Interview
Læsetid: 9 min.

»Atomkraft kommer ikke til at redde klimaet. Tiden er ved at løbe ud for atomkraft«

Globalt er brugen af atomkraft på retur, selv i atomlandet Frankrig vakler den. For økonomisk er den ved at blive meningsløst dyr – og dermed ikke et reelt alternativ til vedvarende energi, konkluderer ekspert bag ny rapport om global atomenergi
Den 31. december 2019 holder aktivister ’afskedsfest udenfor det tyske atomkraftværk Philippsburg i Karlsruhe. Tyskland har besluttet af udfase sine sidste sejs atomkraftværker i 2022. En beslutning, som i tysk presse ofte bliver betegnet som en kamikazeaktion i forhold til driftsikkerheden i energiforsyningen.

Den 31. december 2019 holder aktivister ’afskedsfest udenfor det tyske atomkraftværk Philippsburg i Karlsruhe. Tyskland har besluttet af udfase sine sidste sejs atomkraftværker i 2022. En beslutning, som i tysk presse ofte bliver betegnet som en kamikazeaktion i forhold til driftsikkerheden i energiforsyningen.

Jannis Grosse

Udland
31. januar 2020

Three Mile Island, Tjernobyl, Fukushima. Der skal kun tre navne til for at sætte en voldsomt negativ ramme om fænomenet atomkraft.

Strømsvigt, kulkraft, global opvarmning er tre andre begreber, der sætter atomkraften i et langt bedre lys: Måske kan den CO2-fattige atomkraft ligefrem redde os ud af klimakrisen?

Det sker næppe. I hvert fald ikke hvis man skal tro den aktuelle udgave af den årlige World Nuclear Industry Status Report, som den selvstændige tysk-franske energiekspert og -rådgiver Mycle Schneider er hovedforfatter til i samarbejde med en række internationale videnskabsfolk.

»De fleste indikatorer fra den globale atomindustri har oplevet deres historiske højdepunkt for mange år siden,« siger han over skype fra sit kontor i Paris, hvor bøger og rapporter ligger i stabler i baggrunden.

Mycle Schneider og World Nuclear Industry Status Report

  • Mycle Schneider er en selvstændig tysk energirådgiver, der er bosat i Frankrig, hvor han især beskæftiger sig med atomenergi.
  • Siden 2007 har han sammen med en række internationale atom- og energieksperter udgivet den årlige World Nuclear Industry Status Report, som får stadig mere opmærksomhed i medier og regeringskredse.
  • Udarbejdelsen støttes blandt andet af MacArthur Foundation, Heinrich Böll Stiftung og Swiss Energy Foundation.

Eller sagt på en anden måde: Det går stærkt tilbage for atomkraften. Målt i ydelse toppede atomkraften i 2006. Antallet af reaktorer toppede i 2002. Og andelen af strøm fra atomkraft i det globale energimiks nåede sit højdepunkt i 1996. I 2018 var det således kun cirka ti procent af verdens elproduktion, der blev lavet med atomkraft.

Udkonkurreret

Den helt afgørende faktor, der ser ud til at stå i vejen for de kendte typer af atomkraft som fremtidens energikilde, er omkostningerne.

»Mellem 2009 og 2018 faldt installationsomkostningerne ved solenergi med 88 procent og vindenergi med 69 procent. Samtidig blev omkostningerne ved atomkraft øget med 23 procent,« lyder det i atomrapporten.

Selv hvis man indregner lagringsteknologi, er strøm fra atom i reglen markant dyrere end vedvarende energi.

»Der opstår i dag ikke kommercielle atomprojekter uden statsstøtte og statslig risikoovertagelse,« siger Mycle Schneider, der bemærker, at store spillere på atomkraftmarkedet som Westinghouse eller AREVA er gået bankerot inden for de seneste år.

»Tag for eksempel USA. Her drives selv afskrevne atomkraftværker fra markedet. Det sidste atomkraftværk, der gik af nettet i USA, var Three Mile Island 1, altså tvillingen til værket fra atomkatastrofen i 1979. Det var 45 år gammelt. I forhold til tilladelse kunne det være kørt videre, men konkurrencemæssigt kunne det ikke bestå.«

Atomkraft på retur

  • I 1996 udgjorde atomstrøm 17,5 procent af den globale bruttoproduktion af strøm. I 2018 var andelen faldet til 10,1 procent.
  • Målt i ydelse toppede atomkraften i 2006, mens andelen af strøm fra atomkraft i det globale energimiks nåede sit højdepunkt i 1996.
  • Da der – ud over Kina – er stadig færre nye atomkraftværker under opførelse, stiger den globale gennemsnitsalder for reaktorer i drift. I 2019 lå den på 30,1 år.
  • I prioriteret rækkefølge er USA, Frankrig, Kina, Rusland og Sydkorea de fem største producenter af atomkraft i verden. USA og Frankrig står alene for næsten halvdelen af den globale produktion.

Kilde: World Nuclear Industry Status Report 2019

I stedet for atomkraften træder især vind- og solenergi. Ud fra denne udvikling har Mycle Schneider over for ugeavisen Die Zeit for nylig ligefrem hævdet, at »atomenergi forværrer klimakrisen«.

»Det er et simpelt økonomisk argument, der selvfølgelig også gælder i Europa,« siger han til Information.

»Hvis jeg tager en euro og putter den i atomkraft, så går det langsommere med at reducere CO2-udledningen, end hvis jeg putter den samme euro i vedvarende energier eller i at forbedre energieffektiviteten. Så som investering forværrer det klimakrisen – det gælder, selv hvis du forlænger urentable atomkraftværkers levetider.«

Kinesisk forvridning

Som på så mange andre punkter er Kina en stor undtagelse med sin stærke satsning på atomsektoren. Kina er med Mycle Schneiders ord den statistiske driver, der ændrer det globale billede. I løbet af de seneste ti år har Kina koblet 40 nye reaktorer på nettet. Men i gigawatt er det stadig en markant mindre stigning end vindenergi, påpeger Schneider.

»I 2018 investerede Kina 6,5 milliarder dollar i atomkraft – og 110 milliarder dollar i vedvarende energi.«

Men hvis man tager Kina ud af statistikkerne, har der ikke mindst siden Fukushima-ulykken været en klar global tilbagegang.

»For Japan, Kina og Korea var Fukushima lige så traumatisk, som Tjernobyl var det for Europa. Men allerede før Fukushima investerede Kina mere i vedvarende energi end i atomkraft. Og efter Fukushima blev alle nye byggetilladelser lagt på is i fire år i Kina. Det var et stærkt indgreb, også økonomisk.«

Selv i Kina er regeringens planer således langt fra at blive opfyldt. For 2020 var målet ifølge femplanen at have 58 gigawatt atomkraft kørende, men den ligger i dag under 46 gigawatt. Desuden skulle der være 30 gigawatt under opførelse, men i dag er kun ti gigawatt på vej. Mens vindenergien allerede producerer mere strøm end atomkraften, er solenergien også på vej til at overtrumfe kerneenergien.

At en stor del af den nye globale atomenergi opføres i netop Kina og Rusland, er ifølge Mycle Schneider ikke tilfældigt.

»Det er ikke just liberaldemokratiske industrilande, men lande, der politisk vælger denne vej – inklusive stærk statsstøtte. Det er ikke tilfældigt, for på markedsøkonomiske betingelser er der simpelthen ikke et marked for atomkraft. Investorerne er jo ikke dumme.«

Hjernevaskede franskmænd

Selv i atomkraftlandet par excellence, Frankrig, har industrien vaklet i årevis. I Frankrig blev næsten 72 procent af elektriciteten i 2018 skabt med atomkraft, hvilket er global rekord. Vind og sol udgør sølle otte procent af det samlede energimiks. Den store andel af atomkraft er altså en fransk sovepude for omstillingen til vedvarende energier.

Over for Die Zeit har Mycle Schneider brugt formuleringen, at franskmændene er »hjernevaskede« til at bakke op om atomkraften. Nu er han mere forsigtig i sin ordlyd.

»Hvis man ser på den store afhængighed af atomkraft og den franske propaganda igennem årtier, er der en forbavsende stor modstand i den franske samfund – omend mindre ved beslutningstagerne. Men en fransk konsensus for atomkraft har der aldrig været. Tværtimod har den været en del af myten.«

Andre atomeksperter som Yves Marignac fra World Information Service on Energy i Paris har påpeget, at atomkraftens popularitet i Frankrig blandt andet skyldes, at det overvejende statsejede og forgældede forsyningsselskab EDF, der driver alle Frankrigs 58 funktionsdygtige atomkraftværker, garanterer billig strøm til forbrugerne.

Ifølge Mycle Schneider har det til langt op i 1990’erne tilmed været en fransk drøm, at atomkraften ville blive et eksporthit.

»Det har også diplomatiske og geopolitiske årsager, der både handler om den civile og den militære atomteknik, som overlapper hinanden,« siger han.

Han remser interesser op fra det sydafrikanske atomprogram til Israels atomvåbenprogram.

»Men hvis motivationen i bredeste forstand er international industri- og geopolitik, så skal man ikke kalde det klimapolitik. I sidste ende er det en politisk og ideologisk beslutning, at Frankrig fortsat vil satse på atomkraft, for økonomisk og dermed klimapolitisk giver det ikke meget mening.«

Planløst

I det seneste årti er denne strategi blevet til en tiltagende fransk hovedpine, ikke mindst fordi mange franske atomkraftværker nærmer sig de 40 år og snart burde lukkes. Flere franske regeringer har derfor arbejdet på, hvordan landets atomkraft kan reduceres – og dog fortsættes.

I 2015 blev det besluttet at reducere andelen af atomstrøm til 50 procent frem til 2025, men under Emmanuel Macron har EDF fået bevilling til at lade en række reaktorer køre længere, og der har fortsat været planer om at bygge seks nye såkaldte europæiske trykvandsreaktorer (EPR-reaktorer) inden 2035.

Men i begyndelsen af januar lagde Macrons miljøminister, Élisabeth Borne, alle planer på is. Tidligst i 2022 – efter det næste franske valg – skal der nu træffes beslutninger om nye reaktorer, for først skal det undersøges, om vedvarende energi ikke alligevel er en bedre idé. En beslutning, som er skabt under pres fra forsinkelser og skandaler om EPR-reaktoren i den nordfranske Flamanville, som skulle være forbillede for de seks nye værker.

Mycle Schneider samler i sit grå hår i en hestehale og gør opmærksom på, at EPR-reaktoren stadig ikke kører noget sted i Europa – heller ikke i finske Olkiluoto, hvor opførelsen ellers blev påbegyndt i 2005, og budgettet med over 20 mia. kroner for længst er fordoblet.

»Alle siger, at de franske planer er udskudt eller aflyst,« siger Mycle Schneider.

»Det absurde er, at der aldrig har været konkrete franske planer. Der har været politiske diktater og forestillinger. Men rent teknisk er der ingen planer for, hvordan Frankrig skal imødegå aldringen og de forestående lukninger af en række atomkraftværker.«

Tysk angst

Som energiekspert er Mycle Schneider ikke meget mere imponeret af debatten i Tyskland, der vil udfase sine sidste seks atomkraftværker senest i 2022. I den tyske presse beskrives det ofte som en kamikazeaktion i forhold til industrien og forsyningssikkerheden at udfase atomkraften først og derefter kulkraften frem mod 2038. Selv fra højtstående CDU-medlemmer som Sachsens ministerpræsident Michael Kretschmer er der nu krav om at genoverveje, om atomkraften virkelig skal lukke og slukke.

»Angsten for at dage uden sol og vind vil føre til blackouts, er stærkt overdrevet. Selv operatørerne af det tyske elnet siger, at der er nok fleksibilitet i nettet til at styre udsvingene i de vedvarende energier, også uden store lagringskapaciteter,« siger Mycle Schneider.

»Selv gaskraftværker, der lovprises for at være fleksible, pilles af nettet, fordi de kører for sjældent og derfor ikke er rentable.«

Hans konklusion er derfor: Den permanente strøm fra atomkraftværkerne kan godt undværes. At den tyske udbygning af den vedvarende energi i dag går alt for langsomt på grund af forkerte politiske rammebetingelser, beskriver han derimod som et »kæmpeproblem«.

»Heller ikke her kommer atomkraften til at redde klimaet. Dens tid er ved at løbe ud. Punktum.«

Klimakrisen haster

Mycle Schneider har snakket i en times tid. Men trods sit punktum tilføjer han, at vi med den tiltagende klimakrise faktisk har travlt med en omstilling til en CO2-neutral energiproduktion.

»Med statsstøtte som i Kina eller Rusland kan man selvsagt gøre alt, hvad der politisk er opbakning til: Man kan blæse på omkostningerne. Men tidsfaktoren er stadig et problem, for industrien er ikke i stand til at forkorte byggetiderne.«

Som eksempel nævner han, at de otte reaktorer, der er gået på nettet i Rusland i de sidste ti år, har haft en gennemsnitlig opførelsestid på 22 år. I globalt gennemsnit har konstruktionstiden for en reaktor siden 2009 ligget på omkring ti år – eksklusive planlægning og forberedelse.

»Klimakrisen gør, at det haster haster, men atomkraft er langsom. Så det giver ikke meget mening at planlægge værker, der kan formindske CO2-udslippet om ti til 20 år, når vi kan opnå de samme mængder strøm langt hurtigere og billigere med vedvarende energi – eller med øget energieffektivitet.«

Den tendens understreges af udviklingen i EU: I 2018 var 95 procent af de nye kapaciteter, der gik på elnettet i EU, vedvarende energi. Resten var overvejende gas. Det ser den fransk-tyske ekspert som en naturlig udvikling på markedet.

»I øvrigt står der næsten 100 halvfærdige og flere færdige atomkraftværker rundt i verden, som aldrig er gået på nettet. Af de 46 atomkraftværker, som globalt er under opførelse netop nu, vil en række af dem formentlig heller aldrig gå på nettet,« siger han.

»Jeg kan ikke sige hvor mange. Men det hører også til historien om atomkraft.«

Alt i alt lyder Mycle Schneiders argumenter som et korstog mod atomkraft. Men han understreger på det kraftigste, at det ikke handler om for eller imod atomkraft.

»Der er mange, der forsøger at diskreditere vores arbejde ved at udstille os som aktivister eller lobbyister,« siger han med et kort smil.

»Vores arbejde består ikke i at argumentere for det ene eller det andet. Jeg er analytiker uden økonomiske interesser. Men hvis du kigger nøgternt på tallene for den globale atomindustri, så er resultatet entydigt: Vind- og solenergi udkonkurrerer ikke bare nye atomkraftværker, men i stadig højere grad også de eksisterende.«

På bundlinjen er vedvarende energi altså kort og godt billigere og hurtigere at installere.

»Det resultat passer selvfølgelig ikke i bestemte interessegruppers kram,« siger han.

»Men alle må afgøre for sig selv, hvilke slutninger de vil drage af det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Når man ikke forsker i at gøre en teknologi mere billig, så giver det vel sig selv at teknologien er dyr. Før stater investerede i, og gav skattefordele til, forskning og sol og vind-energi, var disse teknologier jo også dyre.

I dag forskes der stadigvæk i fusionsenergi, også selvom det i modsætning til atomkraft bliver ved at vise sig at være dyrere og relativt mere "formålsløst", eftersom man ikke kan stabilisere processen. Hvad dog netop gælder al forskning i nye energiformer, der nogensinde er opstået og opfundet.

Jakob Bonde, Alvin Jensen, Niels Johannesen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Godt man ikke lavede denne opgørelse over vind energi i 2000erne og godt man ikke lavede den for sol igår og idag.
Jeg siger mange tak til generationerne før mig, ikke alene har i med klassisk kollektiv angst forhindret fossil energi i at blive den solide rygrad i en global forsyning det kunne være blevet, men, også smidt et klimaproblem oveni hatten, sådan bare fordi vi nødig skulle få det nemt fremadrettet. Så, tak for lort.

Der har været masser af penge i atomkraft, og også masser af forskning.

Sandheden er bare at alting bliver utrolig kompliceret når det bliver radioaktivt, det er svært at arbejde med og derfor dyrt. Det er ikke angst der har forhindret a-kraft i at blive dominerende, det er prisen. Læs f.eks. op på beslutningsprocessen herhjemme - det var afgjort til kullenes fordel før den folkelige opbakning til a-kraft forsvandt.

Der er ikke nogen tvivl om at man har bedre styr på sikkerheden i dag end for 60 år siden. Men prisen er så også derefter.

Der florerer nogle videoer på nettet hvori det postuleres at bestemte reaktortyper er den hellige gral. Det har de været i mange, mange år, uden at materialisere sig - måske fordi ikke er så enkelt som det påstås.

Morten Lind, Jan Fritsbøger, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Tyskland har netop besluttet at gå all-in og erstatte atomkraft- og kulværkerne med vindkraft.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Der findes kun en vedvarende kilde til energi til rådighed for denne planets beboere.
Gæt selv.
Al anvendelse af substanser fra jorden til det eksponentielt stigende energiforbrug er kun en stakkels frist indtil de er op brugte.
Hva´så, lille du.
Så skal "du" starte forfra, hvis "du" er i live.

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

Hvis vi rammer "tipping point", bliver alle andre tiltag for at redde livet på vores klode ligegyldige.
Det værste, vi kan gøre, er derfor at forøge CO2 udledningen ved investering i nye a-kraftværker, hvor den store CO2 udledning først hentes hjem mange år efter idriftsættelsen. Samme gælder fældning af skov.
Energibesparelser og høj CO2 skat er derfor blandt de bedste tiltag for at undgå "tipping point" og dermed give bedre mulighed for at redde vor fremtid.

Jan Fritsbøger, Dina Hald, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Jeps, den nemme løsning er næsten ved at være for sent at gå igang med, så bare rolig, Danmark kommer ikke til at se atomkraftværker. Sådan er det når dårlige angstbaseret beslutninger tages. Manglende forskning er et none-issue, fossil teknologien er køreklar og har været det i mindst ~25år. Økonomi-"problemet" er udelukkende produktion teknisk(for lille volumen og for lidt standardisering) og i en mindre grad bureaukratisk tape.
Kina og Rusland er dog igang med at opskalere og bygge mange nye atomkraftværker da de, på godt og ondt, ikke behøver cater til deres emotionelle inhabile befolkning, men kan gå efter hvad der virker. Det vil være dejligt ironisk hvis disse bandit lande ender med at væsentligt bidrage til at redde os fra et tipping point.

Tysklands fuku-jammer beslutning er hovedårsagen til at deres Co2 aftryk fortsæt ligger så højt som det gør. Det er fint de vil gå "All ind på vind" , de skal så lige indhente det tabte med alt den kul og i mindre grad gas de brænder af i disse mange år...

Jeg tager gerne adskillige tusinde års udsættelse før vi igen har et energi problem lille ven :-)

Emil Davidsen

Rettelse: Fissil, ikke fossil...

Liselotte Paulsen

Emil Davidsen, du skrev også fossil i dit første indlæg, og jeg var da top forvirret inden din rettelse ;-) Desuden aner jeg ikke, hvad fissil energi betyder....
Mvh

Emil Davidsen

@Liselotte, ja, beklager havde set mig blind på den fejl indtil mit andet indlæg samt må indrømme at det er et "danglish" brug af ord. fissile energi er udtryk man nogengange bruger på engelsk men, som jeg bare burde havde kaldt kernekraft eller fissionskraft. Se evt link for uddybning. https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fissilt_materiale

Steffen Gliese

Næ, det er jo med brug af kul og a-kraft, at Tysklands CO2-udledning er høj.

Emil Davidsen

@Steffen - A-kraft er co2 neutral drift. Forstår ikke din kommentar?
Efter fukushima fik anti-kernekraft folkene jo et skræmmekort på hånden som bla. fik Tyskland til at udphase deres kernekraftværker. Se evt link.
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_phase-out
Men, den skulle jo erstattes af noget. Dette noget var nød til at være kul. Se link.
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_Germany

Bent Nørgaard

Af klimatosserne får vi hele tiden at vide at CO2 er af at det onde. Når man nu ved at A-kraft ikke udleder CO2, er det lidt af en gåde, at man holder A-kraft ude. Så får vi historien med det sovjetiske A-kraftværk, der forulykkede - hver gang. Valget bliver snart mellem en forsat stigende temperatur pga CO2, eller A-kraft i flere udgaver. Der er altid en risiko ved livet. Selv for meget rødvin er farligt.

Jeppe Lindholm

Med den varmeste januar i Danmark siden der er registreret temperature i landet er det vist lidt passé, at tale om klimatosser - For nu bare at nævne én fakta.

Der findes da også fortsat mennesker, som påstår Jorden er flad. De fakta resistente.

Vi burde have haft kernekraft for årtier siden, men bedre sent end aldrig. Kernekraft er miljøvenlig CO2 fri energi, og som virker hele tiden og ikke som vinden blæser. I 2019 blæste det meget, og da producerede samtlige danske vindmøller 2/3 af den mængde strøm som det svenske kernekraftværk Forsmark ved Stockholm producerede. Og det har værket gjort i 40 år. Frankrig bestiller 6 nye store reaktorer og Finland har et nyt værk på vej i drift (Olkiluoto 3 på 1500 MWe) og er ved at bestille 2 mere i Rusland på hver 440 MWe, og de skal være i drift inden 4½ år. De andre kan finde ud af det, det burde vi også kunne, her i Niels Bohrs fødeland.

Jan Fritsbøger

at kalde A-kraft for co2 fri er noget vrøvl cement/beton er store co2 syndere og et A-kraftværk består af voldsomme mængder beton, så et sats på udbygning af A-kraft ville medføre en markant stigning af co2 udslip i ca 20 år før den første reduktion viser sig, artiklen viser jo netop at vedvarende energi er den rigtige løsning hvis alternativet er A-kraft udbygning, og det hjælper ikke en fis at fremstille breeding teknologien som løsning, den reducerede affaldsmængde handler jo om at processen skaber brugbart A-bombe materiale, og materiale som er højaktivt, men altså ikke betegnes som affald, hvilket den reducerede halveringstid jo viser, altså er breeding teknikken faktisk markant værre end andre reaktortyper, så det er kun ved retoriske tricks at argumenterne imod kan forkastes, alle argumenter imod gælder stadig endda i højere grad og der tilkommer et nyt ekstra argument i form af faren ved atomvåben,
derudover er der en del argumenter imod atomkraft som artiklen ikke kommer ind på for eksempel at atomkraft centraliserer energiproduktionen og dermed øger transmissionstabet, hvor vedvarende energi af natur er eller kan være superdecentralt hvor et hus har sin egen energiforsyning med en vildmølle og solceller på taget = nul transmissionstab, og så er decentral energiforsyning jo langt mindre sårbart når det gælder krig og terrorisme, alt taget i betragtning er atom-udbygning stupidt sammenlignet med vindenergi + solenergi, også rent økonomisk er det vel en fordel med decentral vedvarende energi hvis man er forbruger, for elprisen behøver dermed ikke skabe afkast til investorer som ejer kraftværket,
men kan da godt se at med en investors øjne er atomkraft ideel, stort dyrt projekt som derefter kan give afkast i mange år, og kunden er helt uden mulig indflydelse på prisen som derfor kan sættes højt, hvis der ikke er vedvarende alternativer, altså er massiv satsning på A-kraft godt for pengemagten så det går den jo nok ind for.

Jan Fritsbøger

et godt råd til regeringen, skab incitament for co2 reduktion ved at tillade husejere at være selvforsynende med energi, egenproduktion uden elafgift ville jo være super attraktivt, og mange mennesker ville investere i vedvarende energi, og man kunne så skabe den dermed manglende skatteindtægt med afgifter på co2 med en passende kompensation til lejere i form af en grøn check så co2 afgiften ikke øger uligheden, alternativt kunne man skabe en tilsvarende mulighed for nulenergi boliger i almennyttigt boligbyggeri, således at energi var incl i huslejen der hvor al energi stammer fra vedvarende kilder,

Skræmmende dårligt journalistik at udnævne Mycle Schneider som uafhængig ekspert/selvstændig tysk energirådgiver. Han er selv vokal erklæret kernekraftmodstander de sidste 20 år, og hans arbejde og reporter er betalt af kernekraftmodstandere så uafhængig er lånte fjer. Han er en af de 5-10 sammenlagt “eksperter” modstanderne som Greenpeace (der også tjener penge på folks frygt) altid hiver frem. Det er selvfølge samfundsnyttigt at man hører flere sider at samme sag og mycle, Greenpeace og dem der stadig tror at vind/sol er nok til vende vores klimakampløb skal også høres, men måske det også ville være nyttigt at høre en af de flere tusinde andre eksperter der har en anden kvalificeret mening. Det er skræmmende at vores klimaflødeskums dumpeDan har valgt at ignorere (det han er bedst til) de dele af ipcc report 2021 skrevet af globale eksperter som siger at kernekraft er en absolut uundgåelig del af løsningen. Der er masser af de påstande ovenfor der massevis af gange er tilbagevist eks. Beton. Der bruges op mod 10 x så meget for vindmøller som kernekraft målt Per fremstillet energi enhed, for begge former energi er energien brugt på beton så forsvindende lille i forhold til hvad der bliver produceret så man undre sig over at folk bliver ved med at viderebringer sådan påstande. Et andet problem at “sandheden” om hvad den bedste energimåde at reducere vores CO2 på kan måles og udregnes på et utal af måder med bestemte forudsætninger som både vind/sol lobbyen og kernekraftlobbyen bevidst bruger på at får deres “side” til at se langt fordelagtig ud. De største problemer at vores el forbrugt ser ud til at stige, lagring af energi til længere end et par timer er fantasi (og selv det er vi langt fra) og vi kan ikke forvente at vores naboer stiller kapacitet til rådighed. Det ville hjælpe voldsomt hvis bare vores peakforbrug ville blive dækket af lagring. 100% sol/vind er en illusion uden gas/træ/kul afbrændingsværker (som er rasende dyre at have for et 3-4 uger om året ) som backup.

Helt enig i at man som hustand skulle have muligheden for at være fuldstændig uafhængig med sol og vind (evt. med Tesla batteri). Man burde kun betale hvis man vil tilsluttes elnettet (for nettet) og for den kapacitet (man gerne vil have som backup) man vil kunne trække (typisk om vinteren) når man ikke selv har strøm.