Baggrund
Læsetid: 9 min.

Situationen i Libyen kalder på en løsning

I det krigshærgede Libyen har oprørsleder Haftar indtaget en vigtig by, Tyrkiet er begyndt at sende tropper afsted til landet, og samtidig opfordrer Erdogan og Putin til våbenhvile
I det krigshærgede Libyen har oprørsleder Haftar indtaget en vigtig by, Tyrkiet er begyndt at sende tropper afsted til landet, og samtidig opfordrer Erdogan og Putin til våbenhvile

MAHMUD TURKIA

Udland
11. januar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Situationen i Libyen kalder på en løsning

Mens verdens øjne med god grund har været rettet mod Iran og Irak efter USA’s likvidering af topgeneralen Qassem Suleimani i denne uge, er der også sket markante udviklinger i en anden konflikt ikke så langt derfra. I det krigshærgede Libyen.

Situationen eskalerede tilbage i april 2019. Her sendte den nu 76-årige feltmarskal Khalifa Haftar, som står i spidsen for den selvbestaltede Libyens Nationale Hær, nemlig sine tropper mod hovedstaden Tripoli med det formål at vælte den dysfunktionelle FN-støttede regering Government of National Accord (GNA). 

De seneste uger er kampene taget til, og mandag overtog Haftar efter sigende kontrollen med en helt central libysk by: Sirte. Byen, som ligger 450 kilometer fra Tripoli, er vigtig af flere forskellige grunde. Først og fremmest er den strategisk godt placeret tæt på havet og på oliefelter.

Men Sirte var også byen, hvor GNA-støttede styrker med hjælp fra USA fik fordrevet Islamisk Stat i 2016. Desuden er Sirte Muammar Gadaffis fødeby – og det sted, hvor diktatoren søgte tilflugt under borgerkrigen og endte med at blive dræbt i 2011.

Flere analytikere har kaldt overtagelsen af Sirte for et kæmpe slag for GNA-regeringen.

»Sirtes fald kommer til at få en signifikant psykologisk betydning,« sagde Wolfram Lacher, som specialiserer sig i Libyen på German Institute for International and Secutiry Affairs, for eksempel til mediet Financial Times.

Mens Haftars styrker er rykket tættere på Tripoli, har endnu et land også været med til at tilspidse den i forvejen betændte situation i Middelhavet. Kort inden nyheden om Sirte meddelte Tyrkiet, at de ville sende en militærstyrke ind i landet.

Tyrkiet og Rusland opfordrer til våbenhvile

Eftersom presset steg på GNA-regeringen, med premierminister Fayez al-Sarraj i spidsen, rakte de ud til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og bad om hjælp. Og det fik de. Den 2. januar stemte det tyrkiske parlament for at indsætte tropper i landet i et år – 325 parlamentsmedlemmer var for, mens 184 var imod.

Og søndag aften, den 5. januar, kunne man høre Erdogan på CNN Türk sige, at »vores soldater rykker gradvist ud.«

Selv om det ikke er helt klart, hvor mange soldater det drejer sig om, understregede præsidenten, at opgaven ikke bliver »at kæmpe«, men at undgå en humanitær katastrofe.

Tyrkiet kan siges at være en del af et større globalt magtspil, som udspiller sig på libysk grund. Mens regeringen i Tripoli bakkes op af Tyrkiet, Qatar og Sudan, støttes Haftars alternative regering med base i Tobruk af De Forenede Arabiske Emirater, Rusland, Egypten, USA og Saudi-Arabien. Der er med andre ord mange interesser i Libyen.

Situationen har dog taget yderligere en drejning. I midten af denne uge mødtes Erdogan og den russiske præsident Vladimir Putin for officielt at indvie TurkStream, som vil føre russisk naturgas under Sortehavet gennem Tyrkiet til Europa. Et af punkterne øverst på dagsordenen handlede dog om Libyen. Selv om de to præsidenter bakker op om hver deres rival, blev de enige om at opfordre til at indgå våbenhvile fra midnat søndag den 12. januar.

Hvis det lykkes, kan det i bedste fald føre til en deeskalering af situationen. Skal man et øjeblik se på nogle af de tal, der understreger, hvilken betydning konflikten har for befolkningen, har FN estimeret, at over 280 civile og 2.000 soldater er blevet dræbt siden april. Omkring 146.000 er sendt på flugt på grund af konflikten. Alene i sidste weekend blev 28 dræbt under et luftangreb på en militærskole.

Det forlyder også, at der snart kommer et topmøde om Libyen i den tyske hovedstad, Berlin.

  • Indien: Tæskehold overfalder studenteraktivister

Skarp kritik retter sig i denne uge imod politiet i Delhi, der ikke skred ind, da en gruppe på 50 maskerede mænd søndag aften stormede campus ved Jawarharlal Nehru-Universitetet (JNU) i den indiske hovedstad.

Delhis politi beskyldes for forsætligt at have holdt sig i baggrunden, da overfaldsmændene gik amok i et voldsorgie mod studerende, lærere og personale og vandaliserede bygninger og ejendom. Over 30 personer blev såret.

Angrebet på JNU, der regnes for en stærk bastion for den indiske venstrefløj, kommer på et tidspunkt, hvor indiske studenterbevægelser fører landsomspændende kampagne imod premierminister Modis nye statsborgerskabslov, der kritiseres for at diskriminere muslimer.

Aishe Ghosh – en studenterleder i Delhi – var blandt dem, der blev overfaldet med jernrør. Hun måtte efterfølgende syes med 16 sting i hovedbunden.

Politiet i Delhi har endnu ikke arresteret endsige identificeret nogen gerningsmænd, men hævder at være i gang med at analysere klip fra overvågningskameraer. Til gengæld har de sigtet Aishe Ghosh og andre for en episode lørdag, hvor studerende skal have vandaliseret et serverrum.

JNU-studerende, som var vidner til voldsaktionen, hævder at kunne identificere flere overfaldsmænd som medlemmer af ABVP, en studenterbevægelse, der er knyttet til regeringspartiet BJP.

Kontrasten mellem politiets beredvillige arrestation af Ghosh og dets tilsyneladende forsætlige passivitet er genstand for hån på de sociale medier: »Hvor vovede hun at stoppe et nationalistisk jernrør med sit hoved,« spørger digteren Javed Akhtar på Twitter.

Generalstrejke

Delhis politi siges også at efterforske en obskur højrehinduistisk gruppering, Hindu Raksha Dal, som har påtaget sig ansvaret for aktionen med denne begrundelse: »JNU er arnested for de landsforræderiske aktiviteter. Det kan vi ikke tolerere. Vi tager det fulde ansvar og siger gerne, at vores folk stod bag.«

Men BJP-kritikere siger, at den melding kan være et forsøg på at rette mistanken bort fra BJP’s studenterfløj og dermed fra BJP selv.

Fordømmelserne af angrebet bredte sig i ugens løb og førte til protestaktioner med tusinder af deltagere i Mumabi, Kolkata og andre større byer. Kongrespartiet, Indiens største oppositionsparti, beskylder BJP for at have stå bag aktionen, hvad en partitalsmand dog benægter.

Hele onsdag havde mindst ti fagforeninger erklæret generalstrejke i Indien imod Narendra Modis hindunationalistiske regering med krav om højere løn, opgør med løsarbejder-ansættelser og stop for privatisering af statsvirksomheder. Ifølge vurderinger skal helt op mod 250 millioner have deltaget. I Kolkata udviklede protestaktioner i forbindelse med strejken sig til sammenstød med politiet, der måtte bruge knipler og affyre tåregas og gummikugler.

©The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

  • Momssvindel i milliardklassen: EU opnår gigantisk handelsoverskud – med sig selv

Man skal ikke være et geni til hverken matematik eller økonomi for at regne ud, at der er noget galt i følgende regnestykke: Der er 28 EU-lande, som eksporter og importerer varer og tjenesteydelser til hinanden på kryds og tværs. Men ud fra de officielle statistikker gav det i 2018 et samlet handelsoverskud på intet mindre end 307 milliarder euro eller knap 2.300 milliarder kroner. Al logik siger ellers, at samhandlen i et lukket system burde lande på lige præcis nul.

De opsigtsvækkende tal fremgår af en mindst lige så opsigtsvækkende rapport fra Institut for Verdensøkonomi (IfW) i Kiel og Institut for Økonomisk forskning (ifo) i München, der analyserer de åbenlyst forvrængede handelsdata fra alle EU-lande i perioden 1999 til 2018.

Det absurde fænomen »selvoverskud« er ikke nyt. I 2018 havde hele verden et handelsoverskud med sig selv på 422 milliarder dollar. Men som rapporten påviser, står EU alene for hele 86 procent af dette globale overskud.

Det kan i mindre udstrækning skyldes fejlopgørelser og målingsfejl i eksporttallene mellem de europæiske lande, mener de to økonomiprofessorer bag rapporten. Men den helt afgørende årsag ligger i den omfattende og bevidste svindel med moms i EU. En svindel, som ifølge rapporten koster de europæiske stater et sted mellem 225 milliarder og 450 milliarder euro i tabt momsindtægt – om året.

»Hvis virksomheder deklarerer en del af deres omsætning som eksport, så befries den for moms,« lyder forklaringen på den vigtigste del af bedrageriet.

»Men hvis omsætningen slet ikke foregår i udlandet, men i indlandet, så mangler denne omsætning i importstatistikken for det land, som er påført som handelspartner – og omsætningen bliver slet ikke beskattet.«

Firmaer laver med andre ord fake-eksporter og kan således sælge momsfri eksportvarer i deres hjemland. I gennemsnit bliver der således rapporteret 18 procent for meget vareeksport og 26 procent for meget eksport af tjenesteydelser mellem EU’s medlemslande.

Tekniske løsninger

I analysen af næsten 20 års handelsbalancer i EU falder det blandt andet i øjnene, at det mystiske handelsoverskud strøg i vejret efter østudvidelsen af EU i 2004, og at de afvigende eksporttal især findes mellem europæiske nabolande.

Påfaldende er også, hvor upræcise handelstallene er i EU-lande som Storbritannien, Cypern og Irland, der har de mindst pålidelige tal. Holland er derimod europæisk duks med de mest præcise handelsdata.

Både de upræcise tal og det støt stigende »selvoverskud« viser, at EU’s systemer og statistikker er langt fra at kunne spore den egentlige eksport og import på det indre marked. Systemet inviterer derfor til den omfattende momssvindel.

»Handelsdata er massivt forvrænget af både upræcise målinger og bevidst forbryderisk fejlrapportering. Men vi tror på tekniske løsninger til at tackle begge dele,« konkluderer rapporten.

Mere konkret foreslår rapporten en gensidig elektronisk procedure til at dokumentere alle transaktioner af tjenesteydelser og varer på tværs af de europæiske grænser.

Her skal eksportøren angive eksportværdien og omfanget, men også importøren, som samtidig skal bekræfte modtagelsen. Ved denne bekræftelse går momspligten fra eksportøren til importøren, så momsen påføres i det land, hvor slutforbrugeren sidder – netop som momsen er tænkt: som en forbrugerskat.

EU-Kommissionen har siden 2017 arbejdet på at skabe en omfattende momsreform, hvor momsen i sidste ende altid betales til den stat, hvor slutforbrugeren nyder godt af varen, hvorefter staterne så udligner momsen internt. Denne reform er dog hidtil strandet på modstand fra medlemslandene.

  • Spanien får sin første koalitionsregering

Det blev med en yderst snæver margin, men lederen af det socialistiske parti PSOE, Pedro Sánchez, opnåede denne uge støtte til at fortsætte som Spaniens premierminister, da parlamentet i Madrid godkendte regeringssamarbejdet med partiet Podemos, der befinder sig på den yderste venstrefløj.

Sánchez fik støtte fra 167 parlamentsmedlemmer, mens 165 stemte imod.

Den første koalitionsregering i nyere spansk demokratisk historie giver ifølge avisen El País landet »en lille chance for at vende tilbage til en form for normaltilstand«.

De spanske partier har i en længere periode haft svært ved at navigere i et stadig mere polariseret og anspændt politisk landskab, hvor fire valg på fire år blot har formået at gøre situationen mere mudret.

Sánchez har lagt op til, at den nye regering – som han beskriver som »den eneste mulighed« for landet – kan bringe Spanien ud af det politiske dødvande. Men PSOE-Podemos-samarbejdet spås en hård fremtid, især da mindretalsregeringens overlevelse i høj grad kan komme til at afhænge af catalanske separatistpartiers støtte.

Sánchez opnåede kun det snævre flertal i parlamentet, da det catalanske parti ERC undlod at stemme efter at have fået løfter om politiske forhandlinger om den sprængfarlige konflikt om selvstændighed for Catalonien.

Sánchez afviser catalansk uafhængighed – og har tidligere udelukket en folkeafstemning om spørgsmålet – men catalanerne har nu hele tiden muligheden for at true med at trække tæppet væk under hans regering, hvis de mener, at han ikke giver dem tilstrækkeligt med indrømmelser.

Højrefløjen har anklaget Sánchez for forræderi på grund af hans mere forsonlige linje over for de catalanske separatister. Pablo Casado, leder af det konservative parti Partido Popular, siger, at regeringen nu kan blive »afpresset« af de catalanere, han kalder »terrorister og kupmagere«.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her