Læsetid: 4 min.

Putin går efter fortsat kontrol. Måske får befolkningen et bedre parlament i bytte

Med sine seneste udmeldinger har Ruslands præsident Vladimir Putin taget de første skridt mod magtskiftet i 2024. Indtil videre tyder det på en svækket præsidentrolle, men ikke en svækket Putin
’Der er ikke meget, der tyder på, at Putins forslag skyldes et ønske om mere demokrati i Rusland. Langt mere peger i retning af, at præsidenten med tiltagene konsoliderer sin egen rolle i fremtiden,’ skriver Ida Sparre-Ulrich.

’Der er ikke meget, der tyder på, at Putins forslag skyldes et ønske om mere demokrati i Rusland. Langt mere peger i retning af, at præsidenten med tiltagene konsoliderer sin egen rolle i fremtiden,’ skriver Ida Sparre-Ulrich.

Maxim Shemetov

20. januar 2020

Vladimir Putin overraskede alle, da han onsdag fremlagde en række ændringsforslag til den russiske forfatning. Den overordnede hensigt: at tage beføjelser fra præsidentposten og fordele dem ud på andre magtorganer.

Fremover vil det være Statsdumaen, ikke præsidenten, der vælger regeringen. Dertil kan præsidenten kun sidde på posten i to perioder.

I den mere Kreml-tro del af analytikerlejren blev forslagene hilst velkomne som en naturlig udvikling: Med Putin som leder ved et autoritært ror har landet reddet sig ud af 1990’ernes kaos og genpositioneret sig som en værdig militær og økonomisk magt over for Vesten. Forude venter nu en periode, hvor man kan etablere en bedre balance mellem den lovgivende og den udøvende magt.

En helt anden holdning fandt man hos den russiske opposition, der havde svært ved at se de demokratiske åbninger i Putins tale. Således skriver politikeren Ilja Jasjin på twitter:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu