Læsetid: 3 min.

Macron er ved at vinde kampen om gaden og tæt på at kunne vedtage sin pensionsreform

Søndag kom der skub i forhandlingerne om en fransk pensionsreform. Regeringen har givet indrømmelser, og det ser ud til at have splittet fagbevægelserne. Det ligner et gennembrud, og nu er alles øjne rettet mod meningsmålingerne
Protestdemonstration mod præsident Macrons nye pensionsreform, Paris, d. 11. januar. Seneste meningsmålinger viser, at den folkelige støtte til strejkerne, der har varet i over 40 dage, er faldet til under 50 procent.

Protestdemonstration mod præsident Macrons nye pensionsreform, Paris, d. 11. januar. Seneste meningsmålinger viser, at den folkelige støtte til strejkerne, der har varet i over 40 dage, er faldet til under 50 procent.

Mustafa Sevgi/Anadolu Agency/Polfoto

14. januar 2020

Her er en fransk joke: Hvor mange spillere er der på et fodboldhold? Fire ifølge regeringen. 400 ifølge fagbevægelsen.

Efter sidste uges store demonstrationer mod Macrons pensionsreform hævdede den mest hardcore fagforening, CGT, at 370.000 mennesker havde været på gaden i Paris. Uafhængige medier kom frem til et noget andet tal: 44.000, hvilket er et fald i forhold til protesterne i december.

Med det semiautoritære politiske system i Frankrig foregår de store kampe sjældent i parlamentet, hvor præsidenten har godt styr på sagerne – de foregår på gaden. Og det er en kamp om nationens sympati.

Seneste meningsmålinger viser, at den folkelige støtte til strejkerne, der har varet i over 40 dage, er faldet til under 50 procent. Der er fortsat utilfredshed, men modstanden er vigende – uanset hvordan demonstranterne tæller.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Curt Sørensen

'United We stand , divided We fall' - Det er en århundredgammel erfaring i arbejderbevægelsens lange kamp. Og hvad er det for 'uafhængige medier' der omtales i artiklen? I Frankrig, som i den øvrige verden, er medierne 'blå'. Realiteten i dagens verden er den , at en overvældende velorganiseret og samspillende kapitalmagt, statsmagt og mediemagt står over for en underkuet , atomiseret befolkning. Frankrig var et af de få lande , hvor arbejderne stadig gjorde modstand. Nu er de åbenbart ved at tabe også her. Hurrah, hurrah, hurrah!

"kapitalmagt, statsmagt og mediemagt" Det er magtfordelingen i morgendagens plutokratiske fascisme. En modernisering af Mussolinis klassiske fascisme som sammensmeltning af "statsmagt, regering og virksomheder".