Læsetid: 2 min.

Spænd sikkerhedsselerne fast. Det uventede kan altid ske i en retssag – også i Senatet

USA’s første rigsretssag i 1868 var fyldt med spænding. Den anden i 1999 var en kedelig og forudsigelig affære. Ingen ved, hvilken vej sagen mod Trump tager. Vidner kan helt ændre forløbet, mener forfatningskyndige
USA’s første rigsretssag i 1868 var fyldt med spænding. Den anden i 1999 var en kedelig og forudsigelig affære. Ingen ved, hvilken vej sagen mod Trump tager. Vidner kan helt ændre forløbet, mener forfatningskyndige

Sofie Holm Larsen

21. januar 2020

USA’ senat er normalt et sted, der kan få publikum på balkonerne og journalister i presselogen til at blinke søvndyssende med øjnene, når de lytter til taler, følger anakronistiske regulativer og observerer et adfærdskodeks fra det 18. århundrede. I Senatet tikker uret langsomt.

Rigsretssagen mod præsident Donald Trump, der løber af stablen tirsdag, kan meget vel blive en forudsigelig affære uden overraskelser. Sådan forløb rigsretssagen mod præsident Bill Clinton, som efter fem ugers forløb blev frifundet i februar 1999. En temmelig kedelig eksercits for alle andre end dem, der er fascinerede af juristerier.

Men i enhver retssag – også en rigsretssag – kan der ske uventede ting, siger Gerard Magliocca, juraprofessor på Indiana University i Bloomington.

»Rigsretssagen mod præsident Andrew Johnson i 1868 er et typisk eksempel. Her blev der indkaldt vidner, og der udfoldede sig en heftig debat mellem senatorerne om beviserne. Indtil det sidste var udfaldet uklart. Johnson blev frifundet med et spinkelt flertal på en stemme,« fortæller Magliocca.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu