Nyhed
Læsetid: 6 min.

Iransk valg: Trods Suleimanis død står Irans revolutionsgarde stærkere end nogensinde

En knust revolte, en likvideret general, et nedskudt passagerfly. Månederne op til det iranske valg fredag har været dramatiske, og begivenhederne har påvirket to iranske familier helt forskelligt. Meget står på spil i Den Islamiske Republik
Efter amerikanernes likvidering af generalmajor Qassem Suleimani i januar gik mange iranere på gaden i Teheran for at vise deres utilfreds med USA. Få dage senere eksploderede vreden igen, efter Irans militær nedskød et ukrainsk passagerfly ved en fejl og forsøgte at dække over det.

Efter amerikanernes likvidering af generalmajor Qassem Suleimani i januar gik mange iranere på gaden i Teheran for at vise deres utilfreds med USA. Få dage senere eksploderede vreden igen, efter Irans militær nedskød et ukrainsk passagerfly ved en fejl og forsøgte at dække over det.

Rouzbeh Fouladi

Udland
21. februar 2020

Dagen efter, at generalmajor Qassem Suleimani blev likvideret i Iraks hovedstad, Bagdad, i begyndelsen af januar, trådte familiefaderen Amirhossein ind i familiens stue i den hellige by Qom i Iran med et enkelt krav til sin kone og tre børn.

»Vi er trætte og modløse ligesom resten af Iran, men i dag går vi ud og beder en bøn for Hajj Qassem,« sagde Amirhossein til konen og børnene, fortæller han over WhatsApp fra Qom.

Amirhosseins familie – en religiøs middelklassefamilie fra Qom, der er bastionen for præstestyret – har ellers følt foragt over for magteliten i Iran. Amirhosseins tre børn – alle mellem 25-30 år – har været bitre over spildte drømme og knuste forhåbninger i deres hjemland.

Men likvideringen af Suleimani, en mand, som mange i Iran mener, har viet sit liv til at udkæmpe landets krige på udebane alene med det formål, at iranerne skulle kunne gå sikkert i gaderne, var en alvorlig hændelse for familien.

I Qom trådte de ud af husets dør og gik til fods hele vejen til den store Jamkaran-moské. Ligesom titusindvis af andre sørgende iranere i sørgemarchen kunne familien fra flere kilometers afstand skimte et enormt rødt blafrende flag på toppen af moskeens kuppel. Et rødt flag er et shiitisk symbol på, at en stor martyr er faldet i kamp, og at man agter at hævne hans død.

»Det var en meget, meget rørende dag. Mange gik sammen og hulkede over både Suleimani og de hårde livsvilkår i landet,« siger den 60-årige Amirhossein.

Nogenlunde samtidig med, at familien gik i sørgemarchen i Qom, foregik der noget helt andet i Irans hovedstad, Teheran. Hjemme hos husmoren Tahereh kunne stemningen ikke være mere anderledes. Det var en helt anden verden.

»Jeg kunne da ikke drømme om at sørge over Suleimani,« siger den 57-årige Tahereh over WhatsApp.

Da husmoren, der er forælder til to drenge i midt-20’erne, vågnede op til nyheden om Suleimanis likvidering i begyndelsen af januar, måtte hun gøre alt for at tøjle sin glæde. I modsætning til Amirhossein i Qom, som trådte ind i familiens stue med en alvorlig mime, besluttede Tahereh nærmest at fejre generalmajorens død.

»Jeg tilberedte fesanjan (iransk gryderet, red.) til aftensmad, og senere lavede jeg for en gangs skyld dessert til børnene. Suleimani var morder. Han er ikke en helt, som mange hjernevaskede typer tror,« siger hun.

Parlamentsvalg i polariseret tid

Familiefaderen og husmoren fra henholdsvis Qom og Teheran, som kun ønsker at stå frem ved fornavn af hensyn til deres sikkerhed, repræsenterer polariseringen i Iran efter nogle hektiske måneder, hvor iranerne har set lidt af hvert.

Først var der revolten i efteråret, som blev kvast af kompromisløse sikkerhedsstyrker. Så kom likvideringen af Qassem Suleimani – en folkekær krigshelt – hvilket sendte millioner på gaden i sørgemarcher i flere provinser den 3. januar.

Og få dage efter – den 9. januar – eksploderede vreden atter, efter Irans militær nedskød et ukrainsk passagerfly ved en fejl og siden forsøgte at dække over tragedien, der krævede 176 menneskeliv.

Fredag den 21. februar går iranerne til stemmeboksen ved landets parlamentsvalg. Mange spår en øget indflydelse til landets ultrakonservative kræfter samt mænd med tætte forbindelser til sikkerhedsapparaterne, herunder Irans magtfulde revolutionsgarde, hvis officielle formål er at beskytte Den Islamiske Republik.

Valg i Iran

  • Fredag afholdes det 11. parlamentsvalg i Den Islamiske Republiks historie, hvor der kæmpes om 290 sæder.
  • Landets øverste magt ligger hos Ayatollah Ali Khamenei, som sammen med seks jurister har diskvalificeret mere end halvdelen af de 14.000 personer, som har ansøgt om at stille op.
  • Majoriteten af de diskvalificerede kommer fra den moderate reformfløj.
  • Ved parlamentsvalget i 2016 vandt den moderate reformfløj 41 procent af sæderne. De konservative fik 29 procent, mens de uafhængige vandt 28 procent. Det førte til et flertals- samarbejde mellem reformfløjen og de uafhængige.
  • Ved dagen parlamentsvalg ventes de konservative kandidater at sikre flere sæder end ved tidligere valg.
  • Der kan komme en anden runde den 19. april, men alt er afhængigt af en række teknikaliteter.

»Det ser ikke positivt ud i Iran,« siger Kevan Harris, Iran-forsker ved University of California og forfatter til den anmelderroste bog A Social Revolution: Politics and The Welfare State in Iran.

»Vi har en situation, hvor en flok konservative fraktioner, der slås indbyrdes, nu kæmper om at overtage kontrollen med adskillige statsorganer og institutioner.«

At de konservative kræfter ventes at storme frem, hænger sammen med mange ting.

Nogle i Iran – som familiefaderen Amirhossein – ser fjender alle vegne og vil derfor sætte kryds ved landets konservative, fordi de mener, at kun de kan forsvare Iran imod eksterne trusler og dermed potentielt anarki.

Andre som husmoren Tahereh ser derimod Irans magtelite som roden til alt ondt og vil blive hjemme. Hvis man afgiver sin stemme, giver man hele systemet legitimitet, og det nægter Tahereh at gøre.

»Valget er en maskerade. Jeg gider ikke det cirkus længere,« siger hun.

Præsident Hassan Rouhanis moderate fløj oplever for tiden sin hidtil største nedtur.

Rouhani lovede iranerne bedre tider med underskrivelsen af atomaftalen, men aftalen blev revet i stykker af USA’s præsident Donald Trump i foråret 2018, og siden har amerikanerne skruet op for en sanktionspolitik, der har ruineret Irans økonomi. Det har udstillet Rouhanis fløj som en flok naive klovne.

Men også landets øverste leder Ayatollah Ali Khamenei har stækket de moderate.

Ayatollahen er ifølge flere forlydender fast besluttet på, at en kompromisløs linje er vejen frem både indenrigs- og udenrigspolitisk. Han vil hverken acceptere iraneres protester mod styret, eller at man bløder op over for Washington. Op til valget har Khamenei ekskluderet et hav af moderate skikkelser fra at stille op. Han mener ikke, at der er plads til bløde typer for tiden.

Revolutionsgarden kan rydde bordet

Hvis de konservative kræfter og sikkerhedsapparatets mænd sætter sig på Irans parlament, kan det få vidtrækkende konsekvenser for Irans forhold til Vesten og især forholdet til USA.

»For det betyder jo, at der er en meget stor sandsynlighed for, at regimet i fremtiden bare smækker døren i, hvis der opstår en åbning for nye forhandlinger. De konservative har aldrig brudt sig om at tale med amerikanerne,« siger Kevan Harris fra University of California.

Men hvis de konservative sætter sig på parlamentet og derefter præsidentposten i 2021, kan det på længere sigt betyde meget mere end blot et ødelagt forhold til Vesten. En sejr til høgene kan potentielt lægge kimen til en langt mere omfattende omvæltning i Iran. Hele den nuværende styreform kan være spil.

»Alt tyder på, at Den Islamiske Republik udvikler sig i retning af et system, som mest af alt minder om Pakistan,« siger Iran-forsker Ali Alfoneh med reference til pakistanske generalers massive dominans over statsinstitutionerne i Islamabad.

Ayatollah Khamenei har, siden han overtog magten i 1989, manglet de religiøse titler, som hans forgænger Khomeini besad. Af den grund har Khamenei i årevis hentet sin legitimitet fra militærets barakker frem for fra Irans præsteskab og landets religiøse elite.

Men i dag har revolutionsgarden vokset sig så stor, at den kontrollerer store dele af det iranske samfund. Hvis garden overtager flere institutioner, og den nuværende leder Khamenei på 85 år pludselig falder død om, er der stor risiko for, at landet går fra at være et teokrati til et militærdiktatur, vurderer Alfoneh.

»Meget tyder på, at vi får et regime med en civil politisk ledelse, som har det formelle regeringsansvar, men i virkeligheden er det revolutionsgarden, som trækker i trådene. Khamenei får en gejstlig efterfølger, som vil være revolutionsgardens marionetdukke,« siger forskeren.

I Qom er Amirhossein ikke så bekymret for, om hans stemme vil påvirke landet i den retning. Der er alligevel ikke så meget at stille op, siger han. Iran befinder sig i en kritisk tid, og der er brug for soldater til at holde styr på huset, ellers ender det som Syrien og Irak, tror han.

»Ingen respekterer Rouhani og hans drenge. Lige nu er der ingen alternativer. Der er brug for disciplinerede typer, der kan håndtere ballade ordentligt,« siger Amirhossein.

I Teheran sidder husmoren Tahereh i sin stue og venter resigneret på, at både de konservative præster og generalerne enten bliver »smadret af amerikanerne« eller væltet ved en ny revolution.

»Som sagt gider jeg ikke stemme, for i sidste ende styres hele landet af Khamenei og hans bande. De bruger valgene til at vise, at vi har demokrati, men det har vi jo ikke. Lad dem hygge sig med deres beskidte magtspil, vi må alligevel ikke være med. Jeg bliver hjemme og passer mig selv,« siger Tahereh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"I Teheran sidder husmoren Tahereh i sin stue og venter resigneret på, at både de konservative præster og generalerne enten bliver »smadret af amerikanerne« eller væltet ved en ny revolution."

Det er virkelig uhyggelige perspektiver.
Såfremt Trump bliver genvalgt, vil vi sandsynligvis se en ny krig.

Stakkels iranere..

Estermarie Mandelquist og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Trump hjælper præstestyret i Teheran til at beholde magten - Sanders er den eneste person i verden der kan erklære "time-out" for alle konflikter der ødelægger chancen for klodens overlevelse.

Mads Kjærgård, Anders Graae og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det store håndlavede "T" der kan blive lige så vigtigt som "V"-tegnet i 2. verdenskrig.

Eva Schwanenflügel

"Det store håndlavede T"..
Hvad er det for et symbol, Torben?

Torben K L Jensen

Når en træner i feks. Basket Ball,håndbold rækker der ene håndflade op i vejret og samtidig lækker den anden håndflade på fingerspidserne så de danner et T beder han om en pause hvor uret stoppes - det er en "time-out" Du kan de det i håndboldkampe hvor det bruges taktisk lige før kampen slutter.
Du har sikkert set det hvis du ellers ser sport - Eva. En "Time-out" (en pause hvor tiden nulstilles) for konflikter der truer verdensfreden. Det jeg mener er at USA hæver alle sanktioner mod Rusland,Iran,Venezuela så de får midlerne til at overholde Paris-aftalen. Hverken mere eller mindre.

Torben K L Jensen

lægger (suk)

Jens Peter Madsen

Hvorfor er Information så grusomt enøjet og ukritisk over for sine kilder. Jeg orker næsten ikke mere at læse jeres avis, og hvad skal jeg så læse af danske aviser ?

Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Forresten et tegn som alle amerikanere - store som små - forstår betydningen af hvis Bernie Sanders bruger det i sin indsættesestale.

Eva Schwanenflügel

Tak for forklaring, Torben.
Nu faldt den proverbielle ti-øre ;-)

Torben K L Jensen

?

Mads Kjærgård

U.S.A. har ikke råd til en krig i Mellemøsten. Det vil smadre olieforsyningen og ødelægge verdens økonomi. Og selv de mest radikale i revolutionsgarden må indse, at de ikke kan vinde over U.S.A. og at Israel bare venter på en årsag til at kaste bomben. Der kommer ikke til at ske noget!