Baggrund
Læsetid: 5 min.

Tvivl om effekten af EU’s billiondyre klimapagt: 146 milliarder euro går til landmænd

Over en fjerdedel af de 503 milliarder euro, som EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt, er reelt subsidier til landmænd. Men det er yderst tvivlsomt, om landbrugsstøtten arbejder for den grønne omstilling, mener en række kritikere. De kalder EU’s klimapagt »greenwashing« og »en regnskabsøvelse«
Der er sået alvorlig tvivl om effekten af Ursula von der Leyens store klimaplan. Subsidier til landmænd udgør nemlig over en fjerdedel af de penge, EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt.

Der er sået alvorlig tvivl om effekten af Ursula von der Leyens store klimaplan. Subsidier til landmænd udgør nemlig over en fjerdedel af de penge, EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt.

Laetitia Vancon

Udland
23. januar 2020

Forestil dig en landmand i Ungarn, der dyrker majs i industriel skala. Han sprøjter og vander, og hvert år bliver hans høst malet til kvægfoder, så slutproduktet i sidste ende er røde bøffer. Hvert år modtager han en million euro fra EU’s store landbrugsstøtteprogram, som udgør 37 procent af unionens budget.

De færreste tænker sig nok, at støtten til sådan en landmand er med til at løse klimakrisen – men det gør EU-Kommissionen.

Under stor mediebevågenhed lovede kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge at bruge »en billion euro« på den grønne omstilling fra 2021 til 2027. »En europæisk grøn pagt« hedder planen, som også indregner dynamiske effekter af øgede private og nationale investeringer.

Men over en fjerdedel af de 503 milliarder euro i pagten, der kommer fra EU’s budget, er reelt subsidier til europæiske landmænd.

Kommissionen har nemlig besluttet, at »40 procent« af unionens landbrugsstøtte i fremtiden skal betragtes som penge, der bekæmper klimaforandringerne og dermed tælles med i den grønne pagt. Det gælder også den direkte ’hektarstøtte’, som uddeles til landmænd, efter hvor meget jord de ejer.

Så når den fiktive ungarske majsbonde i Ungarn næste år modtager en million euro, vil 400.000 af dem blive medregnet i Ursula von der Leyens klimaplan.

»Det her er greenwashing,« siger Marco Contiero, der er politisk chef for Greenpeace EU’s landbrugsafdeling.

»Noget af landbrugsstøtten vil da have en positiv effekt på klimaet, men langtfra 40 procent,« siger han.

Markus Trilling fra den grønne ngo Climate Action Network Europe (CAN) kalder det »en regnskabsøvelse«.

»Det giver ingen mening, at de direkte betalinger til landmænd skal tælle som klimahandling, for de flytter hverken økonomien eller landbruget i bæredygtig retning. Det har intet med dekarbonisering at gøre,« siger han.

Det er ikke kun de grønne ngo’er, der er kritiske:

Den Europæiske Revisionsret, der er en af EU’s syv institutioner og laver uafhængige revisioner af unionens regnskaber, har flere gange kritiseret ordningen.

Der er nemlig ingen dokumentation for, at landbrugsstøtten arbejder for klimaet, skriver revisorerne i en rapport fra februar 2019: Det »vides ikke, hvor stort et bidrag disse midler vil yde til at bekæmpe klimaforandringer,« lyder det.

Revisionsretten kritiserer også EU-Kommissionens »skøn« om, at 40 procent af landbrugsstøtten skulle være grøn.

Det er »urealistisk«, skriver revisorerne.

Hvis EU-Kommissionen vil bruge landbrugsstøtten til at lave grøn omstilling, bør den i stedet øremærke 40 procent af støtten til specifikke områder, »hvor landmænd rent faktisk anvender metoder, der modvirker klimaforandringer«, fortsætter Revisionsretten.

Dermed er der sået alvorlig tvivl om effekten af Ursula von der Leyens store klimaplan. Subsidier til landmænd udgør altså over en fjerdedel af de penge, EU vil bruge på sin stort anlagte klimapagt.

Halvdelen af Ursula von der Leyens »billion euro« kommer som nævnt fra EU’s budget, i alt 503 milliarder euro. EU-Kommissionen har selv beregnet, at 146 milliarder af dem er landbrugsstøtte. Den anden halvdel af billionen er ’fremtidspenge’, der skal komme fra dynamiske effekter af øgede private og nationale investeringer.

Landbrugsstøtten til problemet

Allerede i dag regner EU med, at knap 20 procent af landbrugsstøtten arbejder for klimaet, og allerede i dag er der kritik af den vurdering.

»Der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås,« skrev Den Europæiske Revisionsret i 2016, og den gentog kritikken i 2019.

Og i 2018 udarbejdede den britiske miljøtænketank Institute for European Environmental Policy (IEEP) en omfattende rapport for EU-Kommissionen om landbrugsstøttens effekt på klimaet. Rapporten kunne hverken be- eller afkræfte, om støtten havde en positiv effekt.

»Målet er næsten umuligt at kvantificere, og det er et af de store problemer her: Vi kan ikke holde regnskab med, om EU-Kommissionens mål bliver nået,« siger Faustine Bas-Defossez, der er chef for IEEP’s landbrugsafdeling.

»Lige nu stiger udledningen fra landbruget, og det tyder jo på, at landbrugsstøtten i hvert fald leverer meget lidt klima for pengene,« siger hun.

Landbruget tegner sig for cirka en tiendedel af EU’s samlede udledning af drivhusgas. Efter en periode med faldende udledning har landbrugets klimaaftryk været let stigende siden 2013, hvilket især skyldes produktion af øksekød.

»I en dansk kontekst har de grønne ordninger i det nuværende landbrugsstøtteprogram stort set haft nul effekt,« vurderer Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i Rådet for Grøn Omstilling.

Meget tyder i det hele taget på, at landbrugsstøtten samlet set bidrager mere til klimaforandringerne end den afhjælper dem, vurderer Alan Matthews, der er professor emeritus i europæisk landbrugspolitik ved Trinity College i Dublin.

»De fleste vil mene, at landbrugsstøtte er en slags produktionsstimulus,« siger han.

»Alt i alt bidrager støtten til problemet.«

Kræver en mindre revolution

Hvis Ursula von der Leyens store klimaplan skal virke, kræver det altså en radikal ændring af måden, landbrugsstøtten fungerer på.

»Det vil kræve en mindre revolution, og den skal indfinde sig nu,« siger Marco Contiero fra Greenpeace.

Sådan en revolution skal i første omgang komme fra medlemslandene selv.

Inden 1. januar 2021 skal alle EU-lande indsende en såkaldt ’strategisk plan’ til EU-Kommissionen, der beskriver, hvordan de har tænkt sig at implementere landbrugsstøtten. Derefter har Kommissionen otte måneder til at revidere og godkende planerne, så de nye støtteprogrammer kan træde i kraft 1. januar 2022.

Der er dog ikke tale om, at EU-Kommissionen kræver, at medlemslandene bruger 40 procent af landbrugsstøtten på klimaet – det er alene en målsætning for den samlede landbrugspolitik.

Og Kommissionen har kun begrænsede muligheder for at tvinge medlemslandene til at hæve deres klimaambitioner i landbruget, vurderer Alan Matthews.

»Hvis medlemslandene ikke vil hæve ambitionerne, men bare fortsætte med at give landmændene penge pr. hektar – hvilket jo er det nemmeste for dem – har EU-Kommissionen ingen effektive sanktionsmuligheder med de regler, der foreligger nu,« siger han.

Reglerne for fremtidens landbrugsstøtte er nemlig slet ikke færdigforhandlet. Der venter lange og svære diskussioner i Bruxelles i løbet af foråret, både mellem de 27 lande og mellem, Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og statslederne i Det Europæiske Råd.

Flere iagttagere, som Information har talt med, vurderer, at de nuværende regler for landbrugsstøtten sandsynligvis vil blive forlænget frem til starten af 2023.

»Så selv hvis det virkede at bruge landbrugsstøtten til at bekæmpe klimaforandringerne, ville det tidligst begynde at virke fra 2023 eller 2024,« siger Faustine Bas-Defossez fra IEEP.

Kommissionen: Målet er realistisk

EU-Kommissionen fastholder, at 40 procent er et »realistisk mål«.

»Vi kan ikke love, at vi når de 40 procent, men det er vores forventning,« siger en talsmand fra Kommissionen til Information.

Det er helt bevidst, at Kommission giver medlemslandene friere spil, siger talsmanden.

»Ideen er i højere grad at tage hensyn til de lokale udfordringer, så vi ikke laver de samme regler for Finland og Grækenland. Men klimamålene skal være mere ambitiøse. Medlemsstaterne er nødt til at indse, at landmændene er de første, der bliver ramt af klimaforandringerne.«

Kommissionen har fastlagt ni »målsætninger«, som landene skal leve op til. En af dem er »at gøre en indsats mod klimaforandringerne«, og det indebærer blandt andet »bevarelse af kulstofrige jorder« og »sædskifte« på markerne. Desuden skal landene udarbejde »frivillige økoordninger«.

Sker det ikke, kan Kommissionen ultimativt straffe medlemsstaterne økonomisk, siger talsmanden.

EU-Kommissionen har ikke besvaret Informations spørgsmål angående kritikken fra Den Europæiske Revisionsret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Surprise, surprise.

Carsten Nørgaard, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen, Karsten Lundsby, Carsten Mortensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Jamen så råb op på tværs af sprogområderne. Der er aviser i alle sprogområderne og der er organisationer i hele EU, der er parate til at kæmpe. Hvis aviser med nogenlunde samme holdning gik samme og lavede en fælles EU redaktion, kunne sådanne artikler komme samtidig i hele EU, og der kunne komme opfølgninger ud fra de forskellige reaktioner.
Som det er nu, er det kun en lille skare i Danmark, der nyder godt af Informations visdomsord. I andre lande er det andre grupper med grundlæggende samme holdning, der læser tilsvarende artikler. Kunne vi få et fælles talerør, kunne vi blive til en mægtig strøm, der magter at tvinge ændringer igennem.

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, søren ploug, Karsten Lundsby, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Poul Åge Hersland og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Tak til Information og Christian for med majs produktionseksemplet for foder til oksekød, at illustrere hvor den største klimabelastning er i landbruget.
Endeligt.
Vi mangler lige krøllen på halen nemlig at det areal der så bruges til produktion af foder ikke kan bruges til skov eller anden natur. Det er heri klimabelastningen ligger. Det er vigtigt at hele befolkningen lærer det, men også vores statsminister, så hun ikke tror effektive stalsystemer og anden dyrkning af jorden giver hele løsningen. Det er desværre kun en tredjedel af problemet. Resten er areal forbruget, der forhindrer skov og anden natur der optager co2.

Det særligt uheldige ved landbrugsstøtten er netop ikke kun den kunstige produktionsstimuli som nævnes af vores professor, men særligt den uheldige virkning det har på arealforbruget.

Sagt med andre ord, ikke blot giver skatteyderne penge til landbruget for at klimabelaste. Dem der spiser kartofler betaler så at sige også for at dem der spiser oksekød ødelægger klimaet. Det er svært både økonomisk og klimamæssigt at skrue det mere elendigt sammen.

Jeg kan iikk lige regne noget ud der er dårligere for klimaet. Måske "forskning" fra Aarhus "Universitet", som kan lave en stor rapport om slik og kaffe med en glad ko med store øjne, uden at forholde sig til den problemstilling overhovedet, og i stedet fokusere på at etablere grundlaget for spinnet om nye staldsystemer, sædskifte og andet småtteri.

Løsning:
EU hektarstøtten til landbruget skal i Danmark fremover kun gå til arealer, der optager co2, dvs til omlægning til skov og anden natur.

Vibeke Olsen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Karsten Lundsby, Bent Gregersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mere landbrugsstøtte, genialt!

David Zennaro

Der er vel ingen steder der står, at der kommer mere landbrugsstøtte. Og på en eller anden måde kan jeg godt lide ideen om, at de enkelte lande selv skal tage stilling til, hvordan man konkret kan komme i mål med nedskæringen. Det giver god mening, når man tænker på, hvor forskellige EUs landbrug er. Man kunne så ønske sig, at en del af pengene var reserveret til at skabe forandringer.

Eva Schwanenflügel

Apropos Aarhus Universitet har de igen, igen lavet en graverende regnefejl om udledning af kvælstof og fosfor.
Og fejlen går ovenikøbet 30 år tilbage..

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-01-23-aarhus-universitet-i-ny-regnef...

Kyllingproduktion er måske mindre CO2 belastende. Men det øgede behov for kyllingekød, kræver proteinfodder, der skaffes ved at dyrke soya. Ikke i Danmark, ikke i USA, der er GMO problematisk, men ved at rydde regnskoven i lande som Brasilien. Den øgede interesse for lyst, "klimavenligt" kød på verdensmarkedet er en seriøs trussel mod regnskoven.
Den eneste holdbare løsning er at kun at tillade international transport af fødevare med toge og skibe, der bruger vedvarende energi.

Søren Kramer

@Peter
En kylling kræver ca 3 kg foder for 1 kg kød. En ko kræver ca 42kg. En ko kræver altså så at sige ca 14 gange så meget regnskov.

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Søren Kramer. Over 60 % af verdens soyaproduktion gik i 2004 til kyllinger, oplysning fra UN.
Det er ikke blevet mindre med årene.
Forbrugerne efterspørger mere fjerkræ især kylling, mens oksekød ikke har væsentlig fremgang, så det harmonerer godt med, at verdens hastigt stigende kyllingeproduktion er en hovedsynder i den massive skovryding, der finder sted i regnskoven.
Hvad er landbrugets samlede nettoindkomst et argument for? Måske bort set fra, at det trods alt er en god forretning at ødelægge miløjet. Det kan man jo tænke over.