der findes landbrug i DK, der er i stor harmoni med naturen.
Forklar mig lige: for 150 år siden, var udbytterne 7-10 fold, i 1950'erne var den ca. 24 fold og nu om dage er den 150-200 fold! Det må da udpine jorden ganske drastisk, såfremt der ikke tilføres store mængder gødning.

Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Carsten Mortensen, Anders Reinholdt, Peter Knap, Steffen Gliese, Ete Forchhammer og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Peter Beck-Lauritzen

Godt set!

En mark kan ses som en massebalance. Planterne optager næring fra jorden, og når vi høster planterne, så fjerner vi næringsstoffer fra marken. Derfor tilfører man hele tiden nye næringsstoffer ved at gøde. De tre primære næringsstoffer man gøder med er kvælstof, fosfor og kalium.

I denne sammenhæng er fosfor væsentlig. Den her vi ikke så meget tilbage af. Hvor meget vi har er usikkert og kontroversielt, men formentlig et sted mellem 15 Gt og 70 Gt. I dag bruger vi ca. 0,3 Gt om året, men vores forbrug er kraftigt stigende. Hvis man regner på de to reserver, så vil fosfor produktionen, og dermed den mængde fosfor vi kan tilføre markerne, begynde at falde fra et sted mellem 2030 og 2070.

Dette vil ikke alene være en voldsom udfordring for den globale fødevaresikkerhed, men hvor bizart det end måtte lyde, også for klimaet. En hektar skov absorberer meget mere CO2 end en hektar ugødet mark. Med det industrielle landbrug den Grønne Revolution medførte, er arealudbyttet som du skriver steget meget siden 50'erne, så markerne nu absorberer meget mere CO2 end dengang. Når vi kommer til at mangle fosfor, så vil det samlede CO2 optag i biosfæren falde drastisk, fordi ca. halvdelen af landjorden i dag er dækket af landbrug.

Ift. fødevaresikkerheden, så kan du selv prøve at hovedregne dig frem til, hvor mange mennesker planeten kan brødføde uden pesticider, kunstgødning, kunstvanding, traktorer, mejetærskere, mm. Du er allerede godt på vej mod resultatet med de tal du har. Du kan ikke skalere data for dansk landbrug op til noget globalt, men du kan godt bruge metoden for at få et groft estimat.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Peter Beck-Lauritzen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bjørn Pedersen, og mine går til, at borgerne som borgere kan føle sig frie, mens virksomheder skal holdes i stram snor.

Steffen Gliese

Bjørn Pedersen - løsningen på omlægningen er ikke mere kontrol, det er mindre udbud! Det skal simpelthen ikke være muligt at købe det, vi ikke vil have, at landbruget forurener med. Og mht. omlægning? Det har jo ikke været svært, så længe det handlede om at bygge nye stalde, der levede op til ændrede krav for grise, køer og kyllinger.
I realiteten er der næppe noget mere omstillingsparat erhverv end landbruget, hvor begyndelsen på det ny indledes med hver høstsæson.

Peter Beck-Lauritzen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Tak Morten Balling. Det hjalp på forståelsen.

Per Christiansen

Set ud fra et liberalt synspunkt, vil det være i erhvervets interessen at alt stats støtte ophører eller afskaffes.
Det må landbruget da også syntes?
Ingen erhverv er så meget på støtten, som landbruget.
Lad falde hvad ikke kan stå.

Per Christiansen

Meget muligt Morten Balling men det er jo kun en del ag problemet.
værre er brugen af pesticider, nedgangen af insekter, bier mf.
Forureningen af grundvand...

»Først og fremmest fordi der ikke er nogen, der er villige til at betale for det. Jeg tror ikke på, at skatteyderne vil finde sig i at skulle betale mere for en sådan omstilling. Vi tror ikke på, at man kan støtte sig ud af alting.«

Nej især ikke når der er omfattende snyd med landbrugsstøtten i EU.

" Men det ville jo kræve, at vi laver en kæmpestor protektionistisk mur rundt om Europa, og så vil de ikke købe vores biler og så videre.«

Nej men det er der ikke noget at gøre ved. Vi er nød til at indføre en anden arbejdsfordeling globalt. Det er jo helt tosset at lave aftaler med Brasilien om at de skal producere oksekød til EU for at Tyskland og Frankrig kan sælge dem deres biler. Grunden til at det lader sig gøre er ene og alene fordi eksternaliteterne ikke medregnes i prisen. Skatteyderne betaler for oprydningen i det omfang det kan lade sig gøre samt overvågning af miljøet. Vi har endnu ikke løst CO2 problemet så det har p.t hovedprioriteten da det truer livet på kloden herunder menneskeheden.

Personligt er jeg holdt op med at købe visse produkter eller skære kraftigt ned på disse f.eks. avocados. Miljøomkostningerne er simpelthen for store hvis de kommer fra den anden side af kloden og så er der tilmed det enorme vandforbrug som betyder at resten af befolkningen skal lide under vandmangel. Er det er også i orden i eksportens navn. Den type argumenter er altså ikke gangbare.

f.eks. avocados fra Chile
https://www.youtube.com/watch?v=JEPuk87jNzs

Jeg synes så den er svær for reelt er samhandelen globalt jo med til at skabe bedre forhold for alle så længe det sker ligeværdigt,hvilket så ikke er tilfældet. Men mennesker har forskellige betingelser og ressourcer/varme-tørke og det modsatte. Tænk hvis vi ikke vil have deres frugter,så står vi overfor mindre sundhed og de gode fødevarer vi kan bibringe kan de så ikke købe,hvis vi ikke køber fra dem.De store syndere er og bliver den stærke vækst som ikke tænker på prisen for luksus m.v. og så vores ide om at flyve overalt og ikke mindst idiotien ved fortsat at tro våben og krig løser problemer og den forurening det er skyld i. Lad os stoppe med det,så er der sikkert plads til både avocadoer og spisende kvæg!

Jeg har heller ikke noget mod samhandel men måske vi er blevet forvente. Avocados flyves f.eks. heller ikke ind men sendes med skib, hvilket betyder at CO2 aftrykket bliver væsenligt reduceret, til gengæld er vandforbruget kolonormt og skaber store problemer for befolkningen i bl.a. Chile, og en af grundene er at vi i den vestlige verden har vænnet os til at købe avocado og spise dem som om det er en selvfølge (hører dette ind under luksus?). Det større forbrug på verdensplan har ført til et større behov for vand til dyrkningen og sammenholdt med ændringerne i klimaet er problemerne med vandforsyningen yderligere forstærket.

Det kan være svært at gennemskue hvor meget udledningerne er for det kræver vugge til grav analyser. Når det drejer sig om avocados skal der oven i regnskabet for dyrkningen og transporten hertil nu også skal regnes med det ekstra CO2 udslip fra tankbiler med vand der der skal forsyne almindelige borgeres almindelige behov for vand, og som i øvrigt har ødelagt deres mulighed for at dyrke noget som helst på deres jord.

Af disse årsager har jeg besluttet mig for at nedsætte mit forbrug af avocados - jeg siger ikke at jeg helt forsager denne frugt, men jeg tænker mig om og når jeg så spiser den ved givne lejligheder så nyder jeg den blot endnu mere.
Jeg var barn i 60erne og jeg synes ikke vi manglede noget. Min mor henkogte også både pærer og blommer, og haverne var fulde af bærbuske og træer, æble, blomme- og pæretræer som vi guffede løs af. Men dengang i 1960érne var vi også kun 3-3.5 mia. mennesker på jorden og vores opfattelse af luksus en helt anden end i dag..