Feature
Læsetid: 5 min.

Suleimanis drøm er måske ved at gå i opfyldelse

USA’s likvidering af Qassem Suleimani kan ironisk nok ende med at virkeliggøre den iranske feltherres ultimative mål: at amerikanerne mister terræn i Mellemøsten. Det bliver dog ikke uden kaos, vurderer ekspert
2020’erne begyndte med likvideringen af det 21. århundredes mest formidable feltherre, og Suleimanis død lader til at have udløst en kædereaktion af uoverskuelige scenarier.

2020’erne begyndte med likvideringen af det 21. århundredes mest formidable feltherre, og Suleimanis død lader til at have udløst en kædereaktion af uoverskuelige scenarier.

Ahmad al-Rubaye

Udland
8. januar 2020

Siden likvideringen af generalmajor Qassem Suleimani i fredags har hele verden holdt øje med ayatollah Ali Khamenei. Vil han beordre Irans shiaislamister til at angribe amerikanske ambassader, baser og installationer? Vil han kidnappe amerikanere? Vil han sabotere olien i Golfen? Vil han iværksætte et cyberangreb? Eller måske beordre Hizbollah i Libanon til at ramme Tel Aviv?

Ayatollah Khamenei – som i mandags stod i spidsen for den mest følelsesladede begravelsesceremoni i Iran siden ayatollah Khomeinis død i 1989 – er en presset mand. Han må kalkulere sit modsvar på likvideringen omhyggeligt. Hvis han udfører en mindre hævnaktion mod amerikanerne, kan han risikere at tabe ansigt, mens han med en større hævnaktion kan risikere at tabe hovedet.

Meget tyder på, at ayatollah Khamenei har valgt en langt mere raffineret tilgang til problemet. I stedet for at trække de store kanoner frem har han tilsyneladende mobiliseret Iraks politiske og militante fraktioner i et forsøg på at afslutte det amerikanske militærs tilstedeværelse i Irak via politiske og juridiske veje.

»Hans Excellence Khamenei vil ære Suleimani. Det var Suleimanis drøm at afslutte USA’s indblanding i Irak. Nu er hele den islamiske modstandsbevægelse (militante shiagrupper, red.) enige om, at USA skal ud,« siger Abu Fatima, en 48-årig kommandant i den irakiske shiamilitsgruppe Guds Loyale Tilhængere, som er baseret i byen Amarah i Sydirak, og hvis leder, sheik Haider Gharrawi, har svoret troskab til Khamenei.

Mandag forlød det i et brev, der blev cirkuleret i irakiske og internationale medier, at USA var på vej ud af Irak. Senere forklarede Mark Milley, stabschef for USA’s væbnede styrker, at »kladden« var endt hos medierne ved »en fejl«. Hvad der er op og ned i den sag, er ikke til at vide.

Men Iraks parlament stemte allerede i søndags om at sende amerikanske styrker ud af landet. Tilbagetrækningen kan dog trække i langdrag, da der skal stemmes om en ny bindende lov i parlamentet, før den irakiske regering kan sende en anmodning til USA om at trække sig tilbage.

Under alle omstændigheder lader det til, at Iraks shialedere er blevet enige om, at USA skal ud. Hvis ikke det amerikanske militær trækker sig ud, vil shiafraktionerne tage andre midler i brug, siger kommandanten Abu Fatima.

»Først kører man et politisk spor, men ellers er der stor sandsynlighed for, at vi bomber dem. Amerikanerne er klar over, at deres tilstedeværelse er uholdbar. De ved, at vores mænd har infiltreret baser og installationer. Dele af koalitionen har allerede trukket sig, fordi de forstår situationen,« siger Abu Fatima uden dog eksplicit at nævne Danmark, Tyskland og NATO, som enten har indstillet aktiviteterne i Irak eller trukket dele af deres styrker ud.

Irak kan blive en slagmark

2020’erne begyndte med likvideringen af det 21. århundredes mest formidable feltherre, og Suleimanis død lader til at have udløst en kædereaktion af uoverskuelige scenarier.

Medierne svømmer i øjeblikket over med analyser og spekulationer om, hvad konsekvensen bliver. En del mener, at hans død er et kæmpe tilbageslag for Irans kamp for at dominere Mellemøsten. Andre påpeger, at Iran har fået et friskt pust efter en tumultarisk periode med antiiranske protester i Irak og Libanon og vrede over ayatollahernes måde at forvalte tingene på.

Mellemøstforsker Nibras Kazimi, der har brugt år på at nærstudere Qassem Suleimani, mener, at generalmajorens død først og fremmest vil fratage ayatollah Khamenei muligheden for at genoprette revolutionens ånd fra 1979. Suleimanis image som ikkekorrupt gjorde ham elsket i Iran og dermed den helt rette til at være ansigtet på Khameneis projekt om at bekæmpe Irans ’dybe stat’ og korrupte institutioner.

»Uanset hvilke konsekvenser og scenarier, der følger af Suleimanis død, bør analytikere have i tankerne, at Khamenei nu handler under dyb fortvivlelse. Fortvivlelsen kan dræne ham for energi eller føre til en intens og farlig irrationalitet,« skriver Nibras Kazimi i en whatsapp-besked.

Det store spørgsmål er, hvad Iran nu gør udenrigspolitisk uden Suleimani, der har fungeret som Khameneis foretrukne sparringspartner. Nu skal Khamenei finde en måde, hvorpå han kan gengælde drabet på manden, der hidtil har stået for at planlægge Irans gengældelsesaktioner. Ifølge irakforsker Fanar Haddad tyder meget på, at Khamenei vil starte i Irak.

»Iraks politiske elite mistede deres relevans under oktoberoprøret,« siger Fanar Haddad med henvisning til revolten mod Iraks korrupte politiske elite i begyndelsen af oktober, der har kostet mindst 600 menneskeliv.

»I tre måneder var Iraks magtelite reduceret til ingenting, men med likvideringen af Suleimani har de gjort sig relevante igen. Nu har de tilsyneladende stillet sig i Irans tjeneste, så alt handler om at smide amerikanerne på porten,« siger Haddad.

I de forgangne dage har præstestyret holdt flere møder med irakiske shialedere, og i de kommende dage afholdes der et stormøde i Teheran, hvor shialedere fra hele regionen vil være til stede. Amerikanernes militære tilstedeværelse i Irak bliver et af de store samtaleemner.

»Før i tiden forsøgte Iraks elite at balancere mellem USA og Iran, men efter likvideringen er irakerne rykket tættere på Iran. Selv Moqtada al-Sadr, der ansås for at være en torn i øjet på iranerne, er med på det nye spil,« siger Haddad om Iraks mest magtfulde shialeder.

Hvis iranerne lykkes med at presse amerikanerne ud, kan Teheran sikre sig grebet om Bagdad og dermed potentielt opnå Irans ultimative strategiske mål: at smide amerikanerne ud af Irak, vurderer forskeren.

»Der vil være opposition i Irak mod Irans magtovertagelse, selvfølgelig. Kurdere og sunnieliter vil forsøge at slå fra sig, ligesom Islamisk Stat vil sikre sig en del opbakning på sin modstand mod Iran. Det bliver ikke kønt. Udviklingen i Irak er stærkt bekymrende,« siger Fanar Haddad.

Stilhed, vrede og smerte

Det hidtil mest synlige udfald af likvideringen af Suleimani er marginaliseringen af protesterne i Libanon, af vreden på Bagdads befrielsesplads og i de iranske gader. Protestmarcherne fortsætter i både Libanon og Irak, men demonstranterne er langt mere forsigtige, og de lokale medier er ophørt med at tale om protesterne.

»I Irak er mange vrede over Iran og USA’s destruktive roller. Men de fleste holder vreden inde. De tør ikke sige noget som helst af frygt for at havne i krydsilden,« vurderer den irakiske journalist Alwaleed Khalid.

I Iran udtrykker flere af Informations kilder imidlertid frygt og smerte over situationen i landet. Suleimanis død fylder alt i Iran, men det er sanktionerne, der har gjort sorgen dybere. På få år gik man i Iran fra at være på vej mod en åbning for omverdenen til at leve under de måske mest brutale sanktioner i verdenshistorien.

Mange iranere har for længst sagt farvel til muligheden for at købe kød, frisk frugt og medicin. Og det forgangne år har været et af de absolut værste for iranerne. Voldsomme oversvømmelser, hårde sanktioner og massiv undertrykkelse efter det seneste oprør, som muligvis har kostet 630 mennesker livet, er blot nogle af de problemer, iranerne har kæmpet med.

»Vi er en nation under belejring – præcis ligesom byer, der belejres i krige,« siger Hussein Ali, en 60-årig familiefar til tre.

»Der er så megen smerte i Iran. Det er ubeskriveligt. Alle venter på hævn. Alle taler om hævn. Men hvad skal vi gøre? Må Gud være os barmhjertig,« skriver han i en whatsapp-besked.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Det ville bare være så fint, hvis det irakiske Parlament kunne få sig samlet sammen til at vedtage en lov, der beordrede alle fremmede styrker ud af landet.

Så kunne vi få vore halvandethundrede soldater trukket hjem fra Irak -
tropperne skulle aldrig have været derned.

Kjeld Jensen, Flemming Berger, Morten Kjeldgaard, Anders Reinholdt, Lars Løfgren, Anders Graae, Per Torbensen, Poul Erik Riis, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Arne Albatros Olsen, Hans Aagaard, Espen Bøgh og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

det bliver sværere og sværere at se Trumps og den ekstreme politiske højrefløjs hensigt med likvideringen af Suleimani, som noget der skulle befordre en fredelig udvikling i Mellemøsten, snarere tværtimod!

Det kan heller ikke være Trumps joker til genvalg som præsident, for der er stadig lang vej til november 2020, hvor det afgøres.

Der er selvfølgelig den mulighed, at er en prøve på om verden fortsat accepterer amerikansk exceptionalisme overalt på kloden, - at være de eneste der kan likvidere andre landes politisk og militære ledere i deres egne lande og i fremmede lande hvor de opholder sig.

Tiden er løbet fra den ret , som amerikanske politikere fortsat tror på som en amerikansk ret globalt.

Spørgsmål der presser sig på er; "Tager Amerika ansvar, skaber Amerika fred eller skaber Amerika krig og undertrykkelse via sønderbombning af lande og mennesker som de social regner for underordnede og underudviklede"?

Hvis det er tilfældet, så taler meget for en evig krig med "det militærindustrielle kompleks", som en af drivkræfterne bag den evighedskrig Amerika er i gang med art skabe i Mellemøsten, og den skal bred sig såvel i Østlig som Vestlig retning, og sidenhen som vi har set på det Afrikanske kontinent.

spørgsmålet er hvor meget der også satses på fra amerikanske side at inddrage NATO og dets medlemmer i denne evighedskrig, der skal tilfredsstille våbenfabrikanterne og ikke mindst "kapitalindustrien og den kapitalisering på krig"!

Lige nu i Mellemøsten - efter likvideringen af Suleimani, er vreden meget meget stor og rettet direkte mod Amerika, Suleimani var netop en person der gav håb via sin trods overfor amerikansk indflydelse, og ikke mindst invasionen og besættelse af Irak på en løgn om "masseødelæggelsesvåben" - som endnu ikke er fundet, og som har kostet over 1 - 1,5 mio. Irakere liver, - mange har mistet familiemedlemmer grundet den falske invasion´, og det glemmer man ikke så let.

De ledende tankesæt for mange lande i Mellemøsten, har ikke meget med demokrati at gøre, , så hvorfor vi i vesten fortsat prøver og sender vore soldater og andre folk til disse lande for at lære dem noget om vort demokrati, - noget de slet ikke vil have, er helt vanvittigt.

Dernede hersker klan-tankesættet, og hvor despekt og respekt går hånd i hånd med aftaler, gode forbindelser og relationer, - der er noget; "hersk og del" i disse alliancer, og stoltheden ved magten
som man besidder, - staten og demokrati vil bare tage dette fra dem uden at give noget igen, som også er en del af kulturen i Mellemøsten.

Per Torbensen, Michael Kamp og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Iran er en totalitær stat, hersket af en Tyran Ayatollahen, kolporteret af en gejstlig klasse og en milærstat, der tyranniserer sit eget folk og sine naboer, eksportere på bedste hegemonistiskevis, terrorisme lokalt i regionen for at rage mere magt til sig. Kvinderne holdes som slaver, de ungen indoktrineres, folk overvåges og angives og ingen må sige deres egen mening. Ingen iraner lever frit. Det stakkel iranske folk er fanget i det helvede. Vi skal bare af med en til fx Ayatollahen og så en til, indtil iranske folk kan se at de er sluppet af med deres undertrykkere. Så skal de nok endelig tage magten selv.

Kunne de for pokker ikke nøjes med at bekæmpe Trump og alle hans besiddelser. Så vi andre i fred og ro dyrke vores kruspersille.

Det kraver af vi holder afstand til tromp.

Alvin Jensen. At holde afstand til Trump er et ekstra plus:)

@Kristian Jensen
”Iran er en totalitær stat, hersket af en Tyran Ayatollahen, kolporteret af en gejstlig klasse og en milærstat, der tyranniserer sit eget folk og sine naboer, eksportere på bedste hegemonistiskevis, terrorisme lokalt i regionen for at rage mere magt til sig. Kvinderne holdes som slaver, de ungen indoktrineres, folk overvåges og angives og ingen må sige deres egen mening. Ingen iraner lever frit. Det stakkel iranske folk er fanget i det helvede. Vi skal bare af med en til fx Ayatollahen og så en til, indtil iranske folk kan se at de er sluppet af med deres undertrykkere. Så skal de nok endelig tage magten selv.”

Ååh her har vi endnu en såkaldt hvid ridder i aktion….
Et simplistisk og langt hen ad vejen falsk narrativ. Hvis man vitterlig ønsker Iranerne demokrati og frihed, hvorfor afsatte Amerikanerne og Briterne den demokratisk valgte regering i 1953, og indsatte en pro-vestlig diktator der terroriserede det Iranske folk i mere end 25 år og resulterede i at Ayatollaherne kom til magten?
Hvem er ”vi”?

Eva Schwanenflügel, Kjeld Jensen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Peter Knap, Lars Løfgren, Per Torbensen, Pietro Cini, Espen Bøgh og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Kamp, hvad man gjorde for 67 år siden, er næppe et argument i dagens politik. Styret har kunnet fælles mange gange, hvis progressive iranere havde været mange og ihærdige nok. Det er de så måske ikke, det er jo svært at vide. Socialt har Iran jo på den anden side i høj grad, såvidt vides, udviklet sig til et velfærdssamfund med mere vægt på borgernes trivsel, sådan som vi selv gjorde det, før vi igen gik i retning af det mere naturtilstandsprægede.

Kristian Jensen, 08. januar, 2020 - 01:14

Din beskrivelse af Irans totalitære religiøse ledere, kunne du næsten lige så godt lægge over det der igennem de seneste år er afsløret om det ekstreme højres ledelse af Amerika, for det passer næsten lige så godt her også.

Snowden fortalte os om overvågningen i Amerika via NSA, og er forfulgt i dag, og dem der overtrådte forfatningen blev ikke straffet herfor.

#Meetoo bevægelsen om kvinder ret til frihed for seksuelle krænkelser, er næsten latterlig, for det burde jo ikke være nødvendigt i et så udviklet land som Amerika, men så udviklet vat Amerika så alligevel ikke, at det ikke var nødvendigt at kæmpe for denne frihedsrettighed.

I Amerika finder vi både det totalitære og det undertrykkende i rigt mål, ikke kun indenlands, men sandelig også udenlands - hele Sydamerika har i mange årtier "nydt godt af den amerikanske frihed som pengemagten over disse lande har betydet, - "løftet var i sin tid fremskridt og udvikling med hjælp fra amerikanske investeringer" - dog uden man talte om de bånd der samtidig svinebandt fremtidige regeringer med de renter disse lån var behæftet med..

Vi andre er - om ikke direkte tvunget til at købe deres krigsmateriel, som økonomisk lægger beslag på og begrænsninger på vores egen udvikling heraf i Europa, - endda i så stor grad, at der næsten er tale om en forsørgelse af den amerikanske våbenindustri.

Dertil skal lægges at mange amerikanske virksomheder i Europa ikke betaler skat i Europa og ikke har gjort det i adskillige årtier, og på den måde er blevet forsørget helt ud over det normale via denne aggressive skattetænkning.

Når alt kommer til alt er der ikke så meget at beundre Amerika for.

Kjeld Jensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Lars Løfgren, Per Torbensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar