Analyse
Læsetid: 4 min.

Putin går efter fortsat kontrol. Måske får befolkningen et bedre parlament i bytte

Med sine seneste udmeldinger har Ruslands præsident Vladimir Putin taget de første skridt mod magtskiftet i 2024. Indtil videre tyder det på en svækket præsidentrolle, men ikke en svækket Putin
’Der er ikke meget, der tyder på, at Putins forslag skyldes et ønske om mere demokrati i Rusland. Langt mere peger i retning af, at præsidenten med tiltagene konsoliderer sin egen rolle i fremtiden,’ skriver Ida Sparre-Ulrich.

’Der er ikke meget, der tyder på, at Putins forslag skyldes et ønske om mere demokrati i Rusland. Langt mere peger i retning af, at præsidenten med tiltagene konsoliderer sin egen rolle i fremtiden,’ skriver Ida Sparre-Ulrich.

Maxim Shemetov

Udland
20. januar 2020

Vladimir Putin overraskede alle, da han onsdag fremlagde en række ændringsforslag til den russiske forfatning. Den overordnede hensigt: at tage beføjelser fra præsidentposten og fordele dem ud på andre magtorganer.

Fremover vil det være Statsdumaen, ikke præsidenten, der vælger regeringen. Dertil kan præsidenten kun sidde på posten i to perioder.

I den mere Kreml-tro del af analytikerlejren blev forslagene hilst velkomne som en naturlig udvikling: Med Putin som leder ved et autoritært ror har landet reddet sig ud af 1990’ernes kaos og genpositioneret sig som en værdig militær og økonomisk magt over for Vesten. Forude venter nu en periode, hvor man kan etablere en bedre balance mellem den lovgivende og den udøvende magt.

En helt anden holdning fandt man hos den russiske opposition, der havde svært ved at se de demokratiske åbninger i Putins tale. Således skriver politikeren Ilja Jasjin på twitter:

»Propagandaråb om den ’blodløse revolution fra oven’ distraherer folk fra essensen: Putin ændrer forfatningen for at regere for evigt, imens han frigør sig fra ansvaret for økonomien og den sociale sfære. Han vil være leder.«

Putins muligheder

Der er da heller ikke meget, der tyder på, at Putins forslag skyldes et ønske om mere demokrati i Rusland. Langt mere peger i retning af, at præsidenten med tiltagene konsoliderer sin egen rolle i fremtiden. Hvordan det?

Én mulighed er, at Putin bliver premierminister, som han var i 2008-2012. For tiden er det ikke en populær stol at vende tilbage til, da befolkningens støtte til regeringen er lav, og flere kommentatorer har bemærket, at præsidenten har neddroslet sit engagement i daglige indenrigspolitiske spørgsmål.

En anden mulighed for Putin ligger som leder i det russiske Statsråd. Forsamlingen har indtil videre ikke haft nogen officiel politisk magt, men i onsdagens tale nævnte præsidenten, at det bør tildeles nye beføjelser. Ved at indskrive Statsrådet i forfatningen indføres da et blankt stykke papir, hvorpå Putin kan tegne sin rolle, som han ønsker.

En skitse, der i de sidste dage er brugt hyppigt som billede på en sådan, er den kinesiske model: en tilbagetrukket, men stærk lederposition, der sikrer Putin selv og samtidig lader ham styre de slag, han ønsker. I det scenarie er det netop Putins fordel, at magten fordeles ud på flere organer samt på en mere afbalanceret premierminister- og præsidentrolle.

Svækket præsident og styrket parlament

Styrkelsen af landets formelle institutioner kan på længere sigt vise sig at skabe et mere kvalificeret og handledygtigt parlament, påpeger den anerkendte britiske Ruslandsekspert Mark Galeotti i det hollandske medie Raam op Rusland. Utilsigtet måske, men ikke desto mindre.

Ændringerne i forfatningen kan således være med til at danne bedre politisk grobund i Rusland, idet systemet rykker sig fra et »superpræsidentielt« til et præsidentielt niveau.

Men som den politiske kommentator Oleg Kasjin påpeger i sin klumme for mediet Republic.ru, vil »super-Putin« med al sandsynlighed eksistere i lang tid endnu.

Den vurdering blev styrket, da premierminister Dmitrij Medvedev et par timer efter onsdagens tale meddelte, at regeringen gik af – ikke i protest, men for at støtte præsidenten i hans planer og give ham mulighed for at sætte sit eget hold.

Kort efter udnævnte Putin chefen for skattevæsenet, Mikhail Misjustin, som landets nye premierminister. Der er blandede meninger om udpegningen af den 53-årige skattechef, som indtil videre har haft en tilbagetrukket og apolitisk rolle.

Indadtil i statsadministrationen har han ry som en dygtig teknokrat, der reformerede skattevæsenet og i kraft af sin baggrund i økonomi og it-verdenen besidder kompetencer til premierministerposten.

Imens påpeger andre, at Putin vanen tro har valgt en relativ svag og politisk uerfaren figur, som er let at styre. I kraft af sin outsiderposition i russisk politik indgår den nye premierminister ikke i de kremlske magtkampe, og han stiller sig derfor mere som en forlængelse af end en trussel mod Putin.

Rusland mod verden

Imens det endnu er utydeligt, hvad de omtalte forfatningsændringer konkret kommer til at betyde for den russiske befolkning, er to andre punkter fra Putins liste værd at rette opmærksomheden mod.

Ifølge præsidentens udmelding skal det ikke længere være muligt at stille op som præsident i Rusland, hvis man har haft opholdstilladelse i udlandet eller et andet statsborgerskab end russisk.

Ud over endegyldigt at udelukke en af oppositionens hovedfigurer Aleksej Navalnij fra at stille op til præsidentvalget følger udmeldingen den isolationstendens, der før har været på banen i russisk udenrigspolitik med for eksempel loven om fremmedagenter.

Som et andet punkt fremlagde præsidenten, at Rusland fremover vil prioritere sine egne domstoles afgørelser over internationale domstole. Selv om landet før har ignoreret afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, påpeger senior fellow Andrej Kolesnikov fra tænketanken Carnegie Moskva på Carnegie.ru, at en officiel stillingtagen sender et klart signal.

Dels vil det stå sort på hvidt, at Rusland ikke ser sig selv som en del af det internationale retssystem, dels vil beslutningen for alvor sætte en stopper for retlig hjælp og anerkendelse udefra til russiske borgere.

Forfatningsændringerne behandles nu af et udvalg og skal herefter til folkeafstemning den 1. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her