Læsetid: 9 min.

Trods stigende folkelig modstand er verdens plastikforurening i kraftig vækst

Et øget forbrug af plastik er i dag den fossile industris bedste håb om ekspansion – men trods stadig flere vidnesbyrd om omfattende og klimabelastende plastforurening er vi langt fra effektiv forureningsbekæmpelse og bæredygtige alternativer
Forskere undersøger en af syv strandede hvaler i Californien i april 2019. Plastikaffald i verdenshavene udgør et større og større problem for flere og flere havdyr, og strandinger som den i Californien blev almindeligt forekommende i 2019, hvor plastfyldte hvaler skyllede op så forskellige steder som i Wales, Filippinerne, Indonesien, Italien og USA.

Forskere undersøger en af syv strandede hvaler i Californien i april 2019. Plastikaffald i verdenshavene udgør et større og større problem for flere og flere havdyr, og strandinger som den i Californien blev almindeligt forekommende i 2019, hvor plastfyldte hvaler skyllede op så forskellige steder som i Wales, Filippinerne, Indonesien, Italien og USA.

Justin Sullivan

8. januar 2020

Stranden ved Muncar på den indonesiske ø Java var et horribelt syn. Den 300 meter brede og kilometerlange sandbræmme var et dybt og stinkende søle af poser, bleer, flasker, sovsebøtter, brugt emballage og andet plastaffald.

For to år siden havde bulldozere fjernet og begravet et lignende ælte af plastik og sand. Men døgn for døgn havde tidevandet skyllet nyt plastaffald i land. Og hver eneste dag var endnu mere plastaffald blevet smidt i floder og vandløb fra byer og landsbyer og udledt i havet. Så meget plast flød nu rundt, at det var begyndt at sætte sig fast om fiskerbådenes skruer.

»Vi frygter fremtiden,« sagde en ældre kvinde fra Muncar. Hun huskede, hvordan hendes by for blot et årti siden var et af Indonesiens mest maleriske badesteder og et yndet turistmål. »Hvis det fortsætter sådan, bliver vi begravet i plastik. Vi har ikke andre muligheder for at skille os af med vores plastaffald end at kaste det i floden. Men vi er vrede nu,« sagde hun. »Der må gøres noget.«

Det var i januar 2019.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Britta Hansen
  • Tommy Clausen
  • erik pedersen
  • Agnete La Cour
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard, Britta Hansen, Tommy Clausen, erik pedersen og Agnete La Cour anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Fin artikel, men der er en lille misforståelse. Der skrives: "- - - - krakningsanlæg, der skiller ethan fra gas og derved producerer ETHYLEN, propylen og ETHEN – de vigtigste komponenter i næsten al plastik" (mine fremhævelser). Men ethylen og ethen er to navne for det samme stof. Bare for nøjagtighedens og en ordens skyld.

Selvflgeligt stiger plastikmængden i havet. I foretagsomme ulande er det nemmeste at tippe affaldet i floden. Her en nylig viral film fra indien. Det er ikke kun i den ene by. Indien har et gigantisk affaldsproblem og ingen vil ikke betale for at løse det.

https://www.facebook.com/inspiringecosystempreservation/videos/173917961...

Det samme i Brasilien. Det er normal praksis at øre affaldet i Amazonfloden.
https://youtu.be/wVnMBGXVVUI

Tommy Clausen

Efter min mening findes der kun en mulighed, et større forbud mod ikke genanvenlig plast. Og forbud af all plast, der ikke er nødvendig for våres liv.

Britta Hansen

"Til gengæld har koalitioner af globale og lokale ngo’er, internationale banker, naturbevaringsgrupper og enkelte plastproducenter meldt sig frivilligt til at rydde op i floder og strande og hjælpe myndigheder med at indsamle og genbruge affald."

Det er så fine tiltag, som jeg selv er med til at udføre. Men vi kan ikke blive ved, det er ganske enkelt umuligt, når der tilføres mere og mere plastik til havene og vandløbene.

Der skal skrap lovgivning til, lokalt, nationalt, på europæisk og på verdensplan.

Dertil kommer den enkeltes tiltag, som fx kan bestå i boykot af de café-kæder, der endda tilbyder ikke genanvendelige plastikkrus selv for 'coffee to stay', dvs. det man drikker og fortærer i selve cafeen (jeg ved om Juice and the Juice og desværre også Emmery's).

Go vegan, go zero waste!

Med hensyn til alle de brugte bleer der sejler rundt. En stor del produceres af Procter&Gamble-Pampers, Libero, etc. Én af hovedleverandørerne er den danske virksomhed Fibertex, med filialer i Aalborg og Malaysia.