Baggrund
Læsetid: 5 min.

Giver det mening, at EU midt i den grønne omstilling støtter nye gasledninger?

Om 30 år skal Europa være klimaneutralt, men i sidste uge vedtog Europa-Parlamentet, at EU kan subsidiere nye gas- og olieledninger. Hul i hovedet, siger kritikerne. Grøn realisme, siger andre. Nu er EU’s ombudsmand gået ind i sagen. De danske parlamentarikere er splittet. For hvor stor en rolle skal fossil gas egentlig spille i den grønne omstilling?
Et af de projekter, der står på den nye liste over energiprojekter, der kan få EU-støtte, er en gasledning fra Polen til Slovakiet. Men listen, der blev vedtaget med et stort flertal i Europa-Parlamentet, møder kritik fra en række grønne partier og organisationer, der ikke mener, EU fortsat skal subsidiere energiprojekter med fossil energi.

Et af de projekter, der står på den nye liste over energiprojekter, der kan få EU-støtte, er en gasledning fra Polen til Slovakiet. Men listen, der blev vedtaget med et stort flertal i Europa-Parlamentet, møder kritik fra en række grønne partier og organisationer, der ikke mener, EU fortsat skal subsidiere energiprojekter med fossil energi.

Norbert Fellechner

Udland
19. februar 2020

En gasledning til det nordlige Grækenland. En olieterminal i Gdansk. En gasledning fra Polen til Slovakiet.

Selv om EU skal være klimaneutral i 2050, og selv om det kun er to måneder siden, at Europa-Parlamentet erklærede »klimaundtagelsestilstand«, ser det nu ud til, at EU fortsætter med at subsidiere gas og olie med milliarder af euro i mange år endnu.

I sidste uge godkendte Europa-Parlamentet den såkaldt PCI-liste, som EU-Kommissionen har udformet. Det er en liste med 151 energiinfrastrukturprojekter af særlig »fælles interesse«, som nu kan søge om subsidier fra EU.

Mange af projekterne er grønne – blandt andet en stor ’vind-ø’ i Nordsøen – men 32 projekter handler om gas og seks om olie. De fossile projekter anslås tilsammen at koste 29 milliarder euro. Til sammenligning kunne EU-Kommisionen finde 7,5 milliarder euro i ’nye penge’, da den i december fremlagde sin store grønne plan, Green Deal.

Det har mødt kritik.

»Det er fuldstændig hul i hovedet,« mener Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace.

»Det vigtigste for den grønne omstilling er ikke, at vi laver nogle nye vedvarende energiprojekter – det er, at vi først og fremmest holder op med at investere i fossil energi.«

EU’s PCI-liste har stor betydning for den grønne omstilling, vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

»Det her sætter retningen for udvikling af al energiinfrastruktur i Europa,« siger han. »Og det vil låse os fast i en fossil infrastruktur i fremtiden.«

Torsdag gik EU’s ombudsmand ind i sagen efter at have modtaget en klage over PCI-processen fra den grønne ngo Food and Water Europa. Ombudsmanden frygter, at det kan »underminere borgernes tillid«, hvis EU på den ene side har et politisk mål om klimaneutralitet, men på den anden side tillader nye subsidier til fossil energi.

Debatten om PCI-listen har udviklet sig til en stor kamp om, hvordan EU skal lave grøn omstilling. Og den viser, hvor svært det er at forvandle ord til handling.

Det mindst ringe valg eller et pseudoargument?

Ved afstemningen i Europa-Parlamentet i sidste uge stemte 443 MEP’er for PCI-listen, 169 stemte imod og 36 stemte blankt. De danske medlemmer var delt i to: De Radikale, De Konservative og Venstre stemte for listen. Socialdemokratier, Enhedslisten og SF stemte i mod, mens DF stemte blankt.

De Radikales Morten Helveg, som selv sidder i energiudvalget, har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en e-mail via en rådgiver, at han valgte at godkende PCI- listen for at »sætte gang i et væld af grønne projekter«.

Han traf det ’mindst dårlige valg’, har han sagt, for afstemningen om PCI-listerne var nemlig enten-eller: Man kunne godkende hele PCI-listen eller forkaste hele listen. Hvis listen var blevet stemt ned, ville EU være faldet tilbage på den tidligere PCI-liste, der blev vedtaget fra to år siden, og den indeholder »40 procent flere gasprojekter end den nye liste«, som den estiske energikommissær Kadri Simson sagde til parlamentet.

Men ikke alle er enige i den vurdering.

Ngo’en Food & Water Europe har gennemgået projekterne på den tidligere liste en for en, og organisationen har konkluderet, at det ikke ville være mere sort at falde tilbage på den gamle liste: Mange af gasprojekterne på den gamle liste er nemlig enten allerede blevet gennemført, droppet eller overført til den nye liste (eller de er placeret i Storbritannien).

»Så det er et pseudoargument,« siger Frida Kieninger, der arbejder med klima og energipolitik Food & Water Europe.

»En fjerdedel af alle gasprojekter på den gamle liste – ti projekter i alt – er for eksempel knyttet til det samme store projekt, som allerede er blevet droppet.«

Timmermans’ løfte

Både Morten Helveg og hans partifæller i den liberale Renew-gruppe forsvarer deres støtte til PCI-listen med, at de har fået en grøn forvisning fra EU’s nye klimakommissær Frans Timmermans:

»For at modtage EU-støtte skal projekterne på PCI-listen understøtte vores Green Deal-ambitioner,« skrev hollænderen i et tweet i sidste uge efter afstemningen med henvisning til Kommissionens store plan om at gøre Europa klimaneutralt i 2050.

Men EU-kilder, som Information har været i kontakt med, påpeger, at Frans Timmermans slet ikke har beføjelser til at afgøre, hvilke projekter der skal have penge. Han er ikke hævet over loven. Den såkaldte »CEF-forordning« opstiller kriterierne for, hvilke projekter fra PCI-listen der kan få støtte, og her står ikke noget om, at gas og olie skal kunne udelukkes.

Faktisk skal energiprojekterne på PCI-listen blot leve op til ét ud af fire kriterier for at kunne få EU-subsidier: De skal enten skabe øget konkurrence på EU’s energimarked, sikre forsyningssikkerheden, hjælpe med at skabe ét samlet europæisk energimarked eller sikre bæredygtighed.

Det bemærker ombudsmanden også i sit brev til EU-Kommissionen.

Morten Helveg skriver i en email til Information, at han »har tænkt sig at holde Timmermanns op på det løfte, han har givet via Twitter«.

Gas eller ej?

Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet var en af de 169 parlamentsmedlemmer, der stemte imod PCI-listen. Han giver ikke meget for Timmermans’ garanti.

»Hvad betyder det, at projekterne skal leve op til EU’s Green Deal? Det er jo en fortolkning, når mange mener, at gas er bedre end kul og derfor lever op til green deal. Men jeg vil ikke bruge borgernes penge på at støtte fossil energi,« siger Niels Fuglsang.

Information har spurgt Frans Timmermans’ departement, hvorvidt gas »understøtter EU's Green Deal-ambitioner«? Og en talsmand bekræfter, at gas rigtig nok kommer til at spille en rolle for den grønne omstilling i EU:

»I dag erstatter naturgas mere forurenende og CO2-intensive brændstoffer som kul, skiferolie og tørv. Det giver fleksibilitet i EU’s energisystem og bakker den vedvarende energi op,« skriver talsmanden i en e-mail.

»Næste skridt er, at lavkarbongas som brint, biogas og syntesegas skal erstatte naturgas. Det er vigtigt, at den infrastruktur, vi bygger i fremtiden, er klar til at støtte disse nye energibærere.«

Debatten om gassens rolle i den grønne omstilling er kontroversiel. Folk er uenige:

Marie Münster, der er professor MSO på DTU, mener, at gas kan spille en positiv rolle for omstillingen, hvis det gøres rigtigt.

»Gas kan lagres, og det kan transporteres. Gas kan bidrage, hvis det skubber kul ud, og hvis man på længere sigt bruger grøn gas,« siger Marie Münster. »Det kommer helt an på, hvad det er for en gas, der ender med at flyde rundt i de rør.«

Greenpeace har en anden holdning.

»At gas skulle være en bro til en klimavenlig fremtid er en af de største farer for omstillingen,« siger Helene Hagel fra Greenpeace. »Gas er et fossilt brændsel som olie og kul. Det skal blive i jorden. Vi skal ikke lukke for hanerne i morgen, men vi skal da i hvert fald ikke lave nye investeringer.«

Som reglerne er i dag, kan EU ikke udelukke fossile infrastrukturprojekter fra PCI-listerne. EU-Kommissionen havde egentlig lovet at ændre reglerne, men dens store reform er blevet udskudt. En talsmand fra energikommissæren siger til Information, at reformforslaget nok kommer »i starten af næste år«.

Så skal det forhandles på plads med Parlamentet og Ministerrådet, ændres, genfremsættes, vedtages og implementeres. Flere iagttagere tvivler derfor på, at der vil være nye regler på plads, når den næste udarbejdes PCI-liste om to år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Morten Helveg skriver i en email til Information, at han »har tænkt sig at holde Timmermanns op på det løfte, han har givet via Twitter«."

STOP med at drive politik via Twitter og andre sociale medier. Før politik i de dertil indrettede politiske institutioner.

Mikkel Zess, Elise Berg, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Bent Gregersen, David Zennaro, Christian Bennike og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

”Det afhænger af hvilken gas der flyder i det rørsystem”. Den fremtidige VE-gasproduktioner vil naturligvis blive brugt lokalt. Det er forbundet med ekstrem eksplosionsfare at transporterer brint i disse rør med den store diameter. En eksplosion og hele rørsystemet er færdigt. Hvorfor al den niklinering overfor den russiske billige gas der selvfølgelig skubber VE tilbage. Hvorfor viser vore folkevalgte ikke en konsekvens som alle efterlyser. Der mangler en hårhed og en utvetydig konsekvens overfor de fossile levn. Der mangler fx.lovgivning der kan straffe de politiske tåber som kolporterer biosfærens nedbrud. Diskussionen er afsluttet. EU skal handle i henhold til de videnskabelige udsagn og anvisninger og EU er ikke en kravlegård for cd blålige politiske patte-børn.

Bent Gregersen

de ikke cd ! sorry

Jens Peter Madsen

Hvorfor skriver Information om PCI-listen uden så meget som at nævne at tusindvis af danskere er stærkt berørte over, at skulle have Baltic Pipe, som skal føre Norsk Naturgas fra Nordsøen til Polen. Baltic Pipe er sat i gang hen over alle politiske instanser i Danmark, og føres igennem med henvisning til et almenvel for Danmark og danske gasforbruger, som ingen har ønsket eller kunnet dokumentere.
Alligevel lader regeringen og samtlige partier i det danske folketing projektet køre sin slagne gang. Berørte lodsejere, borgere som får gasledning tæt forbi deres boliger, lokale skoler m.m. og alle med blot en rimelig indsigt i dansk energi - og klimapolitik fraråder projektet, men ingen ønsker at stoppe projektet. Det glæder mig at Socialdemokratiske EU parlamentariker har stemt imod PCI listen. Og så spørger jeg mig selv, hvornår vil Klimaminister, Dan Jørgensen, Regeringen eller andre partiet i Folketinget rejse forslag om at Baltic Pipe sætte i bero indtil EU og Danmark har fået sat mere kød og blod på planerne om klimaneutralitet. Det er aldrig for sent at blive klogere. Stop Baltic Pipe nu - før Danmark og EU taber milliarder på at bygge en gasledning, som vi efter al sandsynlighed og forhåbentlig ikke får brug for. Argumentet om at Baltic Pipe kan bruges til at transportere biogas er luftige påstande, som skal få det sure bolsje til at glide ned. Det er bemærkelsesværdigt, at INGEN danske politikere har ønsket at deltage i borgermøder eller oplysningsmøder om Baltic Pipe - Hvorfor mon? Vi kender ikke svaret, men det kunne være interessant at Information gravede i den sag.

Elisabeth Christiani

Anders Agger lavede Tv med Lars Lykke og der venter man på X og går på balkon for at ryge/ snakke om Baltic pipe - og norsk gas - der bliver noget ... klippet. Hvad skete der lige der ? en ulykke?

Jens Peter Madsen

Det er nu du kan give dit svar på det gode spørgsmål "Giver det mening...........at støtte nye gasledninger" - Jeg mener Nej - og derfor har jeg sat min underskrift på Borgerforslaget "Annuller beslutningen om at anlægge gasrørledningen Baltic Pipe" https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04679