Læsetid: 8 min.

Coronavirus bringer italiensk økonomi i knæ og tre andre historier om coronavirus

Italien har allerede Europas laveste vækst. Nu kan coronaudbruddet få landet til at synke helt ned i recession
Det er især Italiens økonomiske hjerte i Norditalien, der er inficeret med coronavirus, og det rammer landets økonomi hårdt. Her den usædvanligt tomme plads foran katedralen i Milan – byen, der udgør landets finanscentrum.

Det er især Italiens økonomiske hjerte i Norditalien, der er inficeret med coronavirus, og det rammer landets økonomi hårdt. Her den usædvanligt tomme plads foran katedralen i Milan – byen, der udgør landets finanscentrum.

Carlo Cozzoli

29. februar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Coronavirus bringer italiensk økonomi i knæ

Den kronisk skrantende italienske økonomi står nu til at blive skubbet ind i minusvækst af coronavirusset.

Italien har udviklet sig til Europas epicenter for den potentielt dødelige virus – 17 italienere er døde, og omkring 650 er smittede – og økonomisk set kunne epidemien ikke have ramt et værre sted, da det især er landets økonomiske hjerte i Norditalien, der er inficeret. Specifikt regionerne Lombardiet og Veneto, der tilsammen udgør et område, der strækker sig fra Italiens finanscentrum Milano i vest til landets turistmagnet Venedig i øst, og som står for cirka en tredjedel af Italiens økonomiske produktion og næsten halvdelen af eksporten.

Store dele af det nordlige Italien fremstår nu som paralyserede. Skoler og universiteter er lukket, og mange steder er biografer, museer, turistattraktioner og kontorer lukket, mens 11 byer er sat i karantæne. Restauranter, cafeer og barer er i flere byer næsten tømt for kunder, og hoteller melder om et kæmpe antal afbestillinger. Handelsmesser er aflyst eller udskudt, flere produktionsfaciliteter er lukket ned, og flyselskaber er begyndt at aflyse afgange til og fra Milano.

Premierminister Giuseppe Conte sagde tidligere på ugen, at det økonomiske slag mod Italien kan blive »meget hårdt«.

Italiens økonomi er allerede Europas svage led. Sidste år havde landet med beskedne 0,2 procent den laveste vækstrate i hele EU, og det blev værre hen mod slutningen af året, da økonomien i sidste kvartal skrumpede med 0,3 procent. Den udvikling ser coronaudbruddet nu ud til at forstærke, og med udsigten til endnu et kvartal med minusvækst står Italien foran sin fjerde recession siden finanskrisen i 2008.

Den seneste vurdering fra chefen for Italiens nationalbank, Ignazio Visco, lyder, at coronaudbruddet kan skære 0,2 procentpoint af den italienske vækst i 2020. Flere italienske økonomer forudser, at det kan koste 0,4 procentpoint.

Italiens økonomi – den tredjestørste i eurozonen – er i så ringe forfatning, at landets produktionsniveau fortsat ligger fem procent under 2008-niveauet. Samtidig kæmper landet med en alarmerende høj statsgæld, der svarer til over 130 procent af BNP.

Udsigten til minusvækst kan igen bringe Italien på kollisionskurs med EU-Kommissionen. Rom klager ofte over, at EU’s krav om en stram sparepolitik hæmmer Italiens mulighed for at skabe vækst ved at åbne for de økonomiske sluser.

Og nu siger Conte-regeringen, at Bruxelles kan være nødt til at give Italien længere snor og måske ovenikøbet skal træde til med direkte økonomisk hjælp.

»Der er ressourcer, som EU kan stille til rådighed for os, hvis vores BNP står til at blive mindsket betragteligt,« sagde Laura Castelli, viceøkonomiminister til italiensk tv. »Vi kan ende i en situation, hvor EU bør reagere.«

  • I Sydkorea har coronavirussen især spredt sig fra en kristen sekt

Sydkorea er det land ud over Kina, som er blevet hårdest ramt af coronavirussen eller COVID-19. Men det er også et af de lande, hvor der har været markant kritik af den politiske ledelse for håndteringen af situationen. Omkring halvvejs inde i februar, den 13. nærmere bestemt, var 28 registreret med smitten – og flere dage var gået uden meldinger om nye tilfælde, skriver The New York Times.

Derfor gik præsident Moon Jae-in selvbevidst ud og proklamerede, at det hele nok skulle forsvinde inden længe. Men i bagklogskabens lys skulle han nok have været mere varsom med den håbefulde forudsigelse.

Der gik nemlig ikke længe før det viste sig, at antallet af smittede voksede og voksede. Det estimeres, at der i hele Sydkorea er tale om 2.022 tilfælde, heraf 13 døde. Særligt interessant er det, at en stor andel af tilfældene kommer fra ét område: Shincheonji-kirken, som beskrives som en kristen sekt.

Efterfølgende er præsidenten og regeringen blevet heftigt kritiseret for ikke at håndtere situationen godt nok. Eksempelvis har flere udtrykt utilfredshed med, at regeringen ikke har lavet et forbud mod, at kinesiske statsborgere kan rejse ind i Sydkorea. Præsidentens positive udmeldinger er da også stoppet, og i stedet sagde han i sidste weekend, at landet nu var i højeste alarmberedskab.

»Vi skal ikke lade os begrænse af regler eller tøve med at bruge usete og omfattende midler,« sagde han ifølge DR.

Shincheonji-kirken i byen Daegu har været genstand for stor opmærksomhed i en række år. Særligt efter en bredt omtalt dokumentar fra 2007, hvor menighedens leder ifølge det amerikanske medie Time hævdede at være udødelig. I denne omgang har der særligt været fokus på ét medlem, en 61-årig kvinde, som efter sigende nægtede at blive testet for coronavirussen, selv om hun havde symptomer. I stedet blev hun ved med at deltage i diverse gudstjenester og er derfor i sydkoreanske medier blevet kaldt en ’superspreder’, fordi det vurderes, at hun har været med til at smitte et stort antal personer.

Et yderligere komplikationsaspekt er, at mange skjuler deres tilknytning til sekten, som teologiprofessor Ji-il Tark fra Busan Presbyterian har udtalt til Time. Og det har gjort myndighedernes opsporingsarbejde svært. De sydkoreanske myndigheder har dog meldt ud, at de er i besiddelse af en liste med over 200.000 medlemmer, som de vil teste.

  • Coronavirus i Nigeria vækker bekymring

Coronavirusset nåede i denne uge for første gang til Afrika syd for Sahara efter to tidligere registrerede tilfælde i henholdsvis Algeriet og Egypten, da et tredje tilfælde torsdag blev konstateret i Nigeria.

Nigerias sundhedsminister, Osagie Ehanire, oplyste, at den smittede er en italiensk statsborger fra Milano, som arbejder i Nigeria og var kommet tilbage til hovedstaden Lagos den 25. februar efter et ophold i sin gamle hjemby. Patienten er i »stabil tilstand, har ikke alvorlige symptomer og holdes under konstant opsyn« på et hospital i Lagos, tilføjede han ifølge The Guardian.

Efter Sydamerika (hvor Brasilien hidtil er det eneste land med et enkelt registreret tilfælde, red.) er Afrika stadig det mindst hårdt ramte befolkede kontinent.

At kun tre tilfælde er konstateret har undret flere sundhedsekperter – set i lyset af de flere afrikanske landes stadig tættere bånd til Kina. På grund af Afrikas »skrøbelige sundhedssystemer« er truslen imod folkesundheden imidlertid desto mere »betydelig«, vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Nigeria er blandt 13 lande i Afrika, som WHO har udpeget som højtprioriterede og særligt sårbare på grund af deres særligt tætte forhold til Kina, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Allerede for flere uger siden, noterer dpa, henstillede myndighederne i Lagos imidlertid til rejsende fra Kina, at de så vidt muligt blev hjemme og omgående rapporterede om symptomer på sygdommen, hvis de alligevel ankom til Nigeria.

WHO’s liste over særligt udsatte afrikanske lande med stærk kinesisk tilstedeværelse tæller ud over Nigeria også Algeriet, Angola, DR Congo, Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana, Kenya, Mauritius, Sydafrika, Tanzania, Uganda og Zambia.

Egypten meldte det første registrerede COVID-19-tilfælde den 14. februar – den smittede er dog siden meldt rask og udskrevet som smittefri – mens Algeriet konstaterede sit første tilfælde tirsdag. Også her var der tale om en italiensk tilrejsende.

Alligevel advarer WHO’s regionale Afrika-direktør, dr. Matshidiso Moeti, om »mulighedernes vindue for at etablere et afrikansk beredskab imod coronavirussygdommen er ved at lukke«. Også WHO’s øverste leder, Tedros Adhanom Ghebreyesus, anslog dystre toner, da han torsdag udtalte, at den epidemiske smitte har nået et »kritisk globalt punkt«, hvor den risikerer at »komme ud af kontrol«, hvis de ramte lande ikke hurtigt får oprettet et »omfattende inddæmningsforsvar«.

Små ressourcer

Nigeria er Afrikas mest folkerige land med 200 millioner indbyggere, og i hele landet er der betydelig bekymring for, hvad konsekvenserne kan blive af en hurtig spredning af coronavirussmitte, rapporterer CNN’s korrespondent i Lagos, der er Nigerias økonomiske nervecenter.

WHO udtalte for nylig, at et udbrud af coronavirus i Afrika vil kunne ramme kontinentet mange gange hårdere end Kina. I forvejen må adskillige afrikanske lande med begrænsede ressourcer kæmpe med alvorlige sundhedskriser, blandt disse et fortsat udbrud af ebola i DR Congo.

Sundhedsmyndighederne er dog i alarmberedskab i mange afrikanske lande, og der blev tidligere på ugen meldt om mistænkte smittetilfælde i Etiopien, Botswana, Namibia, Ghana, Kenya og Elfenbenskysten, skriver netmediet Quartz Africa – alle mistanker om coronavirus blev dog afkræftet. Blandt de proaktive foranstaltninger er screeninger og checks i internationale lufthavne, og i denne uge blev antallet af laboratorier i Afrika, der er i stand til at teste for virussen, tredoblet med nye laboratorier i Ghana, Madagascar, Nigeria og Sierra Leone.

  • Iranske shia-pilgrimme og krigere spreder coronavirus i Mellemøsten

I alt 26 mennesker har mistet livet i Iran. En talsmand for Irans sundhedsministerium meddelte onsdag, at der er blevet opdaget tilfælde af coronavirus i hele landet.

Det sanktionsramte land betegnes nu som den næststørste spreder af coronavirusset efter Kina. Tilfælde af corona i Irak, Afghanistan, Bahrain, Kuwait, Oman, Libanon, De Forenede Arabiske Emirater og Canada kan alle sammen spores tilbage til Iran.

Især shiitiske pilgrimme og shiakrigere udpeges som syndere. De rejser konstant mellem hellige shiitiske byer eller frontlinjer, der ligger i fejlslagne stater som Irak, Syrien og Afghanistan, hvor sundhedssystemerne er brudt sammen.

»Det er en opskrift på et massivt viralt udbrud,« siger Peter Piot, direktør for London School of Hygiene and Tropical Medicine til The New York Times.

Coronavirusset i Iran begyndte at sprede sig fra den hellige by Qom. Meget tyder på, at virusset har spredt sig fra landets politiske elite, som i stigende grad er dem, som rejser til udlandet.

»Hvad, der gør udbruddet i Iran særlig slående, er, at det ser ud til at have spredt sig fra landets embedsfolk. Jeg kan ikke tænke på et eneste historisk tilfælde, hvor regeringseliter var mere i fare end den generelle befolkning,« skriver Iran-historiker Afshon Ostovar på Twitter.

Irans sundhedsministerium sendte torsdag et brev til guvernøren i Qom og bad samtidig de shiitiske religiøse ledere om at begrænse antallet af pilgrimme i byen, men intet er sket indtil videre.

»Vi har ingen planer om at sætte byer i karantæne,« sagde præsident Hassan Rouhani torsdag.

Meget tyder på, at Irans magthavere har forstået, at forholdsregler både er en dyr og relativ ineffektiv affære, og at virusset er umuligt at inddæmme.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andre lande er på vej. Værdien af danske, tyske, svenske og andre landes aktier er på ganske få dage fadet med 10%, og dette er bare starten på en usikker periode.

Derfor er det en god idé at yde virkelig god hjælp til de lande, som ikke selv har ressourcer til at stoppe smittespredning. Herunder også Iran, Cuba, Nordkorea og andre lande, som Donald Trump har sat på sin private liste over lande, ingen må arbejde sammen med.

- Blæs fjolset en hatfuld, og hjælp. Og når han derefter kræver nogen for bod på mia. af dollar, så støt disse lande, så de undlader at betale.

Torben Arendal, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Pietro Cini og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Endelig er i (Information) begyndt at tage lidt fat i temaet omkring den usynlig Ninja virus, som i den kommende tid vil vende op og ned på den verden vi kender. Jeg ser frem til flere spændende artikler og analyser, desangående og helst i Jørgen Steen Nielsen lignende kvalitet.

For sygdommen og dens følger udvikler sig dagligt og overgår i en hver forstand en hvilken som helst Netflix-serie. "Mere spændende kan det næsten ikke blive".

Peter Høivang

Sikke meget opmærksomhed denne influenza får.

Alt det her hysteri er dog godt for CO2 udledningen.

Estermarie Mandelquist og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

d. 23. januar, hvor de lukke byen ned, var 495 mennesker konstateret inficeret med coronavirus i
@ Peter Hølvang
Wuhan. Idag, 1 1/2 md. senere er der 66.907 mennesker bekræftet inficeret i Wuhan.
I Norditalien er der lige nu 1128 bekræftede tilfælde. Alle tre inficerede dansker havde været i Norditalien. Den ene ved vi har gået rundt syg 8 dage i København, inden de stillede diagnosen.
Hvis det udvikler sig i DK, som i Wuhan, vil der om 1 1/2 md være 130-400 konstaterede tilfælde og om 3 mdr. ml. 16.000 og 48.000.
Med 15 % som skal indlægges, 5 % på intensiv afdelingerne og 2% døde = 1000 danskere, må man godt være lidt hysterisk.

Peter Høivang

@ Kristian

Der er absolut ingen grund til hysteri.

Covid sygdommen udarter sig forskelligt fra person til person.
De fleste vil opleve snu/forkølelse. Nogle vil opleve mild influenza. Nogle en normal omgang influenza. Få vil opleve en hård influenza med respiratoriske problemer - nogle vil her dø af dette.

Hvorfor er det vigtigt at se nuancerne?

Fordi der vil være rigtig rigtig mange der har været smittet med covid uden at vide det. De har tænkt det var en lille snue/forkølelse. Dermed kommer dit regnestykke til, at se markant anderledes ud og dødeligheden vil komme til, at ligne det vi ser ved enhver anden virus sygdom.

Der dør godt og vel 650.000 af influenza hvert år. Covid har nu taget en del af disse mennesker og dermed vil vi kunne ende ud med 0 % flere døde en normalt.

Derfor er der ingen grund til hysteri!

Kristian Jensen

@ Peter Høvang. Coronaviruset er jo ikke som almindelig influenza. Vi indlægger ikke 15% af de influenzaramte og hver tredje af de indlagt med influenza havner heller ikke i respirator. 2 ud af 100 influenzaramte dør heller ikke. Jeg er enig med dig i at vi skal se på nuancerne, men det her er altså nogle af nuancerne. Desuden, hvis Covid-19 fik frit løb, så vil en meget større andel. af befolkningen blive syge, end ved den velkendte influenza. Befolkningen har jo ikke den samme resistens overfor Covid-19, som de har overfor influenza og sidst men ikke mindst, vi ved af gode grunde ikke om dem som dør af Covid-19 eller ville være blevet slået ihjel af influenza. Lidt hysterisk må man altså god være.

Jesper Eskelund

Luftvejsinfektioner trives og smitter bedst i koldt vejr – og dårligere i varmt.

Det kan være den logiske forklaring på, at der kun er ganske få Corona-tilfælde i Afrika og Sydamerika.

Jesper Eskelund

Artiklen slutter med:
”Meget tyder på, at Irans magthavere har forstået, at forholdsregler både er en dyr og relativ ineffektiv affære, og at virusset er umuligt at inddæmme.”

Det mener artiklens forfatter åbenbart også – for eller ville han vel skrive ”mener” frem for ”forstået”.

Det er klart, at virusset er vanskeligt at inddæmme – særligt når ét af verdens lande vælger at være det svageste led.

Selv hvis det ikke er muligt at inddæmme virusset, er der alt mulig grund til at søge at forsinke det:
1. På den nordlige halvkugle går vi mod forår/sommer – og luftvejsinfektioner trives og smitter ikke så godt i varmere vejr.
2. Jo længere tid der går, jo tættere kommer vi på, at der udvikles en vaccine.
3. Jo længere tid der går, jo større er sandsynligheden for at virussen går i sig selv. Det skete med SARS.

Kristian Jensen

Jo længere tid der går, desto nemmere bliver det at følge med. Hvis hele befolkningen blev eksponeret inden for kort tid, ville vi ganske enkelt ikke have beredskabet til at redde de der ellers kunne være blevet reddet. Hospitalerne er i jo forvejen næsten overbelagte dagligt. Norge regner på scenarier hvor hver 4. blev smittet. Hvis vi havde 1/5 del smittede og 15 % skulle indlægges, så er det 150.000 hospitalssenge.