Læsetid: 5 min.

Tvivl om effekten af EU’s billiondyre klimapagt: 146 milliarder euro går til landmænd

Over en fjerdedel af de 503 milliarder euro, som EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt, er reelt subsidier til landmænd. Men det er yderst tvivlsomt, om landbrugsstøtten arbejder for den grønne omstilling, mener en række kritikere. De kalder EU’s klimapagt »greenwashing« og »en regnskabsøvelse«
Der er sået alvorlig tvivl om effekten af Ursula von der Leyens store klimaplan. Subsidier til landmænd udgør nemlig over en fjerdedel af de penge, EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt.

Der er sået alvorlig tvivl om effekten af Ursula von der Leyens store klimaplan. Subsidier til landmænd udgør nemlig over en fjerdedel af de penge, EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt.

Laetitia Vancon

23. januar 2020

Forestil dig en landmand i Ungarn, der dyrker majs i industriel skala. Han sprøjter og vander, og hvert år bliver hans høst malet til kvægfoder, så slutproduktet i sidste ende er røde bøffer. Hvert år modtager han en million euro fra EU’s store landbrugsstøtteprogram, som udgør 37 procent af unionens budget.

De færreste tænker sig nok, at støtten til sådan en landmand er med til at løse klimakrisen – men det gør EU-Kommissionen.

Under stor mediebevågenhed lovede kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge at bruge »en billion euro« på den grønne omstilling fra 2021 til 2027. »En europæisk grøn pagt« hedder planen, som også indregner dynamiske effekter af øgede private og nationale investeringer.

Men over en fjerdedel af de 503 milliarder euro i pagten, der kommer fra EU’s budget, er reelt subsidier til europæiske landmænd.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Utoft
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Bent Gregersen
  • Søren Kramer
  • Carsten Mortensen
  • Werner Gass
  • Kurt Nielsen
Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bent Gregersen, Søren Kramer, Carsten Mortensen, Werner Gass og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Surprise, surprise.

Carsten Nørgaard, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen, Karsten Lundsby, Søren Bro, Carsten Mortensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Jamen så råb op på tværs af sprogområderne. Der er aviser i alle sprogområderne og der er organisationer i hele EU, der er parate til at kæmpe. Hvis aviser med nogenlunde samme holdning gik samme og lavede en fælles EU redaktion, kunne sådanne artikler komme samtidig i hele EU, og der kunne komme opfølgninger ud fra de forskellige reaktioner.
Som det er nu, er det kun en lille skare i Danmark, der nyder godt af Informations visdomsord. I andre lande er det andre grupper med grundlæggende samme holdning, der læser tilsvarende artikler. Kunne vi få et fælles talerør, kunne vi blive til en mægtig strøm, der magter at tvinge ændringer igennem.

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, søren ploug, Karsten Lundsby, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Poul Åge Hersland og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Tak til Information og Christian for med majs produktionseksemplet for foder til oksekød, at illustrere hvor den største klimabelastning er i landbruget.
Endeligt.
Vi mangler lige krøllen på halen nemlig at det areal der så bruges til produktion af foder ikke kan bruges til skov eller anden natur. Det er heri klimabelastningen ligger. Det er vigtigt at hele befolkningen lærer det, men også vores statsminister, så hun ikke tror effektive stalsystemer og anden dyrkning af jorden giver hele løsningen. Det er desværre kun en tredjedel af problemet. Resten er areal forbruget, der forhindrer skov og anden natur der optager co2.

Det særligt uheldige ved landbrugsstøtten er netop ikke kun den kunstige produktionsstimuli som nævnes af vores professor, men særligt den uheldige virkning det har på arealforbruget.

Sagt med andre ord, ikke blot giver skatteyderne penge til landbruget for at klimabelaste. Dem der spiser kartofler betaler så at sige også for at dem der spiser oksekød ødelægger klimaet. Det er svært både økonomisk og klimamæssigt at skrue det mere elendigt sammen.

Jeg kan iikk lige regne noget ud der er dårligere for klimaet. Måske "forskning" fra Aarhus "Universitet", som kan lave en stor rapport om slik og kaffe med en glad ko med store øjne, uden at forholde sig til den problemstilling overhovedet, og i stedet fokusere på at etablere grundlaget for spinnet om nye staldsystemer, sædskifte og andet småtteri.

Løsning:
EU hektarstøtten til landbruget skal i Danmark fremover kun gå til arealer, der optager co2, dvs til omlægning til skov og anden natur.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Karsten Lundsby, Bent Gregersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Der er vel ingen steder der står, at der kommer mere landbrugsstøtte. Og på en eller anden måde kan jeg godt lide ideen om, at de enkelte lande selv skal tage stilling til, hvordan man konkret kan komme i mål med nedskæringen. Det giver god mening, når man tænker på, hvor forskellige EUs landbrug er. Man kunne så ønske sig, at en del af pengene var reserveret til at skabe forandringer.

Kyllingproduktion er måske mindre CO2 belastende. Men det øgede behov for kyllingekød, kræver proteinfodder, der skaffes ved at dyrke soya. Ikke i Danmark, ikke i USA, der er GMO problematisk, men ved at rydde regnskoven i lande som Brasilien. Den øgede interesse for lyst, "klimavenligt" kød på verdensmarkedet er en seriøs trussel mod regnskoven.
Den eneste holdbare løsning er at kun at tillade international transport af fødevare med toge og skibe, der bruger vedvarende energi.

Søren Kramer

@Peter
En kylling kræver ca 3 kg foder for 1 kg kød. En ko kræver ca 42kg. En ko kræver altså så at sige ca 14 gange så meget regnskov.

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Søren Kramer. Over 60 % af verdens soyaproduktion gik i 2004 til kyllinger, oplysning fra UN.
Det er ikke blevet mindre med årene.
Forbrugerne efterspørger mere fjerkræ især kylling, mens oksekød ikke har væsentlig fremgang, så det harmonerer godt med, at verdens hastigt stigende kyllingeproduktion er en hovedsynder i den massive skovryding, der finder sted i regnskoven.
Hvad er landbrugets samlede nettoindkomst et argument for? Måske bort set fra, at det trods alt er en god forretning at ødelægge miløjet. Det kan man jo tænke over.