Analyse
Læsetid: 8 min.

Kunstig intelligens og ’huller i osten’ skal kickstarte teknologisk guldalder

Briterne barsler med en kopi af Washington-instituttet DARPA, der opfandt forløberen for internettet, stealth-flyvning og GPS. Det er Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, der står bag. Han vil skabe en ny videnskabelig guldalder og samtidig revolutionere centraladministrationen
Premierminister Boris Johnsons særlige rådgiver Dominic Cummings er manden med magten bag manden. En af hans vidtgående planer er at revolutionære britisk videnskab via utraditionelle metoder. Her ses Cumming under et Natomøde på hotellet The Grove i Watford, Hertfordshire. 

Premierminister Boris Johnsons særlige rådgiver Dominic Cummings er manden med magten bag manden. En af hans vidtgående planer er at revolutionære britisk videnskab via utraditionelle metoder. Her ses Cumming under et Natomøde på hotellet The Grove i Watford, Hertfordshire. 

Stefan Rousseau

Udland
15. februar 2020

I Danmark som i Storbritannien er regeringschefens særlige rådgiver i rampelyset i denne tid. Mette Fredriksens, Martin Rossen, synes at være usædvanligt tæt på magtens centrum. Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, er i virkeligheden meget mere end ’bare’ rådgiver.

Han kaldes, foruden visionær, også for Robespierre og Rasputin af sine modstandere. Hans indflydelse siges at dække alle områder i Downing Street, og hans iver efter at få reformeret det, han betragter som et forældet britisk system, er stor. Manden som opfandt Brexit-sloganet Take Back Control og sikrede Boris Johnson en overbevisende valgsejr, har en storstilet plan, der skal kickstarte en ny britisk guldalder for videnskaben.

Giv mig jeres nørder og utilpassede

Ikke sådan at forstå at alle dele af det britiske videregående uddannelsessystem klarer sig skidt, hvilket Dominic Cummings også anerkender. På sin blog skrev han i 2014:

»Oxbridge (en fællesbetegnelse for eliteuniversiteterne Oxford og Cambridge, red.) er efterhånden noget af det sidste, vi har i Storbritannien, der er af verdensklasse. Vi har Silicon Valleys nuværende status at sammenligne vores egne klodsede håndtering af videnskab efter 1945 med. Og alligevel vedbliver vi at fejle i forsøgene på at få skabt centre for risikovillig kapital i tilknytning til vores uddannelsescentre.«

Dominic Cummings er voldsomt resultatorienteret, og han lover/truer med en fuldstændig omvæltning af den britiske centralforvaltning, til daglig kaldet Whitehall. I en nylig jobannonce søgte han efter matematiske og videnskabelige hjerner, ’nørder og utilpassede med skæve talenter’. Det er, for at sige det mildt, ikke vanen, at premierministerens tætteste rådgiver søger sådanne typer til regeringens inderkreds, men Cummings er heller ikke prototypen på en britisk hofsnog. Han er fortaler for maskinindlæring og har stor tiltro til kunstig intelligens og dens fremtidige anvendelse i såvel centraladministrationen som i uddannelsessystemet.

Ild i håret

Første skridt på vejen mod den teknologiske guldalder er oprettelsen af et britisk DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Det skal, ligesom pendanten i USA, adskille sig fra vanlig forskning ved at bryde med gængse regler for finansiering. Groft sagt vil regeringen smide en ordentlig bunke penge – formodentlig omkring syv milliarder kroner – efter forskningen uden for UKRI (United Kingdom Research and Innovation), en paraplyorganisation, oprettet af den konservative regering i 2016 for at dække alle forskningens områder.

»Historien viser os, at det er muligt at nå meget langt med relativt få midler, hvis man skaber de rette rammer … I en post Brexit-virkelighed kan vi lære af dette, så vi kan skabe en transition væk fra det rådne Westminster/Whitehall-system«, skrev Dominic Cummings i sin blog sidste år.

Cummings planer om et britisk DARPA uden for det eksisterende system er blevet mødt med nyggerighed, men bestemt også med en stor portion tvivl og hovedrysten fra videnskabskredse. Forfatterne til flere af de videnskabelige udgivelser, Cummings bruger som ammunition på sin blog, giver udtryk for, at han har misforstået eller overfortolket deres pointer. Dr. Jack Stilgoe fra University College London tweetede:

»Han (Cummings, red.) sluger udstødningen fra teknologisk determinisme råt og lancerer et Hollywoodtake på videnskabsmanden som helt. Det er et forfærdeligt udgangspunkt for en ny forskningspolitik.«

Dominic Cummings drømmer om at bruge algoritmer og kunstig intelligens (AI) som et våben til at komme bureaukrati og indspisthed i centraladministrationen til livs og til at danne sig et overblik over hele embedsværket.

»Det ser ud til, at han bare køber al hypen om AI, og at han har i sinde at anvende AI steder, hvor det ingen gavn kan gøre,« siger David Curtis fra University College London til New Scientist.

En brite i Washington

Cummings’ videnskabsguldalder skal kickstartes med oprettelsen af et britisk DARPA. Men hvad laver man egentlig på DARPA? Michael Fiddy er programleder i Washington med speciale i forsvarsområdet. Information har talt med ham.

»Jeg er en af ca. 100 programledere i DARPA. Vi er inddelt i forskellige grupper. De fleste arbejder med teknologi, men jeg arbejder i DSO (Defense Science Office, red.). Vi kigger længere ud i fremtiden, end andre gør. Vi kan undersøge områder, som vi mener kan blive et problem eller en mulighed for Forsvaret fem-ti, ja, 15-20 år ud i fremtiden. Som forskere er vi her i Washington i tre-fem år, hvilket er meget kort tid. Så der er en konstant gennemstrømning af ideer og mennesker, som ved, at uret tæller, og som er her, fordi de føler passioneret for bestemte problemstillinger,« fortæller Michael Fiddy, der tilføjer, at forskerne ofte overtager projekter, andre allerede har arbejdet på, men de har også mulighed for at starte nye forskningsprojekter.

– Er det i virkeligheden lidt ligesom et stafetløb, hvor man griber en opgave i farten og så afleverer den videre til den næste løber?

»Ja, bortset fra at i dette stafetløb, der har du ikke én, men mange stafetter i luften, og du skal sammen med DARPA beslutte, hvilke af dem du løber med. Men det er virkelig hektisk at være her. Den tidligere DARPA-chef sagde, at forskerne herovre løber rundt med ild i håret, så hurtigt går det.«

Det er en radikalt anderledes måde at drive videnskab på end de fleste andre steder. Det væsentligste kriterie for forskningen er, at resultatet kan blive en game changer. Det er altså forskning på den helt store, men også meget konkrete klinge.

DARPA blev oprettet i 1958 af præsident Eisenhower som svar på Sovjetunionens succesfulde lancering af Sputnik i 1957. Tanken var at for at være forskningsmæssigt længst fremme, måtte man oprette et videnscenter, der målrettet forsker i det uvisse, det usandsynlige eller umiddelbart direkte absurde.

»DARPA forsker ikke i abstrakte anliggender. Det er altid emner med et muligt meget konkret udkomme. Noget, der kan gøre os stærkere end vores fjender. Dermed adskiller DARPA sig fra næsten alle andre forskningsenheder. Ikke at deres forskning ikke kan være lige så vigtig. Men det her er målrettet og resultatorienteret på en anden måde.«

Jagten på hullerne i osten

– Hvad er efter din mening det mest spændende, I forsker i lige nu?

»Det største forskningsområde lige nu er kunstig intelligens (AI), og AI påvirker alle de afdelinger, vi har. Der bliver arbejdet intenst på at skabe både hardware og systemer, der er langt bedre, end det vi har i dag. Som fysiker og elektroingeniør forsker jeg i biologiske systemer og deres elektromagnetisme. Der er et stort potentiale. For eksempel muligheden for at høste energi, som vi ikke forstår i dag«.

Michael Fiddy har studeret og arbejdet i Storbritannien og kender dermed til både det amerikanske og britiske forskningsmiljø. Tror han på Dominic Cummings’ planer for et britisk DARPA?

»Jeg tror, det kunne virke. DARPA blev skabt, fordi man frygtede at blive løbet over ende af russerne, og det har ikke kun gavnet forsvaret, men hele samfundet, ja, faktisk hele verden. Nogle gange er det en god idé at arbejde på ideer, der har en meget høj risiko for at fejle og måske forekommer skøre. Jeg tror, der nogle steder er en frygt for at smide penge over bord, når forskningen fejler, og derfor når man ikke helt til bunds. Vi beror på eksperter, der siger, at noget ikke er værd at bruge kræfter på. Men hvor dygtige disse eksperter end er, så kan de umuligt se ind i fremtiden,« siger Michael Fiddy, der mener, at det britiske forskningsmiljø er for afhængigt af ekspertmeninger.

»Tænk på dengang, eksperterne sagde, at mennesket aldrig ville komme til at flyve eller køre hurtigere end 50 km i timen. Tænk på halvfjerdserne, hvor selv Bill Gates proklamerede, at ingen nogensinde ville få brug for mere end 175 K hukommelse i computere. De såkaldte eksperter ved ikke alt. Man kan bruge en analogi om en schweizerost. Den er fuld af huller, ingen interesserer for, og sådan er det også i forskning, men det er netop her i det uvisse, at de virkelige landvindinger kan gøres. Hvis der er forskere, der vil rive alt ud af deres kalender og forske målrettet i hullerne i osten, så lad dem gøre det.«

– Tror du på Dominic Cummings’ vision om en videnskabelig guldalder i Storbritannien?

»Britisk forskning er anderledes struktureret end den amerikanske. I Storbritannien er der færre kilder, hvorfra pengene kan komme, og det gør miljøet meget kompetitivt. Det er ikke, fordi det ikke er konkurrencebetonet her, men her er der flere ressourcekilder, og det skaber en optimisme om, at har man en god idé, så skal det nok lykkes at skaffe pengene. Hvis Storbritannien tør smide penge efter målrettet forskning uden at forvente konstante sejre, som politikerne kan sole sig i, så tror jeg på det. Det er en langsigtet gevinst dog, og deri ligger problemet måske også for briterne,« siger Michael Fiddy.

Eksemplet Rasputin

Her er vi nok ved sagens kerne. I forvejen mister Storbritannien midler fra EU’s forskningskasser ved udtrædelsen af EU. Et DARPA-lignende system vil være rasende dyrt, uden at der på nogen måde er garanti for resultateter. Samtidig er det et opgør med den britiske måde at gøre tingene på, der jo immervæk har haft stor succes i årenes løb.

Hvis finansieringen af et britisk DARPA går ud over resten af forskningsmiljøet, vil det nok være op ad bakke for Dominic Cummings. Tidsfaktoren er i det hele taget et problem, fordi de store opdagelser som stealth-flyvning og GPS ikke kommer hver uge endsige hvert år. Det vil formodentlig tage tid, før et Britisk DARPA vil høste frugterne af den forskning. Har man tiden? Har man midlerne? Og har man tålmodigheden?

For Dominic Cummings er et britisk DARPA første brik i den store vision for en omlægning af hele uddannelsessystemet. Og det ser ud til, at han får sit DARPA. Lige nu er han manden med magten bag manden med magten, men det er ikke nødvendigvis en langtidsholdbar situation.

Cummings ved godt, at hans tid som Downing Streets chefstateg ikke varer evigt. Positionen som politisk rebel og fornyer er notorisk giftig. Vel har han mægtige venner, men fjender er der allerede nok af. Det bliver formodentlig et kapløb med tiden, for som med Rasputin, Romanov-dynastiet og den russiske adel, så er der også her politiske modstandere, der ønsker at se Dominic Cummings på bunden af Neva-floden, hvilket som bekendt blev Rasputins endeligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Formand Xi i Kina fortalte at i år 2025 skal man være førende i A.I.-robotteknologi,rumforskning og det må siges at være et kæmpe incitament for vestlige lande som feks. Storbritannien og EU.

Thomas Tanghus

Er det lidt tidstypisk for liberalismen, at tage patent på grundforskning? Ud af universiteterne og ind i private tænketanke.

Finn Årup Nielsen

Når Jakob Illeborg skriver "I forvejen mister Storbritannien midler fra EU’s forskningskasser ved udtrædelsen af EU" er jeg skeptisk. Man kan sagtens være med i samarbejdet i Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og ikke være medlem af EU. Israel og Schweiz er eksempler. Og de to lande har været de bedste lande til at hive midler hjem [1]. Man kunne nemt forestille sig at ERC er et af de områder som Brexitland vil tilvælge.