Nyhed
Læsetid: 7 min.

Kun 5,7 procent af verdens befolkning lever i fuldt ud demokratiske samfund

Demokratiet er på tilbagetog. Andelen af verdens befolkning, der lever i fuldt ud demokratiske lande, bliver ved med at falde
Borgere demonstrerer i Sivasaagar i Indien mod en ny lov vedtaget af den hindunationalistiske regering, som fratager muslimer deres statsborgerskab.

Borgere demonstrerer i Sivasaagar i Indien mod en ny lov vedtaget af den hindunationalistiske regering, som fratager muslimer deres statsborgerskab.

Luit Chaliha/ZUMA Wire/Ritzau Scanpix

Udland
25. januar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Demokrati presses i defensiven

Verden har ondt i folkestyret. På verdensplan er demokratiet »på tilbagetog«, mens det i Europa generelt »stagnerer«, og i enkelte lande er på retræte.

Det viser det årlige demokratiindeks, som research og analyseselskabet The Economist Intelligence Unit (EIU) står bag.

Faktisk er situationen nu så slem, at demokratiets tilstand globalt ikke har været værre, siden indekset blev introduceret i 2006. Blot 5,7 procent af verdens befolkning lever i fuldt ud demokratiske samfund – sammenlignet med 8,9 procent i 2015.

Imens befinder 42,7 procent sig i det, der beskrives som et »mangelfuldt demokrati«. Over halvdelen af klodens befolkning befinder sig i ikkedemokratiske lande – 16 procent i såkaldte hybridregimer og 35,6 procent i autoritære regimer.

I en rapport fra EIU hedder det, at demokratiets tilbagetog i 2019 har »antændt folkelige protester« adskillige steder i verden.

Demokrati-indekset rangerer 165 lande, som får tildelt en karakter mellem 0 og 10 ud fra en vurdering af faktorer såsom valgproces, regeringsførelse, politisk deltagelse og borgerrettigheder.

Ud fra den målestok er Norge (med en karakter på 9,87), Island og Sverige de tre mest demokratiske lande i verden. Danmark ligger nummer syv (med en karakter på 9,22).

Den samlede karakter for alle lande i målingen faldt fra 5,48 i år 2018 til 5,44 sidste år.

Den største tilbagegang i 2019 står Kina for – fra 3,32 til 2,26 – på baggrund af voldsommere forfølgelse af minoriteter og hårdere overgreb på befolkningens rettigheder, blandt andet i form af øget digital overvågning.

Det er også gået tilbage for verdens største demokrati, Indien, grundet den hindunationalistiske regerings fratagelse af muslimers statsborgerskab.

De fleste østeuropæiske nationer klassificeres som »mangelfulde demokratier«. Eksempelvis registreres en tilbagegang for Polen for sjette år i træk, især da regeringen undergraver domstolenes uafhængighed.

USA ligger på plads nummer 25 med en karakter på 7,96, mens Rusland på plads 134 og en karakter på 3,11 er den dårligst placerede europæiske nation.

Ifølge rapporten er der i Vesten opstået problemer for demokratiet, da ekspertvældet har vokseværk på bekostning af folkelig deltagelse, og ikkevalgte aktører får stadig større indflydelse. Samtidig er afstanden mellem den politiske elite og vælgerne øget, og flere beslutninger tages i overstatslige og ofte uigennemsigtige institutioner.

Men rapporten understreger, at demokratiets kvaler på verdensplan især sker på baggrund af en »skarp tilbagegang« for demokratiet i Latinamerika og i Afrika syd for Sahara, samt en mindre tilbagegang i Mellemøsten og Nordafrika.

  • Ikke alle er lige tilfredse med Libanons nye regering

I flere måneder har protesterne sydet i Libanons gader. Rundt omkring har man hørt demonstranterne synge »bella ciao«, mens andre har blokeret veje ved at opføre dagligstuer midt på gaderne. Men det ellers festlige oprør har også udviklet sig til at blive voldeligt, som vi så under det, demonstranterne kaldte ’vredens uge’, hvor gummikugler og brosten fløj gennem luften.

Demonstranterne har krævet regeringens afgang, og i oktober valgte daværende premierminister Saad al-Hariri da også at gå af. Det betyder, at landet i en lang periode har været uden en effektiv regering.

Men det er der nu blevet lavet om på.

Tirsdag meddelte den indtil da midlertidige premierminister, Hassan Diab, nemlig, at han havde dannet en ny regering bestående af 20 ministre. Den 61-årige tidligere uddannelsesminister og professor ved American University of Beirut sagde, at landets nye ledelse repræsenterer de forhåbninger, demonstranterne har haft.

»Regeringen vil stile efter at møde deres krav for et uafhængigt retssystem, for inddrivelsen af underslæb og for kampen mod ulovlig fortjeneste,« sagde han ifølge AFP.

Men ganske kort tid efter udmeldingen stimlede en gruppe demonstranter atter sammen i hovedstaden Beirut. På trods af Hassan Diabs ellers forsonlige tone virker de til at være alt andet end tilfredse.

Forbindelsen til Hizbollah

Der var ellers optimisme at spore flere steder, da Hassan Diab i december blev udpeget til at danne en regering bestående af teknokrater og fagfolk.

Men selv om de nyudnævnte ministre er et miks af nye ansigter på den politiske scene, akademikere og tidligere politiske rådgivere, lever det ifølge eksperter, som al-Jazeera har talt med, ikke op til demonstranternes forventninger om omfattende forandring. Da de for mere end tre måneder siden gik på gaderne, var det som reaktion på, at der ville blive lagt en afgift på beskedtjenesten WhatsApp. Men kampen er langt større end det og handler først og fremmest om at gøre op med den strukturelle korruption i landet.

Dernæst kommer, at premierministeren bliver bakket op af iranskstøttede Hizbollah, hvilket også har mødt en del skepsis. Det handler blandt andet om, at flere frygter, at båndene til Hizbollah kan skubbe nogle lande væk i en situation, hvor Libanon er hårdt presset økonomisk og derfor har brug for international assistance. I USA og i Saudi-Arabien anser man eksempelvis Hizbollah for at være en terrorbevægelse, og begge lande har i årevis kæmpet en indædt kamp for at bremse gruppens udbredelse.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har også meldt sig på banen og udtalt, at man alene vil involvere sig og yde støtte, hvis den libanesiske regering forpligter sig til at gennemføre reformer og får afværget den dybe økonomiske krise, landet befinder sig i.

  • Thailands oppositionsparti overlever sektanklager

For oppositionen i Thailand finder den politiske kamp ikke kun sted i landets parlament og ved valghandlinger, men i stigende grad også i retslokaler. Det gælder i særdeleshed for partiet Fremtiden Forude, der er i opposition til landets konservative etablissement ledet af royalister og militæret.

Partiet er stiftet af den 41-årige, karismatiske rigmand Thanathorn Juangroongruangkit, der har markeret sig som den mest udtalte kritiker af landets regering. Efter fem år under militærjuntaens styre fik thailænderne sidste forår igen mulighed for at stemme og vælge deres egne politiske repræsentanter. Militærets kandidat vandt valget under nye og kontroversielle valgregler. Fremtiden Forude fik tredjeflest stemmer.

Både før og efter valget har partiet været mål for flere retssager, hvoraf den seneste havde til formål at få partiet opløst. Anklagerne gik på, at flere medlemmer af partiledelsen var del af en antiroyal bevægelse, hvilket er strafbart i Thailand. Derudover handlede anklagerne om, at partiets trekantede logo mindede mistænkeligt meget om logoet anvendt af 1700-tals-broderskabet illuminati-ordenen. Illuminati er i dag mest kendt fra populærkulturen og anses af konspirationsteoretikere for en sammensværgelse, der søger verdensdominans. Tirsdag afviste den thailandske forfatningsdomstol anklagerne. De tiltalte havde ikke handlet med henblik på at vælte landets monarki, hed det i domsafsigelsen. Men det betyder ikke, at Fremtiden Forude og dets stifter kan ånde lettet op.

Landets valgkommission har bedt samme domstol om at opløse partiet med den begrundelse, at det skulle have forbrudt sig mod reglerne om partistøtte, fordi det har modtaget lån fra Thanathorn. Det ville ikke være første gang, at forfatningsdomstolen opløste et politisk parti. Det skete sidste år for et parti, der forsøgte at opstille kongens søster som premierministerkandidat.

Ved valget tilbage i marts sikrede Fremtiden Forude sig 76 ud af 500 pladser i underhuset i det thailandske parlament. Partiet har allerede meldt ud, at et nyt parti vil blive dannet, hvor dets parlamentarikere kan søge hen, hvis det skulle blive nødvendigt. Men derudover er det muligt, at medlemmer af partiledelsen vil få frataget deres politiske rettigheder eller blive ramt på anden vis.

I november afgjorde forfatningsdomstolen, at Thanathorns medlemskab af parlamentet var ugyldigt, fordi han ejede aktier i et medieselskab, da han registrerede sig som kandidat. Ifølge Thitinan Pongsudhirak, lektor i samfundsvidenskab ved Chulalongkorn Universitet, er det et spørgsmål om tid, før oppositionspartiet løber ind i nye problemer.

»Når alt kommer til alt, er Fremtiden Forudes dage talte, fordi de går op imod den militære junta og står for reformer og et nyt slags Thailand, hvilket den konservative elite ikke vil acceptere,« siger han til nyhedsbureauet Reuters.

De mange sagsanlæg rettet mod partiet har allerede vakt stor vrede blandt dets følgere. Sidste måned indkaldte Thanathorn Juangroongruangkit til demonstrationer i Bangkok, der udviklede sig til de største protester siden militærkuppet i 2014. Han har advaret regeringen om, at en opløsning af partiet vil føre til endnu større protester og mindske tilliden til det i forvejen skrøbelige thailandske demokrati.

  • Græsk optur: Vælger sin første kvindelige præsident

»Det er en æresbevisning såvel for retfærdigheden som for den moderne græske kvinde.«

Den 63-årige højesteretsdommer Katerina Sakellaropoulou var både ydmyg og fuld af selvtillid, da hun overraskende blev nomineret til posten som Grækenlands præsident af landets ellers liberalkonservative premierminister Kyriakos Mitsotakis fra Nyt Demokrati (ND).

Efter en historisk afstemning i det græske parlament i onsdags ligger det nu fast, at Katerina Sakellaropoulou de næste fem år vil indtage posten som landets første kvindelige præsident nogensinde.

Det er ikke det eneste progressive ved valget.

Siden sine jurastudier i 1980’ernes Athen har hun permanent arbejdet sig opad for i 2018 at blive højesterettens første kvindelige retspræsident. På sin vej mod toppen har hun udmærket sig som specialist inden for miljøret, og hun er forkæmper for mindretals- og menneskerettigheder.

Som græsk præsident kommer Katerina Sakellaropoulou formelt til at sidde som leder af de væbnede græske styrker, men præsidentembedet er overvejende repræsentativt. Med sin diplomatiske karakter vurderes hun også på dette punkt som en oplagt figur.

Premierminister Mitsotakis har omtalt Katerina Sakellaropoulou som en del af »Grækenlands genfødsel« efter landets hårde prøvelser i det forgangne årti. Både europaparlamentsvalget og lokalvalg i 2019 har antydet, at landet er ved at finde tilbage til en mere midtsøgende og mindre polariseret politik. Den linje fortsætter Katerina Sakellaropoulou med opbakningen på tværs af det politiske spektrum.

Trods en kvindelig præsident vokser ligestillingstræerne ikke ind i himlen over Akropolis. I det græske parlament er kun 56 ud af parlamentets 300 medlemmer kvinder.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der står desvære ikke noget i aktiklem om hvidt det går frem eller tilbage for demokratiet her i landet. Desvære tror jeg det går tilbage p.g.a. de love SD og blå blok har lavet.

Katrine Damm, Ib Christensen, Jan Jensen, Gert Romme, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Martin Gøttske

Hej Alvin. Her er udviklingen for Danmark fra 2006 til 2019.
I år 2006 + 2008 + 2010 + 2011 ligger Danmarks karakter på 9,52. I 2013 falder den til 9,38. I 2014 og 2015 er den nede på 9,11. I 2016 på 9,20. Og i 2017 + 2018 + 2019 ligger karakteren på 9,22.

Alvin Jensen, Katrine Damm, Ib Christensen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mon ikke også den stigende ulighed, den tiltagende, verdensomspændende korruption, samt udbredelsen af løgn og latin (alternative fakta og fake news) har noget at sige for demokratiets tilbagegang?

Alvin Jensen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Jan Jensen, David Breuer, Gert Romme og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

For den store verden er perspektivet at vi pga. vores demokrati har give os selv a licence to kill rundt omkring i den 3. Verden. Så et tilbagetog for demokratiet er således på forunderlig vis en god ting...