Baggrund
Læsetid: 8 min.

Olieselskabet Equinor vil lave sort energi på den grønne måde

Det store norske olieselskab, tidligere kendt som Statoil, vil gøre sin produktion i Nordsøen CO2-neutral i 2050. Men selve produktet – olien og gassen – er så klimaskadeligt som altid. Selskabets udspil deler vandene
Johan Sverdrup-feltet forventes at skulle producere olie de næste 50 år og sikre en produktionsindtægt på 1.430 milliarder norske kroner, heraf 900 mia. til den norske stat som medejer.

Johan Sverdrup-feltet forventes at skulle producere olie de næste 50 år og sikre en produktionsindtægt på 1.430 milliarder norske kroner, heraf 900 mia. til den norske stat som medejer.

Morten Hvaal

Udland
15. januar 2020

»Det vigtigste spørgsmål for os som selskab og som industri – og også for Norge som nation – er følgende: Hvordan skal vi forblive relevante og konkurrencedygtige? Hvordan skal vi skabe gode forretningsmæssige muligheder i en fremtid, hvor verdens udslip må ned til nul?«

Sådan sagde forleden Eidar Sætre, koncernchef for olieselskabet Equinor, på et pressemøde i Oslo. Og sådan spørger formentlig CEO’er for alle verdens store olieselskaber. Har vi en fremtid? Kan producenter af fossil energi blive CO2-fri og grønne?

Equinor er det nye navn for det statskontrollerede norske olieselskab Statoil. At forberede sig til fremtiden indebærer således blandt andet, at man skiller sig af med et navn, der signalerer olieæra.

Men det er det mindste. Som det fremgik af pressemødet sidste mandag, søsætter Equinor nu en ambitiøs plan for at nedbringe koncernens norske CO2-udledninger med 40 pct. i 2030, med 70 pct. i 2040 og med næsten 100 pct. i 2050, det hele målt i forhold til 2005-niveauet. Alene frem til 2030 vil koncernen investere 50 milliarder norske kroner i klimaprogrammet.

»I 2030 betyder det årlige reduktioner på mere end fem millioner ton, svarende til omkring ti pct. af Norges samlede CO2-udledninger,« hedder det i Equinors præsentation af klimaprogrammet, der afspejler »et sæt af ambitioner uden fortilfælde for kraftfuld industriel handling«.

Elektrificering er nøglen

Den markante udledningsreduktion skal primært ske ved øget elektrificering af driften på selskabets mange boreplatforme og andre faciliteter og ved i stigende grad at lade den nødvendige el fremstille med vedvarende energi frem for på de gasturbiner, som dominerer hos selskabet i dag. Equinor vil producere den grønne el med enten vindmøller på land eller flydende vindmøller til havs.

Elektrificering er ifølge koncerndirektør Arne Sigve Nylund en krævende omstillingsproces, der indebærer udskiftning af turbiner og kompressorer foruden udbygning og forstærkning af elnettet. For platformen Troll C forudsætter det for eksempel, hvad der svarer til 100 medarbejderes indsats på fuldtid i et helt år, alt mens platformens olieproduktion skal holdes i gang.

Foruden omstilling til elektrisk drift vil Equinor effektivisere platforme, raffinaderier og andre anlægs drift og energiudnyttelse, ligesom man vil digitalisere flere funktioner for at spare energi. Sammenlagt vil man på denne måde reducere selskabets norske udledninger, der i 2018 var på 13 mio. ton CO2, med fem mio. ton.

Ifølge koncernchef Eidar Sætre vil der være tale om langsigtet lønsomme investeringer, men det er samtidig en betingelse fra selskabets side, at det norske samfund bidrager med investeringer i elnettets forstærkning, træffer positive beslutninger om kommende licenser til efterforskning og produktion samt sikrer stabile rammevilkår for selskabet.

Scope 3

Equinors klimaplan har givet genlyd i oliebranchen og mange medier verden over, herunder i finansmedier som Bloomberg og Financial Times. Men ingen er faldet for fristelsen til at kalde det statskontrollerede norske olieselskab et grønt eller klimavenligt selskab. For den stort anlagte offensiv handler reelt kun om et ganske lille hjørne af Equinors klimaansvar.

I erhvervslivet taler man om miljø- og klimapåvirkninger på tre niveauer kaldet Scope 1, 2 og 3. Scope 1 handler i dette tilfælde om udledning af CO2 og andre drivhusgasser ved de operationer, Equinor selv står for, dvs. udvinding, raffinering etc. af olie og gas.

Scope 2 handler om CO2-udledning fra den energi, selskabet henter udefra i form af varme, afkøling, damp og el. Og Scope 3 drejer sig om drivhusgasudledninger ved forbruget af det produkt, selskabet leverer – i Equinors tilfælde den endelige afbrænding verden over af den norske olie og gas i biler, kraftværker, private fyr, industrier etc.

Af selskabets seneste bæredygtighedsrapport fremgår det, at Scope 1- og 2-udledningerne af CO2 i 2018 var ca. 15 mio. ton pr. år, mens Scope 3-udledningerne var 314 mio. ton.

De direkte og indirekte udledninger ved selve Equinors drift udgør dermed under fem pct. af de totale udledninger, som selskabets produkt giver anledning til globalt. Equinors årlige Scope 3-udledninger svarer samtidig til over seks gange Danmarks årlige drivhusgasudledninger og er i øvrigt steget med ni pct. siden 2014.

På pressemødet i Oslo blev Eidar Sætre spurgt, om Equinor vil sætte klimamål for sine Scope 3-udledninger i lighed med de nye ambitiøse Scope 1- og 2-mål.

»Vi arbejder med at udvikle vor tænkning om det, så det må vi komme tilbage til,« svarede Eidar Sætre.

Grønne aktionærer nedstemt

Sidste år forsøgte den internationale klimaorienterede investorgruppe Follow This at få Equinors generalforsamling til at vedtage et aktionærforslag om at sætte Scope 3-mål samt forslag om at udfase alle efterforskningsaktiviteter i 2021 og udfase fossil brændselsproduktion inden 2045.

Equinors ledelse talte imod forslaget med henvisning til, at »vores aktiviteter omfatter ikke direkte engagement med slutbrugerne af produkterne.« Forslagene blev afvist af majoriteten af aktionærer på generalforsamlingen.

»Et stort olieselskab, der ikke har reduktionsmål for alle sine udledninger, kan aldrig leve op til Parisaftalen,« sagde efterfølgende Follow This’ stifter Mark van Baal med henvisning til Equinors gentagne udsagn om, at man støtter klimaftalen fra Paris.

Det fortsatte fravær af et Scope 3-mål efter det aktuelle pressemøde fik i sidste uge Mark van Baal til at give følgende kommentar til Bloomberg:

»Et olieselskab med reduktionsmål for sine egne udledninger og ikke for sine produkter svarer til en cigaretproducent, der lover, at alle ansatte vil holde op med at ryge, samtidig med at man øger cigaretproduktionen.

Lederen af Greenpeace Norge, Frode Pleym, kalder Equinors aktuelle budskab ’greenwashing’.

»Hvis Equinor virkelig vil standse klimaændringerne, må de standse al ny eftersøgning efter olie og påbegynde en nedtrapning af dagens produktion,« skriver han på Twitter.

Dette er bestemt ikke planen hos selskabet, der allerede producerer olie og gas fra 49 felter i Norge foruden aktiviteter i Angola, Tanzania, Brasilien, Argentina, Canada, USA og Storbritannien samt snart i Australien.

Megafelt åbnet

Straks dagen efter pressemødet foretog Equinor således den officielle indvielse af sit nye mega-oliefelt i Nordsøen, Johan Sverdrup-feltet 140 km vest for Stavanger. Selskabet beskriver det som »et af de største fund på den norske sokkel nogensinde« og siger, at det vil »blive et af de vigtigste oliefelter til at sikre nok energi til en verden i vækst.«

Johan Sverdrup-feltet forventes at skulle producere olie de næste 50 år og sikre en produktionsindtægt på 1.430 milliarder norske kroner, heraf 900 mia. til den norske stat som medejer. Feltet vil give et overskud på ti millioner kr. i timen, siger Equinor.

»Vi regner med at hente, hvad der svarer til 660.000 tønder olie op dagligt, når produktionen når sit toppunkt. De totale ressourcer er estimeret til 2,7 milliarder tønder olieækvivalenter, og ambitionen er at udvinde mere end 70 pct. af reserverne.«

En million tønder olie er allerede produceret i feltet og solgt til det kinesiske selskab Unipec for 60 millioner dollar.

Takket være ny teknik og planerne for mere klimavenlig drift vil udledningen pr. tønde olie fra selve produktionsprocessen på Johan Sverdrup ifølge Equinor blive markant mindre end fra dagens eksisterende norske felter. Til gengæld vil afbrændingen af de enorme mængder olie hos slutbrugerne tilføre klimaet store mængder CO2.

Asbjørn Torvanger, der er seniorforsker ved det norske klimaforskningsinstitut Cicero, har for norsk tv NRK estimeret CO2-udledningen som konsekvens af Johan Sverdrup-feltets forventede olie- og gasproduktion.

»I løbet af et gennemsnitsår vil Johan Sverdrup stå for udslip, der svarer til 40 pct. af det totale udslip af alle drivhusgasser i Norge,« siger han til NRK.

»Når jeg regner på dette for hele levetiden af Johan Sverdrup, så modsvarer det hele den norske drivhusgasudledning i 21 år.«

Statsstøtte til olieselskab

Johan Sverdrup blev åbnet af Norges konservative statsminister Erna Solberg, der kaldte megafeltet »godt nyt for klimaet, såvel som for norsk jobskabelse og teknologiudvikling«.

Miljøorganisationen Natur og Ungdom karakteriserer omvendt Equinors ny klimastrategi som »et pressestunt til fordel for det fossile, ikke et klimatiltag som batter«.

I lighed med blandt andet Greenpeace vil organisationen have en afvikling af det norske olieeventyr. Det krav afviste Erna Solberg kategorisk på en konference hos norsk industris hovedorganisation NHO sidste onsdag.

»Et sådant indgreb vil medføre massiv overførsel af indtægter fra Norge til andre lande med i bedste fald helt minimal klimaeffekt. De fleste har forstået, at det er en usædvanlig dårlig idé,« sagde statsministeren.

Erna Solberg har tidligere gjort klart, at regeringen ønsker fortsat olieefterforskning og vil fastholde en politisk kontroversiel støtteordning til olieindustrien, hvor staten siden 1992 via en skatteundtagelse har dækket 78 pct. af et selskabs efterforskningsomkostninger, hvis efterforskningen ender med at blive lønsom.

Miljøorganisationen Bellona har gennem flere år forsøgt at få denne ordning kendt ugyldig som ulovlig statsstøtte, men med sit regeringsstøttede klimaudspil, der sætter ’stabile rammebetingelser’ som nødvendig betingelse, har Equinor formentlig opnået, at ordningen bliver bevaret.

»Equinor har præsteret en oliepolitisk genistreg. Den kan føre os dybere ind i klimakrisen,« tweeter Greenpeaces Frode Pleym.

Equinor stadig sortlistet

Som Equinor ser på tingene, har verden brug for olie og gas længe endnu. Derfor handler det om at gøre udvindingen så lidt klimabelastende som muligt, alt mens man tjener penge til at finansiere selskabets langsomme omstilling til et bredt energiselskab med en stigende rolle for sol og vind.

Det synspunkt møder forståelse hos en af Norges ledende klimaforskere, Glen Peters, der er forskningschef hos Cicero.

»Ville I hellere have, at de intet gjorde? Ville I hellere, at de førte aktiv kampagne mod klimapolitikken,« spørger han i en twitterdebat med Equinors grønne kritikere.

»De forsvinder ikke med et fingerknips, så man er nødt til at finde en måde at omstille de eksisterende aktører.«

Omvendt vurderer en af de tidligere investorer i Equinor, den danske pensionskasse MP Pension, at det norske olieselskab ikke med sit nye udspil er blevet grønt nok til at fortjene investeringer.

MP Pension granskede sidste år olieselskabet og konkluderede, at »selskabet ikke har implementeret en strategi, der sigter mod at imødekomme Parisaftalens målsætninger. MP vurderer, at selskabet stadig planlægger at udnytte for mange af sine fossile reserver til at være kompatibel med Parisaftalen.«

Derfor besluttede MP Pension at sætte Equinor på sin eksklusionsliste for investeringer. Og den beslutning står ved magt efter olieselskabets seneste udspil.

»Equinors initiativer fremstår måske som ambitiøse inden for den fossile produktionssektor, men gør det i mindre grad, når man sammenligner på tværs af alle sektorer. De er efter vores mening ikke i mål endnu. De forbliver på MP’s eksklusionsliste, også efter dette udspil,« sagde forleden MP Pensions investeringschef Anders Schelde til Bloomberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

FN’s klimapanel IPCC:
“Mellem 73 og 86 procent af verdens ‘allerede kendte’ reserver af fossile brændsler skal blive i undergrunden. Ellers overskrider vi det CO2-budget, som er afgørende for, at vi kan begrænse den globale opvarmning.”

Der er ikke plads i klimaregnskabet til, at finde og udvinde nye reserver, det er derfor at det ekstremt rige Norge, er nogle uansvarlige ‘svin’, når de ikke stopper nu.

Norge stjæler vores børns fremtid!

Morten Lind, Thomas Tanghus og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jens Henrik Pedersen

Det giver faktisk lidt mening.

De fossile brændstoffer er skyld i den globale opvarmning og de forurener, så brugen af dem skal stoppes hurtigst muligt. De ødelægger Jorden.

Men vi har brugt ca 36% af samtlige fossile brændstoffer på nuværende tidspunkt og den globale opvarmning er på ca 1,1 grad. Hvis man ekstrapolerer, vil den globale opvarmning være på godt 3 grader, når alle fossile brændstoffer er brugt op.

DMI siger også, at den globale opvarmning muligvis vil blive 3 - 4,5 grader i år 2100.
Men med det nuværende forbrug slipper gas op omkring år 2071, olie år 2077, mens der er kul til 131 år endnu.

Middelværdien af den globale temperatur er i øjeblikket ca 15 grader. Efter at alle fossile brændstoffer er brugt op vil den være knap 19 grader. Det lyder lidt koldt og kynisk, men temperaturerne i tidligere tider har været langt højere; nogle perioder har de været oppe på 23 grader. Det vil bliver varmere, måske vil frostdage blive sjældne i Danmark, men det er på ingen måde nogen trussel for Jorden.

De fossile brændstoffer slipper op i løbet af relativt få år og skal så alligevel erstattes, så vi kan ligeså godt erstatte dem hurtigst muligt.
Kul og gas kan allerede nu erstattes, så produktionen af dem skal stoppes hurtigst muligt.

Men på nogle områder kan olie endnu ikke erstattes.
Vi har brugt ca 40% af al olie og måske kan resten bruges strategisk på de områder, hvor den endnu ikke kan erstattes.
Derfor giver det god mening, at olieproduktionen bliver grøn. Så kan olien bruges på de områder, hvor den på nuværende tidspunkt ikke kan erstattes af elektricitet.

Men kul og gas skal vi stoppe med det samme.

Jaså, så er sort det nye grøn. Olie og kul magnaternes samfundssind er nu som før sort.

Achim K. Holzmüller

Jens Henrik Pedersen, sikke en forsimplet opremsning og betragtning du fremligger, der strider mod de fleste procesforløb i naturen!

Dine anskuelser forudsætter at processerne i klimaændring forløber lineært. Dette er dog ikke tilfælde. DE er oftest selvforstærkende, og dermed progressiv. Tænk bare på, hvordan processen accelerer potentielt, når fx optøning af permafrosten frisætter større mængder af metangas, der som drivhusgas er 35 gange kraftigere virkende end CO2. Eller, når først de så ofte omtalte "tipping points" er nået.

Man må formåde der vil finde reaktioner sted, som til nuværende tidspunkt ikke kan overskues af almindeligheden. De voldsomme brande i Californien 2019 og i Australien i år kom næsten uden varsel og kunne svært komme under kontrol. Og nu den nyeste katastrofe i det Nordlige Stillehav, hvor indenfor få timer blev målt et sted en vandtemperaturstigning på 7 grader, med død af hundrede tusinder, måske millioner vandfugle og fisk til følge.

Og det forekommer som om det kun er begyndelsen ...