Læsetid: 5 min.

Mariana Mazzucato leverer en hård kritik af mainstream økonomi – men kritikken er forfejlet

Økonomiprofessor Mariana Mazzucatos fremstilling af mainstream økonomisk teori er fordrejet, og hendes kritik rammer derfor ved siden af. Teoriens grundlæggende antagelser er ikke politisk farvede og kan skabe grobund for en nuanceret forståelse af eksempelvis statens rolle i økonomien
24. januar 2020

En af de mest hypede kritikere af mainstream økonomi er den italiensk-amerikanske økonom Mariana Mazzucato, der er professor på University College London. Hendes positive fortælling om statens produktive rolle i økonomien har særligt vakt genklang i centrum-venstre-kredse.

Det er interessant at læse hendes seneste bog, The Value of Everything, i lystet af Thomas Philippons bog The Great Reversal, der blev anmeldt her i avisen den 17. januar. Mazzucato påstår igen og igen, at moderne mainstream økonomi har glemt de klassiske økonomers indsigter om, at ikke al indkomst afspejler en produktiv indsats, som forøger samfundskagen.

Men samtidig refererer hun gentagne gange Philippons forskning i, hvordan de største virksomheder i USA over de seneste 20 år i stigende grad har tilranet sig monopolmagt og på den baggrund har tjent overnormale profitter grundet den kunstigt skabte knaphed, en såkaldt kunstig knaphedsrente.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Fosgerau
Mogens Fosgerau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alvin Jensen. Al økonomisk teori er skrevet ud fra en politisk bias, al den stund økonomi er en social adfærds videnskab. De grundlæggende enhed i økonomi er dine og mine behov, ønsker og drømme, og det kan ikke sættes på formler.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Blot et eksempel på en eklatant misforståelse: "Der kan så derudover naturligvis argumenteres for, at omfordelende skatter er retfærdige selv i fraværet af overnormale afkast, fordi det omfordeler til dem, som i livets eller naturens lotteri har været uheldige med hensyn til medfødte evner eller udfaldet af deres investeringer."
I langt de fleste tilfælde sker omfordelingen fra den begrænsede del af det menneskelige aktivitetsfelt, der lader sig handle på et marked, til det langt større område, hvor ønskværdige og nødvendige aktiviteter, der ikke lader sig prissætte, finder sted.

Morten Lind, Ole Henriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Peter Knap

"Al økonomisk teori er skrevet ud fra en politisk bias, al den stund økonomi er en social adfærds videnskab. De grundlæggende enhed i økonomi er dine og mine behov, ønsker og drømme, og det kan ikke sættes på formler."

Det er lige præcis dér økonomerne går galt i byen. Prøv at gå tilbage til start. Økonomi drejer sig om handel, og alt andet er bare garniture beregnet til at skille de "mere kloge" fra "de mindre kloge". De grundlæggende enheder i økonomi er individer med ressourcer de ønsker at udveksle.

Man kan ikke handle sig til flere ressourcer i et lukket system, og man kan ikke tale om værdi uden ressourcer.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Tom Bratzen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Morten Balling. Økonomi drejer sig ikke kun om handel. Der er rigtig mange behov, der er værdifulde uden materielle ressourcer så æsom helbred, tryghed, ly, sex og mange flere og de kan alle være basis for økonomisk tilgang.
Hvordan handel og pengesystemer er opstået, hvad der er først og mest grundlæggende og hvad der er sekundært kan vi ikke på nogen måde skaffe os viden om. Vi kan vel ikke engang eksakt afgøre, om der overhovedet findes grundlæggende enheder i økonomisk teori.
Jorden er et lukket system. Der er det der er, og der kommer ikke mere til bortset fra solenergi.
Eller er jeg enig med dig.

Morten Lind, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Adam Smith, 1723 - 1790 var vel den første, der leverede en "rigtig" teoretisk opfattelse af de økonomiske teorier. Det skete i hans bog, "An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations". Han argumenterede bl.a. for, at de frie markedskræfter var selvregulerende, og enhver som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet.

I korthed, for den er omfattende, bygger den på teorien om udbud og efterspørgsel samt teorien om fri konkurrence og selvfølgelig under indtryk af egoistisk (ønske)tænkning.

Egentlig mente Adam Smith, at politikerne skal holde sig langt væk fra den økonomiske udvikling. Og meget kan genses i USA´s politiske udvikling, hvor den amerikanske drøm faktisk er den egoistiske ønsketænkning, hvor borgerne bl.a. driver økonomien.

Andre, med andre økonomiske (og moralske) opfattelser er kommet efter Adam Smith, og mener noget helt andet. Men sagen er jo, at den frie konkurrence, skabt af udbud og efterspørgsel, både har billiggjort mange produkter, og har givet højere levestandard og teknologisk udvikling. Men samtidig har det også givet en over- og underklasse - altså accepterede klasser af udbyttere og udbyttede.

Og i nutidens globale samfund er det ganske tydeligt, at fri konkurrence kun giver lavere priser på kort sigt. For når konkurrencen har fjernet konkurrenterne, kan det overlevende firma blot fastsætte det prisniveau, de ønsker.

Morten Balling

@Peter Knap

"Hvordan handel og pengesystemer er opstået, hvad der er først og mest grundlæggende og hvad der er sekundært kan vi ikke på nogen måde skaffe os viden om."

Kan vi nu ikke det? Økonomi eksisterede lang tid før Adam Smith og penge. Både som bytteøkonomi, men også før den i form af symbiose i naturen. Et eksempel er planter og mikroorganismer i jord. Planterne leverer sukker (energi) til mikroorganismerne, som bytter med næringsstoffer som er vitale for planten. Specialisering og handel. Det var ikke noget Adam Smith opfandt. Han opdagede bare sammenhængen.

Jeg er med på at økonomien ikke rigtigt kan blive enige om "værdi", hvilket havde lukket enhver anden videnskab ned. Man kan ikke opbygge en videnskab omkring økonomi hvis noget så basalt som værdi ikke kan defineres. Derudover har man en del andre aksiomer som ikke er helt på plads.

Økonomi i dag fungerer, ligesom et pyramidespil også fungerer i starten. Vi bilder os ind at penge repræsenterer værdi, men det gør de ikke. Hvis jeg køber en liter mælk for 5 kr og sælger den for 10 kr, så er mælken ikke blevet mere værd.

Udbud og efterspørgsels modellen fungerer, men de færreste kan huske hvor idéen stammer fra. Den afbildes ofte som lineære funktioner, men det er modellen kun lokalt. Den tog udgangspunkt i noget ala: Du har 10 mennesker med 10 kr hver, som vil købe dine 10 æbler. Hvad er det maksimale du kan få for dine æbler, og hvad sker der, hvis din nabo sælger pærer?

Når det kommer til vitale ressourcer såsom mad, vand og energi, så er der ingen priselasticitet. Værdi kan defineres på mange måder, men jeg vil tillade mig at postulere at den grundlæggende værdi for alle er at holde sig i live (ressourcers "nytteværdi"), og at alt hvad der hedder herlighedsværdi fordamper, hvis ikke de vitale behov kan tilfredsstilles. Sæt et menneske midt i en ørken i 3 dage uden vand. Så løser man paradokset med at diamanter er "mere værd" end vand. Det er de ikke, selvom vi bilder os ind at de er.

Jeg er også med på marginalteorien omkring værdi, men den kan kun have betydning så længe man har overflod af ressourcer. Har vi det?

Morten Lind, Peter Knap og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Peter Knap "økonomisk teori"er en temmelig overdraven betrangese for hvad der er i dag. Det er politik smiket som videnskab. Og når der endelig kommer en der prøver af gå videnskabligt til værsk bliver der gjort alt for af de skal blive glæmt igen.