Nyhed
Læsetid: 9 min.

Catalansk krise ankommer til EU

Med sin nyerhvervede immunitet som EU-parlamentariker satser separatistleder Carles Puigdemont på at sætte Cataloniens selvstændighed højt på den europæiske dagsorden
»De sagde, at jeg aldrig ville kunne indtage min plads i EU-Parlamentet,« siger Carles Puigdemont til nyhedsbureauet AP om de spanske myndigheder. »De har fejlet på alle slagmarker. Ja, det er en magtfuld stat, men vi har vundet, og vi er nu her.«

»De sagde, at jeg aldrig ville kunne indtage min plads i EU-Parlamentet,« siger Carles Puigdemont til nyhedsbureauet AP om de spanske myndigheder. »De har fejlet på alle slagmarker. Ja, det er en magtfuld stat, men vi har vundet, og vi er nu her.«

Frederick Florin

Udland
18. januar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Catalansk krise ankommer til EU

Af Martin Gøttske

Den spændte krise om Cataloniens selvstændighedsambitioner ankom i denne uge til EU.

Det skete i skikkelse af den catalanske separatistleder Carles Puigdemont, der er en eftersøgt mand i Spanien, men som mandag efter lang tids juridisk tovtrækkeri for første gang kunne indtage den plads i EU-Parlamentet, som han vandt ved europaparlamentsvalget i maj sidste år.

Puigdemont lovede at bruge sin nye platform til at presse catalansk løsrivelse højt op på den europæiske dagsorden. »Vi er her for at minde folk om, at den catalanske krise ikke er et internt anliggende, men er en sag for hele Europa,« erklærede den tidligere catalanske præsident, der nu lever i eksil i Belgien.

De spanske myndigheder har gentagne gange forsøgt at få ham udleveret, efter han i 2017 stod i spidsen for afholdelsen af en illegal folkeafstemning om catalansk løsrivelse og umiddelbart efter erklærede selvstændighed for den nordøstspanske region.

Men en kendelse fra en EU-domstol i sidste måned førte til, at Puigdemont – og også Antoni Comín, der var minister i Puigdemonts regionalregering i Catalonien – fik fastslået sin immunitet som EU-parlamentariker. Det banede vejen for, at han i denne uge kunne krydse grænsen mellem Belgien og Frankrig og indtage sin plads i parlamentet i Strasbourg.

»De sagde, at jeg aldrig ville kunne indtage min plads i EU-Parlamentet,« siger han til nyhedsbureauet AP om de spanske myndigheder. »De har fejlet på alle slagmarker. Ja, det er en magtfuld stat, men vi har vundet, og vi er nu her.«

Puigdemont brugte sin første dag i EU-Parlamentet på at kræve sin tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras løsladt. Mens Puigdemont valgte at flygte fra Spanien, blev Junqueras tilbage, og sidste år fik han en dom på 13 års fængsel af den spanske højesteret for tilskyndelse til oprør og misbrug af offentlige midler i forbindelse med folkeafstemningen.

Junqueras blev også valgt til EU-Parlamentet sidste år, men parlamentet har valgt at fratage ham pladsen på grund af den spanske højesterets dom imod ham.

På trods af sin nyerhvervede immunitet kan Puigdemont dog heller ikke vide sig sikker. Spaniens højesteret har allerede bedt EU-Parlamentet om at ophæve hans immunitet, så han kan blive udleveret til retsforfølgelse i Spanien – den anmodning kan der meget vel være flertal for i parlamentet.

»Hvis de spanske myndigheder beder os om at ophæve immuniteten, vil mit parti være parat til at gøre det,« siger Manfred Weber, leder af den konservative og kristendemokratiske EPP-gruppe i parlamentet. »Dommerne må få muligheden for at udføre deres job, selv når det gælder så udfordrende et emne.«

Lignende udmeldinger er kommet fra andre store partigrupper i parlamentet.

  • Ny leder skal rydde op efter journalistdrab

Af Martin Gøttske

Sammenlignet med sin forgænger kan Robert Abela næsten kun overraske positivt.

For på posten som Maltas premierminister afløser han en mand, som blev presset til at træde tilbage på grund af et journalistdrab, der kaster lange skygger over demokratiets tilstand i EU’s mindste medlemsstat, og som har skabt fornyet fokus på landets voldsomt høje korruptionsniveau.

Abela, 42 år, indtog embedet som premierminister mandag, efter at han hen over weekenden havde overtaget den nu tidligere premierminister, Joseph Muscats, post som leder af det regeringsbærende centrum-venstre-parti, Partit Laburista.

Malta »oplever en følsom periode, som landet dog vil komme stærkere ud af«, sagde Abela tidligere på ugen til sine tilhængere. Abela har lovet større fokus på god regeringsførelse og en styrkelse af retsstatsprincipperne.

Men EU-parlamentarikere har dog allerede udtrykt skepsis over for, om han er den rette leder til at introducere gennemgribende ændringer, da han selv understreger, at han repræsenterer kontinuitet i forhold til den tidligere premierminister Muscat, som han i valgkampen om at blive sit partis nye leder hverken har kritiseret eller taget afstand fra.

EU lagde et betydeligt pres på Muscat, efter at hans politiske inderkreds blev impliceret i en sag om drabet i 2017 på den lokale undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia. Selv blev Muscat anklaget for at undergrave efterforskningen. Han aviser dog alle anklager imod sig.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, krævede i december en »gennemgribende og uafhængig« efterforskning af mordet på Caruana Galizia, der havde gravet i økonomisk kriminalitet, som angiveligt skulle være begået af regeringsministre og magtfulde erhvervsledere i Malta.

Og en delegation, som Europa-Parlamentet sendte til Malta for at granske skandalen omkring mordet, opfordrede i sidste måned direkte Joseph Muscat til at træde tilbage med det samme.

»Jeg tror, at alle anerkender, også premierministeren selv, at han har begået alvorlige fejl, og jeg vil mene, at det vil udgøre endnu en fejl, hvis han bliver siddende længere tid end nødvendigt,« sagde den hollandske EU-parlamentariker og delegationens leder Sophie in ’t Veld.

Forbrydere overalt

Caruana Galizia blev dræbt den 16. oktober 2017 af en bilbombe. Hendes familie siger, at hun blev likvideret som straf for sit arbejde med at afsløre korruption i den maltesiske regering. I sin sidste blog, der kom online 24 minutter før hendes død, skrev journalisten: »Lige meget hvor, man nu kigger hen, er der forbrydere. Situationen er desperat.«

I lang tid havde drabsefterforskningen ikke rykket sig ud af stedet, men i slutningen af sidste år begyndte det at gå hurtigt. Tre mænd er blevet sigtet for at have udført drabet, men de nægter sig skyldige.

Samtidig har politiet sigtet Yorgen Fenech, en af Maltas rigeste forretningsmænd, for at have bestilt mordet. Han har ligeledes erklæret sin uskyld, men siger, at medlemmer af daværende premierminister Muscats indercirkel var involveret i mordet.

Sagen har ført til, at premierministerens stabschef, ministeren for turisme og økonomiministeren er trådt tilbage eller har ladet sig selv suspendere på grund af deres relationer til Fenech og efter at være blevet afhørt i mordsagen.

Fenech er blevet afsløret som ejer af et hemmeligt selskab, som ifølge Caruana Galizias afsløringer havde til formål at kanalisere penge over til skattelyselskaber ejet af den tidligere stabschef og turismeminister.

Både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen har udtrykt »stor bekymring« over Maltas domstoles manglende uafhængighed og over politisk indblanding i sager om økonomisk kriminalitet, deriblandt et stort antal uopklarede sager om hvidvask og korruption.

  • Europa affolkes og ældes

Af Andrea Dragsdal

Mens befolkningstal i resten af verden vokser, skrumper befolkningstallet for Europa. Selv om vi bliver ældre, fødes der for få børn, og Europa affolkes, viser nye tal fra FN, som Financial Times i denne uge har bragt og regnet på.

For at begynde med den aldrende befolkning viser FN’s beregning, at verdens befolkning samlet set ældes. Men det er europæerne, der for alvor trækker tallene op. Særligt Syd- og Østeuropa er blevet ramt af »rekordlave fertilitetsrater og emigration«, skriver Financial Times.

Tallene fra FN viser, at Europa siden 1960 har haft førerpositionen, når det kommer til en aldrende befolkning. Dengang var medianalderen i Europa på 30 år, mens den i Asien og Afrika var under 20 år. I dag er medianalderen i Europa på 43 år, mens Afrika skraber bunden med en medianalder på lidt over 20 år. Den øvrige del af verden ligger mellem 30 og 40 år.

Omkring årsskiftet fremlagde Kroatien sit EU-formandskabsprogram. Hvor migration og indvandring ofte har været på dagsordenen, har Kroatien nu bragt affolkning ind som hovedfokus for det kommende halve år. Kroatien vil under sit formandskab arbejde for, at der i EU indføres initiativer, der skal knække de lave fødselsrater og forhindre affolkning.

Mens befolkningstilvæksten i Nord- og Vesteuropa samlet går frem, bliver tilvæksten for Europas befolkning samlet set trukket ned på grund af faldet i Syd- og Østeuropa. Financial Times har regnet videre på FN’s fremskrivelser af befolkningstallene. De skriver, at 2010 var året, hvor Europas befolkning i den arbejdsdygtige alder, defineret til at være mellem 20 og 64 år, var på sit højeste.

I år er der 12 millioner færre i den aldersgruppe end i 2010. Og ifølge Financial Times’ beregninger vil Europa i 2035 have 50 millioner færre borgere i alderen 20-64 år end i 2010.

Bare på de seneste ti år er Europa altså blevet 2,6 procent borgere i den arbejdsdygtige alder fattigere. Alt imens er Afrikas befolkning i den samme aldersgruppe steget med over tredive procent. Den mindste stigning ses i Nordamerika, hvor befolkningsgruppen er vokset med omkring fem procent.

Det er dog ikke kun i Europa, at befolkningen bliver ældre. Også Kina, Sydkorea og Japan oplever en stadigt ældre gennemsnitsalder i befolkningen. Japan har ifølge Financial Times den største procentvise andel af borgere over 65 år i verden. Samlet set er hver tiende borger i Asien over 65 år, mens det gælder hver tyvende i Afrika og hver femte i Europa.

Den stigende ældreandel og et fald i arbejdsstyrken kan få mærkbare konsekvenser for de europæiske landes økonomi. Til Financial Times siger økonom ved Verdensbanken, Philipp Engler, at udviklingslande skal forvente et fald i deres BNP de kommende år.

Samtidig vil der samlet set i EU ske en stigning i udgifter til sundhedspleje for ældre borgere og pensionsordninger. I Danmark forventes udgifterne dog omvendt at falde, hvilket også gælder for Grækenland, Kroatien, Estland, Cypern og Litauen. Den største stigning vil ske i Slovenien på mere end fire procentpoint, og den laveste i Sverige, hvor udgifterne kun vil stige med et par decimaler.

Den Europæiske Kommission har dog også regnet på de fordele, der venter ved den aldrende befolkning. ’Sølv-økonomien’ – altså penge brugt af borgere over 50 år – vil være vokset med 40 procent i 2025 på blot ti år. Og ifølge Financial Times viser officielle EU-målinger også, at en 65-årig borger i dag levere mere end halvandet år længere, end vedkommende ville have gjort i 2005.

  • Nu kan tyrkerne atter bruge Wikipedia

Af Merle Baere

I præcis 991 dage har det været umuligt for borgere i Tyrkiet at tilgå Wikipedia. Men onsdag denne uge ophævede regeringen sin mere end to år lange blokade af hjemmesiden, og pludselig blev det atter muligt for den tyrkiske befolkning at gå på opdagelse i verdens største opslagsværk.

Initiativet var dog ikke regeringens eget. Efter en lang strid meddelte den tyrkiske højesteret tilbage i december 2019 nemlig, at blokeringen af Wikipedia var en krænkelse af ytringsfriheden.

Hele misæren tog sin begyndelse i 2017. Her havde den tyrkiske regering angiveligt læst et opslag på hjemmesiden, som blandt andet omhandlede tyrkiske forbindelser til terrororganisationer, hvilket de mente var en del af en smædekampagne.

Derfor kontaktede den udbyderen og bad om at få opslaget slettet. Men uden held. Wikipedia mente, at det ville være censur, mens man fra Tyrkiets side argumenterede for, at opslaget kunne udgøre en national sikkerhedstrussel.

Det er imidlertid ikke første gang, at emnet ytringsfrihed står højt på dagsordenen, når det gælder Tyrkiet. Flere gange har man set, hvordan populære hjemmesider som Facebook, YouTube og Twitter er blevet blokeret. Og ser man på tiden efter det fejlslagne kup i 2016, har regeringen slået hårdt ned på særligt akademikere og journalister.

Ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) topper Tyrkiet fortsat listen over de lande, som har flest fængslede journalister. I den seneste opgørelse, som udkom i december 2019, var Tyrkiet dog droppet ned fra en førsteplads til en andenplads, kun overgået af Kina. Antallet af journalister i fængsel var faldet fra 68 i 2018 til 47 i 2019.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Carles Puigdemont har lovet at bruge sin nye platform til at presse catalansk løsrivelse højt op på den europæiske dagsorden, men det virker ikke til det er at nogen EU lande vil støtteham, for ingen selvstændige lande ønsker at støtte selvstændighesbevægelser, der i sidste ende kam ramme dem selv. Især ikke med natinalismen i fremmarch.