Læsetid: 5 min.

Milliardæren Tom Steyer beskyldes for at købe sig til sorte vælgere i South Carolina

Der er ingen grænse for den tidligere børsspekulants velgørenhed, når det gælder om at vinde sorte politikere og vælgere over på hans side i South Carolinas primærvalg lørdag. Steyer, der bruger sin formue til progressive formål, udgør en trussel mod Joe Biden
Milliardæren Tom Steyer har satset stort på at vinde de sorte vælgere i South Carolina op til statens primærvalg lørdag. Her hilser han på tilhængere efter et vælgermøde torsdag i Orangeburg, South Carolina.

Milliardæren Tom Steyer har satset stort på at vinde de sorte vælgere i South Carolina op til statens primærvalg lørdag. Her hilser han på tilhængere efter et vælgermøde torsdag i Orangeburg, South Carolina.

Drew Angerer

28. februar 2020

»Yes, Sir,« lyder det fra kirkebænkene i Family Worship Center.

»Yes, Sir!«

Nogle kvinder klædt i farverige kjoler med afrikansk-inspirerede mønstre tilkendegiver deres opbakning til den demokratiske præsidentkandidat Tom Steyer, en tidligere børsspekulant fra San Francisco, der råder over en formue på 1,6 mia. dollar.

Det er søndag eftermiddag i den lille by Yemassee i sydstaten South Carolinas »Lowcountry«, hvor der bor mange afroamerikanere – de fleste nedstammet fra slaver.

Steyer, et levende symbol på hvide amerikaneres uligt bedre vilkår for at gøre karriere i USA, taler til de godt 200 sorte tilhørere om 400 års systematisk racediskrimination og forklarer:

»Alt hvad der sker i amerikansk politik, økonomi og miljø har en underliggende racemæssig betydning,« siger han og lover at yde 140 mia. dollar i støtte til sorte universiteter, hvis han bliver USA’s næste præsident.

Der lyder et mumlende bifald fra tilhørerne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Waterstradt

At Steier køber sorte stemmer er nærmest nuttet set i lyset af, at Bloomberg har købt det Demokratiske parti; koruptionen er altoverskyggende efter 40 års neoliberalistisk styre...

Anders Graae, Mikkel Zess, Hanne Utoft, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Der er tale om en ubehersket trend. Tre milliardærer, som higer efter det prestigefulde embede i USA og udgør en trussel mod demokratiet, hvor teorien er at borgerne styrer. Trump, Bloomberg og Tom Steyer er milliardærer. Putin er god for 50 milliarder, penge han - af gode grunde - ikke kan beholde, hvis han slipper magten.

Ingen amerikansk præsident vil nogensinde gøre noget godt for den fattige borger, og ingen fattig borger vil nogensinde have mulighed for at blive præsident. Systemet bider sig selv i halen. Pengene styrer verden, pengene styrer demokratiet. Penge styrer alle dele af samfundet, ikke bare i USA, men også herhjemme. De rige er overrepræsenteret i folkestyret og i alle vigtige poster i staten. Alle og alt er underlagt den nye religion - Penge. Dem som besidder penge-kirken har magten. Dem som fortolker skrifterne bestemmer lovene.

Og stadigvæk nægter mange herhjemme at erkende, at den moderne fascisme er en del af det hybrid samfundssystem, der historisk er opbygget ud fra bl.a. liberalismen, socialismen, kommunismen osv. Vi har den centralistiske magt, hvor henved 25 mennesker ejer regeringsretten. Vi har Liberalismen, som forsøger at nedbryde velfærdssamfundet, for at alle penge skal gå til overklassen. Der er den sociale del med velfærdssystemet, der skulle fjerne fattigdommen, og forhindre stor ulighed. Og endeligt den moderne fascisme, hvor ejerne af de største virksomheder skal bestemme, hvilke love der gælder i samfundet. Det hybrid system som vi er nået frem til, indeholder alle dele af de forrige ideologier og samfundssystemer. De ligger alle i samfundets DNA.

Mest beskæmmende er det dog at de seks procent i toppen af samfundet, som herhjemme har besat magten, brager igennem alle medier, når de vil have deres mærkesager ud. Omvendt er der ingen som hører om de sociale forringelser, som rammer den anden side af samfundet. Det går udover mere end halvdelen af befolkningen, som bliver ødelagt af over 62 reformer / nedskæringer som er gennemtvunget de sidste tyve år. Men værst går det udover de femten procent som ikke er i stand til at arbejde. Dvs. at der i Danmark er et flertal af borgerne som ikke bliver repræsenteret korrekt i Folketinget samt i medierne. Reformernes negative effekter på det sociale område, bliver forvist helt ud i medierne på den yderste venstrefløj.

Vi får ikke demokratiet tilbage før vi fjerner de seks procent som har besat magten over landet. Den lille minoritet styrer folketinget og dermed Danmark, hvad i alverden har det med demokrati at gøre. Vi får ikke det repræsentative demokrati tilbage - det der gælder for alle - selv for det flertallet, som udgør de 55 % af befolkningen, dem der ikke har flest penge. Vi kan kun fjerne deres magt ved at udskifte dem fra alle magtpositioner. Deres indflydelsen er grotesk fordrejet, og ude af proportioner i forhold til andre samfundsgruppers indflydelse.