Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ayatollah Khamenei forsøger at vride armen om på Donald Trump i Bagdad

USA bomber Iran-støttede irakiske militser, og de svarer igen ved at gå efter amerikanske installationer. Den negative spiral kan ende med alt fra en ny atomaftale til en større væbnet konflikt, vurderer ekspert
Det lykkedes nytårsaftens dag ubevæbnede shiakrigere at storme verdens største og mest befæstede ambassade, nemlig den amerikanske i Bagdad.

Det lykkedes nytårsaftens dag ubevæbnede shiakrigere at storme verdens største og mest befæstede ambassade, nemlig den amerikanske i Bagdad.

Ahmad al-Rubaye

Udland
3. januar 2020

USA’s præsident, Donald Trump, har knækket Iran økonomisk, men Teheran viste nytårsaften, at Iran i allerhøjeste grad er i stand til at smadre USA’s prestige ved at lade ubevæbnede shiakrigere storme verdens største og mest befæstede ambassade, nemlig den amerikanske i Bagdad.

»Ubevæbnede militante fra de iransk-støttede Hizbollah-brigader fik lov at passere gennem den grønne zones sikkerhedstjek uhindret. Der var ingen officielle irakiske regeringsstyrker til at stoppe dem,« siger Mustafa Salim til Information. Han er The Washington Posts korrespondent i Irak og var som den eneste internationale journalist til stede i Den Grønne Zone i Bagdad.

Hizbollah-brigaderne har nu trukket sig ud af ambassadeområdet, men med magtdemonstrationen sendte Teheran et utvetydigt budskab til Washington om, hvem der bestemmer i Bagdad.

Selv om man længe har vidst det i regionen, står det nu tydeligt for enhver, at USA ikke engang kan få Iraks marionetregering til at beskytte amerikanske installationer. Og det til trods for at USA selv bragte den nuværende regering til magten i 2003.

Det helt store spørgsmål efter ambassadekrisen i Bagdad nytårsaften er, om Donald Trumps armvridningstrategi med maksimalt pres over for Iran virker efter hensigten. Selv om Irans økonomi ligger i ruiner, og den iranske befolkning har gjort oprør mod præsterne, er præstestyret både i stand til at slå oprøret ned på hjemmebane og samtidig eskalere konfrontationen mod USA på spektakulær vis på udebane.

»Teheran har en fornemmelse af, at maksimalt pres-kampagnen fungerer i begge retninger: Den smadrer godt nok Irans olieøkonomi, men samtidig gør den USA utrolig sårbar over for angreb på tropper, tankskibe og diplomatiske installationer,« siger Ali Vaez, direktør for Iran-projektet ved International Crisis Group.

Eskalering

Problemet med Donald Trumps maksimalt pres-strategi har hele tiden været det samme:

USA kan smadre Irans økonomi, men ikke få præsterne i Teheran til at ændre adfærd regionalt, mens Iran kan gøre det omkostningsfuld for USA at fastholde strategien, men ikke tvinge Washington til at ændre den.

Iran er på det seneste gået fra at angribe USA’s allierede i regionen til direkte at angribe amerikanske mål. En tydelig eskalering. I den seneste måned har Iran ramt baser, der huser amerikanere:

  • Bagdads lufthavn.
  • Asad-basen i Anbar-provinsen.
  • K1-basen i Kirkuk.

På K1-basen blev en amerikansk entreprenør dræbt.

Efter drabet på entreprenøren i Kirkuk bombede amerikanerne Hizbollah-brigadernes base i grænsebyen al-Qaim nær Syrien og dræbte 26 irakiske shiakrigere, der havde svoret troskab til Irans ayatollah Khamenei.

Alt i alt tvinger maksimalt pres-strategien iranerne til at angribe amerikanske interesser for at undslippe den økonomiske og politiske belejring, mens amerikanerne ikke kan lade Irans angreb gå upåagtet hen.

Og ambassade-krisen i Bagdad nytårsaften viser med al tydelighed, hvor kluntet situationen potentielt kan blive for Trump og USA, som ikke har råd til en nyt angreb, hvor amerikanske diplomaters blod ender med at flyde i en mellemøstlig by, som det skete i Benghazi i Libyen i 2012.

Da de iransk-støttede irakiske shia-krigere stormede USA’s ambassade nytårsaften, måtte amerikanske sikkerhedsstyrker selv beskytte ambassaden med tåregas, chokgranater, og lavtflyvende Apache helikoptere, mens den amerikanske 82. luftbårne Division måtte øge antallet af soldater i Kuwait.

USA’s tidligere ambassadør i Algeriet og Syrien Robert Ford ramte hovedet på sømmet, da han i et tweet kommenterede på kaosset ved ambassaden nytårsaften:

»Jeg har aldrig set en lignende aktion for at beskytte en amerikansk diplomatisk mission. Det er ganske bemærkelsesværdigt. Lad os alle være ærlige: Hvem er under maksimalt pres i Bagdad nu? Og hvad kan ændre på dette? Flere amerikanske militære operationer?«

Ny atomaftale på vej?

Den velinformerede Irak-ekspert Ali Alfoneh siger til Information, at Iran forfølger to parallelle spor i sin USA-politik. Der er et diplomatisk spor, hvor der nu er forlydender om, at Teheran bag kulisserne allerede har indvilget i at spille med i præsident Trumps illusionsnummer om en ny atomaftale mellem Iran og USA.

»Der kan være tale om en atomaftale, der ligner Obama-administrationens blot med nogle kosmetiske ændringer, som gives et nyt navn. Præsident Trump og hans iranske modpart præsident Rouhani kan mødes til et topmøde, og Trump kan udråbes som den store ’dealmaker’. Men alt dette er bare forlydender på nuværende tidspunkt,« siger Alfoneh.

Men samtidigt forfølger Iran det paramilitære spor, som blandt andet har ført til raketangreb på K1-basen i Kirkuk samt balladen ved den amerikanske ambassade i Bagdad nytårsaften. Det paramilitære spor skal understøtte det diplomatiske spor og sikre iranske diplomater en bedre forhandlingsposition.

»Teherans paramilitære spor skal gøre det nemmere for iranske diplomater at forlange, at de amerikanske sanktioner ophæves, før et topmøde mellem præsidenterne Trump og Rouhani kan finde sted,« siger Alfoneh.

Men et uheldigt iransk angreb kan risikere at afspore det diplomatiske spor.

Hvis nogle af de iranske angreb havde dræbt flere amerikanere, ville den amerikanske reaktion måske have været mere hårdhændet og den iranske modreaktion ligeså. Konfrontationerne kan dermed bane vejen for en løsning på konflikten mellem USA og Iran, men også ende med en større militær konfrontation.

»Muligheden for en diplomatisk løsning på krisen mellem Iran og USA i 2020 er lige så stor som risikoen for en militær konfrontation,« siger Alfoneh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

- og Iran laver flådeøvelser med Rusland og Kina!
Rusland styrker deres tilstedeværelse og Kina sikrer deres olieleverancer. USA er derfor nødsaget til at fare med lempe i området.

- og lille Danmark provokerer ved at sender en fregat til patrulje på Hormuz-sundet mellem De Forenede Emirater og Persien.

"USA bomber Iran-støttede irakiske militser, og de svarer igen ved at gå efter amerikanske installationer. Den negative spiral kan ende med alt fra en ny atomaftale til en større væbnet konflikt, vurderer ekspert"...

Ekspert? Ja, ja - det er da i hvert fald en "ekspert" der går ind for helgarderinger. Det kan fsv være fornuftigt nok (man riskerer ikke at tage fejl..!), men svækker unægtelig "ekspertens" bidrag til den almindelige indsigt. Det kræver ikke meget ekspertise at sige "alt kan ske".