Analyse
Læsetid: 3 min.

Drabet på Suleimani har ødelagt forholdet mellem USA og Irak

Mens dele af Iraks magtelite nu ønsker de amerikanske styrker ud af landet, svarer Washington igen med økonomiske trusler. Det største offer kan vise sig at blive protestbevægelsen, som har været på gaden siden begyndelsen af oktober
Millioner af iranere har været på gaden i protest mod USA's likvidering af generel Suleimani. En likvidering, der har tvunget Iraks magtelite til at revurdere forholdet til amerikanerne, og søndag den 5. januar stemte Iraks parlament, at de amerikanske styrker skal ud af landet.

Millioner af iranere har været på gaden i protest mod USA's likvidering af generel Suleimani. En likvidering, der har tvunget Iraks magtelite til at revurdere forholdet til amerikanerne, og søndag den 5. januar stemte Iraks parlament, at de amerikanske styrker skal ud af landet.

Abdul Majeed

Udland
14. januar 2020

Selv om USA og Iran midlertidigt har nedtrappet konflikten oven på amerikanernes likvidering af generalmajor Qassem Suleimani i Bagdad – og derefter iranernes gengældelsesangreb med missiler mod amerikanske baser i Irak – tyder meget på, at Irak bliver centrum for mere drama i den kommende tid.

Likvideringen af Suleimani har tvunget Iraks magtelite til at revurdere forholdet til amerikanerne, og søndag den 5. januar stemte Iraks parlament, at de amerikanske styrker skal ud af landet. Selv om afstemningen ikke var bindende, gentog Iraks fungerende premierminister Adel Abdel Mahdi pointen i fredags.

»Den amerikanske regering skal sende en delegation til Irak for at forberede mekanismer vedrørende tilbagetrækningen,« udtalte han i en pressemeddelelse.

Kun et par timer efter afviste amerikanerne al snak om tilbagetrækning.

»USA er en styrke for de gode i Mellemøsten. Vi ønsker at være ven og partner til et suverænt, velstående og stabilt Irak,« lød det fra det amerikanske udenrigsministeriums talskvinde Morgan Ortagus.

I lørdags truede udenrigsministeriet desuden Bagdad med at spærre Iraks konto i USA’s Federal Reserve Bank i New York. Kontoen er afgørende for administrationen af Iraks olieindtægter og dermed også for landets økonomiske stabilitet.

Siden weekenden er vreden i Bagdad taget til.

Selv om både Iran og USA har krænket Iraks forfatning og suverænitet med likvideringer og missilangreb, har irakiske ledere offentligt kun kritiseret USA. Et tydeligt tegn på, at Iraks politikere i afgørelsens time vil vælge Teheran frem for Washington.

Irakiske ledere har i årevis forsøgt at undgå, at landet bliver en slagmark. Det har de gjort ved at balancere mellem Iran og USA, og de vil givetvis forsøge at inddæmme efterdønningerne af likvideringen. Men det kan alligevel vise sig at blive for stor en mundfuld.

Meget tyder på, at de moderate kræfter i Irak er kørt ud på et sidespor, og i stedet har de mere ekstreme kræfter taget over. Både iranskstøttede og lokale shiamilitser har over de seneste dage forenet sig mod amerikanerne. Selv shialederen Moqtada al-Sadr, som i længere tid har stækket iranskstøttede militser, når muligheden bød sig, er nu enig med sine rivaler om, at amerikanerne skal ud af landet.

Demonstranter kan blive de store tabere

I fredags strømmede hundredtusinder af irakere atter på gaden i flere provinser. De agter at fortsætte deres protestmarcher, som begyndte i oktober med krav om omfattende reformer af det korrupte politiske system, som blandt andet Danmark lagde kimen til i 2003.

Men der er kommet en yderligere dimension til siden nytår. Protestbevægelsen understreger nu mere end nogensinde, at både USA og Iran er destabiliserende kræfter, og at begge bør holde fingrene fra Irak.

Problemet er, at protestbevægelsen nu står over for massive udfordringer. I det nuværende klima med en magtelite, der har gjort spørgsmålet om USA’s militære tilstedeværelse til førsteprioritet, mens iranskstøttede militser ønsker hævn over amerikanerne, vil demonstranternes slagord drukne i antiamerikanske slogans.

Samtidig sker likvideringer og kidnapninger af aktivister, journalister og demonstranter oftere og oftere. Ahmad Abdelsamad, en 39-årig korrespondent fra den lokale tv-kanal, Tigris, og hans 37-årige kameramand Safaa Ghali, er de seneste ofre. De blev dræbt nær en politistation i Basra i fredags. En gruppe bevæbnede mænd i en firehjulstrækker kørte op på siden af dem og åbnede ild.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, er fremtidsudsigterne for Irak dystre i 2020. Hvis USA vælger at blive, vil landet blive en slagmark mellem USA og Iran. Hvis USA trækker sig, vil Irak højst sandsynligt blive »en iransk provins«, som irakerne selv formulerer det.

Iraks kurdere vil også lide, hvis amerikanerne trækker sig. Uden amerikansk opbakning til Erbil vil kurderne givetvis lade sig intimidere af shiamilitser og dermed bøje sig for Teherans ønsker fremover.

Og så er der selvfølgelig Islamisk Stat (IS). Hvis amerikanerne trækker sig, kan jihadisterne vælge at slå til igen. Allerede nu opererer IS om natten nær Hamrin-bjergene og andre fjerne områder, hvor centralmagten ikke har fodfæste.

En amerikansk tilbagetrækning vil betyde, at irakiske sikkerhedsstyrker formelt overtages af iranske stedfortrædergrupper, hvilket ikke er de bedste nyheder for sunniaraberne, der i forvejen er begyndt at begræde IS’ fald grundet de nuværende politiske og økonomiske forhold og manglende genopbygningstiltag.

Alt i alt står Irak i 2020 atter i krydsilden. Status quo fører til kronisk ustabilitet, mens forandringer såsom en amerikansk tilbagetrækning kan føre til et uhåndgribeligt kaos.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Hvis premierminister Adel Abdel Mahdi kommanderer alle vestlige tropper ud af Irak, så ....
be my guest - ikke et ondt ord i den anledning.

Det er op til den irakiske regering - dvs shiamuslimerne og vel Teheran - at vurdere, hvad der tjener deres egne interesser bedst.

Ser man det.....!?.

»USA er en styrke for de gode i Mellemøsten. Vi ønsker at være ven og partner til et suverænt, velstående og stabilt Irak,«

Undertrykkelse udtalt som beskyttelse af og for demokratisk udvikling, som landet egne ledere ikke selv kan forstå og se det.

Thorkel Hyllested

Det minder om nazisternes begrundelse for den "fredelige" beskyttelsesbesættelse af Danmark i 1940.