Baggrund
Læsetid: 7 min.

Rigsretssagen mod Donald Trump begynder. Her er det, du har brug for at vide

I den forgangne uge har nye udsagn om angiveligt magtmisbrug set dagens lys, og et uafhængigt organ i Kongressen vurderer, at Trump-regeringens tilbageholdelse af militærstøtte til Ukraine vitterlig er ulovlig. På tirsdag begynder rigsretssagen mod Donald Trump for alvor
Den amerikanske præsident er anklaget for to ting: misbrug af embedet og for at modarbejde Kongressen i dens undersøgelse af hans potentielle magtmisbrug. Sagen centrerer sig om ét spørgsmål: Afpressede Donald Trump Ukraines præsident til at indlede en efterforskning af demokraten Joe Biden og sønnen Hunter Biden?

Den amerikanske præsident er anklaget for to ting: misbrug af embedet og for at modarbejde Kongressen i dens undersøgelse af hans potentielle magtmisbrug. Sagen centrerer sig om ét spørgsmål: Afpressede Donald Trump Ukraines præsident til at indlede en efterforskning af demokraten Joe Biden og sønnen Hunter Biden?

Olivier Douliery

Udland
18. januar 2020

Det har formentlig ikke været den bedste uge for USA’s præsident, Donald Trump.

Et nyt vidne er stået frem og har præsenteret udsagn og informationer, der understøtter beskyldningerne om, at præsidenten har forsøgt at presse Ukraine til at påbegynde en retlig undersøgelse af hans politiske rival Joe Biden og dennes søn, som Donald Trump så selv kunne bruge i sin kommende valgkamp.

Samtidig har Kongressens Revision- og Undersøgelseskontor (en upartisk komité i den amerikanske kongres, red.) i en ny rapport konkluderet, at Trump brød loven, da han sidste år tilbageholdt militær støtte til Ukraine.

Ifølge senatsleder Mitch McConnell indledes selve rigsretssagen på tirsdag, hvor begge parter får mulighed for at fremlægge deres argumenter. Imens vil den tilsyneladende ubekymrede hovedperson bare gerne have rigsretssagen overstået, så han kan fortsætte den valgkamp, han allerede er godt i gang med.

Og hvis det – mod de flestes forventning – lykkes demokraterne med forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og mindretalsleder i Senatet Chuck Schumer i spidsen, at få Donald Trump dømt i Senatet, så er det første gang nogensinde, det sker for en amerikansk præsident.

Samtidig er det også første gang, at en præsident, der skal genvælges, bliver stillet for en rigsret.

Her er dét, du har brug for at vide, inden rigsretssagen mod USA’s 45. præsident går i gang på tirsdag.

Hvad er Donald Trump beskyldt for?

Den amerikanske præsident er anklaget for to ting: misbrug af embedet og for at modarbejde Kongressen i dens undersøgelse af hans potentielle magtmisbrug.

Hele sagen centrerer sig om ét spørgsmål: Afpressede Donald Trump Ukraines præsident til at indlede en efterforskning af demokraten Joe Biden og sønnen Hunter Biden?

Muligheden for en rigsretssag mod præsidenten kom første gang på tale i september sidste år, efter at en whistleblower slog alarm over en telefonsamtale mellem Donald Trump og Ukraines dengang nytiltrådte præsident, Volodimir Zelenskij.

Siden sin indsættelse i maj havde den ukrainske præsident håbet at få en telefonsamtale og et møde sat i stand med Trump. Telefonopringningen skete først efter to måneders hårdt benarbejde, der involverede Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani.

En udskrift fra samtalen viser, at Trumps betingelse for at møde ukraineren i Det Hvide Hus var, at Volodimir Zelenskij indvilgede i at indlede en retlig undersøgelse af Joe og Hunter Biden – i forbindelse med sidstnævntes bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma.

Endvidere er Donald Trump anklaget for at have modarbejdet demokraterne i Repræsentanternes Hus i forbindelse med deres undersøgelse af sagen ved blandt andet at beordre embedsmænd og rådgivere til ikke at vidne i sagen eller samarbejde i øvrigt.

Hvilke beviser har demokraterne?

Det Hvide Hus har selv leveret et af de centrale beviser – nemlig referatet af samtalen mellem Donald Trump og Volodimir Zelenskij.

Det fremgår af referatet, at snakken mellem de to præsidenter først falder på leverancen af missilet Javelin fra USA til Ukraine.

Senere i samtalen beder Donald Trump den ukrainske præsident om at indlede en undersøgelse af Hunter og Joe Biden i samarbejde med Rudy Giuliani og justitsminister William Barr.

Hvorvidt referatet af samtalen er kompromitterende, er der delte meninger om.

Donald Trump har gentagne gange kaldt samtalen for en »perfect conversation«, og da rigsretssagen mod ham officielt blev skudt i gang torsdag aften, erklærede han igen på Twitter i versaler, at han var »blevet stillet for en rigsret på grund af et perfekt telefonopkald«.

Med republikanerne og Det Hvide Hus i ryggen har præsidenten fastholdt, at der ikke er tale om et quid pro quo, altså en aftale om noget for noget – militærstøtte til gengæld for skyts til den forestående præsidentvalgkamp.

Flere højtstående embedsmand har dog vidnet om, at Donald Trumps hensigt netop var at tilbageholde militærstøtten, indtil Volodimir Zelenskij offentligt ville igangsætte en retlig undersøgelse.

Og det er faktisk et brud på amerikansk lov, konkluderede det uafhængige kongreskontor i en rapport torsdag i denne uge. Revision- og Undersøgelseskontoret slog også fast, at militærstøtten til Ukraine blev tilbageholdt med overlæg og ikke bare var udsat, som Trump-regeringen har fremført.

»OMB (regeringens budgetkontor, red.) tilbageholdt midler af politiske årsager, og det er ikke lovligt,« står der i rapportens konklusion.

I denne uge er der desuden kommet nye udsagn og informationer frem, der belaster Donald Trump.

De består af en række breve, sms-korrespondancer, USB-stik og håndskrevne noter, som Lev Parnas, en sovjetiskfødt amerikansk forretningsmand, har overleveret til demokraterne. Han arbejdede på vegne af Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, for at få Ukraine til at indlede en retlig undersøgelse af Hunter Biden. Og ifølge netmediet Vox talte Lev Parnas med ukrainske topembedsmænd og arbejdede for at skaffe Rudy Giuliani adgang til dokumenter og møder.

Ifølge Lev Parnas er der ingen tvivl om, at operationen i Ukraine ikke handlede om at afsløre korruption, som Donald Trump har påstået, men om at sikre præsidenten fire år mere på posten.

»Det var den vigtigste ting. At sikre ham fire år mere på posten og fortsætte kampen. Altså, der var ingen anden grund til at gøre det,« siger Lev Parnas til CNN.

Og det skete med præsidentens vidende, siger Parnas desuden til tv-stationen MSNBC:

»Trump var klar over alt, hvad jeg foretog mig, og jeg gjorde aldrig noget uden tilladelse fra Rudy Giuliani eller ham.«

Lev Parnas er en selverklæret patriot, som tidligere er gået langt for at hjælpe præsidenten. Ifølge Vox er han sigtet for ulovligt at have tilført penge fra udenlandske donorer til Donald Trumps valgkampagne i en størrelsesorden af 2,2 millioner kroner.

Med Parnas’ interview og de frigivne dokumenter mener demokraterne, at de er tættere på at bevise, at Trump var den, der gav ordrer til at kompromittere hans politiske rival. Og de presser på for, at der bliver indkaldt vidner under rigsretssagen i Senatet.

Der foreligger fortsat ingen beviser for, at hverken Joe eller Hunter Biden skulle have gjort noget ulovligt eller korrupt.

Hvad forsvarer Donald Trump sig med?

Præsident Donald Trump har altså utrætteligt affejet alle anklager om et quid pro quo, og den linje bliver tilsyneladende bakket op af en anden af sagens hovedpersoner, nemlig Volodimir Zelenskij selv.

Den ukrainske præsident slog fast, at han ikke følte sig presset til noget på et pressemøde, han afholdt i september sammen med Donald Trump.

»Jeg er ked af det, men jeg vil ikke være involveret i de demokratiske valg i USA. I har hørt, at vi havde en god telefonsamtale. Den var normal, vi talte om mange ting. Jeg synes ikke (...) at nogen pressede mig,« sagde han henvendt til journalisterne, inden Donald Trump opsummerede:

»Så ikke noget pres.«

Et andet argument i samme boldgade lyder, at der slet ikke er grundlag for en rigsretssag, idet militærstøtten på knap 400 millioner dollar faktisk blev frigivet til Ukraine kort tid inden ovennævnte pressemøde.

Desuden fremfører republikanerne, og i særdeleshed præsidenten selv, at rigsretssagen er demokraternes politiske forsøg på at omgøre Donald Trumps sejr ved præsidentvalget i 2016 og dermed kun det nyeste tiltag i demokraterne og mediernes »heksejagt« på præsidenten.

Det er en pointe, Donald Trump har gentaget adskillige gange – blandt andet på et pressemøde torsdag.

»Jeg synes, den skal gå meget hurtigt (rigsretssagen, red.), det er et fupnummer. Det er et fupnummer, det ved alle,« sagde han ifølge The Independent og fortsatte:

»Det er et komplet fupnummer, hele den her ting med Ukraine. Det var et perfekt telefonopkald – det var faktisk to opkald, men det skriver I jo ikke om. De var begge perfekte telefonopkald. Faktisk nogle af de bedste telefonopkald, jeg nogensinde har lavet til en udenlandsk leder.«

Hvad angår det nye materiale, som Lev Parnas har fremlagt, så afviser Donald Trump al kendskab til manden, selv om der findes fotografier af de to sammen. Ifølge præsidenten betyder det ikke, at de to kender hinanden. Han har ladet sig fotografere tusindvis af gange til fundraiserarrangementer, lyder det fra præsidenten ifølge CNN.

Hvad sker der nu? Kan det ende med, at Trump må gå af?

På tirsdag begynder selve rigsretssagen mod Donald Trump. Det er stadig uafklaret, om der vil være vidneforklaringer, som demokraterne ønsker. Det kræver et flertal i Senatet på 51 stemmer for, hvis vidner skal høres i sagen. Og da der sidder 47 demokrater i Senatet, vil det kræve, at fire republikanere også stemmer for at indkalde vidner.

Hvis Donald Trump skal afsættes fra posten som præsident, så kræver det, at to tredjedele af senatorerne i Senatet stemmer for – og dermed, at hele 20 republikanere også stemmer for.

Det er altså ikke usandsynligt, at udfaldet vil ligne det fra rigsretssagen i 1998 mod Bill Clinton. Som den anden præsident i 250 år blev han sigtet i en rigsretssag, men frifundet i Senatet. Det samme skete for Andrew Johnson i 1868, mens præsident Nixon trak sig i utide, før der blev indledt en rigsretssag.

Donald Trump vil derfor være den første præsident, der fratræder sin post på grund af en rigsretssag nogensinde, hvis han bliver dømt i Senatet.

Kilder: BBC, Vox Media, Reuters, The New York Times, ABC News, MSNBC, CNN, Time, The Independent

Serie

Rigsretssagen mod Donald Trump

Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"et uafhængigt organ i Kongressen vurderer" "upartisk komité"
Dette er ikke en kamp om retfærdighed og sandhed. Men en kamp om MAGT og politik

Jeg har Svært ved at se et uafhængigt og upartisk Organ i denne politiske fløj kamp. For kampen har skabt en dybe kløft i befolkningen, som gå langt ned i det underliggende politiske system. Og Som George W. Bush ville sige ”You're either with us, or against us”

Jeg må tilstå at jeg har svært ved at se lyset i alt dette had og splittelse der er i befolkningen.
Og deres nyhedsmedie gør sit for at kaste brænde på bålet. For det giver klik, selv om det så skaber endnu mere had og splittelse i befolkningen.

Et vigtige spørgsmål
hvad gør denne kamp for samhørighed i befolkningen på den lange bane?

Allan S. K. Frederiksen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Jens Jensen, her er et par bud på hvad magtkampen mellem Demokraterne og Republikanerne gør for den amerikanske befolkning:
1) Den afleder bl.a. opmærksomheden på realpolitikken, hvor Demokraterne støtter Republikanernes ønske om et øget militært budget, om frihandelsaftaler til fordel for storkapitalen, om fastholdelse af krigsbeføjelser til præsidenten og et komplet korrumperende valgsystem.
2) Den udpeger Trump som en sygdom, der har ramt et ellers velfungerende system, hvormed en meget tiltrængt debat af selve systemet undgås.
3) Den forbruger en masse ressourcer, som de amerikanske skattebetalere finansierer.
4) Den forstyrrer og forplumrer Demokraternes nomineringskamp hen mod præsidentvalget senere på året, hvilket vil være til ubetinget fordel for partiledelsens foretrukne kandidat (Biden).
5) Den skaber en stærkt uheldig præcedens for fremtidig impeachment-processer.

Mikael Velschow-Rasmussen, Michael Waterstradt, Anker Heegaard, Allan S. K. Frederiksen, John Andersen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Emil Davidsen, Arne Albatros Olsen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Væsentlig historisk viden er det også at Nancy Pelosi, som står i spidsen for Demokraternes impeachment-proces mod Trump, i 2006 beskrev en forslået impeachment-proces mod Bush jr. som spild af tid. Nancy Pelosi, og med hende flere af de idag fremtrædende skikkelser hos Demokraterne, mente dengang at bl.a. Irak-krigen og de mange løgne, fordrejninger og misbrug af magt, som Bush jr. og hans administration stod i spidsen for, ikke var værd at afsætte ham for.

Michael Waterstradt, Anker Heegaard, Allan S. K. Frederiksen, John Andersen, Flemming Berger, Ole Frank, Hans Aagaard, Arne Albatros Olsen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft
ja vi ser kun på hvad den ene hård laver, så har den anden hånd frit spil

"5) Den skaber en stærkt uheldig præcedens for fremtidig impeachment-processer."
Om man er for eller imod noget. Så skal debatte og de virkemidler man bruger imod hinanden være saglige og retfærdige på en måde, som man selv syntes er i orden at bruge imod en selv. (behandle andre som du selv vil behandles)

For den skyttegravs krig det forgår, har en pris og omkostning.
Og jeg har svært ved at se hvordan man skal bringe niveauet ned og skabe samhørighed i befolkningen. For man ødelægge noget der er svært at bygge op.

Det eneste der er behov for at vide er :Han bliver ikke dømt og han får en periode mere i det hvide hus

Og han får denne periode mere af følgende årsager:
1) Rigsretssagen er en spekulativ affære, som Trump kan latterliggøre og bruge som eksempel på hvor inkompetente, Demokraterne er.
2) Der er for almindelige amerikanere ikke noget tydeligt og troværdigt alternativ; Demokraterne har gennem årtier demonstreret at de, ligesom Republikanerne, er svanger med storkapitalen/erhvervslivet og ikke kan stoles på.
3) Demokraternes modkandidat vil være en løgnagtig opportunist, Biden eller Warren, som i debatter med Trump vil være ekstremt sårbare overfor eksponering af deres politiske karrierers løgne, hykleri og opportunisme.

Det eneste, som kan ændre på ovenstående, er at Sanders bliver Trump's modkandidat i det forestående præsidentvalg. Men dette kræver at han først opstilles af Demokraterne, hvis ledelse er før har modarbejdet Sanders, forsøgt at bashe og bagvaske ham. Warren, hvis omskiftelige sniksnak om progressiv udvikling og strukturelle ændringer, demonstrerede forleden, hvordan stængerne står: Umiddelbart forud for den sidste store nomineringsdebat, kom hun pludselig i tanker om at Sanders for mere end et år siden, under en fortrolig samtale med Warren, havde udtalt at en kvinde ikke kan blive præsident i USA. Besynderlig timing, men integriteten og hukommelsen har det skidt hos Warren, som burde have hørt Sanders argumentere for et kvindeligt præsidentskab i USA for snart 30 år siden, en argumentation han har fremsat talrige gange gennem de seneste 3 dekader.

Michael Waterstradt

Heldigvis øger Sanders sit forspring i meningsmålingerne efter Warrens hit-job forsøg. Mit håb er, at Warrens vælgerskare fravælger deres støtte, og går imod den åbentlyse progressive kandidat Sanders.
Sanders er den eneste kandidat, som helhjertet går ind for Medicare4All (he wrote the damn bill), hvilket 70% af befolkningen støtter op om.

"Demokraterne har gennem årtier demonstreret at de, ligesom Republikanerne, er svanger med storkapitalen/erhvervslivet "

Det vil amerikanerne gerne have at deres præsidenter er.