Læsetid: 3 min.

Australiere på gaden i titusindtal mod Scott Morrison

Mens brandene igen tager til, og falske nyheder om pyromaner på spil spredes af Rupert Murdochs medier og sociale medier, forlanger vrede borgere premierministerens afgang og en aktiv klimapolitik
I Sydney var over 30.000 demonstranter ifølge politiet på gaden fredag for at kræve premierminister Scott Morrisons afgang som konsekvens af centrum-højre-regeringens svage klimapolitik og svigtende indsats under de aktuelle katastrofebrande.

I Sydney var over 30.000 demonstranter ifølge politiet på gaden fredag for at kræve premierminister Scott Morrisons afgang som konsekvens af centrum-højre-regeringens svage klimapolitik og svigtende indsats under de aktuelle katastrofebrande.

Mohammad Farooq

11. januar 2020

Titusinder af australiere demonstrerede fredag på et krav om premierminister Scott Morrisons afgang som konsekvens af centrum-højre-regeringens svage klimapolitik og svigtende indsats under de aktuelle katastrofebrande, som op til weekenden fik ny styrke i kraft af høje temperaturer og stærke vinde.

Alene i Sydney var ifølge politiet over 30.000 demonstranter på gaden, og andre tusinder samledes i Melbourne, Canberra, Brisbane og Hobarth.

»Hey hey, ho ho ScoMo has got to go« – Scott Morrison må gå af – råbte demonstranterne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Morten Lind
  • David Zennaro
  • Hanne Utoft
  • Olaf Tehrani
Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Morten Lind, David Zennaro, Hanne Utoft og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Australiere fanget i egne 'lederes' netværk af løgne og følgagtighed overfor storkapitalen; det er vel ikke overraskende, hvis man har fulgt 'demokratiudviklingen' i landet gennem en del år.

Se Pilger's Utopia, som kaster genuint lys over en lang række historiske årsager til tingenes kreperlige tilstand Downunder: https://vimeo.com/167556065

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Flemming Berger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

De kan demonstrerer lige så meget de vil. Det ændrer ikke en tøddel.
Det er eliten, Murdoch, kul mine ejer, mv der har købt den minister. Den elite vil “sk...” på den klima krise.
Så længe det ikke går ud over dem og deres jeg på flere penge.
Den 1% elite lever af de øvrige 99%. Men vi de 99% tror at vi kan komme med op i vognen sammen med de 1%.
Det har de blidt os ind, og det er smart.

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Tænk sig, så meget vedvarende energi solfangere kunne give, i dette rigt solbeskinnede land, sikkert mere end kullene. Dårskab, såmænd!

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Steffen Gliese, David Zennaro og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bjørn Lomborg syndromet!
Vores folkevalgte levebrødspolitikere, er blevet taget med bukserne nede ’Bjørn Lomborg style’.

Der er panik før lukketid!
Vores folkevalgte levebrødspolitikere påstår fortsat, at det bare er, at fortsætte med økonomisk vækst, nu kalder levebrødspolitikere det så for ‘grøn økonomisk vækst’, men uden nogen udsigt til bæredygtig energi til opretholdelsen af den i dag og vigtigst af alt, uden bæredygtig energi i tilstrækkelig mængde, til opretholdelsen af (grøn) økonomisk vækst, eller hvad ellers kan finde på at kalde den, i nogen meningsfuld fremtid for vores samfund.

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede og beskyttede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget til primært at komme dem selv økonomisk til gode!

Vores folkevalgte levebrødspolitikere har forregnet sig, de troede ikke på, at det ville blive et problem i deres tid i politik, de viste godt de svigtede befolkningen, men ikke at de selv blev holdt ansvarlige for deres løgne.

Nu er sandhedens time kommet for levebrødspolitikere.

Det kan beskrives på mange måder, men det vigtige budskab er, at der kun er minder forbrug i værktøjskassen for verdens politikere og forbruget er ulige fordelt.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.

Hvis man deler hele verdens befolkning op i to lige store dele efter indkomst, så er de 50% med den lavest indkomst ansvarlige for 10% af CO2 udledningen globalt.

Så glem alt om befolkningstilvæksten i de fattige lande, bærer et signifikant CO2 aftryk og er problemets kerne.

I tillæg til øjeblikkelig ændring i adfærd for de der forbruger mest og udleder mest CO2, må der effektiviseres i produktion af vores vare, så de holder længst muligt, det et helt afgørende.

Alle beslutningstagere på det sidste COP25 og snart kommende COP26, har siden 1990, hvor den første IPCC rapport udkom, været vidne om at de menneskeskabte klimaforandringer overvejende handler om de rigeste 10-20% og deres overforbrug, der leder til CO2 udlednings udfordringen i kølvandet.

I 2018 er CO2 udledningen 67% højere end i 1990.

CO2 udledningen stiger fortsat i 2018 med 1,6%

‘Global income deciles and associated lifestyle consumption emissions’.
Link: https://youtu.be/na1aHtv0OKI

Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Hanne Utoft
'Australiere fanget i egne ’lederes’ netværk af løgne og følgagtighed overfor storkapitalen;'

Uden tvivl rigtigt. Men lige nedenunder ligger også en forventning om at tingene ikke bliver lavet om. At alle kan fortsætte med at have et godt liv, helt uafhængigt af klima- og miljøpåvirkning.

I den forstand er det lidt primitivt, at underlægge problemstillingen et klassisk marxistisk perspektiv.

Det handler om meget mere end rig og fattig, priviligerede og ikke-priviligerede. Det handler om at ingen - og slet ikke de mindre priviligerede - vil give afkald på noget som helst.

For så har de ingenting.

"I den forstand er det lidt primitivt, at underlægge problemstillingen et klassisk marxistisk perspektiv."

At analysere og forklare den almindelige australiers tilfangetagelse i deres 'lederes' netværk af løgne og følgagtighed overfor storkapitalen er blot ét perspektiv, enig - men det er faktisk indenfor samme (klasse- og uligheds)analyse en selvfølgelighed at ingen grupper i et kapitalistisk samfund, hvor alle a priori (på også det helt personlige plan) underlægges en kapitaliseringslogik, vil afgive noget, som udgangspunkt. Derfor er det også nødvendigt at afgivelsen starter fortrinsvist oppefra, hvor urealistisk det end måtte kunne lyde; så kan man løbende vurdere hvor meget der skal afgives nedefra - men du har en klar pointe i at en reformistisk eller revolutionær nedbrydning, eller adækvat nivellering, af klasseforskelle og -privilegier skal ske på mange samtidige domæner, ikke mindst det kulturelle og sociale. En meget svær opgave, som kræver at mange, rigtigt mange, frivilligt trækker på samme hammel, allerede tidligt i processen.

Du og jeg har før drøftet din mistrøstighed iht. den menneskelige (naturs latente) grådighed, men det er fortsat sådan at

Hovs. Du og jeg har før drøftet din mistrøstighed iht. den menneskelige (naturs latente) grådighed, men det er fortsat sådan at jeg er overbevist om at mennesker sammen godt kan finde ud f at fordele ressourcer og goder på en langt mere solidarisk måde, end tilfældet bredt set er i verden idag, og at afsavn er en del af vore livsopgaver. Som vi naturligvis i kapitalismens badevandsbobler meget let kan forsøge at undslå os.