Flere republikanske medlemmer af USA’s senat gav torsdag udtryk for irritation over de demokratiske anklagere fra Repræsentanternes Hus, som gang på gang gentager de samme ordrette citater, de samme videobidder og de samme sms’er fra de samme personer involveret i Ukraine-dramaet.
»Hvor mange gang skal vi senatorer høre det samme om og om igen? Det er træls, men jeg går ud fra, at demokraterne spiller for tv-kameraerne,« sagde republikanske senator Mike Rounds fra South Dakota til den landsdækkende offentlige tv-station PBS torsdag aften.
Demokraterne, der har taget initiativet til at rejse en rigsretssag mod præsident Donald Trump, løber uden tvivl en risiko ved at dødkede de republikanske senatorer. Det er trods alt dem, der skal overbevises om, at bevismaterialet er så ubestrideligt, at de intet andet valg har end at afsætte den republikanske præsident.
Ingen medier har indtil videre lavet statistik på, hvor mange gange de samme videoklip af f.eks. USA’s tidligere ambassadør i Kijev fra en høring i Repræsentanternes Hus i november 2019 er blevet afspillet i de første tre dage af rigsretssagen. Det kan udmærket vise sig at blive 10 gange.
Men meget tyder på, at demokraternes virkelig publikum er den amerikanske befolkning, der formentlig kun ser korte brudstykker af den direkte tv-transmission fra Senatet ved middagsbordet eller i barer og restauranter landet over.
Ingen af de syv demokratiske anklagere fra Repræsentanternes Hus gør sig formentligt nogen illusion om, at de med det foreliggende bevismateriale kan overtale nok republikanske senatorer til at stemme for afsættelse af Trump sammen med de 47 demokrater. Det kræver 20 flere stemmer at nå op på det nødvendige 2/3 flertal af Senatets 100 medlemmer.
Det til trods for, at beviserne for præsident Trumps misbrug af sit embede og sin magt ifølge de demokratiske anklagere er »overvældende«.
Vidner
Demokraternes eneste håb er at overtale et minimum på fire republikanske senatorer til at støtte et forslag i næste uge om at stævne præsidentens nære rådgivere til at vidne i Senatet og pålægge Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet at udlevere alle relevante dokumenter.
Men det krav afviser det republikanske partilederskab blankt. Henvendt til anklagerne svarer de:
I siger, I har overvældende beviser. Hvorfor er det så nødvendigt at indkalde flere vidner? Det skulle I have gjort i Repræsentanternes Hus.
De manglende vidner og dokumenter skyldes imidlertid, at præsident Trumps advokat, Pat Cipollone, i et brev til Kongressen i oktober bebudede, at Det Hvide Hus ville modarbejde enhver stævning af dokumenter og vidner. Dem, der vidnede i november, gjorde det således frivilligt. Kronvidnet var EU-ambassadør Gordon Sondland, der havde direkte kontakt til præsidenten i Ukraine-sagen.
Men de republikanske partilederes udfordring er meningsmålinger, der viser støtte i den amerikanske befolkning på mellem 60 og 70 pct. til demokraternes krav om nye vidner.
Og jo mere anklagerne peger på specifikke dokumenter og specifikke oplysninger, som potentielle vidner kan sidde inde med, desto sværere bliver det især for republikanske senatorer fra svingstater at blokere for stævninger.
Også på andendagen for demokraternes fremlæggelse af deres sag demonstrerede hovedanklager Adam Schiff fra Californien, at han med sit betydelige oratoriske talent kan holde senatorerne og tv-seerne til ilden – og måske så tvivl blandt nogle af Trumps tilhængere om hans skyld.
Hvorfor Trump skal afsættes
I de sidste minutter af torsdagens ni timer lange seance, besluttede Schiff sig til at italesætte et udbredt synspunkt blandt republikanske senatorer – at det kan godt være, Trump er skyldig i, hvad han er anklaget for, men hans gerninger berettiger ikke en afsættelse fra embedet.
Det argument pillede Schiff fra hinanden. Her er en forkortet version af, hvad han sagde:
Ingen hævder, at Donald Trump aldrig ville have gjort det, han er anklaget for. Vi alle ved, at han sagtens kunne finde på det, og at han gjorde det.
Schiff forklarede herefter, hvorfor Senatet bør handle inden vælgerne har mulighed for det til præsidentvalget i november.
»Præsident Trump stolede på alt, hvad hans advokat Rudy Giuliani sagde om Ukraine. Men hvorfor satte præsidenten større lid til Giuliani end til FBI-chef Christopher Wrays forsikringer om, at Ukraine ikke forsøgte at blande sig i præsidentvalget i 2016?«
»Det var, fordi Giuliani kunne tilbyde Trump en personlig gevinst (retlig undersøgelse i Ukraine af Biden, red.), mens FBI blot kunne tilbyde ham sandheden (om Ukraines påståede indblanding i USA’s præsidentvalg, red.)«
Til sidste anslog Schiff, hvor farligt det kunne blive for amerikansk demokrati at lade vælgerne bestemme i november.
»Den anden dag hørte vi, at russiske agenter i 2018 prøvede at hacke Burisma (det ukrainske energiselskab, i hvis bestyrelse Joe Bidens søn sad, red.). Rusland kunne have lækket forfalskede oplysninger derfra med henblik på at skade Joe Biden. Ville Trump modsætte sig det og beskytte vores nationale interesse frem for sine egne interesser?«
»Nej,« svarede Schiff på sit eget spørgsmål. Han fortsatte:
»Selvfølgelig ville Trump ikke gøre det. Vi husker, at han under valgkampen i 2016 opfordrede russerne til at hacke Hillary Clintons e-mail. Han har siden opfordret Kina til at starte en retlig undersøgelse af Biden-familien. Hvad hvis han giver Kina indrømmelser i handelsaftalen mod en sådan tjeneste? Hvem kan påstå, at præsidenten aldrig ville gøre det efter Ukraine? Ingen kan stole på Trump.«
Schiff afsluttede rigsretssagen tredje dag med følgende advarsel:
»Et af vidnerne i kongreshøringerne sagde, det er vigtigt at kunne skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Og hvis det er blevet irrelevant, hvad der er forkert og rigtigt, så betyder det ikke længere noget, hvor brillante forfatningsfædrene var. Ej heller, at I senatorer har forpligtet Jer i en éd til at være uvildige i jeres dom over præsidenten.«
»I kan alle være forvisset om, at hvis I frifinder præsidenten, så vil han fortsætte med at sætte sine personlige interessere højere end nationens. Det er derfor, I bør afsætte ham, hvis I mener, han er skyldig i anklagerne. Ellers er vi alle fortabte.«
Rigsretssagen mod Donald Trump
Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.
Seneste artikler
Efter frifindelsen af Trump står republikanerne over for et internt opgør
15. februar 2021Den tidligere præsident byder 43 republikanske senatorers frikendelse velkommen og lader forstå, at han ikke er færdig med amerikansk politik. Republikanerne benyttede bekvemt et forfatningsteknisk argument til at lade Trump slippe endnu engang, men Mitch McConnell og andre lægger samtidig kraftig afstand til ekspræsidentenTrumps pral er et ildevarslende tegn for USA’s demokrati
7. februar 2020Donald Trump praler af sine partifællers carte blanche til, at han kan fortsætte sin grænseoverskridende regeringsledelse. Et ildevarslende tegn for USA’s demokrati og sammenhængskraftMitt Romneys tale mod Trump: »Min ed og min samvittighed byder mig at sige, at Trump burde afsættes«
7. februar 2020Kun én republikansk senator stemte imod en frikendelse af Trump i rigsretssagen: den tidligere præsidentkandidat Mitt Romney. I denne tale til sine senatskolleger forklarer han, hvordan den amerikanske præsident har gjort sig skyld i groft magtmisbrug
De skal høre det, til de erkender ,at den præsident de har valgt i tillid, har svigtet dem groft ved sine handlinger. Magt korrumperer, det er Trump og det repuplikanske parti eksempel på.
De, som faktisk har overværet det amerikanske senats behandling af sagen, vil vide at selv demokratiske senatorer sidder og sover for åben skærm.
"»I kan alle være forvisset om, at hvis I frifinder præsidenten, så vil han fortsætte med at sætte sine personlige interessere højere end nationens."
Det er og var ikke kun i egen interesse at Trump forsøgte at finde snavs på Clinton og Biden, det var også i republikanernes interesse. Og Schiff's underliggende alternativ; en præsident som sætter nationen( forstået som den brede befolkning)s interesser i forgrunden, er et fata morgana.
Hér er en amerikansk præsident, formentligt den eneste i den moderne, amerikanske historie, som sent i sin første præsidentperiode, og til mange magtfulde kredse og organisationers overraskelse, forsøgte sig med at sætte befolkningens interesser - samt noget så fornærmende som magtens selvkritik, global fred og forsoning, i forgrunden: https://www.youtube.com/watch?v=0fkKnfk4k40
Han blev som bekendt skudt af en enlig galning, som ikke kunne have gjort det.
Passér venligst gaden.