Læsetid: 4 min.

Iran har ikke trukket sig fra atomaftalen, men i praksis er den død og begravet

Iran vil ikke længere følge atomaftalens begrænsninger for berigelse af uran. Sådan lød udmeldingen få dage efter drabet på den iranske general Suleimani. Dermed tager Iran endnu et skridt væk fra aftalen – et skridt, de måske havde taget, uanset hvad
Sørgemarch i Teheran efter at general Qassem Suleimani er blevet dræbt i et droneangreb nær Baghdad.

Sørgemarch i Teheran efter at general Qassem Suleimani er blevet dræbt i et droneangreb nær Baghdad.

Adil Hussain Bhat

7. januar 2020

Efter USA i fredags dræbte den gådefulde og indflydelsesrige iranske topgeneral Qassem Suleimani ved et droneangreb i Irak, har verden holdt vejret og ventet på, hvad Iran mon kommer til at gøre som gengældelse.

Det endegyldige svar på det står fortsat hen i det uvisse. Men Iran har nu meldt ud, at de vil træde endnu et skridt væk fra atomaftalen, som blev indgået i 2015. Der er ikke tale om, at man fra iransk side ønsker at træde helt ud af aftalen, men man vil ikke længere følge begrænsningerne på, i hvor høj grad landet kan berige uran.

Spørgsmålet er, om det er den seneste udmelding og udvikling, som for alvor tager luften ud af atomaftalen, eller om det ville være sket alligevel? Information giver her et overblik over, hvad status er på atomaftalen efter søndagens udmelding.

»Iranerne havde på et tidspunkt tænkt sig at smide det her kort,« siger Misha Zand, som er selvstændig Iran-analytiker.

»Men nu har de tænkt, at mens verden venter på deres hævn, kan de lige så godt gøre det nu.« 

For at forstå, hvorfor denne udvikling måske ville komme uanset hvad, skal vi tilbage til maj 2018. Her valgte den amerikanske præsident, Donald Trump, nemlig at trække USA ud af atomaftalen med Iran. En aftale, som i sin tid blev indgået under Obama-administrationen og blev underskrevet af de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, USA, Kina, Frankrig, Rusland og Storbritannien plus Tyskland.

Da USA droppede aftalen, genindførte de hårde økonomiske sanktioner mod Iran – sanktioner, som ellers var blevet sløjfet som en del af atomaftalen. Det har sidenhen gradvist fået Iran til at lægge mere og mere afstand til aftalen, og den seneste udmelding er altså endnu et skridt i den retning.

Ifølge Ali Alfoneh, som er forfatter og senior fellow ved The Arab Gulf States Institute i Washington, skelner den iranske ledelse mellem »opsigelse af atomaftalen og ikke-overholdelse af operationelle begrænsninger på det tekniske atomare område.« Det gør de i et forsøg på at gemme selve opsigelsen til »næste niveau på eskalationsstigen.« I praksis mener han dog, at atomaftalen er død og begravet.

»Dette betyder, at Iran genoptager mange – men ikke alle – atomare aktiviteter, som potentielt bringer landet tættere på et atomvåben,« skriver Ali Alfoneh i en e-mail.

Overvågningen er der stadig

Efter Irans udmelding har flere europæiske ledere opfordret landet til at overholde atomaftalen og alle parter til at deeskalere situationen. Søndag udsendte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Tysklands kansler, Angela Merkel, en fælles erklæring, hvor de blandt andet skrev:

»Vi opfordrer Iran til at ophæve alle tiltag, som ikke overholder atomaftalen

Fra et iransk perspektiv virker kommentarerne vattede, lyder det fra Misha Zand. Dels fordi drabet på Qassem Suleimani ikke fordømmes i skarpe vendinger, dels fordi Iran ikke mener, at landene selv kan leve op til atomaftalen.

Ser man på atomaftalen i sin helhed, vurderer Iran-analytikeren, at den ikke står til at redde. Men hun mener alligevel, at Iran forsøger at holde fast i dele af den.

»Iranerne forsøger at tænke langsigtet. Hvis de havde været emotionelle, havde de sagt ’vi er ude’ og brændt broen. Men det har de ikke gjort. Den iranske udenrigsminister har endda understreget, at de her skridt væk fra atomaftalen ikke er irreversible, det vil sige, at de godt kan omgøres, hvis sanktionerne ophæves,« siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at der er væsentlige ting tilbage i aftalen. Iran har i forbindelse med deres seneste melding eksempelvis holdt fast ved, at de fortsat ønsker at samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) – FN’s atomare vagthund.

»Noget af det vigtigste, der er tilbage, er overvågningen. IAEA har stadig adgang til områderne, det vil sige, at vi kan se, hvad Iran laver – og vi kan holde øje med, om det, de siger, er i overensstemmelse med det, de rent faktisk gør,« siger hun.

Aftalens fremtid kommer dog også i høj grad til at blive præget af det forestående præsidentvalg i USA den 3. november 2020.

»Jeg tror, aftalen kommer til at hænge i en tynd tråd, indtil vi ved, hvem den næste præsident i USA bliver. Hvis det er en, som gerne vil tilbage i aftalen, kan det komme til at se lysere ud. Men det er naturligvis svært at vide.«

Indtil videre har udmeldingen om atomaftalen i denne omgang ifølge Ali Alfoneh givet den iranske ledelse tid til at planlægge, hvad de skal stille op med drabet på Qassem Suleimani, som ikke alene spillede en magtfuld rolle i Iran, men også i Libanon, Irak og Syrien.

»Regimet i Teheran bruger en hård retorik, men agerer afmålt. Kombinationen tilfredsstiller den iranske offentligheds ønske om hævn, men giver samtidig regimet tid til at planlægge og udføre gengældelsesangrebet på et passende tidspunkt,« lyder det fra Ali Alfoneh.

Sørgende iranere havde i går indtaget Teherans gader for at mindes general Qassem Suleimani, der fredag blev dræbt i Bagdad. Flere af deltagerne truede USA med grum hævn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Underlig indfaldsvinkel, det med atomaftalen. Som læser kunne man måske ligefrem gå hen og miste perspektivet? Det var jo USA, der ensidigt trak sig ud af den møjsommeligt sammenstrikkede internationale traktat, indførte fornyede blokader og sanktioner mod Iran og uophørligt truer med mere vold. EU taler stadig pænt om aftalen men undlader at presse aftalebryderen. Og vores virksomheder lader sig kue til at effekture blokaden. Iran har på sin forsigtige måde prøvet at lægge lidt pres på sin europæiske "partnere" ved bl.a. igen at bruge sin Uran til civile formål.
Mordet på general Soleimani og hans Irakiske kollega er intet mindre end endnu en krigserklæring, Gangland eller Mafia-style. Og jeg tør bande på at der kommer gengældelser! Er det ikke her, at redelig journalistik skal tage fat? Og tage stilling. Artiklen vender tingene på hovedet, på samme måde som man reagerer på Israels ustandselige overgreb på palæstinenserne og fortsatte nye ulovlige besættelse af deres land. Pressen springer over overgrebene og fylder os med forbeholdne historier om palæstinensernes spagfærdige reaktioner.

Torben Lindegaard

@Kjeld Jensen

Jeg er nu ikke så sikker på, at iranerne vil gengælde likvideringen af general Soleimani, når det kommer til stykket. Ayatollah Ali Khamenei kender kun alt for godt til alle de angreb Iran og dets proxy-styrker har udført på den vestlige koalition i lande som Syrien, Libanon, Irak, Yemen og sågar også i Saudi Arabien, hvor et gigantisk olieraffinaderi blev udsat for et droneangreb.

Jeg tror på, at Khamenei accepterer, at Iran nu må betale prisen ved, at lederen af landets Quds Styrker er blevet likvideret.

Torben Lindegaard

@Merle Baere

Irans præsident, Hassan Rouhani, skrive i dag på Twitter.

".... Vores endelige svar på drabet på ham bliver at smide alle amerikanske styrker ud af regionen, lyder det fra Rouhani."

Det kan vi sagtens blive enige om.

Bulder og brag på nogle irakisk/amerikanske flybaser fra en snes iranske raketter, ingen tilskadekommende, og et langsigtet mål om at smide alle amerikanske styrker ud af Regionen - og den iranske hævn er fuldbyrdet.

No problemo -
og vi hjemtager gerne de 150 danske soldater udstationeret i Irak i samme ombæring.

Men det bliver nok svært at få flyttet amerikaner ud af andet end Irak -
eksempelvis basen i Al Udeid Air Base i Qatar, som har op til 10.000 amerikanske soldater stationeret.