Baggrund
Læsetid: 6 min.

Australiere: Vores hjem brænder

Mens tusinder venter på evakuering i det brandhærgede Australien, varsler myndighederne nye høje temperaturer og risiko for flere katastrofale brande lørdag. Samtidig vokser vreden mod landets premierminister. Brandene bidrager til øget CO2-udledning og risikerer at danne tordenvejrsskyer, som igen kan antænde nye brande
Amy og Ben Spencer er blevet evakueret til byen Bega i New South Wales.

Amy og Ben Spencer er blevet evakueret til byen Bega i New South Wales.

Sean Davey

Udland
3. januar 2020

Tidligt fredag morgen australsk tid begyndte efter planen evakueringen ad søvejen af de første af cirka 4.000 beboere og feriegæster, som siden nytårsaften har været fanget ved stranden i den lille australske kystby Mallacoota i delstaten Victoria.

Ukontrollable brande hærger regionen og har afskåret Mallacootas forbindelser til omverdenen ad landvejen. Siddende på stranden med deres få ejendele har lokale og turister med ansigtsmasker kunnet iagttage den blodrøde himmel og den dalende aske i venten på undsætningen. Små både fragter fredag de nødstedte ud til det ventende flådefartøj HMAS Choules med plads til de første 800, som vil blive evakueret til sikre områder, 16-20 timers sørejse fra den hidtil så populære ferieby.

De, der måtte blive tilbage i venten på en anden evakueringsrunde, kan se frem til en weekend med varsel om over 40 graders varme og fortsat ekstrem brandrisiko op og ned langs kysten i det sydøstlige Australien.

»Det er kaos derude, det er armageddon,« sagde en lokal beboer, universitetsøkonomen Charles Livingstone, til avisen Guardian Australia nytårsaften.

»Apokalypse« og »mareridt« skrev på Facebook en anden beboer, marinøkologen Jann Gilbert, der mistede sit hus og sin bil til flammerne nytårsaften.

Torsdag meldtes om mindst én omkommet og 17 savnede i den brandhærgede del af Victoria.

I nabostaten New South Wales nord for Victoria erklærede delstatens premierminister, Gladys Berejiklian, torsdag en uges undtagelsestilstand ved udsigten til en weekend med endnu alvorligere brande end dem, der omkring nytår har kostet syv mennesker livet i New South Wales.

Fra grænsen til Victoria og op mod millionbyen Sydney skal der inden lørdag gennemføres tvungne masseevakueringer i delstaten i et område dobbelt så stort som Sjælland.

Det bliver »den største masseforflytning af mennesker i regionen, vi nogensinde har set,« sagde delstatens transportminister, Andrew Constance, torsdag.

Også i Victoria udsendte myndighederne nye evakueringsmeldinger torsdag.

»Der er udsigt til varme, tørre og blæsende vejrforhold fredag og lørdag. Under disse forhold kan alle de p.t. aktive brande forventes at tiltage markant og vil måske blive ukontrollable. Det er sandsynligt, at nye brande vil opstå som resultat af lynnedslag, som forudses at blive en risiko,« hed det i en meddelelse fra beredskabsmyndigheden VicEmergency.

»Forvent ikke, at brandmandskab kan beskytte dig og din ejendom,« hedder det i meddelelsen udsendt af myndighederne.

Ekstreme forhold

New South Wales og Victoria er de i øjeblikket hårdest ramte delstater med sammenlagt 37.000 kvadratkilometer afbrændt, men interaktive kort viser et meget stort antal aktive brande i samtlige australske delstater, og for hele nationen angives et afbrændt areal på størrelse med Danmark.

SAEED KHAN

Det er på niveau med den hidtil mest omfattende brandsæson tilbage i 1974, men dengang var det primært øde områder i det vestlige Australien, der brændte, og det aktuelt brandhærgede areal er allerede nået tidligt i den varme australske sommer.

»Der har aldrig før været en situation, hvor det har brændt fra det sydlige Queensland, hele vejen genem New South Wales, ind i Gippsland (i Victoria, red.), i Adelaide Hills, nær Perth samt på Tasmaniens østkyst,« siger professor David Bowman, chef for Fire Centre på University of Tasmania.

Den ekstreme situation hænger sammen med, at 2019 for Australien blev det varmeste år i målingernes historie, året med den højeste gennemsnitstemperatur for en enkelt dag – 41,9 grader den 18. december – samt den højeste lokale temperaturmåling i december – 49,9 grader den 19. december.

Samtidig oplevede store dele af nationen, herunder dele af New South Wales, den mindste årlige nedbørsmængde i målingernes historie og dermed en tørke, der blot har behøvet en gnist for at føre til brand.

Alene gennem det seneste århundrede er gennemsnitstemperaturen i Australien steget med mere end én grad, og at en sådan klimaændring ville lede til voldsomme brande, burde ikke komme bag på nogen. Klimaforskeren Stefan Rahmstorf, Potsdam Institute for Climate Impact Research, gør for eksempel opmærksom på, at FN’s klimapanel IPCC allerede i 2007 i en af sine store statusrapporter afgav følgende advarsel specifikt for Australien:

»Hedebølger og brande vil med næsten garanti blive forstærket i intensitet og hyppighed.«

Ondartede feedbackmekanismer

Men ikke alene illustrerer den aktuelle australske brandkatastrofe sammenhængen mellem global opvarmning og skader på liv, ejendom og samfundsøkonomi. De aktuelle begivenheder giver ifølge forskere også anskuelsesundervisning i de ondartede feedbackmekanismer, der kan føre til ukontrollable og selvforstærkende kædereaktioner.

For det første bidrager selve afbrændingen af skov til den øgede CO2-udledning, der driver den globale opvarmning. Ifølge forskere hos NASA og ved det europæiske Copernicus Atmosphere Monitoring Service har alene brandene i New South Wales og delstaten Queensland siden august ført til frigivelse af 270-306 mio. ton CO2. Det svarer til omkring seks gange Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser på et år.

Når for eksempel steppe og græsland brænder, vil den frigjorte CO2 i vidt omfang blive opsuget igen, i takt med at vegetationen i løbet af en eller få sæsoner vender tilbage på de afbrændte arealer. Men når skov brænder, tager det op til århundreder, før fremvoksende skov kan have absorberet CO2 i samme mængder, som undslap ved brandene. Og det kan netop i et klimapresset land som Australien med forstærket tørke langt fra tages for givet, at skov vender tilbage på alle de afbrændte arealer.

SAEED KHAN

»Under klimaændringer kan træernes vækst være langsom og brande samtidig hyppigere med mindre træbiomasse og måske ligefrem tab af skovdække som konsekvens. Det er en ondartet, negativ feedbackcyklus, hvor et af biosfærens optagesystemer for kulstof forvandles til en kilde til udledning,« siger professor David Bowman til The Guardian.

En anden feedbackmekanisme handler om, at brandene kan skabe deres eget lokale vejr, som fremmer nye brande. Det handler om de såkaldte ’pyrocumulonimbusskyer’, der kan opstå, når en meget voldsom brand sender store mængder varme og røg op i atmosfæren. Når den varme røg når en vis højde, afkøles den under dannelse af skyer, og ved fronten mellem disse skyer og de mere rolige omgivende luftmasser kan tordenvejr med lynnedslag opstå.

»Pyrocumulonimbusskyer er dannet i højder på mere end 16 km over East Gippsland denne eftermiddag,« tweetede det meteorologiske institut i Victoria, BomVic, i mandags.

»Disse storme skabt af brande kan sprede ilden via lynnedslag, ophvirvlen af gløder i luften og skabelse af kraftige vindstød.«

Netop Australien har oplevet dette under tidligere storbrande i 2003 og 2009, og klimaforskere frygter, at denne type skyer med ledsagende brande kan blive en stadig hyppigere, selvforstærkende mekanisme i takt med den globale opvarmning og stadig flere ukontrollable storbrande som dem, verden oplevede mange af i 2019.

Hvis voldsomme skovbrande fører til tordenvejrsskyer, som giver flere brande, så øges også CO2-udledningen ved afbrænding og dermed den opvarmning og de klimaændringer, der i sig selv fører til hedebølger, tørke og yderligere brande.

Morisson jaget ud af byen

Australiens konservative premierminister, Scott Morisson, der er en stålsat beskytter af landets økonomisk vigtige kulmineindustri, har i årevis strittet imod ambitiøse klimamål og indgreb over for den fossile sektor. Han hævdede torsdag på et pressemøde, at »vor strategi for reduktion af udledningerne både vil beskytte miljøet og reducere de risici og farer, vi oplever i øjeblikket. Samtidig vil den sikre, at menneskers arbejde og levevej kan bestå«.

Om brandene sagde han, at »der er ikke tvivl om, at naturkatastrofer betegnes sådan, fordi det er, hvad de er. De er naturlige katastrofer«.

Han anerkendte, at der er en sammenhæng mellem ændringer i det globale klima og den tørke, der opleves mange steder.

»Jeg er sikker på, at der også vil være enighed om, at ingen regering nogetsteds i verden kan gøres ansvarlig for en bestemt brandhændelse.«

Premierministeren berørte også brandene, da han ligeledes torsdag holdt tale ved en reception for det australske cricketlandshold. Morisson sagde, at brandene er en stor udfordring for nationen, men »hvad enten de er udløst af tordenvejr, eller hvad der kan være årsagen, så er brandmændene«, de mange frivillige og befolkningen som sådan »inspireret af cricketspillernes store bedrifter«.

Glen Morey

I en tredje fremtræden torsdag besøgte Scott Morisson den lille by Cobargo i New South Wales, hvor en far og hans søn mandag døde i flammerne. Premierministeren ville vise de efterladte sin sympati, men blev i realiteten jaget ud af byen af vrede indbyggere, der mener, at den brandhærgede by er blevet svigtet af regeringen.

»Du er en idiot«, »Du er ikke velkommen«, »Tag tilbage til Kirribilli. Vi kunne måske finde på at brænde det ned«, lød nogle af råbene mod regeringschefen, det sidste møntet på Morissons fashionable residens i Sydney, Kirribilli House, hvor han i tirsdags holdt nytårsfest med stort fyrværkeri.

Vi må handle, som om vores hjem brænder, sagde Greta Thunberg i en af sine taler. Nu brænder vores hjem, skriver australierne på de sociale medier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Jeg er sikker på, at der også vil være enighed om, at ingen regering nogetsteds i verden kan gøres ansvarlig for en bestemt brandhændelse."

Dette udtaler Australiens premierminister Scott Morisson efter velholdt ferie i Hawaii.

Samme premierminister har også stillet forslag om at åbne en ny kulmine lige klos op af Great Barrier Reef, der er udryddelsestruet.

500 millioner dyr er foreløbigt døde, brændt levende i de brande der efterhånden er helt ude af kontrol.

Det er absurd mange liv, diversitet og mangfoldighed.
Koalaer, der vakler hen ad jorden med pelsen i brand, og kravler op ad cyklister for at få deres vand..

DET ER UHYRLIGT !!

Forhåbentligt får det konsekvenser for Australiens miljøpolitik.
Sooner, rather than later..

Og ham premierministeren...
That twatt.

Achim K. Holzmüller, kjeld jensen, Peter Knap, Søs Jensen, Lars Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Inge C Rasmussen, Hans Larsen, Gitte Loeyche, Mogens Holme, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Mikkel Zess, Tue Romanow, Lillian Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Morisson udviser kun en my mere fornægtelse end Frederiksen. Deres udgangspunkt er nemlig det samme: At vi skal holde sammen på det bestående - at vi for alt i verden ikke må skabe for meget disruption (og her er udtrykket velvalgt) endsige fortælle befolkningerne, at vi er totalt på spanden og at vi er nødt til, helt fundamentalt, at ændre vores økonomiske systemer, og herunder ikke mindst vores forbrug, hvis vi skal gøre os nogle illusioner om at vores børn og børnebørn får en tålelig tilværelse på denne klode.

Achim K. Holzmüller, Søs Jensen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Torben Bruhn Andersen, Hans Larsen, Niels østergård, Gitte Loeyche, John Andersen, Ejvind Larsen, Karin Hansen, Mikkel Zess, Morten Balling og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

René, hvis halvdelen af Danmark brændte eller var ramt af orkaner, ville du da ikke kigge efter en ordentlig Statsminister?

Men du har helt ret i, at det såkaldte 'økonomiske råderum' forhindrer enhver videre indsats mod de kolossale forandringer vi står overfor.

Ham Saxo-økonomen forleden dag havde ret.
Men hvorfor tog det så lang tid at sige højt?

Peter Knap, Søs Jensen, Torben Bruhn Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Morisson er en ... ....

René Arestrup

Eva, det er jo bemærkelsesværdigt, at en økonom - fra Saxo Bank(...) - skal fortælle os, at vi er på spanden - og at evig økonomisk vækst er en fuldstændig uholdbar illusion.

Det burde komme ud af munden på en politiker!

Og nu tror jeg ikke, at risikoen for bushfires er særlig stor i DK. Men jo, jeg kunne da godt tænke mig en statsminister, som var klar i spyttet, når vi alle står i vand til knæene.

Søs Jensen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Karin Hansen, Mikkel Zess, Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

René, dengang det blev annonceret at der ville blive bygget et højt tårn i Brande, sagde jeg for sjov at det nok ville blive det eneste der stak op efter oversvømmelsen af Danmark.

Nu er jeg ikke sikker på det var spor skægt.

Søs Jensen, Gitte Loeyche, Ejvind Larsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Måske det er nu, Bjørn Lomborg forklarer australierne hvordan de kan gøre rigtigt meget godt for rigtigt få penge....?

Peter Knap, Søs Jensen, Lars Jørgensen, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Gitte Loeyche, John Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Jeg diskuterede i løbet af julen mulighederne for omstilling til bæredygtighed med en, der har sin daglige gang blandt politikerne på Borgen og det noget forstemmende budskab fra den kant er, at vi ikke kan gennemføre de nødvendige ændringer, hverken i samfundets indretning overordnet eller i det private forbrug uden at det vil medføre en så radikal ændring af samfundet, at de fleste vil opfatte det som et økonomisk og dermed velstandsmæssigt kollaps.
Vi kan ikke undlade at fortsætte forbrugsfesten, fordi en markant sænkning af forbruget vil medføre omfattende arbejdsløshed og negative økonomiske feedbackmekanismer.
Om det er sandt, ved jeg ikke. Det forekommer mig, at en fortsættelse vil føre til en mindst lige så alvorlig situation. Men pointen er egentlig også, at hvis det er den politiske analyse, er vi reelt ikke længere herre i eget hus, men slaver af et sygt system, der tilbyder smertestillende medicin til behandling af enten pest eller kolera.

Achim K. Holzmüller, Peter Knap, Søs Jensen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Finn Sander og Jens Mose Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels østergård
Mikael Velschow-Rasmussen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Der er noget paradoksalt i at selv om vi ser os selv som beskyttere af miljøet så opfører vi os generelt uansvarligt. Hvordan kan det være at vores handlinger er så meget ude af sync med vores holdninger når det drejer sig om miljøet. Det kræver selvfølgelig både politiske og personlige svar.

At undersøge det på det personlige plan udelukker jo ikke at man skal finde svar og arbejde kontinuerligt for miljøbeskyttelse af politisk vej. Men når vi bekymrer os for naturen har vi vel også et ansvar i de daglige beslutninger som vi tager. At vores naboer eller ledere ikke gør det fritager vel ikke os selv for at leve i overensstemmelse med vores holdninger. Det lader jo til at vi gerne vil mere - men nu bare sidder vi og venter på hinanden.

Hvad er det gode liv. - er det sådan som vi lever det her, og hvad nu hvis vores livsstil viser sig at skade både andre og os selv? Vi kunne begynde her.

Vores livsstil synes i høj grad at være nært forbundet med en række laster hvoraf frådseri, grådighed og hovmodighed er særdeles fremtrædende. Laster som har det med at bedøve fornuftig tankevirksomhed og fjerne opmærksomheden fra en forståelse af vores egen plads i verden og dermed evne til at handle derefter. Aristoteles skelnede således mellem "incontinence" forstået som en manglende evne til at mestre noget og "intemperance" dvs. umådehold hvor forfølgelsen af lyst og nydelse har overskygget fornuften og vores dømmekraft, så vi ikke længere kan skelne rigtigt fra forkert. Er det der vi er nu.
I så tilfælde har vi fremelsket en livsstil og en ide om det gode liv der eroderer vores evne til at tænke fornuftigt og afskærer os fra realiteterne. Ikke så underligt at alt ender i halvkvædede viser.
Måske vi skal starte med at finde ud af hvad det gode liv drejer sig om og tænke lidt længere end til egen næsetip hvis projektet skal lykkes.

Achim K. Holzmüller, Søs Jensen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Morten Balling og Thomas Faber anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Pia Nielsen

For et par år siden gik det op for mig at vi "alle" tror vi stræber efter at gøre Verden bedre. Min næste tanke var, at det så var underligt at vi ikke havde et fælles mål. Hvis man googler "utopia", og ser på billederne Google foreslår, går det hurtigt op for en, at vi ikke er enige om, hvad det er vi stræber efter:

https://www.google.com/search?q=utopia&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ah...

Nogle forestiller sig at Verden gerne skal ende med at være forkromet, og at vi alle får flyvende biler og robot tjenere. Andre ser den lykkelige fremtid som værende at vi alle bor i en tjekket udgave af Thy lejren, hvor alle bor i huse i de træer vi har fældet og mad dumper ned fra himlen som manna.

Jeg giver dig fuldstændigt ret i at vi mangler et fælles mål for fremtiden. Ellers bliver der ikke meget af "det gode liv", lige meget hvilket utopia man personligt har som preference.

Pia Nielsen, Peter Knap, Søs Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar