Læsetid: 4 min.

Ekspert: Formodet nedskydning af fly kan svække befolkningens opbakning til det iranske styre

Nye oplysninger tyder på, at Iran selv skød ukrainsk fly ned. Hvis det bliver endeligt bekræftet, kan det få betydning for befolkningens opbakning til styret: Det kan føre til flere protester og en ændring i magtbalancen i landet, lyder det fra lektor i persisk, Claus Valling Pedersen. Lørdag morgen efter deadline på denne artikel erkender Irans militær, at det »utilsigtet« skød ukrainsk passagerfly onsdag
Redningsarbejdere i gang med at rydde op, efter at et passagerfly fra Ukraine International Airlines onsdag morgen styrtede ned i udkanten af Irans hovedstad, Teheran. Nye oplysninger tyder på, at Iran selv skød ukrainsk fly ned.

Redningsarbejdere i gang med at rydde op, efter at et passagerfly fra Ukraine International Airlines onsdag morgen styrtede ned i udkanten af Irans hovedstad, Teheran. Nye oplysninger tyder på, at Iran selv skød ukrainsk fly ned.

Ritzau/Scanpix

11. januar 2020

Opdatering: Lørdag morgen efter deadline på denne artikel erkender Irans militær, at det »utilsigtet« kom til at skyde et ukrainsk passagerfly ned. Flyet fra Ukraine International Airlines styrtede ned onsdag morgen i udkanten af  Teheran få timer efter, at Iran havde sendt missiler mod to militærbaser i Irak med amerikanske og andre udenlandske soldater. Militæret lover, at de ansvarlige vil blive stillet til ansvar ved en militærdomstol.

Situationen i Iran har taget endnu en dramatisk drejning.

Få dage efter, at USA likviderede den iranske topgeneral Qassem Suleimani i Irak, styrtede et ukrainsk fly ned tæt på den iranske hovedstad Teheran. Det skete kun kort tid efter, at Iran som hævn mod drabet på generalen havde affyret missiler mod to luftbaser i Irak med amerikanske og danske soldater. Selv om flystyrtet blev forklaret med tekniske problemer, gik spekulationerne hurtigt på, om det mon også var sådan, det forholdt sig i virkeligheden.

Torsdag blev der så pustet nyt liv i de formodninger. Her sagde Canadas premierminister Justin Trudeau nemlig, at noget pegede i retning af, at det var iranerne selv, der skød passagerflyet ned. Om bord på flyet var 176 personer fra Iran, Canada, Ukraine, Sverige, Afghanistan, Storbritannien og Tyskland, som alle omkom.

»Vi har efterretninger, som indikerer, at flyet blev ramt af et iransk jord til luft-missil. Det kan meget vel være, at det ikke var hensigten,« sagde den canadiske premierminister.

Iran har dog afvist, at de skulle have skudt flyet ned.

Men hvis det viser sig at være rigtigt, hvad kan denne nedskydning af egne borgere og tab af ansigt hos det iranske styre så betyde for den iranske befolkning, som synes at være rykket tættere sammen mod en fælles fjende udefra, nemlig USA? Og hvad har det af konsekvenser for styret i Teheran?

Claus Valling Pedersen, som er lektor i persisk ved Københavns Universitet, vurderer, at det kan svække den iranske befolknings opbakning til styret – hvis altså oplysningerne viser sig at holde vand.

»Der er en generel utilfredshed med styret. Det er ikke kun den almindeligt dårlige økonomiske politik, der bliver ført i Iran, den stammer også fra de amerikanske sanktioner mod Iran. Iranerne er i den dybeste økonomiske krise, de har været i siden Iran-Irak-krigene. Den utilfredshed vil ikke blive mindre, hvis det bliver alment kendt, at de skulle have skudt et eget fly ned. Det vil bringe styrets position endnu mere i fare over for folket,« siger han.

»Vi vil for formentlig komme til at se flere af de oprør, som vi har set komme frem i landet siden vinteren 2018.«

For bare knap to måneder siden, var man i Iran vidner til de måske største og mest voldelige protester mod regeringen i flere årtier. Det er svært at opgøre det samlede dødstal, men ifølge BBC blev 330 og op til 1.500 demonstranter slået ihjel i flere end 100 forskellige byer.

Moderate kræfter kan få vind i sejlene

Men selv om mange iranere er utilfredse med styret, blev begravelsesceremonien for Qassem Suleimani af flere tolket som en opbakning til styret. Billederne derfra viste tusindvis af iranere, som et samlet menneskehav sørgede i flok. Men dette fællesskab mod en ydre fjende kan altså nu blive svækket.

Dog er det væsentligt at have med, at den folkelige opbakning til styret også er en sandhed med modifikationer.

»Styret er god til at kalde folk sammen. Mange ansatte i det offentlige og i militæret kan sagtens blive kaldt ud til demonstrationer,« som Claus Valling Pedersen formulerer det.

»Der er også nogle på de sociale medier, som spørger kritisk ind til dem, der blev dræbt under protesterne. Hvorfor har deres liv ikke den samme værdi som generalens? Hvorfor gøres der så meget ud af drabet på ham? På den måde er der altså også en del af befolkningen, som ikke rykker sammen.«

Et andet spørgsmål går på, hvad den angivelige nedskydning af flyet kan have af konsekvenser for magtbalancen internt i styret. Lektoren mener, at det kan ende med at svække det, man kunne kalde den militante del af styret, det vil sige Revolutionsgarden, men også nogle af de religiøse ledere, som taler for, at man skal bekæmpe USA med næb og kløer.

»Når sådan noget her sker, kan deres sag komme til at stå svagere. I iranske medier bliver Revolutionsgarden og dens støtter fremstillet som de stærke. Men hvis de pludselig ikke står som de stærke længere, men som fejlbarlige, kan det betyde, at mere moderater kræfter i Iran får vind i sejlene.«

Dette er naturligvis forudsat, at det også er den fortælling, som bliver udbredt i landet. I de iranske aviser er situationen eksempelvis blevet udlagt som psykologisk krigsførelse fra vestens side.

»Jeg har set iransk fjernsyn og hørt iransk radio og læser også iranske aviser. Det, der bliver serveret for offentligheden, er ikke nyheder. Det er statsligt orkestrerede meddelelser om, hvad der sker i verden,« siger Claus Valling Pedersen.

»Men selvfølgelig kan iranerne også hente oplysninger andre steder fra. Og jeg er ret sikker på, at hvis det sandsynliggøres, at regimet er kommet til at skyde et fly ned med overvejende iranske statsborgere, vil det ikke styrke styrets legitimitet.«

Utilfredsheden i landet bliver nok ikke mindre af, at USA har meddelt, at de indfører nye sanktioner mod Iran efter deres angreb på de to luftbaser i Irak.

I Clintons første embedsperiode strammede USA de økonomiske sanktioner imod Iran. Teheran tog hævn ved at hyre en Hizbollah-enhed i Libanon til at gennemføre et bombeattentat i 1996 mod et boligkompleks i Saudi-Arabien, som husede amerikanske soldater. 19 mistede livet. Clinton undlod at gøre gengæld, præcist som Trump undlod det sidste efterår efter angrebet på olieanlæggene i Saudi-Arabien.
Læs også
Klogeligt valgte præsident Trump onsdag at reagere besindigt og afmålt. I sin tv-tale undlod han at tale om en amerikansk hævnaktion for det iranske missilangreb, skriver Martin Burcharth på lederplads.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bare rolig. Den krigsgale lobby omkring Trump, skal nok sikre, at hadet til vesten holder præstestyret ved magten.

Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte her til morgen, at Iran havde erkendt, at de havde skudt flyet ned ved en fejl i de "nervøse" timer efter deres annoncerede gengældelses angreb havde fundet sted.

Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Søren Bro og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Forudsigeligt at optrapninger øger risikoen for at sådanne katastrofer pludselig indtræder; endnu et eksempel på hvorfor det er så ualmindeligt vigtigt at alle kræfter sættes ind på at bremse krigshandlinger og ulovlige internventioner.

Da USA's cruiser, USS Vincennes, i 1988 nedskød en passagerflyver i iransk luftrum, skete dette også i tilknytning til en konfliktoptrapning - og det tog dengang de amerikanske myndigheder 8 år (skriver otte år) at indrømme deres ansvar, dog uden villighed til at undskylde overfor Iran.

Anders Graae, Per Torbensen, John Andersen, Hans Aagaard, Peter Beck-Lauritzen, Mikkel Zess, Søren Bro, Dorte Sørensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

men det ville ikke være sket, hvis ikke USA ulovligt havde dræbt generalen, husk lige det.

John Andersen, Jesper Sano Højdal, Hanne Utoft og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Nedskydningen af Iran Air 655 ville heller aldrig have fundet sted, såfremt amerikanerne ikke havde anvendt Saddam Hussein's Irak til et angreb på Iran, og såfremt USS Vincennes ikke ulovligt havde befundet sig i iransk farvand, hvilket i øvrigt blev heftigt benægtet af de amerikanske myndigheder.

olivier goulin

Det tror jeg ikke. Præstestyret har i forvejen minimal opbakning, og især blandt de mange unge i byerne - af to grunde:

1. Det står massivt i vejen for den den liberale åbning mod vesten, som kendetegnede Iran før 1979, og som ungdommen sukker efter.

2. Dte er den direkte årsag til den økonomiske strangulering, som har gjort hverdagen for almindelige iranere særdeles vanskelig de seneste år. Priserne er eksploderet. Det til trods, fremstår Iran påfaldende rigt og veludviklet, når man rejser rundt - så man ser ikke umiddelbart armoden, som f.eks. i Cuba - men de kan mærke det - og de er dødtrætte af deres situation.

Dertil kommer at præstestyrets ortodoksi står i skærende kontrast til de fleste iraneres mentalitet, som i virkeligheden er ret sekulær. Så der er absolut ingen ideologisk opbakning.

Men det er klart, at når nationen er under angreb, så står man sammen.

/O

Peter Knap, Flemming Berger, Henrik Andersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

"Dte er den direkte årsag til den økonomiske strangulering, som har gjort hverdagen for almindelige iranere særdeles vanskelig de seneste år."

Uden at ville forsvare det iranske præstestyre, som bestemt er ansvarligt for mange overgreb på civile, så er det altså vigtigt at præcisere at det ikke er præstestyret, som er årsagen til at de amerikansk anførte - og meget indgribende - sanktioner mod landet ... men det er bl.a. præstestyrets modvilje mod at åbne op for amerikansk-israelsk indflydelse og amerikansk olieforretning, som forårsager sanktionerne. Og naturligvis er det både belejligt og forudsigeligt for den amerikanske strategi, når forholdet omtales anderledes, således at de forkerte kan få ansvaret på et forkert grundlag.

Peter Beck-Lauritzen

De fleste på flyet, uanset nationalitet, havde iranske navne. Flyet blev tilbageholdt en time eller to. Der havde været protester mod præstestyret. Kan der have været stærke modstandere af præstestyret ombord på flyet? Besvarelsen af dette spørgsmål kunne afklare og underbygge, om nedskydningen var et uheld eller en bevidst handling. Præstestyret slog som oplyst, mere end 300 ihjel under protesterne. Det ses ofte, at despotiske magthaver kynisk "rydder op" i modstanderne under konfliker. Bare en detalje.

Peter Beck-Lauritzen, lige et par spørgsmål:
1) Ville det iranske styre have stået sig bedre ved at skaffe sig af med interne modstandere på anden og mere diskret vis end nedskydning af en udenlandsk passagerflyver over egen hovedstad, hvor ingen andre rigtigt kunne mistænkeliggøres?
2) Vil det afklare om de iranske magthavere bevidst står bag nedskydningen, alene fordi der evt. kan udpeges modstandere af styret på passagerlisten?

Peter Beck-Lauritzen

Magthavere kan være skrupelløse, især i pressede situationer. Jeg ønsker ikke at konspirere med spørgsmålet. Vi har set regeringer i Rusland, Saudi, Israel, Nordkorea osv. begå kriminelle handlinger mod opponenter, så. hvorfor ikke, dog som en biting, også Iran?

Jeg er enig i at man principielt ikke bør udelukke noget, som teoretisk er muligt - omend ret usandsynligt og voldsomt risikabelt, så lad os afvente at iranerne, som de har stillet i klar udsigt, sammen med andre lande, herunder Ukraine, får undersøgt og beskrevet hændelsesforløbet.

John Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Inden man begiver sig ud i for mange hypoteser, skal man være opmærksom på, at der er visumtvang ved indrejse i Iran, og måske tænke lidt over, hvad der står i Udenrigsministeriets rejsevejlning vedrørende Iran:

"Hvis du gerne vil rejse til Iran, skal du på forhånd nøje overveje, om du på grund af forhold i relation til de iranske myndigheder ikke bør rejse. Det kan være, at du har eller har haft kontakt til eller på anden måde er eller har været tæt på personer eller grupper, som de iranske myndigheder anser for kriminelle eller terrorister. Hvis du er dansk-ransk dobbelt statsborger, kan det også være ikke afsonede straffedomme, værnepligt, der ikke er aftjent, eller stempler i pas."

"Hvis du er rejst ulovligt ind i Iran, vil du ikke kunne rejse lovligt ud af landet igen."

um.dk/rejser-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/iran/

Det er altså ret usandsynligt, at personer, der boede i udlandet og af de iranske myndigheder var kendt som "stærke modstandere af præstestyret", har søgt om visum til Iran, eller ville have fået det, med mindre de rejste med falsk identitet. Og var sådanne af myndighederne kendte "stærke modstandere af præstestyret" bosiddende i Iran eller blevet afsløret, mens de med en påtaget identitet befandt sig i landet, kunne de iranske myndigheder jo let havde fængslet eller likvideret dem, inden de forlod landet, i stedet for at gribe til nedskydningen af et udenlandsk fly med alt, hvad det ville indebære udadtil og indadtil. Så indtil reelle indicier på noget andet måtte dukke op, må en fejltagelse anses for det afgjort mest sandsynlige.

Hanne Utoft, Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jakob Knudsen

Hanne Utoft,

det er da selvfølgelig helt ok, at du ikke kan lide USA og deres præsident, men kan du ikke lige svare på hvorfor du tror at Iran er uskyldig? Eller ups. det var var de vist ikke...

Jakob Knudsen, Iran er ansvarlig for nedskydningen af flyet - hvilket jeg ikke har benægtet. Jeg beklager at du misforstod mine kommentarer.