Folk
Læsetid: 1 min.

FOLK

Udland
4. februar 2020

Franske borgmestre I

Lige om lidt er der kommunalvalg i Frankrigs 35.000 kommuner. Borgmestre kan have lige så mange perioder, de vil, og den længst siddende er i en by tæt ved Toulouse, hvis borgmester har siddet nonstop siden 1959. Han genopstiller.

Franske borgmestre II

Den ældste borgmester er en herre uden for Bordeaux på 97 år, som også genopstiller. Han vil være 103 år, når den næste seksårige periode udløber. Premierminister Edouard Philip er kun 49 år, men han har annonceret sit kandidatur i Le Havre, hvor han tidligere har været borgmester.

Franske borgmestre III

Valgudsigterne ser ellers ikke gode ud for Macrons parti, En Marche. Partiet fører godt nok de nationale målinger (fordi oppositionen er fragmenteret), men der er en stolt fransk tradition for at genvælge borgmester, og En Marche har ingen kæder i dag.

Franske borgmestre IV

Selv i Paris er der problemer. En Marche er splittet i to, og derfor kan den nuværende socialistiske borgmester, spansk-franske Anne Hidalgo, se frem til genvalg. Hun har lovet at plante 170.000 nye træer i hovedstaden. Hidalgo er 60 år, så hvem ved, måske har hun 40 år mere i sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her