Analyse
Læsetid: 6 min.

Alting flasker sig for primærvalgenes dark horse

Mangemilliardæren og den tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg, er en mesterlig taktiker med ubegrænsede midler – efter først at have holdt sig i baggrunden er han nu for fuld fart på vej ind i den amerikanske præsidentvalgkamp
I sidste uge meddelte mangemilliardæren og den tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg, at han nu vil fordoble sit kampagnebudget – han har i forvejen allerede brugt flere penge på politisk reklame, end Obama gjorde i hele sin valgkamp i 2012.

I sidste uge meddelte mangemilliardæren og den tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg, at han nu vil fordoble sit kampagnebudget – han har i forvejen allerede brugt flere penge på politisk reklame, end Obama gjorde i hele sin valgkamp i 2012.

David Leth Williams

Udland
12. februar 2020

Depressionen sivede ud i alle afkroge af USA’s demokratiske parti i sidste uge – dog med en enkelt og væsentlig undtagelse: Michael Bloomberg, dark horse i det demokratiske primærvalg, er tværtimod oplivet, for om noget har den mislykkede rigsretssag mod Trump og det pinlige valgkludder ved primærvalget i Iowa givet ham yderligere fremdrift.

Det er under tre måneder siden, den tidligere borgmester i New York erklærede sit kandidatur. Siden har han i lyntempo bevæget sig op i rækken. I de seneste nationale målinger er han nummer fire efter Biden, Sanders og Warren, men efter Bidens glansløse præstationer i Iowa og – som det så ud ved redaktionens slutning – i New Hampshire står Bloomberg formentlig endnu stærkere.

Ifølge den velrespekterede meningsmåling fra Quinnipiac 10. februar fører Bloomberg over alle andre demokratiske kandidater i forhold til at slå Trump i november med cifrene 51 mod 42 procent.

I sidste uge meddelte Bloomberg, at han nu vil fordoble sit kampagnebudget – han har i forvejen allerede brugt flere penge på politisk reklame, end Obama gjorde i hele sin valgkamp i 2012.

Uanset om Bloomberg vinder primærvalget, stiller op som uafhængig eller vælger at investere dele af sin kæmpeformue på 54 milliarder dollar (der gør ham til verdens 12.-rigeste mand) bag den kandidat, der løber med demokraternes nominering, er hans nye rolle i magtkampen uafviselig og værd at studere nærmere.

Om ikke andet som udmåling af, hvor langt man kan nå i amerikansk politik med ubegrænsede midler og som et varsel om, hvordan fremtidige amerikanske præsidentvalgkampe vil kunne forme sig.

Borgmestre-støtter

Bloomberg har forberedt sig på denne valgkamp i årevis. Siden han opgav at stille op til det demokratiske nomineringsvalg i 2016, har han engageret sig i miljøspørgsmål, hvor han har påtaget sig flere forskellige fremtrædende poster, blandt andet som FN’s særlige udsending om byer og klimaforandringer.

Men han pumpede også snesevis af millioner dollar i demokratiske kandidater ved midtvejsvalgene i 2018. En af hans effektive strategier var at kurtisere borgmestre i hele landet. I en artikel bragt i The New York Times i december beskrives det detaljeret, dels hvordan Bloomberg sponserede en dediceret borgmesteruddannelse på Harvard, dels hvordan Bloomberg Philanthropies, velgørenhedsgrenen af hans computerdatakoncern, har skænket over 350 millioner dollar i stipendier, teknisk bistand og uddannelseshjælp til omkring 196 amerikanske byer.

Uddannelsesprogrammet og stipendiaterne er typiske for Bloombergs strategi. De er gennemtænkte og legitime altruistiske handlinger, men har ikke desto mindre også et instrumentelt perspektiv, for så vidt at de kan fremme hans egne politiske ambitioner.

Strategien har for længst giver bonus: Som et resultat af Mayors for Mike-programmet har Bloomberg personligt anbefalet over et dusin borgmestre, der har vundet valg i store byer som San Jose, California, and Houston, Texas.

I en mere medieomtalt – men beslægtet – gestus gav Bloomberg i sidste måned en offentlig undskyldning for sin kontroversielle såkaldte stop and frisk-politik, som han gennemførte i sine år som New York-borgmester. Politikken, der gav politiet ret til at stoppe og antaste enhver fodgænger, de anså for mistænkelig, vakte harme i New Yorks afroamerikanske samfund, som mente sig særligt ramt af ordningen.

Bloombergs mea culpa er muligvis fuldkommen oprigtig, men alligevel svær ikke at tolke som et udspil, der skal gavne hans chancer for at få den andel af sorte stemmer, han vil få brug for, skulle han blive nomineret.

Kaosstemning

På nuværende tidspunkt har Bloomberg brugt over 400 millioner dollar på reklamer i tv og på de sociale medier i et intelligent og velovervejet angreb på, hvad hans medierådgivere – tidligere chefer fra Facebook og andre sociale medier – betragter som Trumps svage punkter: hans trusler om at reducere sundhedsydelserne, hans svage eller udeblivende investeringer i infrastruktur og den generelle kaosstemning, som præsidenten har skabt.

Bloomberg har øget sin valgkampagnestab til over 2.000 mennesker i 36 stater, men har sprunget over de første fire demokratiske primærvalg for at koncentrere sig om Super Tuesday den 3. marts, hvor 14 stater skal vælge 40 procent af de delegerede til det demokratiske partikonvent.

Ifølge hans rådgivere er denne taktik en form for kalkuleret gambling, der kun kan fungere, hvis Biden ikke formår at løfte sig fra de indledende primærvalg som den dominerende bejler til nomineringen. Men i Iowa sluttede Biden på en dyster 4.-plads. Og Mike Bloomberg er en snedig taktiker, der som oftest spiller sine kort med maksimalt udbytte.

Der er dog et åbenlyst problem ved et Bloomberg-kandidatur: hans uanstændigt store formue. Selv om demokrater tidligere har støttet velhavende kandidater – af disse var Franklin Delano Roosevelt nok den mest bemærkelsesværdige – og selv om deres tilknytning til arbejderklassen er blevet betragteligt svækket i de senere år, kan det stadig blive noget af en overvindelse for dem at samle sig om en kandidat, hvis formue er større end de fleste nationers BNP.

Bloomberg har spillet ud med et delvist svar. En temmelig radikal skatteplan – ikke så radikal som Sanders’ eller Warrens, men muligvis radikal nok til at appellere til de tvivlere, der siger, at en milliardær altid vil prioritere sine egne penge over nationens.

Selv om Bloomberg ikke støtter Sanders’ og Warrens ideer om formuesbeskatning (Bloomberg – og andre skatteeksperter – fastholder, at de vil være forfatningsstridige), går han ind for at øge skatteloftet og øge beskatningerne af indkomst, kapitalgevinster og selskaber markant.

Han foreslår derudover at fordoble den føderale mindsteløn, at tilskynde til øget indflydelse for fagforeningerne og at støtte iværksættere – en plan, som han siger, vil kaste 5.000 milliarder dollar af sig over det kommende årti.

Pengeekspert

Hvis der er ét område, som man må tiltro Bloomberg at have forstand på, er det penge. Som søn af en revisor, der arbejdede syv dage om ugen, formåede han at vende et underskud på to milliarder dollar i New York City og genskabe de sorte tal i byens budgetopgørelser. Om demokraterne så ønsker at nominere en mand, der vil lede landet som en virksomhed, er dog et andet spørgsmål.

Partiets establishment er dog allerede gået meget langt for at gøre plads til Bloomberg. For nylig tilbagekaldte partiledelsen således en tidligere beslutning om, at kun kandidater, der havde fået bidrag fra tusindvis af donorer, kunne deltage i debatterne. Nu kan Bloomberg deltage, selv om han finansierer sin egen kampagne fuldt og helt.

Af alle kandidater synes Bloomberg at være den mest muntre, hvilket ikke er så mærkeligt, for han ved, at Trump er bange for ham. Præsidenten twitter jævnligt om Bloomberg og har givet ham det hånlige øgenavn ’Mini-Mike’. Da Bloomberg købte sig en tv-reklame til ti millioner dollar under transmissionen af Superbowl, købte Trump også en. Da Trump beskyldte ham for at udsende falske nyheder på Bloombergs tv-kanaler, udtalte Bloomberg sin glæde over, at præsidenten var en trofast seer.

Der knytter sig dog stadig store usikkerhedsmomenter til Bloombergs kandidatur. Kan demokraterne bare ignorere alle de kandidater, der har dystet om nomineringen i årevis? Kan partiets progressive fløj tåle at indordne sig under en mangemilliardær som Bloomberg?

Skulle han ikke blive nomineret, er det et åbent spørgsmål, om han vil gøre som lovet og støtte den udvalgte kandidat, eller om hans ego vil blive for såret. Og selv om han måske vil kunne vinde stor tilslutning fra de centristiske demokrater og moderate republikanere, er det ikke sikkert, at disse vælgergrupper er mange nok til at hjælpe ham til valgsejr.

De næste måneder tegner til at blive den mest nervepirrende tid, som Det Demokratiske Parti har oplevet i årtier, og Det Demokratiske Partis konvent i juli i Milwaukee Wisconsin kan blive lige så turbulent som i 1968, hvor radikale og moderater befandt sig i åben konflikt. På under fire år har Trump skiftet karakter fra politisk klovn til ægte demagog, og kendsgerningen er, at med eller uden Bloomberg aner demokraterne stadig ikke deres levende råd om, hvordan Trump kan stoppes.

© George Blecher og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det ikke påfaldende at verdens 12. rigeste mand lines op som et vinderkort for Demokraterne?! Og hans indgangsbillet er den regressive, manipulerende og udsigtsløse messen om at det KUN handler om at slå Trump. The show must go on.

Randi Christiansen, Bent Gregersen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Bloomberg har masser af velovervejede politiske meninger. Han er temmelig normal og gider ikke bitche med Trump om andet end politik, herunder klima og andre ømme emner som Trump glider af på. De mange penge bør kun være et problem hvis han ikke bruger dem ordentligt og så vidt jeg er orienteret er han ligesom Bill Gates og Richard Branson en stærk fortaler for at betale substansielt tilbage til samfundet. Hvilket også kun er rimeligt, da pengene er tjent på spekulation. Men hvad er egentlig problemet, aldersmæssigt er Bloomberg på højde med Paul McCartney, som tager på tour til foråret: Freshen up tour. Måske trænger Bloomberg også bare til at blive frisket lidt op og hvad kan være mere forfriskende for en gammel mand, der allerede har smagt magtens sødme, som borgmester i N.Y. end en tur i Det Hvide Hus. Man får lyst til at ønske ham optur.

Søren Knudsen og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar