Modstanden i Det Demokratiske Partis ledende kredse, erhvervslivet og mainstreammedier mod primærvalgets frontløber, senator Bernie Sanders, og hans »politiske revolution« er tiltaget kraftigt efter hans markante sejr i lørdags over fem andre præsidentkandidater i valget i Nevada.
Kritikken af Sanders kommer fra et bredt spektrum lige fra hans rivaler i primærvalgkampen til toneangivende demokratiske lovgivere i Washington, D.C. og delstatsparlamenterne samt førende aviser som The Washington Post og The New York Times.
Erhvervslivet forbereder sig på at pumpe store summer penge ind i såkaldte political action committees, som uden at skulle identificere deres bidragydere har frie hænder til at lave annoncer på tv, i aviser, på internettet og i sociale medier rettet mod Bernie Sanders.
Bekymringen i disse kredse går på, at Sanders og hans bevægelse af især unge vælgere fra alle etniske grupper i partiet vil vinde flest delegerede til partikongressen i juli. Allerede efter valg i 14 delstater næste tirsdag kan Sanders have sikret sig et forspring, der er umuligt at indhente. Men hvis flere af de moderate præsidentkandidater afviser at trække sig, kan de i teorien bruge deres delegerede til at vælge en anden kandidat end Sanders på partikongressen. Hvis det scenarie udfolder sig, vil mange af Sanders’ vælgere muligvis undlade at stemme til præsidentvalget, hvilket kan forære sejren til Trump.
Sanders-kampagnen er uenig. Her argumenterer man for, at hans hær af frivillige medarbejdere i store »blå« delstater vil sikre ham et absolut flertal af de delegerede allerede i slutningen af april. Primærvalgene fortsætter indtil slutningen af maj.
I Repræsentanternes Hus udtrykker partiledere betænkelighed over, at en præsidentkandidat som Sanders kan skræmme vælgere, der brød med Det Republikanske Parti ved midtvejsvalget i 2018 og stemte på snesevis af sejrende moderate demokratiske kongreskandidater.
Uden at nævne Sanders ved navn forudsagde kongresmedlem James Clyburn fra South Carolina, den mest indflydelsesrige afroamerikaner i Washington, søndag, at demokraterne kan miste deres flertal i Repræsentanternes Hus under valget i november med en meget liberal kandidat som deres anfører.
»I 2018 vandt vi i moderate og konservative valgkredse, ikke i liberale,« sagde Clyburn til ABC News.
I Senatet synes demokraterne at være mindre bekymrede over et Sanders-kandidatur. I interviews med The Washington Post tirsdag forudsagde fem demokratiske senatorer, at Sanders vil vinde over Trump.
Holdning til kapitalismen
Hovedindvendingen mod Sanders som præsidentkandidat er holdninger lagt for dagen gennem en 40 år lang politisk karriere, som afviger fra den politiske mainstream i USA.
Det gælder skattefinansieret vuggestue og børnehave, gratis videregående uddannelse på offentligt ejede universiteter, universel sundhedsforsorg, en mindsteløn på 15 dollar i timen såvel som amnesti for immigranter uden opholdstilladelse samt en Green New Deal.
Kritikere anfører skiftevis, at det er for dyrt, eller at det svarer til at forvandle USA fra et kapitalistisk til et socialistisk samfund.
I en tv-debat i Charleston, South Carolina natten til onsdag forventes det, at Sanders vil blive spurgt, om han går ind for kapitalisme eller socialisme. Hans kampagne har antydet, at han vil kalde sig en demokrat i præsident Franklin D. Roosevelts New Deal-tradition.
I udenrigspolitikken bliver Sanders kritiseret for at have sympatiseret med Fidel Castros uddannelses- og sundhedsreformer i de første år af den cubanske revolution i 1960’erne. Hans støtte til Sandiniststyret i Nicaragua i 1980’erne og i nullerne til Hugo Chávez i Venezuela menes at ville frastøde mange vælgere i USA’s latinamerikanske eksilsamfund.
Desuden planlægger mangemilliardær og eksborgmester i New York, Michael Bloomberg, ifølge hans kampagne at trække smuds frem om Sanders fra det historiske arkiv under tv-debatten i Charleston. Det skulle dreje sig om nogle kvindefjendske udtalelser fra 1970’erne.
Efter en katastrofal dårlig debut på debatscenen i Nevada i sidste uge har Bloomberg desperat behov for at bevise, at han kan slå hårdt igen og fremlægge en troværdig vision for det Amerika, han ønsker at lede.
Der står mindst lige så meget på spil for tidligere vicepræsident Joe Biden, når vælgerne i South Carolina går til urnerne på lørdag. Uden en markant sejr i sydstaten, hvor over 60 pct. af vælgerne normalt er afroamerikanere, vil Bidens donorer utvivlsomt lukke for hanerne.
Efter Bidens nederlag i Iowa, New Hampshire og Nevada har Sanders og milliardæren Tom Steyer vundet mere støtte fra sorte vælgere i South Carolina. Iagttagere tør ikke udelukke, at Bidens, Sanders’ og Steyers stemmeantal vil ligge ret tæt op ad hinanden på valgnatten. Pete Buttigieg, Elizabeth Warren og Amy Klobuchar forventes alle at score under ti procent.
Biden er i en så sårbar situation, at hans kampagne i en tv-annonce i South Carolina nu hævder, at Sanders optrådte illoyalt over for præsident Barack Obama inden præsidentvalget i 2012.
»I 2012 sagde Sanders, at han støttede præsident Obama, mens han alvorligt overvejede at stille op imod Obama,« hedder det i reklamen, der ikke fremlægger dokumentation.
Foragt for partiledelsen
Mange demokratiske lovgivere skeler med stor skepsis til Sanders. Selv om han stiller op som demokrat, er han valgt til Senatet som partiuafhængig. Han har aldrig lagt skjul på sin foragt for det demokratiske partis ledere og landsudvalg og hans ønske om at gøre op med den midtsøgende linje eller Tredje Vej, der startede under Bill Clinton.
Mistænkeligheden over for Sanders er ikke begrænset til Washington. I en konservativ sydstat som South Carolina bakker få demokratiske lovgivere op om hans socialdemokratiske ideer.
Det blev stærkt antydet under en sammenkomst arrangeret mandag på Marriott Hotel i Charleston af det lokale demokratiske parti. Kandidaterne var indbudt til hver at holde en tale til 700 prominente gæster, mens de spiste laks, kartoffelmos, grønne bønner og cheesecake.
Bernie Sanders er vant til en begejstret modtagelse på sine vælgermøder. Men her lød der kun spredte klapsalver fra salen. Ingen af gæsterne rejste sig.
Præsidentkandidaten vidste, han var i fjendeland, og strakte en forsonende hånd ud.
»Jeg ved udmærket, der er forskellige meninger om kandidaterne her i salen. Men det afgørende er, at vi samler alle vores tilhængere i en forenet front mod Donald Trump … På tv siger de, at Bernie taber til Trump. Stol ikke på det. Meningsmålinger siger noget andet,« fremførte Sanders.
Joe Biden fik en stående ovation efter at have holdt en ultrakort og indholdsløs tale på fem minutter.
Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?
Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.
Seneste artikler
Sanders’ exit og Trumps håndtering af coronakrisen styrker Joe Bidens chancer til november
11. april 2020Den tidligere vicepræsidents kampagne har fået nyt liv efter Bernie Sanders’ beslutning onsdag om at trække sig fra primærvalgkampen og midt i en pandemi og en dyb recession, der udstiller svaghederne ved Trumps lederskabRune Lykkeberg: Bernie Sanders vandt ikke primærvalget – men det gjorde hans ideer
11. april 2020Bernie Sanders bliver ikke USA’s præsident. Men hans valgkamp har præget Det Demokratiske Parti, og for dem, som ønsker at lave store politiske og sociale forandringer, står han som en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige politikere i USABernie Sanders erklærer, at han vandt kampen om ideerne, og trækker sig
8. april 2020Midt i en sundhedskrise og økonomisk recession af kolossale dimensioner vedkender den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, at han har tabt slaget. Det til trods for, at hans ideer er som skræddersyet til den alvorlige situation, USA befinder sig i
Har hørt noget tilsvarende fra de frie venstrefløjs medier i US. De har udtrykt, at det hvide establishment frygter Sanders mere end Trump, og at de de om nødvendigt vil kæmpe for fire år mere til Trump for efterfølgende at få en mere passende kandidat at stemme på.
Sanders får det svært, hvis milliarderne for alvor begynder at rulle. Og det gør de, hvis han også vinder i South Carolina.
Ro på - Nylige målinger viser at Sanders vinder 47 ud af 50 stater over Trump.
Det er hvad man kalder taktisk misinformation at påstå andet. I øvrigt er tallene fra et såkaldt main-stream medie.
Hører just at Bernie´s kampagne vil sige nej til Bloomberg´s milliarder hvis Bernie Sanders bliver demokraternes præsidentkandidat.
Bernie Sanders modstandere er nogle klaphatte uden integritet. De når ham ikke til sokkeholderne. Derfor er de så aggressive, fordi han vil lave politik for den brede befolkning. De rige skal sgu nok klare sig.
Det er samme årsag til at især MSNBC gjorde en stor indsats for at slå Tulsy Gabborts kampagne ihjel før den kom igen (hun har stadig ikke trukket sig)
- hun er alt for progressiv og vil gøre på med det militær indistruelle komplex, USA's komercielle fængselsvæsen hvor der er penge i at spærre især sorte Amerikanere inde + hun ville have pengene ud af politik.
- i 2016 var hun næstformand for DNC da hun støttede Sanders - det varede ikke længe før hun måtte afgive sin plads.
@ Torben... Ro på. Hvad mener du? Ved du ikke hvad 500 super delegerede Kan afstedkomme i anden runde?
Og om mainstream Media. Ja, de er ved at vågne op, men kun fordi de er tvunget til det pga folkestemningen. De vil jo stadig gerne tjene penge.
Morten Reippuert Knudsen, Gabbard kunne ikke både støtte Sanders og forblive neutral som DNC-repræsentant; det vidste hun, og fratrådte næstformandsposten på eget initiativ. Desuden var hun meget lidt begejstret for magtkulturen i DNC.