Optakt til rigsretssagen – demokraterne kommer dårligt fra start

Allerede inden rigsretssagen begyndte tirsdag aften dansk tid mod præsident Donald Trump, skilte vandene sig i USA’s senat skarpt mellem demokrater og republikanere.

Under rigsretssagen mod præsident Bill Clinton i 1998 enedes den republikanske flertalsleder Trent Lott og demokratiske mindretalsleder Tom Daschle på forhånd om de retsprocedurer, som Senatet skulle følge. Forslaget blev i en tværpolitisk ånd vedtaget af alle 100 senatorer.

I 2020 er viljen til et samarbejde om retsprocedurerne fuldstændigt forduftet.

I opløbet til rigsretssagen har den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, undladt at inddrage den demokratiske mindretalsleder, Chuck Schumer, i udarbejdelsen af et forslag, der fastlægger regler og tidsplan.

McConnell lovede dog at kopiere procedurerne fra Clinton-sagen, men til demokraternes forargelse har den republikanske partileder ikke helt levet op til det løfte.

I 1998 tillod regelsættet afhøring af vidner. I den foreliggende rigsretssag vil det spørgsmål først blive taget op midt i forløbet, og det vil kræve et flertal på 51 senatorer at indkalde et eller flere vidner til forhør. Republikanerne har et flertal på 53. Det vil derfor kræve mindst fire republikanske stemmer at få eksempelvis tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton i vidneskranken.

Andre taktiske manøvrer i McConnells forslag har ifølge demokraterne til formål at rive tæppet væk under rigsretssagen. Eksempelvis vil alle vidneudsagn og dokumenter fra undersøgelsen og høringerne i Repræsentanternes Hus ikke blive formelt optaget i Senatets protokol i første halvdel af processen.

Det betyder, at præsident Trumps forsvarsadvokater kan gøre indsigelser imod de demokratiske anklageres fremlæggelse af bevismaterialet. I yderste konsekvens kan de anmode højesteretspræsident John Roberts, der præsiderer over rigsretssagen, om at lægge låg over dokumenter og vidnesbyrd.

Gruppen af syv anklagere fra Repræsentanternes Hus forventes at ville fremlægge deres argumenter for afsættelse af præsidenten onsdag og torsdag i denne uge. Fredag og lørdag er det efter McConnells plan forsvarets tur.

Sammenpresset skema

Demokraterne protesterer også imod den korte varighed og det sammenpressede tidsskema, der lægges op til i flertalsleder McConnells forslag.

I 1999 havde anklagere og forsvar hver 24 timer til at fremlægge deres argumenter over tre dage. Denne gang får hver side godt nok 24 timer, men kun over to dage. Eftersom Senatet er berammet til at begynde kl. 13 hver dag, vil sagsbehandlingen vare til kl. 01 om natten, hvor langt de fleste tv-seere er gået i seng.

Den demokratiske mindretalsleder Chuck Schumer kritiserede tirsdag sin republikanske kollega.

»Senator McConnells regler illustrerer, at han hverken ønsker at se de eksisterende beviser eller skaffe nyt bevismateriale. Han er involveret i et coverup, og det amerikanske folk vil kunne se igennem det,« sagde Schumer på et pressemøde.

Schumer bebudede, at han under debatten tirsdag i Senatet vil fremlægge flere ændringsforslag af McConnells forslag, men de vil formentlig blive nedstemt af det republikanske flertal.

For demokraterne kom dag 1 for rigsretssagen mod præsident Trump således rigtig dårligt fra start.

Forud for de to partiers strid om retsprocedurerne for rigsretssagen offentliggjorde de demokratiske anklagere og Trumps forsvarere i skriftlig form hver deres argumenter for afsættelse og frifindelse af præsidenten.

Her fremsatte forsvaret en uortodoks fortolkning af forfatningsfædrenes hensigt med at muliggøre afsættelsen af en præsident for »High Crimes and Misdeameanors«, som det hedder i dokumentet fra 1787.

Embedsmisbrug

Indtil nu har den bredt accepterede definition af denne type forseelser indbefattet overtrædelser af straffeloven, kongreslove og embedsmisbrug.

Året efter vedtagelsen af forfatningen i Philadelphia i 1787 skrev en af de store landsfædre, Alexander Hamilton, at der kunne rejses tiltale mod en præsident »for embedsmisbrug, hvilket vil sige misbrug eller krænkelse af offentlighedens tillid samt for forseelser af politisk karakter«.

Men Trump-forsvarerne kalder i deres indlæg embedsmisbrug for en »ny teori opfundet af demokraterne«. Deres begrundelse for at skrive magtmisbrug ud af forfatningen er angiveligt, at beviserne for præsident Trumps »embedsmisbrug« herved bliver irrelevante for de 100 senatorers vurdering af, hvorvidt han skal afsættes eller ej.

Hertil kommer, at præsidenten ifølge forsvarsadvokaterne i virkeligheden er beskyldt for at have ført en »normal udenrigspolitik« over for Ukraine, hvilket demokraterne bare er uenige i.

Trumps formål med at lægge pres på Ukraine skal blot have været at sikre, at landets nye præsident tog effektive initiativer til bekæmpelse af korruption, inden Ukraine modtog militærhjælp bevilget af Kongressen.

Forsvarerne fremfører også, at det var »legitimt« for Trump i sin samtale med præsident Volodimir Zelenskij den 25. juli 2019 at bede ham om at »kigge nærmere« på rygter om, at Ukraine skal have modarbejdet hans valgsejr i 2016.

Trumps opfordring om at indlede en retslig undersøgelse af tidligere vicepræsident Joe Bidens og hans søn Hunters aktiviteter i Ukraine skal også have været legitim.

»Demokraterne ville aldrig have fundet det upassende, at præsidenten nævnte det i samtalen, hvis Biden havde undladt at stille op til præsident,« anfører Trumps to advokater, Pat Cipollone og Jay Sekulow, i deres forsvarsskrift.