Interview
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Putin har afsat sin regering. Enten ud af idealisme eller for at få mere magt

Hele den russiske regering trådte onsdag tilbage, efter præsident Putin annoncerede omfattende forfatningsændringer. Det kan være et trick for selv at få mere magt, men det kan også være idealisme, siger Rusland-ekspert
Ruslands præsident Vladimir Putin og nu forhenværende premierminister Dmitri Medvedev i samtale på vej ind til det møde, hvor Medvedev – noget overraskende – annoncerede sin regerings tilbagetræden.

Ruslands præsident Vladimir Putin og nu forhenværende premierminister Dmitri Medvedev i samtale på vej ind til det møde, hvor Medvedev – noget overraskende – annoncerede sin regerings tilbagetræden.

Dmitri Astakhov

Udland
16. januar 2020

Onsdag holdt Ruslands præsident Vladimir Putin sin halvårlige tale for det russiske parlament. I talen foreslog præsidenten, at der skal afholdes folkeafstemning om omfattende ændringer af den russiske grundlov. For at gøre plads til planerne meddelte regeringen kort efter, at den vil træde tilbage.

Putin vil blandt andet give mere magt til parlamentet, således at det kan vælge premiereministeren og de vigtigste ministre. Det er et ansvar, der i dag ellers er forbeholdt præsidenten. Et andet forslag lyder, at præsidenten højst må sidde i to embedsperioder. Selv har Putin siddet i fire.

Planerne kan bunde i et idealistisk ønske om at sætte et historisk aftryk som en, der omfordelte magten, men det kan også være en måde for Putin at sikre, at han selv kan fortsætte som landets egentlige leder efter 2024, hvor han som følge af de nuværende regler skal træde tilbage, siger DIIS-forsker og Rusland-ekspert Flemming Splidsboel.

»Der er mindst tre mulige scenarier. Det ene er, at Putin er i gang med at skabe sit eftermæle. Han taler om en ny politisk kultur, hvor man har nået et mere modent niveau. Rusland skal have et stærkere parlament og magten skal omfordeles. Det skal være hans aftryk.«

– Det lyder idealistisk?

»Det kan det også godt være. Men der er også to andre scenarier. I et andet vil han overtage som ny premiereminister. Og i et tredje lægger han op til at komme med en større pakkeløsning,« siger Flemming Splidsboel.

Forfatningsændringerne vil kræve en folkeafstemning, som formentlig vil blive afholdt inden for nogle måneder. Det vil i givet fald blive den første nationale folkeafstemning siden 1993.

Kort efter Putins tale bekendtgjorde landets premierminister, Dmitrij Medvedev, at han og hele den russiske regering går af for at skabe plads til ændringerne. Præsident Putin har dog bedt hele regeringen blive siddende i deres embeder, indtil eventuelle efterfølgere er fundet. Allerede få timer efter meldingen blev Medvedevs afløser dog fundet. Putin har valgt Mikhail Mishustin, der er leder af det russiske skattevæsen, som ny premierminister, skriver Reuters.

Putin efter 2024

67-årige Putin har ledet Rusland siden 2000, og er den længst siddende præsident siden Stalin. Med den nuværende forfatning skal Putin i 2024, hvor han er 72 år, gå af som præsident.

»Det har helt klart været aftalt spil. Der har ikke været noget valg for Medvedev. Det giver præsidenten mulighed for at sætte et nyt hold,« siger Flemming Splidsboel, der dog samtidig siger, at man ikke skal forvente særligt store udskiftninger.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Putin selv planlægger at få mindre magt fremover. Lederen af oppositionen i Rusland, Aleksej Navalnyj, sagde ifølge The Guardian efter talen, at Putin stadfæstede, at man var »idiot«, hvis man troede, at Putin ville gå af i 2024.

Det er det dog for tidligt at sige, siger Flemming Splidsboel, selvom han heller ikke forventer, at Putin planlægger at træde i baggrunden fremover. I stedet vurderer han, at der bliver »ledt« efter måder, der kan sikre Putin længere tid på posten som øverste leder af Rusland. Derfor er det heller ikke sikkert, at de forfatningsændringer, der skal give præsidenten mindre magt, vil træde i kraft i hans egen tid, siger Splidsboel. Han tror nærmere, at Putin vil foreslå en »pakkeløsning«.

»Parlamentet vil være begejstret for udsigten til mere magt og vil derfor hjælpe med andre forfatningsændringer, der gør, at Putin kan blive siddende,« siger Flemming Splidsboel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Achim K. Holzmüller

Putin har fire år tilbage som præsident iflg. den nuværende forfatning, og en yderlige periode er efter 24 år på toppen ikke plads til. Med ændringen af forfatningen, en planlagte studehandel, der vil medfører små forbedringer til folket og det meste til nomenklatura og Putin's magtfæste, skabes nok en løsning, så Putin kan forblive den ypperste leder af Rusland.

Hvad med at kikke til ledelsesstuktur i præstestyret Iran? I dette land er ikke præsidenten og parlamentet de førende organerne, men over alt og alle bestemmer eminencen Ayatollah, "Guds tegn".

Sådan en konstruktion burde egne sig for Putin, tilpasset til den socialistiske samfundsorden.
Før i tiden fandtes en Generalissimus i UdSSR, dog går den næppe, den titel havde Stalin, som dog nægtede at benytte sig af.

En Putin vil dog næppe afvise en titel som fx "Presidentissimo of Russia", den ville være en nydannelse og ikke at overgå.

Målet for Vladimir Putin er en forfatningsændring, og kun Putin ved, hvad den går ud på - mere eller mindre magt til de "folkevalgte", som Putin har tilladt at opstille.

Men - en demokratisk forfatningsænding kan kun opnås via parlamentet. Alt andet er direkte diktaturmetoder. Derfor - uanset hvad kan det i hvert fald ikke blive en demokratisk forfatningsændring.

Helle Walther

Nok mest det sidste, er den mand god for Rusland, ja og nej, jeg frygter hvad han nu har i ærmet. Stoler ikke et sekund på den person.