Læsetid: 1 min.

Boris Johnson tager ’magten’ over finansministeriet og er nu den mest enerådende premierminister i mange år

Som udgangspunkt skulle torsdagens regeringsrokade have foregået i ro og mag. I stedet udviklede det sig til et stort politisk drama, Finansminister Sajid Javid valgte nemlig højst uventet at tage sit gode tøj og gå, efter pres fra premierministeren
Ny britisk finansminister bliver den kun 39-årige, relativt uerfarne, Rishi Sunak, der går under tilnavnet BoJo’s ’yndlingsminister’.

Ny britisk finansminister bliver den kun 39-årige, relativt uerfarne, Rishi Sunak, der går under tilnavnet BoJo’s ’yndlingsminister’.

Stefan Rousseau

14. februar 2020

Torsdag morgen holdt Sajid Javid møde med premierminister Boris Johnson. Sidstnævnte krævede ifølge BBC, at finansministeren fyrede sine nærmeste rådgivere og erstattede dem med folk tilknyttet Downing Street 10. Javid afslog med en besked om, at ingen minister med respekt for sig selv ville følge den anvisning.

Ny finansminister bliver den kun 39-årige, relativt uerfarne, Rishi Sunak, der går under tilnavnet BoJo’s ’yndlingsminister’. Favoriseringen handler nok især om, at Sunak indtil videre har gjort, hvad han fik besked på. Sunak, der er mangeårig Brexit-tilhænger, har i øvrigt gentagne gange sagt, at Storbritannien ikke behøver en handelsaftale med EU,

Der er næppe tvivl om, at Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, har en hånd med i den armvridning på finansminister Javid, der fik ham til at trække sig. Cummings og Javids uenigheder er velkendte. Cummings er fortaler for, at den konservative regering skal iværksætte en gennemgribende stimulering af den britiske økonomi, ikke mindst i udkantsområderne. Sajid Javid stod for en mere forsigtig økonomisk linje. Det britiske pund steg torsdag betragteligt i forhold til euroen.

Med finansministerens afgang sikrer den magtfulde Cummings sin premierminister og sig selv endnu mere indflydelse. En række ministre blev ved samme lejlighed fyret. Mest bemærkelsesværdigt er fyringen af minister for Nordirland, Julian Smith, der for få uger siden sikrede en genåbning af det nordirske regionale parlament, der ellers har været lukket ned i tre år.

Torsdagens udvikling gør umiddelbart livet lettere for premierministeren. Men flere kommentatorer er bekymrede for langtidseffekten for samfundet.

»Konsekvenserne er svære at overskue. Havde Tony Blair haft lige så meget magt i 1997, ville Storbritannien formodentlig have tilsluttet sig euroen,« skriver New Statesman’s Stephen Bush

»Det er en forbløffende beslutning med et kaotisk, unødvendigt og skadende udkomme for regeringen,« skriver Robert Shrimshley i Financial Times.

Boris Johnson er på rekordtid blevet Storbritanniens mest magtfulde premierminister i mands minde.

Den nu historisk splittede østat Storbritannien skal efter 47 års stadigt tættere samarbejde med kontinentet finde sine egne ben i en uvis fremtid, der ikke bliver mindre uvis af, at vi faktisk stadig ikke rigtig kender Boris Johnsons planer for det EU-frie Storbritannien.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Marianne Stockmarr
Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Poul Erik Riis og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var sørme heldigt at britisk og transnational kapital i samarbejde med mainstreampressen fik parkeret Corbyn og Labour (som desværre bidrog en smule selv) i en konstrueret mudderpøl, så endnu en neokonservativ katastrofe kunne skydes igang.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, David Zennaro og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar