Baggrund
Læsetid: 6 min.

Han Kuo-yu er Kinas foretrukne kandidat som præsident i Taiwan. Men han har mistet sit momentum

Udfordreren til præsidenttitlen i Taiwan, Han Kuo-yu, har en fanatisk fanbase, bliver kaldt populist og har Kinas opbakning. Længe lignede han et overraskende bud på en vinder ved weekendens valg, men så kom urolighederne i Hongkong i vejen
Han Kuo-yu lignede længe Taiwans næste præsident. Men han har mistet opbakning fra især de yngre vælgere på grund af sin manglende afstandtagen til Kinas fremfærd i Hongkong. 

Han Kuo-yu lignede længe Taiwans næste præsident. Men han har mistet opbakning fra især de yngre vælgere på grund af sin manglende afstandtagen til Kinas fremfærd i Hongkong. 

Tyrone Siu

Udland
8. januar 2020

Lørdag går Taiwan til valg. Præsidentposten er i spil, mens der også stemmes om pladserne i parlamentet. Og som altid har forholdet til Kina fyldt i valgkampen.

Men denne gang står valget ikke kun imellem de to store blokke i taiwansk politik, men også mellem to meget forskellige personligheder blandt præsidentkandidater.

På den ene side kan vælgerne pege på den siddende præsident, Tsai Ing-wen, fra det kinakritiske Demokratisk Progressive Parti (DPP). Hun er lavmælt, jurauddannet fra London School of Economics og med en solid karriere i Taiwans statsapparat bag sig.

På den anden side finder man Han Kuo-yu fra nationalistpartiet Kuomintang (KMT). En outsider selv i sit eget parti, der med store armbevægelser og tydeligt medietække har gjort politisk lynkarriere.

Skruer man tiden tilbage til sidste vinter, var Han Kuo-yus navn på alles læber i Taiwan. KMT havde sendt ham til det sydlige Taiwan som borgmesterkandidat ved lokalvalget i Kaohsiung. Byen havde i 20 år været en DPP-højborg. Den forholdsvis uerfarne Han blev ikke spået mange chancer. Alligevel vandt han ikke bare stort – hans kampagne var så effektiv og succesfuld, at den var med til at påvirke lokalvalgene mange andre steder og sikrede KMT så mange sejre, at Tsai Ing-wen valgte at trække sig som sit partis formand.

Opskriften var simpel – og set før. Han Kuo-yu ynder at fremstille sig selv som en folkets politiker. Som en modsætning til den herskende elite og politiske klasse i Taipei. Hans løfter om økonomisk fremgang blev suppleret med højtflyvende visioner om alt fra et Disneyland og Formel 1 i Kaohsiung – skulle han blive valgt.

Under valgkampen fremhævede Han Kuo-yu sin egen middelmådighed i skoleårene, sin tid som arbejdsløs og beskrev sig selv som »en skaldet fyr, der sælger grøntsager« grundet en tidligere ansættelse i landbrugssektoren. Kombineret med en evne til at tale til vælgerne i øjenhøjde og bruge sociale medier effektivt lykkedes det Han Kuo-yu at vække den politiske interesse hos mange nye vælgere.

»Som politiker er Han Kuo-yu typen, der taler utroligt klart og enkelt, og som også kan være sjov. I mine øjne er han en populist. Han kan godt lide at snakke om de gode gamle dage i Taiwan og siger, at man de seneste årtier har haft præsidenter, der ikke tænker på folket, men på sig selv og eliten,« forklarer Michael Danielsen fra foreningen Taiwan Corner, der analyserer den politiske udvikling i Taiwan.

Hongkong ramte Hanbølgen

Så da KMT skulle finde partiets præsidentkandidat, blev Han Kuo-yu prikket på skulderen. Hanbølgen, som den politiske bevægelse omkring ham er blevet kaldt, fortsatte i det første halve år af 2019 med at buldre frem. Meningsmålingerne placerede ham et godt stykke foran Tsai Ing-wen. Men det var før Hongkong.

I juni begyndte millioner af mennesker at gå på gaden i Hongkong i protest mod deres lokalregering og øget politisk indblanding fra Kina. Hongkong regeres efter princippet om ’et land, to systemer’, hvor Kina på papiret ikke bør blande sig i bystyrets indre anliggender. Taiwan bliver af Kinas Kommunistparti anset som en løsreven provins, der skal genforenes med moderlandet snarest muligt. Og gerne under samme model som i Hongkong.

Og de mange protester og ofte kaotiske scener fra Hongkong har udstillet en væsentlig forskel mellem Han Kuo-yu og Tsai Ing-wens syn på Kina. Ingen af dem går ind for en Hongkong-model i Taiwan, men for Han Kuo-yu og KMT er det ikke nemt at fordømme Kina.

»Han siger fra over for konceptet ’et land, to systemer’. Men samtidig siger han, at Taiwan ikke kan afvise alt, hvad Kina kommer med. Han vil gerne genoptage handelsaftalerne og oprette frihandelszoner, hvor taiwanske og kinesiske selskaber kan operere sammen. Han ser det som en gevinst at samarbejde med Kina,« siger Michael Danielsen fra Taiwan Corner.

»Men Han Kuo-yu undervurderede protesterne i Hongkong og kom for sent på banen med en kritik af Kina. Han slog det hen som noget, der ville gå i sig selv«.

Historisk har KMT og Kommunistpartiet inde på fastlandet været arvefjender, men i spørgsmålet om national genforening kan de enes om en del. KMT stræber efter, at Kina og Taiwan en dag genforenes i ét Kina, hvilket landene blev enige om under et omdiskuteret møde i 1992. Hvordan det Kina skal se ud, er stadig det store stridsspørgsmål. Den såkaldte 1992-konsensus anerkender DPP derimod ikke. Regeringspartiet ønsker på sigt, at Taiwan definitivt løsriver sig fra Kina.

En stemme mod Kina

Balladen i Hongkong og Kinas håndtering af krisen kunne ikke være kommet på et mere belejligt tidspunkt for Tsai Ing-wens forhåbninger om genvalg. Hun har ført valgkamp på, at en stemme på hende er en stemme imod, at Taiwan ender som Hongkong og bliver tvunget til at acceptere kinesisk dominans. Taiwans eksistens og demokratiske livsstil er truet på livet af Kina, lyder det fra hende.

Budskabet lader til at være gået rent ind hos vælgerne. På et halvt år er meningsmålingerne vendt på hovedet, og Tsai Ing-wen fører nu stort. Samtidig er Han Kuo-yu løbet ind i modstand fra sin base i Kaohsiung, hvor mange finder det usympatisk, at deres nyvalgte borgmester ingen intentioner har om at blive på posten. Også den 62-årige præsidentkandidats image som en folkets mand slår revner.

»DPP har været gode til at finde Han Kuo-yus svagheder. Han har altid fremstillet sig selv som den almindelige borger, men det har vist sig, at han har lavet store ejendomshandler og nok ikke er så almindelig igen,« forklarer Michael Danielsen.

Meget peger derfor i retning af fire år mere til Tsai Ing-wen. Måske har det også spillet ind, at hun selv har været igennem en ihærdig omgang imagepleje.

»Hun har altid gået for at være en akademikertype, der skal have alle fakta på bordet, før hun træffer en beslutning, og derfor bliver hun set som langsommelig. Men denne gang har DPP forsøgt at behandle hendes image på en anden måde. Man har lavet netværk med hold af unge mennesker til at prøve at assistere Tsai Ing-wen i medierne, og hvis man ser på Facebook og andre steder, dukker hun op sammen med influencere og youtubere,« siger Michael Danielsen.

Valg i Taiwan

Lørdag den 11. januar afholdes der valg i Taiwan, hvor der både stemmes om præsidentposten og til parlamentet.

Som ved tidligere valg er det primært et valg mellem Kuomintang (KMT), Taiwans store, gamle parti, der også er kendt som nationalistpartiet, og det Demokratisk Progressive Parti (DPP). Ved sidste præsidentvalg i 2016 blev Tsai Ing-wen fra DPP Taiwans første kvindelige præsident. Hendes parti sikrede sig samtidig flertallet i parlamentet. Selv om Tsai hører til blandt partiets mere moderate stemmer, går partiet officielt ind for uafhængighed og er af den grund ikke populært i Beijing.

Tsai udfordres af Han Kuo-yu fra KMT. Hans parti blev stiftet på det kinesiske fastland og siden fordrevet af Kommunistpartiet efter borgerkrigen i 1940’erne. I Taiwan styrede KMT i årtier og vandt det første demokratiske præsidentvalg i 1996. Fra 2008 til 2016 havde den daværende KMT-regering det som en prioritet at styrke forholdet til Kina. Det skabte stor politisk modstand – især blandt den yngre generation – og førte til den såkaldte Solsikkebevægelse og et historisk nederlag til KMT for fire år siden.

Ved seneste parlamentsvalg vandt DPP 68 pladser mod KMT’s 35 – der kæmpes om 113 pladser i alt. Ud over de to store rivaler består det taiwanske parlament af en række mindre partier, der denne gang kan blive afgørende for flertallet i den lovgivende forsamling. Det gælder bl.a. udtalte uafhængighedspartier som Formosaalliancen samt det konservative parti Folket Først. Sidstnævnte ledes af James Soong, der også stiller op til præsidentposten. Soong har forsøgt at blive præsident flere gange, men er ikke i nærheden af de to andre kandidater i meningsmålingerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her