Læsetid: 5 min.

Mangemilliardæren Michael Bloomberg vil bruge sin formue på at besejre Trump

Tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg tror næppe, han kan blive demokraternes præsidentkandidat. Hans egentlige ærinde i valgkampen er snarere at bruge 500 mio. dollar eller mere på at omvende ’bløde’ Trump-vælgere fra 2016
Selv om Michael Bloomberg ikke skulle ende med at blive demokraterne præsidentkandidat, vil han med en investering på over 500 mio. dollar have købt sig til så meget velvilje i partiet, at det vil sikre ham en plads ved bordet i Det Hvide Hus

Selv om Michael Bloomberg ikke skulle ende med at blive demokraterne præsidentkandidat, vil han med en investering på over 500 mio. dollar have købt sig til så meget velvilje i partiet, at det vil sikre ham en plads ved bordet i Det Hvide Hus

JEFF KOWALSKY

4. januar 2020

Her er to vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Mangemilliardæren Michael Bloomberg vil bruge sin formue på at besejre Trump

Tror New Yorks tidligere borgmester og mangemilliardær Michael Bloomberg oprigtig talt, han kan vinde nomineringen og blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat?

Meget tyder på, at det gør han næppe.

Ikke desto mindre stiller Michael Bloomberg op, fordi en valgkampagne polstret med så enorme pengesummer som hans i alle tilfælde kan blive en krumtap i demokraternes bestræbelse på at besejre Donald Trump til præsidentvalget i november.

Og selv om Bloomberg måske ikke ender med at blive demokraterne præsidentkandidat, vil han med en investering på over 500 millioner dollar have købt sig til så meget velvilje i partiet, at det vil sikre ham en plads ved bordet i Det Hvide Hus.

Der er flere grunde til at betvivle, at Bloomberg reelt har en chance for at blive demokraternes præsidentkandidat.

Han meldte sig så sent som kandidat til primærvalgene (i november), at han vil være chanceløs i de første partivalg i Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina i februar.

I stedet satser Bloomberg på partivalgene i 14 delstater på Super Tuesday den 8. marts. Ideen er, at en god placering i disse delstater med mange delegerede kan etablere ham som en kampdygtig kandidat og indflydelsesrig spiller på demokraternes partikongres i juli.

Men det kunststykke er aldrig blevet gjort før.

Forudsætningen for, at Bloomberg får succes med sin kampagne, er, at han med sine mange penge kan annullere årtiers traditioner og slippe afsted med at undgå at gøre det hårde benarbejde i de første fire delstater og samtidig undlade at medvirke i de 16 tv-debatter fra juni 2019 til februar 2020.

Bloomberg afviser, at tv-debatter har en afgørende betydning for udfaldet. Men den vurdering taler imod bedrevidende. Det er nemlig på debatpodiet foran et nationalt publikum og kritiske medier, at en kandidat skal demonstrere sin evne til at formulere et appellerende budskab og tackle sine modstandere.

Store udsving i kandidaternes opbakning i meningsmålinger er netop blevet registreret efter tv-debatter. Den ellers så lovende præsidentkandidat Beto O’Rourke viste sig at være en elendig debattør og måtte snart droppe sit kandidatur.

Bloombergs styrke er, at hans kampagne er selvfinansierende. Han blev stenrig på at opfinde en dataterminal til at handle med værdipapirer på Wall Street og er ejer af Bloomberg News.

Hans kampagne drejer sig ikke så meget om, hvorvidt han bliver Donald Trumps modstander. Langt vigtigere er hans plan om at bruge enorme summer på at overbevise 10-15 pct. af Trumps »bløde« vælgere fra 2016 om at ombestemme sig i 2020.

Siden november har Bloombergs kampagne investeret 128 mio. dollar i tv-reklamer, hvori han ved hjælp af data fra meningsmålinger og fokusgrupper prøver at ramme Trump, hvor han er mest sårbar, nemlig i den bløde del af Trumps vælgerskare i syv svingstater. Bloomberg vil i alt bruge 3-400 mio. dollar på disse reklamer frem til 8. marts, og han lover at fortsætte indtil november.

Hans kampagne spenderer 18 millioner dollar om måneden på Facebook og Google, hvor reklamernes budskab er rettet mod Trump frem for mod Bloombergs demokratiske rivaler. Der øses penge i at hyre medarbejdere og etablere kontorer i mange af delstaterne, især i svingstater, hvor de ifølge Bloomberg vil være åbne indtil november.

Mangemilliardæren fra New York lyder altså ikke som en almindelig præsidentkandidat. Hans vigtigste ærinde er ikke at blive præsident. Det er at få Trump stemt ud af Det Hvide Hus.

  • Taiwan gør klar til valg og væbner sig mod kinesisk indblanding

Om en uge afholdes der præsident- og parlamentsvalg i Taiwan. Som altid finder valg i den demokratiske østat sted i Kinas skygge. En ny lov skal forhindre og straffe misinformation og andre forsøg på politisk påvirkning fra udlandet. På billedet ses Taiwans nuværende præsident Tsai Ing-wen, der lige nu pryder mange valgplakater i landet.

David Chang

På årets sidste dag vedtog Taiwans parlament en ny lov, der skal sikre dets demokratiske styre mod fjendtlig politisk påvirkning fra udlandet.

Kina er ikke nævnt direkte i lovteksten, men ingen kan være i tvivl om, at det er Kommunistpartiets handlinger, som loven skal være et værn imod. Kina og Taiwan er blevet styret separat siden den kinesiske borgerkrig i 1940’erne, hvor nationalisterne tabte til kommunisterne og efterfølgende etablerede deres egen regering i Taipei.

Folkerepublikken Kina hævder suverænitet over det demokratiske Taiwan og insisterer på, at de to sider skal genforenes – ved hjælp af militær magt om nødvendigt. Kinesiske forsøg på at påvirke Taiwans demokratiske system og valgresultater er talrige og har det med at eskalere i intensitet i valgår. Denne gang er ingen undtagelse.

Næste lørdag afholdes der valg til både præsidentposten og parlamentet. Kandidaterne til præsidentvalget er udfordreren Han Kuo-yu fra det traditionelt mere Kina-venlige nationalistparti, Kuomintang, og præsident Tsai Ing-wen fra det væsentligt mere Kina-kritiske Demokratisk Progressive Parti (DPP). Ifølge meningsmålingerne står Tsai Ing-wen til genvalg, mens resultatet kan blive tæt i parlamentsvalget, hvor DPP ikke er sikker på at fastholde sit flertal.

Tsai Ing-wens forspring i meningsmålingerne kan blandt andet tilskrives det seneste halve års kaotiske situation i Hongkong, hvor stor utilfredshed med stigende kinesisk indflydelse og manglende politiske reformer har ført til massive folkelige protester.

Demonstrationerne i Hongkong har udstillet begrænsningerne i konceptet ’et land, to systemer’, der fra kinesisk side også bliver set som en model for genforening med Taiwan. Både Tsai Ing-wen og Han Kuo-yu afviser modellen, men er uenige om, hvorvidt mindre eller mere samarbejde på tværs af Taiwanstrædet er vejen frem for Taiwans godt 23 millioner indbyggere.

Truslen fra Kina 

DPP ser Kina som en trussel og har derfor gennemtrumfet den nye lovgivning, der skal forhindre ulovlige kampagnebidrag, finansiering af politiske begivenheder, spredning af falsk information og andre handlinger fra udlændinge, der kan påvirke Taiwans frie valg eller regeringsarbejde.

»Under kinesisk pres og med den konstante kinesiske infiltration og indblanding havde vi virkelig brug for denne lov for at gøre Taiwan til et mere sikkert sted og for at forhindre den sociale polarisering, der opstår som følge af infiltration og indblanding,« lød det fra Tsai Ing-wen, da hun tidligere på ugen holdt sin nytårstale til nationen.

»Kinas mål er meget klart, og det er at tvinge Taiwan til at give indrømmelser på spørgsmålet om suverænitet. Alligevel er situationen i Hongkong, hvor ’et land, to systemer’ er en realitet, blevet værre og værre. Demokrati og totalitarisme kan ikke eksistere i det samme land,« sagde hun.

Op til valget har hendes regering advaret om kinesiske forsøg på at sprede falske informationer på sociale medier og andre onlineplatforme. Facebook, der har en stor brugerbase i Taiwan, oprettede den første januar et såkaldt war room, der skal bekæmpe misinformation i valgkampens sidste dage. Også en række ngo’er og uddannelsesinstitutioner er involveret i at oplyse om og slå ned på falske informationer.

Den kinesiske regering i Beijing afviser at stå bag påvirkningskampagner rettet mod Taiwan. Til nyhedsbureauet Reuters udtaler en repræsentant for regeringens Kontor for Taiwananliggender, at den slags påstande er rygter fabrikeret for at miskreditere fastlandet.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Vi kan jo bare håbe og bede til, at de øvrige demokrater indser at Bloomberg er den eneste der har en chance for at få Trump ud.

Bloomberg, Biden og Buttigieg vil kunne sikre milliadærenes magt langt ind i fremtiden. Men de skal nok alligevel satse på typer fra medieverden som Trump og Oprah, hvis de vil ha stemmeprocenten op over 50 %...........

Kristian Jensen

Et eller andet sted er det jo vanvittig at en mand har 500 mio dollars han kan kaste i grams, samtidig er det lige så vanvittigt at man har et demokrati, der både tillader og hvor man reelt tror at man kan købe stemmer eller lige frem et valg. Det er det samme system, som bragte Trump til magten og lidt af det samme system, som bringer mange af vore mere uheldige danske politikere til magten. I mine øjne strider det mod den demokratiske ånd. Jeg tror at det er bedst for vore demokratier, hvis vi gør al parti- og politiker støtte til statsstøtte og samtidig gør alle udefra kommenede støttekroner ulovlige. Hvorfor skal pengestærke fagforeninger og kapitalister have lov til at købe sig indflydelse. Lad dog folket selv bestemme. Giv politkerne en ordentlig løn betalt af staten og lad dem føre valgkamp for støttekroner udbetalt af staten.