Nyhed
Læsetid: 8 min.

Den største trussel mod Europa er ikke indvandring, men at befolkningstallet styrtdykker

I store dele af Europa skrumper befolkningen hastigt. Det skyldes især EU’s frie bevægelighed, der tømmer Østeuropa for viden og arbejdskraft, hvilket gør kløften mellem øst og vest dybere. Højrepopulismen spirer blandt dem, der ikke er rejst ud og føler sig hægtet af
Forventet ændring i befolkningstal i EU’s medlemslande mellem 2015 og 2060. Se detaljeret kort nede i teksten.

Kilder: EU-Kommissionens forskningscenter, Eurostat, CEPAM.

Forventet ændring i befolkningstal i EU’s medlemslande mellem 2015 og 2060. Se detaljeret kort nede i teksten.

Kilder: EU-Kommissionens forskningscenter, Eurostat, CEPAM.

Mikkel Juul Krongaard

Udland
27. januar 2020

Den polske forsker Pawel Zerka har stadig svært ved at begribe resultatet af sin egen undersøgelse.

For jo, befolkningerne i det østlige Europa er generelt stærkt begejstrede for EU’s åbne grænser. Men nu viser hans undersøgelse helt paradoksalt, at et flertal i nogle af EU’s østeuropæiske medlemsstater samtidig er klar til at lade sig selv og deres landsmænd indhegne af nye mure.

At deres landes befolkningstal for tiden styrtdykker, gør nemlig nogle østeuropæere så nervøse, at hvis de fik muligheden, ville de ifølge deres svar i Pawel Zerkas undersøgelse simpelthen være villige til at støtte lovgivning, der vil begrænse deres befolknings mulighed for at rejse ud af landet i længere perioder. Og dermed reelt forhindre dem i frit at udnytte muligheden for fri bevægelighed inden for EU blot få år efter, at de blev medlemmer af det grænseløse europæiske samarbejde.

»Det er svært at forstå, at folk er klar til at begrænse udvandringen,« siger Zerka, der er politisk analytiker hos tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR).

»Det var trods alt et mareridt i vores socialistiske og kommunistiske fortid, at folk ikke havde fri mulighed for at rejse ud. Og det er en af de største fordele ved vores demokratiske transformation og senere medlemskab af EU, at vi nu kan nyde den menneskeret, som fri bevægelighed reelt er.«

ECFR’s spørgeundersøgelse sidste år, hvor 45.000 personer i 14 forskellige EU-lande blev spurgt om en lang række temaer, viste, at folk i blandt andet Rumænien, Polen og Ungarn er mere skræmte over, at deres landsmænd emigrerer, end de er over indvandringen fra ikke-EU-lande, som ellers ofte udlægges som den store, giftige udfordring.

Østeuropa tømmes

Resultatet understreger den desperation, som affolkningen skaber i Østeuropa, der er den del af verden, som hurtigst tømmes for mennesker.

Specielt slemt står det til i Rumænien, som ifølge EU-Kommissionens forskningscenter kan miste op mod næsten en tredjedel af sin befolkning – fra lige under 20 millioner i 2015 til færre end 14 millioner i 2050.

Blandt de 20 lande i verden, hvor befolkningstallet falder hurtigst, er 15 østeuropæiske nationer. På den samme liste er 11 af nationerne medlemmer af EU.

Fremskrivninger foretaget af FN viser, at Bulgarien står til at miste 22,5 procent af sin befolkning de næste 30 år. Litauen følger med 22,1 procent og Letland med 21,6 procent.

Forventet ændring i befolkningstal i EU’s medlemslande mellem 2015 og 2060

 

Kilder: EU-Kommissionens forskningscenter, Eurostat, CEPAM

I flere af de østeuropæiske EU-lande forårsager affolkningen »stadigt større panik«, siger Pawel Zerka.

For den hastige skrump har – og får – store konsekvenser. Det giver akut mangel på arbejdskraft, hæmmer den økonomiske vækst og udhuler landes evne til at levere på velfærdsområdet.

Det store fald skyldes blandt andet lave fødselsrater, men først og fremmest en voldsom udvandring fra øst mod vest.

Ifølge Monica Andriescu, analytiker ved tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, begyndte affolkningen i Østeuropa allerede umiddelbart efter jerntæppets fald, men efter østlandene begyndte at træde ind i EU efter årtusindeskiftet, blev der for alvor skruet op for udvandringen.

»Det kan vi eksempelvis se med Rumænien, hvor der var en betydelig emigration i 1990’erne, altså før landet blev medlem af EU i 2007. Men EU’s frie bevægelighed har i høj grad forstærket udviklingen,« siger Andriescu.

Siden 2007 har omkring 3,6 millioner rumænere ifølge FN forladt deres land. Det svarer til næsten en femtedel af landets befolkningstal – og man skal kigge mod det krigshærgede Syrien for at finde det eneste sted i verden med en højere migrationsrate.

Skævvredet debat

Liam Patuzzi, der også forsker ved Migration Policy Institute, mener, at debatten om EU’s frie bevægelighed er skævvredet. I de rigere vestlige lande, inklusive Danmark, fokuserer man snævert på, hvordan deres egne samfund påvirkes, og ignorerer, at det er i Østeuropa, at de negative konsekvenser af det grænseløse EU rammer hårdest.

»Ofte er den dominerende fortælling, at det er modtagerlandene, som lægger skuldre til det største pres,« siger Liam Patuzzi, som peger på historierne om østeuropæeres løndumping og velfærdsturisme.

»Men i virkeligheden er det østlandene, som står tilbage med den største byrde. Affolkningen udgør en akut udfordring for Østeuropa, og det er vigtigt, at det bliver understreget.«

Det er EU’s nyeste medlemsland, Kroatien, netop i gang med at gøre. Den kroatiske premierminister, Andrej Plenkovic, bruger EU-formandsskabet, som landet overtog ved årsskiftet, som anledning til at slå alarm og sætte affolkning højt på EU’s dagsorden.

»Dette er et strukturelt og et noget nær eksistentielt problem for nogle nationer,« siger Plenkovic om affolkningen i et interview med Financial Times.

Kroatien står til at miste 18 procent af sin befolkning inden år 2050.

EU-Kommissionens forskningscenter konstaterer, at selv om EU’s frie bevægelighed »har været fordelagtig for EU som helhed, har en usædvanlig stor emigration for de østlige medlemsstater haft en negativ effekt på afsenderlandene, og det har været medvirkende til en lavere økonomisk vækst«.

Og fra OECD lyder det, at udflytningen for de østeuropæiske lande har ført til »en mindre arbejdsstyrke, et tab af uddannede unge og en mangel på viden og færdigheder«.

Liam Patuzzi peger på, at det netop ikke kun handler om, hvor mange, men også hvem der emigrerer.

»Det er især de unge og uddannede, som tager af sted, så en del lande i Øst oplever, at de pludselig både står med en uforholdsmæssig stor ældrebyrde og inden for en række sektorer har stor mangel på kvalificeret arbejdskraft,« siger Patuzzi.

»Østlandenes investeringer i uddannelsessystemet går simpelthen tabt, da folk tager af sted, lige efter de er blevet færdiguddannet.«

Den mindre arbejdsstyrke fører til færre skatteindtægter, og dermed har de østeuropæiske lande færre midler til at skabe de forbedringer, der kan gøre det attraktivt for befolkningerne at blive i stedet for at søge bedre livsforhold i vest.

»Der er risiko for, at det bliver en nedadgående spiral, for når de unge tager af sted, har lokalregeringerne færre penge til at investere i livskvalitet og i mere favorable arbejdsforhold, og det gør det sværere at overtale folk til at blive,« siger Patuzzi.

Monica Andriescu vurderer, at på længere sigt kan udviklingen føre til »en større kløft mellem Øst- og Vesteuropa, hvis der ikke indføres effektive politiske tiltag for at adressere faldet i befolkningstal«.

Fører til højrepopulisme

Spørgsmålet er, om kløften vil give østeuropæerne mindre appetit på det europæiske projekt.

Liam Patuzzi advarer om, at krisen i Østeuropa i sidste ende kan føre til »en modreaktion«, der kan udvikle sig til en »potentiel udfordring af den frie bevægelighed«, og som kan mindske den folkelige vilje til større EU-integration.

Samme pointe har Pawel Zerka, der fokuserer på, at den frie bevægelighed både ses som en afgørende rettighed, men også som en trussel.

»For mange i Østeuropa er den frie bevægelighed det allervigtigste ved EU-medlemskabet. Det ses som en enorm stor individuel mulighed,« siger Zerka. »Men i de samme lande er der også en stor nervøsitet forbundet med, at folk netop gør brug af den mulighed.«

Han forklarer, at jo flere, der udvandrer, des flere af deres tilbageblevne landsmænd føler sig bitre, sårbare og angste over en udvikling, som de mener er med til at opløse deres samfund.

»De er bange,« siger Zerka. »Det ses som et eksistentielt problem.«

Følelsen af skrøbelighed kan være med til at ændre det politiske landskab, da det kan øge kravet for at bygge barrierer for at beskytte det, der endnu er tilbage af det traditionelle samfund. Ligesom det også kan stå imod det, der anses for at være udefrakommende trusler – ofte i skikkelse af indvandrere fra ikkeeuropæiske lande.

»Eksempelvis i et land som Bulgarien har det faktum, at befolkningen bliver stadigt mindre, skabt en følelse af voksende sårbarhed over for indvandring,« siger Pawel Zerka.

Blandt migrationsforskere debatteres det, om mikset af affolkning, aldring og begrænset økonomisk vækst skaber grobund for højrepopulisme.

Liam Patuzzi mener, at affolkning er medvirkende til, at »der bliver skabt stadigt større kløfter mellem lande og mellem regioner; mellem dem, som nyder gavn af EU’s frie bevægelighed, og dem, som falder stadigt længere bagud. Det fører til yderligere polarisering og utilfredshed, som kan gøre det lettere for højrepopulismen at vokse frem.«

Monica Andriescu siger, at »affolkning og EU’s frie bevægelighed er emner, som højrefløjspopulister kan slå på for at opdyrke støtte i Østeuropa, men den generelle EU-begejstring i befolkningen vil dog begrænse, hvor meget succes man kan opnå med den taktik«.

Faktum er dog, at i en del af østlandene, som kæmper med affolkning, er man stærkt indvandrerfjendske – og man afskærer sig i stor grad fra muligheden for at udligne trafikken ud af landet ved at byde flere migranter udefra velkommen.

»Indvandring kan bestemt være en løsning og en vigtig ressource til at fylde hullerne i arbejdsmarkedet, men det er svært i nogle af disse lande, da de ikke nødvendigvis er klar til at tage imod migranter fra lande, der ligger lidt længere væk. Der er modstand i befolkningerne mod at blive udsat for en større mangfoldighed,« siger Liam Patuzzi.

Især Ungarns stærkt indvandrerkritiske Viktor Orbán har afvist at importere ikkeeuropæisk arbejdskraft for at kompensere for det faldende antal ungarere.

»Der fødes færre og færre børn i Europa, og i Vesten ser man migration som løsningen,« sagde han i begyndelsen af 2019. »Men vi ungarere tænker på en anden måde. I stedet for blot at kigge på antal vil vi have ungarske børn. Migration er for os lig med overgivelse.«

Nogle østlande har de seneste år forsøgt at få sat gang i fødselsraten gennem politiske tiltag. Eksempelvis har Orbán lovet landets kvinder en trækprocent på nul resten af livet, hvis de føder fire eller flere børn, og nygifte vil få adgang til lån, som helt eller delvist kan afskrives, hvis de får to eller tre børn.

Opskrift mod affolkning

Men det er ikke det, der vil gøre den store forskel for at stoppe affolkningen, mener migrationsforskerne. Pawel Zerkas forskning viser, at befolkningerne i flere lande i Østeuropa tror, at deres børn vil få værre livsvilkår end dem selv, og det skal der rettes op på, hvis strømmen ud af disse lande skal mindskes.

»Løsningen er ikke at begrænse den frie bevægelighed,« siger Liam Patuzzi. »Hvis man vil affolkningen til livs, er den bedste løsning at investere i bedre leveforhold og mindske kløften mellem Øst og Vest, både økonomisk og på velfærdsområdet. Dette er den mest effektive opskrift.«

Pawel Zerka mener også, det er nødvendigt, at den politiske udvikling i flere østlande, hvor de demokratiske rettigheder i stadigt større grad bliver undergravet, såsom i Ungarn og Polen, skal vendes, da det også skubber befolkningerne mod udlandet.

»Vi risikerer, at situationen bliver forværret, da et stadigt større antal borgere i Østeuropa ikke føler sig sikre og ikke har tiltro til, at deres rettigheder bliver beskyttet i tilstrækkelig grad,« siger Zerka.

Selv om EU’s frie bevægelighed bliver skældt ud, understreger Monica Andriescu, at den repræsenterer en enorm stor mulighed for især østeuropæere til at forbedre deres liv, og det har generelt været en fordel for det europæiske arbejdsmarkeds fleksibilitet.

»Vi kan også se på det kontrafaktisk: Hvad ville der være sket, hvis alle disse mennesker ikke var udvandret fra Østeuropa? Hvilke økonomiske og samfundsmæssige effekter ville det have haft? Formentlig højere arbejdsløshed, tab af færdigheder på grund af manglende jobmuligheder for de højere uddannede, måske social uro. Alternativet til EU’s frie bevægelighed fremstår ikke synderligt attraktiv,« siger Monica Andriescu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Retten til fri bevægelighed af arbejdskraft er et centralt gode for borgerne i EU's medlemslande.

Hvordan kan det i en tid, hvor menneskers forbrug er en massiv trussel mod vores fremtid være et problem, at befolkningstallet styrtdykker? I mit verdensbillede giver det grund til jubel og håb.

Morten Lind, Per Torbensen, Flemming Berger, Erik Nissen, Hans Larsen, kjeld jensen, Palle Yndal-Olsen, Agnes Jørgensen, Anders Reinholdt, Ole Frank, Rolf Andersen, Mogens Holme, jan sørensen, Sven Felsby, Henrik Peter Bentzen, Leif Iversen, Georg Kallehauge og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Peter Knap 27. januar, 2020 - 08:07

Næ - jeg kan heller ikke rigtigt se problemet med faldende befolkning.

Produktionen per capita falder vel ikke, så den enkelte medborgers indkomst falder altså ikke, selv om landets BNP selvfølgelig falder.

Morten Lind, Søren Ferling, kjeld jensen, Rolf Andersen, Mogens Holme, Leif Iversen, Peter Knap og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar

Det styrtdykker på grund af udvandring. Det er nok ikke de gamle der pakker kufferten og rejser .

Medlemskabet af EU har forstærket udvandringen. Det drejede sig kun om at få billig arbejdskraft eller støvsuge landene for højtuddannet arbejdskraft. Derimod har det har skortet på sociale reformer. EU er et neoliberalistisk projekt der er kørt af sporet.

Nu er det komplet umuligt for disse lande at hive sig selv op netop på grund af affolkningen og det eneste løsning de kommer med ar at de skal importere arbejdskraft udefra. Men det er blot at smide mere bensin på bålet. Nej EU fungerer ikke for der er ingen solidaritet eller sammenhængskraft mellem medlemsstaterne - kald det hvad I vil. Hvis der var det ville vi betragte østlandene som udkantsområder der via udligningsordninger skulle have tilført midler fra de lande der har haft økonomisk gevinst af migrationen. Det er tiden ikke til.

Morten Lind, Søren Ferling, gert rasmussen, Per Christiansen, kjeld jensen, Arne Albatros Olsen, Carsten Svendsen, Henrik Peter Bentzen, Nille Torsen, Kim Houmøller og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er tiden ikke til for store dele af befolkningerne i de lande hvortil de er immigreret er også begyndt at føle sig utrygge og uretfærdigt behandlet - Hvad udløste Brexit og de gule veste i Frankrig - Alle steder øges uligheden som er elefanten i rummet.

Morten Lind, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Søren Ferling, kjeld jensen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Carsten Svendsen, Nille Torsen, Kim Houmøller og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er og bliver, at man tror, at 'penge' er det reelle udtryk for eksisterende værdi; men det er produktivitet og evnen til at fremstille tilstrækkeligt til at imødekomme en rimelig efterspørgsel.
Så længe man kan det, kan man gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at holde på sin befolkning.
Den frie bevægelighed fungerer kun, når folk stadig opfatter deres hjemland som det sted, de hører til og skal tilbage til, hvis de flytter ud.
Det er kernen i velfærd: at folk har muligheden for at bo og leve, hvor de er, og med de muligheder, der gives dér.

Morten Lind, Ole Frank, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen, Leif Iversen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Problemet med det voldsomme fald i antal borgere er ikke faldende produktion, for det klarer man ved den øgede rationalisering, automatisering og effektivisering, der gennemsyre samfundene.

Det store problem er 2 andre og helt forskellige faktorer:

1. Der kommer til at mangle mennesker til at pleje de ældre, der bliver ældre og ældre. - Også medicinsk kapacitet.

2. Og så er der det altid bevidst oversete problem. Skal man skabe produktion i samfundene som indtægtskilde, kræver det også en efterspørgsel. Og her hjælper det ikke, at befolkningstallet falder.

Migration og flugt mod en bedre tilværelse er et helt andet problem. Men det er i hvert fald ikke er problem for de rige lande, men for de provinser og lande som borgerne flygter fra. For de kommer både til at mangle hænder og efterspørgsel.

I er moderne samfund er efterspørgere faktisk lige så vigtige som skattebetalere.

Karsten Aaen, Emil Davidsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gert Romme, detailhandel har aldrig skabt ægte velstand, så vi må finde ud af måder at distribuere velstand uden kræmmernes fordyrende mellemled.

Morten Lind, Henrik Thomsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Poul Bundgaard

Overskriften giver ingen mening.

Måske har man glemt at skrive "Øst" foran "Europa": Det er kun i disse lande at befolkningstallet styrtdykker, og hvor indvandring ikke er et problem, da den her er stort set ikke-eksisterende.

Henrik Peter Bentzen og Annemette Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Pia Nielsen 27. januar, 2020 - 09:23

Jeg forstår ikke, at du kan benægte, at EU overfører penge til de tidligere Østlande.

Betalingerne til Østeuropa er en af grundene til Brexit.
Mette Frederiksen siger "ikke flere penge" under EU's budgetforhandlinger, selv om den britiske nettoindbetaling forsvinder - og udløser sandt raseri fra de østeuropæiske nettomodtagere.

Anyway - her er et link, der medlemsland for medlemsland gennemgår landets betalinger til og ydelser fra EU opdelt på hovedgrupper.

https://www.europarl.europa.eu/external/html/budgetataglance/default_da....

Henning Kjær

Her i landet har der været talt meget om ældrebyrden, men andre lande vil blive ramt meget hårdere end DK når befolkningstallet falder, for det er de unge erhvervsaktive der rejser ud.

Agnes Jørgensen

jeg troede det var Verden som sådan vi tænkte på og ikke kun Europa. Det har længe været almindelig opfattelse, at vi er ved at blive for mange mennesker på Jorden? Jeg har muligvis taget fejl.-?
Agnes Jørgensen

Georg Kallehauge og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Den største trussel mod Europa er ikke indvandring, heller ikke at befolkningstallet styrtdykker, men at de fattige lande tømmes for den intelligensia som skulle være med til at få dem på fode. Man kan kun håbe at indvandrerne ikke integreres alt for godt her i smørhullet og andre steder, så de på et eller andet tidspunkt rejser hjem og giver en tørn med tage vare på deres egne lande.

Martin Sørensen

Faldet kommer til at sprede sig mere ud i hele Europa. DVS mindre drastisk fald i Østeuropa og knap lille fald i vores befolkningens tal i Vesteuropa. Hvorfor jo bevægelsen er allerede igang folk fra Østeuropa flytter hjem fra Vesteuropa og færre flytter mod Vesteuropa fra Østeuropa. HVORFOR... Meget enkelt og lige så logisk som enkelt der bliver flere ældre som skal passes i Østeuropa og deres samfund har ikke samme velfærds model som vi kender det i Vesteuropa. Man har helt enkelt haft en exit strategi hvor man har bygget hus og sikrere sig økonomisk med pengene fra Vesteuropa og nu vil færre flytte mod vest og flere flytte fra vest imod øst. Derfor vil vi ikke se denne drastiske vækst i eksempelvis Danmark som der følge denne her rapport siges og få mellem 15-25 flere indbyggere. Vi vil derimod se et lille fald da den stramme udlændingepolitik nu begynder og virke. Og giver et meget lavere antal udlændinge i Danmark. ( Uden for EU og ømu området ).

Det handler også om familiepolitik. For et halvt århundrede siden fik spaniens flest børn og de nordiske lande mindst.
Det vendte med en god familiepolitik i Sverige, men de spanske kvinders indtog på arbejdsmarkedet ikke skabte passningsforhold, boligforhold og Indkomster der fordrede børn. Mange nyuddannede akademikere skal arbejde ulønnet det første år f.eks. Presset på lønmodtagerne og konkurrence fra hele verden skruer i den grad op for at vride alt det ud af arbejderne de kan.
Vi er blevet rigere, mere produktive, men har fået et hårdere arbejdsliv - var det det vi stræbte efter?

Morten Lind, Peter Knap, Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Poul Bundgaard.

Indbyggertallene er stærkt faldende i både Øst- og Vesteuropa, og dette ventes at forstærkes dramatisk i de kommende 20-30 år.

I Vest er indbyggertallet allerede stærkt faldende på grund af for få børnefødsler, der formentlig især skyldes, at mange kvinder vælger,- og har valgt karriere frem for familielivet. Og det er så mange, at mange kvinder faktisk allerede nu er for gamle til at få børn.

I øst ser man samme udvikling, men samtidig har man haft en fraflytning fra landområderne (som i Danmark). Og en videre fraflytning fra byområderne. Og mange i Danmark tror, at fraflytterne i øst fortrinsvis er lavtuddannede, men de fleste er faktisk netop højtuddannede, og netop derfor dræner man disse lande for læger, ingeniører og andre.

Leve-vilkårene - altså lønniveau, levestandard og muligheden for børns uddannelse i en række Østlande er heldigvis blevet så meget bedre gennem de sidste 5-10 år, at strømmen for en række landes vedkommende går tilbage igen. Så dem, der nu flytter vestpå, er fortrinsvis dem, der er arbejdsløse.

Morten Lind, Karsten Aaen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar

Der mangler en samlet oversigt over befolkningsudviklingen i Europa med en række nøgletal.

Ole Rasmussen

Den største trussel mod Europa er landenes politikere.

Bent Nørgaard

Så får vi jo det meget nemmere ved at opfylde kravet om CO2 reduktionen i 2030. Hvis der skulle være nogle ved deres fulde fem, der tror på de 70%.

Thomas Barfod

Problemet er vel ikke så meget et tal på befolkning eller demografien. Det er vel at man får et opdelt et endnu mere opdelt Europa i vest og øst. De progressive og arbejdsomme søger imod arbejdsmarkeder med reelle muligheder for arbejde og hvor man bliver ansat på kompetencer og ikke netværk/nepotisme. Der findes også en større grad af korruption i nogle østlande i større grad end de nordiske og lande. Det er også rigtigt antaget at hvis der ikke de sidste 20-30 år havde været den migration til Europa, så ville befolkningsudviklingen/tallet være faldende i Europa samlet set, da fødselsrater i visse lande er på 1,5 i gennemsnit.

Ole Rasmussen

Problemet er. Kan de forskellige religiøse samfundsgruppper enes om et samfund vi alle tilhører. Hvis ikke, så er der bare ikke nogle samfund som kan. Danmark er i dag multikulturelt.

For mit vedkommende forstår jeg ikke de medier, som brugertid deres tid på det at være jøde, for er det noget særligt? Jeg er begyndt at blive bange for medierne... Jødernes historie er en ting, men nutiden en anden.

Sören Tolsgaard

Vesteuropa er en multikulturel union, hvor indvandring og stadig stigende befolkning fungerer som motor for vedvarende økonomisk vækst.

Østeuropa, og her kan vi roligt medregne Ukraine og Rusland, i alt ca halvdelen af Europas befolkning, har lav fødselsrate og udvandring, og uanset om mange vender tilbage, vil befolkningstallet falde. Stærkest ser det ud til at falde i Grækenland, og det er jo ikke fordi det skorter på migranter, men de ekspederes hurtigt videre de fleste steder på Balkan. Kald det populisme eller national-konservatisme, men disse lande vil næppe kopiere vestlig multikultur. De lukker af for tilstrømning, overbevist om, at de vil klare skærene med vigende befolkningtal, som vil være en fordel, når væksten kollapser. Tæt befolkede, rige lande som Japan, Sydkorea og Kina er ved at indstille sig på en lignende udvikling.

Det gælder også vestlige randområder med stærk national identitet, som Island og Færøerne, der også opfordrer Skotland til øget selvstændighed:

https://www.youtube.com/watch?v=5qinWJqgGMw

Poul Bundgaard

@Gert Romme: "Indbyggertallene er stærkt faldende i både Øst- og Vesteuropa,..."
Forkert. Blandt europæiske lande er det kun Tyskland, der har en nævneværdig negativ befolkningsudvikling, hvilket er dokumenteret her:
http://geotema.dk/data/databank/befolkning/befolkningsudvikling

Danske kvinder får i gennemsnit cirka 1,7 barn pr. kvinde; ukrainske kvinder, der bor i DK får i gennemsnit 1,5 barn pr. kvinde, somaliske kvinder får 2,9 barn pr. kvinde, tyrkiske kvinder, der bor i DK får 2,0 barn pr. kvinde....

Jo, demografien og fertiliteten, og udfordringen kommer også til DK!

Carsten Svendsen

Europa er ikke mere truet af "underbefolkning" end Indien og Kina...

Befolkningstæthed

Sören Tolsgaard

Poul Bundgaard -

http://geotema.dk/data/databank/befolkning/befolkningsudvikling

”Blandt europæiske lande er det kun Tyskland, der har en nævneværdig negativ befolkningsudvikling”

Det undrer mig, hvordan du læser den linkede oversigt, men du regner måske ikke Østeuropa med til Europa? Hele Østeuropa har stagnation eller negativ befolkningsudvikling, og alle bundskraberne er østeuropæiske lande. Tyskland har et lille minus, mens de vesteuropæiske lande generelt har en moderat opadgående tendens, som især skyldes indvandring, bl.a. fra Østeuropa.

Det er også tydeligt i oversigten, at en række lande i Afrika og Asien har langt den hastigste stigning i befolkningstallet. Der er udsigt til meget høje befolkningstal, check fx UN's prognose for 2100:

https://ourworldindata.org/grapher/un-population-projection-medium-variant

Nigeria 794 mio, Congo 379 mio, Etiopien 250 mio, Indonesion 306 mio, osv. - mens den negative udvikling i Østeuropa også er tydelig: Rusland 124 mio, Ukraine 28 mio, Polen 21 mio.

Dog ingen ved vel, hvorvidt beregningerne holder stik.