Baggrund
Læsetid: 5 min.

Iowas komplekse valgsystem kan skabe forvirring om vinderen på valgaftenen

Der er noget attraktivt ved debatten på Iowas vælgerforsamlinger, der efter halvandet års valgkamp med deltagelse af 20 demokratiske præsidentkandidater får til opgave at udtynde flokken. Men det har også sine mangler
Præsidentkandidaterne har de seneste dage haft travlt med taler og events i Iowa, hvor vælgerne siden 1976 har været de første i USA til at pege på deres foretrukne kandidat i hvert partis kappestrid om udvælgelsen af en præsidentkandidat. Her er det et ’rally’ for den demokratiske kandidat Pete Buttigieg

Præsidentkandidaterne har de seneste dage haft travlt med taler og events i Iowa, hvor vælgerne siden 1976 har været de første i USA til at pege på deres foretrukne kandidat i hvert partis kappestrid om udvælgelsen af en præsidentkandidat. Her er det et ’rally’ for den demokratiske kandidat Pete Buttigieg

Jim Watson

Udland
3. februar 2020

Mandag klokken 19 lokal tid vil den 19-årige collegestuderende, Tanner Halleran, byde omtrent 50 vælgere velkommen til den demokratiske caucus på Sigourney High School i det sydlige Iowa.

Den unge Halleran er formand for Det Demokratiske Partis afdeling i Keokuk amt, og dermed ansvarlig for organiseringen af vælgerforsamlinger i amtets 15 valgkredse og indrapportering af resultatet til partihovedkvarteret i Iowas hovedstad, Des Moines.

Siden 1976 har vælgerne i Iowa været de første i USA til at pege på deres foretrukne kandidat i hvert partis kappestrid om udvælgelsen af en præsidentkandidat. Men til forskel fra primærvalg i de fleste andre delstater sætter vælgerne i Iowa ikke kryds på en stemmeseddel. I stedet samles de på skoler, biblioteker, rådhuse og i kirker for at stemme.

Iowas vælgerforsamlinger er således ikke så repræsentative som primærvalg. I 2016 deltog kun 172.000 demokrater og 187.000 republikanere i vælgerforsamlinger. Der er to millioner vælgere i Iowa, så det svarer til en valgdeltagelse på kun 15 pct. I New Hampshires primærvalg i 2016 var valgdeltagelsen 53 pct.

Men vælgerne i Iowa er sig yderst bevidste om det store ansvar, de har fået af hvert parti til at udtynde en traditionelt bred skare af præsidentkandidater til omkring fire-fem stykker, fortæller Art Cullen, redaktør og udgiver af avisen The Storm Lake Times, der udkommer hver anden uge.

»Vælgerne i Iowa tager denne opgave yderst alvorligt. De studerer kandidaternes programmer nøje. De sørger for at deltage i vælgermøder og stille spørgsmål. De ved alt, hvad der er værd at vide om sundhedsforsikring, klimapolitik, landbrugspolitik osv. Og folk i Iowa hører til nogle af de mest veluddannede i USA,« siger Cullen, vinder af Pulitzerprisen i journalistik i 2017.

I det sidste halvandet år har over 20 demokratiske præsidentkandidater rejst på kryds og tværs af Iowa for at møde vælgere. Det tager tid. Afstande i den flade delstat i Midtvesten er store. De førende kandidater har hver hundredvis af lønnede medarbejdere og tusinder af frivillige. Deres vigtigste opgave er at motivere så mange vælgere som muligt til at tage mandag aften fri og deltage.

Republikanernes valg

Det Republikanske Parti i Iowa afholder også vælgerforsamlinger mandag, men det sker på en langt simplere måde end demokraternes komplicerede procedure, fortæller Tom Grove, formand for Det Republikanske Partis afdeling i Keokuk amt.

»Vi starter med edsaflæggelsen til Stars and Stripes og en bøn. Herefter skriver hver deltager et navn på en kandidat ned på en seddel. Jeg tæller sedlerne op og ringer til partihovedkvarteret med resultatet.«

Grove ejer en lille gård på to hektarer 25 km uden for amtets hovedstad, Sigourney, hvor han dyrker grøntsager til salg på det lokale torv. Som sidebeskæftigelse er han præst i en af egnens mange kirker.

I dette valgår hersker der ingen spænding om udfaldet af de republikanske vælgerforsamlinger. Præsident Donald Trump er den selvskrevne vinder. Der står dog to andre kandidater på listen, men partiformand Grove kan ikke huske navnene.

»Jeg tror, en af dem engang var guvernør i Massachusetts,« siger han, mens vi sidder og snakker på Sigourney Café.

Groves demokratiske modpart, Tanner Halleran, får derimod travlt. Selv om der ikke er så mange demokrater som republikanere i Keokuk amt, forventer han et stort fremmøde i de 15 kredse.

»Mange demokrater her på egnen er virkelig forfærdede over denne præsident. Det er især Trumps vulgære sprogbrug og nedladende omtale af kvinder, som støder dem. Folk her er religiøse,« fortæller Halleran under et møde på en café på Drake University i Des Moines.

Demokraternes vælgerforsamlinger varer meget længere end republikanernes. I Hallerans valgkreds i Sigourney, en by med 2.200 indbyggere, udpeger de forsamlede først en leder, denne anmoder herefter vælgerne om at dele sig op i grupper for hver præsidentkandidat.

Efter denne opdeling tæller lederen det antal vælgere op, der støtter hver kandidat. Herefter tages regneblokken frem. En præsidentkandidat, der får mindre end 15 pct. støtte fra de forsamlede, kvalificerer sig nemlig ikke til at vinde delegerede til Keokuk amts partikongres i marts.

»Det betyder, at er der 50 til stede i min valgkreds, skal en kandidat vinde støtte fra mindst fem vælgere for at være ’levedygtig’,« fortæller Halleran.

De vælgere, der er blevet »hjemløse« på grund af spærregrænsen på 15 pct., kan enten vælge at slutte sig til en anden kandidats gruppe eller tilsammen danne deres egen gruppe på fem eller flere vælgere. Denne gruppe kan så erklære støtte til en kandidat, der ikke fik nok opbakning i den første runde.

»Det er på dette tidspunkt, at ledere af hver gruppe kan prøve at overtale de ’hjemløse’ til at slutte sig til deres kandidater. Her i Sigourney foregår det på en høflig måde. I Iowas storbyer, hvor der er langt flere forsamlede, kan debatten udvikle sig til et højlydt skænderi,« siger Halleran.

Når slaget er ovre, indrapporterer lederen af hver valgkreds resultatet.

»Total forvirring«

Indtil valget i 2016 blev resultatet opgjort i det antal delegerede, hver præsidentkandidat vinder til de 99 amters partikongresser. Det betyder, at hver præsidentkandidat får tildelt en procentdel baseret på hans/hendes andel af det samlede antal delegerede.

Men kandidaternes procentdel, der bliver rapporteret som det officielle resultat og udblæst af medier i hele verden, er ikke altid en præcis målestok for det antal stemmer, de har vundet i den første runde af vælgerforsamlingerne i Iowas 1.691 valgkredse. Kandidater, der kommer under spærregrænsen på 15 pct. i en eller flere valgkredse, mister nemlig deres stemmer til andre kandidater i den anden runde.

Gennem årene har denne på mange måder uretfærdige opgørelse af valgresultatet været udsat for heftig kritik. Følgelig har partiet vedtaget en ny regel for 2020. Hver demokratisk vælger vil nu få uddelt et kort, hvorpå de kan sætte kryds ud for deres foretrukne kandidat.

Resultatet af denne parallelle afstemning vil blive indberettet af valgkredsene først og straks blive udsendt i æteren. Senere på aftenen vil hver kandidats delegerede indrapporteres og omregnes til procent. De to resultater vil med sikkerhed ikke stemme overens.

»Formålet med den parallelle afstemning på kort er at være mere gennemsigtig og demokratisk. Men det skaber total forvirring om resultatet og ødelægger hele vores caucus-system,« forudser redaktør Art Cullen fra The Storm Lake Times, der har skrevet om partivalg i Iowa i over 30 år.

Cullen frygter, at signalforvirringen kan ende med at fratage Iowa delstatens status som den første med partivalg i 2024.

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For Gud ved hvilken gang: Sanders er socialdemokrat, ikke socialist.

Alvin Jensen, Henrik Leffers, Astrid Goplen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar