Note
Læsetid: 7 min.

Frifindelse af tyrkisk aktivist skabte jubel. Men kort efter blev han arresteret på ny

I tirsdags blev den tyrkiske aktivist og forretningsmand Osman Kavala og en række andre personer frikendt i en sag om protesterne omkring Gezi Park i 2013. Friheden varede dog ikke længe
Ayse Bugra, gift med aktivisten Osman Kavala, på dagen, hvor hendes mand først blev frikendt og løsladt, men siden blev arresteret på ny af de tyrkiske myndigheder.

Ayse Bugra, gift med aktivisten Osman Kavala, på dagen, hvor hendes mand først blev frikendt og løsladt, men siden blev arresteret på ny af de tyrkiske myndigheder.

Murad Sezer

Udland
22. februar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Frifindelse af tyrkisk aktivist skabte jubel. Men kort efter blev han arresteret på ny

Tirsdag begyndte som en god dag for den tyrkiske forretningsmand og aktivist Osman Kavala. Efter at have været i fængsel i 840 dage, altså næsten to og et halvt år, blev han og otte andre tiltalte frikendt i en sag relateret til protesterne omkring Gezi Park tilbage i 2013.

Det hele begyndte, da store grupper mennesker gik på gaden i protest mod et byggeprojekt midt i et af Istanbuls få grønne åndehuller, men protesterne udviklede sig hurtigt og spredte sig til flere byer. Det var en massiv udfordring for den siddende AKP-regering og præsident Erdogan.

Sagen har sidenhen drejet sig om, hvorvidt protesterne var organiseret som et forsøg på oprør, og Osman Kavala har været beskyldt for at ville omstyrte regeringen, hvilket han har afvist. I december 2019 opfordrede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol da også til, at Osman Kavala blev løsladt med det samme, da domstolen ikke mente, der var beviser for, at han skulle have begået de alvorlige lovbrud, han stod anklaget for.

Fordi det ikke er en ny ting, at det vælter ned med kritik over Tyrkiet for at slå hårdt ned på forskellige typer af kritikere, havde mange regnet med et noget andet resultat i retten denne uge. Derfor affødte afgørelsen også overraskede jubeludbrud, klapsalver og rosende ord på de sociale medier.

Men så skete der noget.

Kort tid efter glædesrusen og Osman Kavalas løsladelse fra et fængsel i Silviri vest for Istanbul, blev han hentet af politiet igen. Anklageren havde udstedt en ny arrestordre på ham, denne gang relateret til det fejlslagne kup i 2016, som kostede 250 mennesker livet, ifølge Reuters.

Genarrestationen har fået de ellers optimistiske røster til at forstumme og i stedet skabt røre. For eksempel udsendte Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, en skriftlig kommentar, hvori hun opfordrede tyrkiske myndigheder til at respektere retsvæsenets uafhængighed.

Også Human Rights Watch har skrevet, at sagen viser, hvordan »den tyrkiske regering misbruger det juridiske system til at ramme kritikere«.

I mellemtiden har flere fra den tyrkiske regering fordømt Gezi Park-protesterne på ny.

For kun få måneder siden, i november, udspillede et lignende forløb sig. Dengang blev den kendte journalist Ahmet Altan løsladt efter at have tilbragt tre år i fængsel for at »have hjulpet en terrororganisation«. Men blot en uge efter blev han arresteret igen.

Han er ligeledes blevet anklaget for at have forbindelser til Fethullah Gülen, som Ankara mener stod bag kupforsøget.

  • Kina udviser tre journalister på grund af kritisk corona-kronik

Kina har beordret tre journalister fra The Wall Street Journal smidt ud af landet. Det sker, efter at den amerikanske avis på sine debatsider trykte en artikel, som ifølge den kinesiske regering havde en racistisk overskrift.

Det drastiske træk er det seneste eksempel på den kinesiske regerings stadigt mere aggressive forsøg på at lukke munden på kritiske stemmer både hjemme i Kina og i udlandet.

Sammenslutningen af udenlandske journalister i Kina, Foreign Correspondents’ Club in China, beskriver udvisningerne som »et ekstremt og åbenlyst« forsøg på at intimidere udenlandske nyhedsorganisationer.

The Wall Street Journal trykte den 3. februar en kronik forfattet af en amerikansk akademiker, som var kritisk over for det kinesiske styres håndtering af udbruddet af coronavirussen. Debatartiklen bar overskriften »Kina er Asiens virkelig syge mand«.

Onsdag angreb det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Geng Shuang, overskriften for at være racistisk, og eftersom avisen ikke vil undskylde, bliver journalisterne nu smidt ud af Kina.

»Redaktørerne brugte en racistisk og diskriminerende overskrift, som har ført til indignation og fordømmelse blandt kinesere og det internationale samfund,« erklærede Geng, som tilføjede, at artiklen »bagvasker den kinesiske regering og det kinesiske folks indsats for at bekæmpe epidemien«.

Udtrykket »Asiens syge mand« stammer fra 1900-tallet og er en reference til en tid, hvor Kina stod svagt og blev udnyttet af fremmede, vestlige magter.

De tre journalister – to amerikanere og en australier – fik onsdag besked på at forlade Kina inden for fem dage. Ingen af dem var ifølge The Wall Street Journal på nogen måde involveret i publiceringen af kronikken.

Den kinesiske regerings beslutning kom, en dag efter at det amerikanske udenrigsministerium meddelte, at fem statslige kinesiske nyhedsorganisationer, som opererer i USA, nu vil blive klassificeret som en del af den kinesiske udenrigstjeneste. Dermed ses mediernes journalister reelt som agenter for det kinesiske styre.

Kinas regering har inden for de seneste år optrappet intimideringen af udenlandske journalister i landet. Journalister bliver til tider hevet ind til forhør hos politiet og truet med at blive smidt ud af landet. I flere tilfælde er de blevet udsat for vold fra politiets side.

Kommunistpartiet udtrykker ofte vrede over det, den beskriver som vestlige mediers negative dækning af landet og deres fokus på protester, menneskerettighedsproblemer og undertrykkelsen af mindretal.

Beijing er blandt andet nervøs for, at dækningen kan skade Kinas internationale image. Og samtidig at en kritisk Kina-dækning i vestlige medier via internettet finder vej tilbage til Kina og dermed kan være med til at påvirke meningsdannelsen i landet og svække kommunistpartiets anseelse i den kinesiske befolknings øjne.

  • FN pumper millioner af dollar i Houthi-oprørernes lommer

Først udbetalte FN millioner af dollar til magtfulde mænd tæt på Syriens præsident, Bashar al-Assad. Penge som officielt gik til humanitær hjælp i Syrien, men som efter alt at dømme delvis havnede i lommerne på korrupte syriske forretningsmænd, der er underlagt sanktioner af EU og USA.

Nu har det amerikanske nyhedsbureau AP afsløret, at FN har udbetalt omkring to procent af hele nødhjælpsbudgettet i Yemen til embedsmænd fra Houthi-bevægelsen.

I 2019 modtog FN i alt tre milliarder amerikanske dollar i donationer til sin kampagne i Yemen. Det vil sige, at medlemmer fra Houthi-oprørsbevægelsen har modtaget mellem 60-80 millioner dollar i 2019.

»FN bør holdes ansvarlig for at støtte en krigsøkonomi på bekostning af krigsofre, som organisationen hævder at hjælpe«, skriver den yemenitiske konfliktforsker Nadwa Dawsari på sin Twitter.

Dokumenter, som AP er kommet i besiddelse af, viser desuden, at nogle medlemmer af Houthi-bevægelsen er på lønningslisten hos flere FN organisationer. For eksempel modtager præsidenten for houthiernes nødhjælpsorgan, Rådet for Koordinering af Humanitære Anliggender (SCMCHA), løn fra tre forskellige FN-organisationer.

Embedsmænd fra FN siger, at Lise Grande, FN’s humanitære koordinator, var »virkelig chokeret, da hun hørte om aftalerne«.

»Hun havde ingen idé om omfanget af det. Hendes reaktion var, vi er nødt til at løse situationen,« siger en højtstående FN-embedsmand til AP.

Houthierne blokerer nødhjælp

Den komplicerede krig, som begyndte i marts 2015 efter nogle års politiske brydninger om magtfordelingen i landet i kølvandet på Det Arabiske Forår 2011-2012, har kostet mere end 100.000 mennesker livet, heraf 12.000 civile.

Under krigen har både saudierne og Houthi-oprørerne begået krigsforbrydelser. Houthierne har desuden flere gange blokeret for nødhjælp.

For at presse FN til at udbetale større beløb har houthierne gang på gang nægtet at lade FN distribuere fødevarer og udstyr. Næsten 300.000 gravide og ammende mødre og børn under fem år modtog ikke fødevarehjælp i mere end seks måneder, fordi Houthi-oprørerne nægtede at lade hjælpen nå frem i forsøget på at presse FN til at udbetale flere penge.

I et andet eksempel blokerede Houthi-bevægelsen i flere måneder for FN’s mulighed for at distribuere 2.000 ton mad – nok til at ernære 160.000 mennesker – i distriktet Aslam, hvor nyhedsbureauet AP tidligere fandt sultne landsbyboere, der ikke havde andet at spise end kogte blade.

Houthierne har også tilbageholdt visum og arbejdstilladelser for ansatte i FN-missioner, således at FN-folk ikke kunne bevæge sig gennem Houthi-kontrollerede områder.

Nødhjælpsarbejdere siger, at FN’s vilje til at give efter på nogle af houthiernes krav og intimideringer har fået Houthi-lederne til at presse på for flere penge.

Til trods for Houthi-oprørernes praksis fortsætter FN-agenturer med at overføre hundreder af millioner af dollar til houthiernes konti for »kapacitetsopbygning« for at sikre, at nødhjælpen når frem, skriver AP.

  • Nyvalg i Nordmakedonien efter fransk og dansk modstand mod optagelse i EU

Det var en historisk hårdknude, der blev løst, da Makedonien i 2018 efter heftig intern strid og en årelang diplomatisk strid med Grækenland skiftede navn til Nordmakedonien. En af de vigtigste grunde var, at konflikten – ikke mindst fra græsk side – stod i vejen for, at Nordmakedonien kunne gøre sig forhåbninger om, at EU vil indlede optagelsesforhandlinger for landet.

Navneskiftet og EU-debatten dominerede fuldstændig valget i den nordmakedonske republik med ca. to millioner indbyggere i maj 2019. Men trods navneændringen var den franske præsident Macron – med opbakning fra den danske regering – direkte imod at indlede optagelsesforhandlinger med både Nordmakedonien og Albanien i løbet af efteråret 2019.

Macron har i mellemtiden blødt op på sin position, men i søndags vedtog Nordmakedoniens parlament enstemmigt at opløse sig selv, efter at Zoran Zaevs socialdemokratiske regering var trådt tilbage i januar med EU-blokaden som årsag.

For Macron handler det især om at ændre optagelsesprocessen, så den er nemmere at bremse, hvis kandidatlandene ikke lever op til EU’s katalog af kriterier. Kommissionsformand Ursula von der Leyen ser det omvendt som »vores fælles geostrategiske interesse at binde Vestbalkan så tæt til EU som muligt«.

Striden fik i denne uge Anders Fogh Rasmussen og Holger K. Nielsen til i et usædvanligt parløb mod Mette Frederiksen at protestere mod den danske modstand i Berlingske Tidende. For det første kan det skade Balkanlandenes positive udvikling, vurderer de. For det andet har EU en strategisk interesse i Vestbalkan, hvor Rusland og især Kina ikke vil være sene til at udfylde magtvakuummet, hvis EU tøver for længe.

Der stræbes mod nyvalg i Nordmakedonien den 12. april.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her