Nyhed
Læsetid: 8 min.

Mur på havet skal stoppe flygtninge

Grækenland vil bygge en flydende barriere for at bremse den øgede tilstrømning af flygtninge. Planen møder stærk kritik
Moria-lejren på Lesbos huser over seks gange flere asylansøgere, end den oficielle maksimumskapacitet på 3000 mennesker tilsiger. Forholdende har fårt til voldsomme protester blandt asylansøgerne.

Moria-lejren på Lesbos huser over seks gange flere asylansøgere, end den oficielle maksimumskapacitet på 3000 mennesker tilsiger. Forholdende har fårt til voldsomme protester blandt asylansøgerne.

Giorgos Moutafis

Udland
8. februar 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Mur på havet skal stoppe flygtninge

Af Martin Gøttske

En flydende barriere, der stikker en halv meter op over havoverfladen, og som vil være monteret med blinkende advarselslamper. Det er Grækenlands seneste plan for at forhindre flygtninge og migranter i at nå de græske øer i Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet.

Den flydende mur skal være med til at mindske tilstrømningen til de stærkt overfyldte græske flygtningelejre, hvor utilfredsheden over forholdene er så eksplosiv, at det har ført til sammenstød mellem asylansøgere og politi.

Det græske udspil bliver dog mødt med stærk kritik.

»Planen er livsfarlig,« lyder det i en udtalelse fra Amnesty Internationals researchleder i Europa, Massimo Moratti. »At bygge en flydende mur på havet kan gøre det svært selv for redningspersonale at tage ud og hjælpe nødstedte både.«

Moratti mener desuden, at planen er »en alarmerende eskalation af den græske regerings fortsatte indsats for at gøre det så svært som muligt for asylansøgere og flygtninge at nå landets kyster.«

Den græske regering har allerede sendt forslaget om et »flydende beskyttelsessystem« i udbud og forklarer, at der er et »presserende behov for at adressere den øgede flygtningestrøm«.

I første omgang skal der bygges en tre kilometer lang barriere i farvandet ud for øen Lesbos, hvor en stor del af flygtninge og migranter forsøger at krydse mellem Grækenland og Tyrkiet. Græske embedsfolk siger til Reuters, at barrieren senere kan blive udvidet til 15 kilometer.

Både FN og EU har kritiseret, at muren til havs kan blokere flygtninge fra at søge asyl. »At opføre en barriere er ikke i sig selv imod EU-lovgivning,« siger Adalbert Jahnz, en talsmand for EU-Kommissionen. »Men fysiske barrierer må ikke være en forhindring for at søge om asyl, som er en ret beskyttet af lov.«

Efter EU i 2016 indgik en omstridt aftale med Tyrkiet, hvor Ankara fik milliarder i finansiel støtte og politiske indrømmelser fra Bruxelles for til gengæld at blokere for migranter og flygtninges videre færd til Grækenland, faldt antallet af ankomster til de græske øer. Men nu går kurven skarpt opad igen. I 2019 ankom 59.726 migranter og flygtninge til de græske kyster ifølge FN – næsten en fordobling i forhold til året før.

Det har skabt et enormt pres på flygtningelejrene på de græske øer, som er voldsomt overfyldte og af hjælpeorganisationer beskrives som »forfærdelige« og »umenneskelige«. Blandt andet huser den berygtede Moria-lejr på Lesbos over seks gange flere asylansøgere end den officielle maksimumkapacitet på 3.000 personer.

Forholdene har ført til voldsomme protester blandt asylansøgerne. Senest mandag i denne uge affyrede politiet tåregas mod demonstrerende migranter og flygtninge på Lesbos.

»Det er en krudttønde, der er klar til at eksplodere,« siger Kostas Moutzouris, guvernør i den nordægæiske region, til græske medier om situationen i flygtningelejrene.

  • I Finland vil man give begge forældre ret til lige meget barsel

Af Merle Baeré

Da Finland for et par måneder siden fik en ny regering, skabte det verdensomspændende opmærksomhed. Ikke nok med, at statsministeren hed Sanna Marin og med sine 34-år på det tidspunkt var verdens yngste siddende regeringsleder. De fire andre partier i koalitionsregeringen havde også kvinder på forposterne – tre af dem var tilmed under 35 år. Nu er Finland kommet på manges læber igen.

Denne gang på grund af arbejdet med en ny barselsreform, som social- og sundhedsminister Aino-Kaisa Pekonen mener »vil forbedre ligheden mellem forældre«.

Kort sagt går den nye reform, som tidligst kan træde i kraft i efteråret 2021, ud på, at begge forældre får tildelt hver 164 dages betalt barselsorlov, hvilket svarer til knap syv måneder. Dog vil det være muligt for den ene forælder at overføre 69 dage til den anden forælder. Under det nuværende system er der øremærket omkring to måneder til fædrene, mødrene får fire måneder, og så er der cirka seks til deling (dog tager mænd sjældent ret meget barsel). Den samlede barselsperiode øges altså også – fra de nuværende 11,5 måneder til 14 måneder.

Det nye tiltag, som en arbejdsgruppe er ved at udforme detaljerne omkring, handler ikke kun om at sikre en bedre kønsbalance på arbejdsmarkedet, at give fædrene bedre rettigheder, men også om at imødegå tendensen med lavere fødselsrater. I perioden 2010 til 2018 faldt antallet af nyfødte med omkring en femtedel, og Aino-Kaisa Pekonen mener ifølge Reuters, at dette potentielt kan ændres ved at tilbyde mere barsel til fædrene.

I det større billede kan man sige, at den finske centrum-venstre-regerings vision om at have ligestilling som en klar prioritet har båret frugt.

Det nordiske land klarer sig også godt i statistikkerne. Hvert år måler World Economic Forum ulighed mellem kønnene på verdensplan i The Global Gender Gap Report, og i den seneste version indtog Finland en tredjeplads. De er dermed et af de lande, der klarer sig bedst i verden – kun overgået af Island og Norge.

I Danmark har man været noget mere fodslæbende. Selv om EU sidste år fik vedtaget det nye work-life-balance-direktiv, har det længe mødt modstand fra flere partier i Folketinget. Direktivet, som skal være implementeret senest i 2022, pålægger medlemslandene at øremærke mindst to måneders barsel til hver forælder.

Det er heller ikke billigt at ændre på området. Tidligere har en finsk regering affejet et lignende forslag, fordi det blev for dyrt. Den nuværende regering anslår, at det kommer til at koste 100 millioner euro.

  • 500.000 på flugt i Syrien – på grund af en motorvej

Af Waleed Safi

En halv million syrere er på flugt efter den seneste Assad-offensiv ved Idlib-provinsen, den sidste oprørskontrollerede enklave i Syrien, som grænser op til Tyrkiet.

Flere ugers massive luftbombardementer af oprørsenklaven kulminerede i mandags med et blodigt sammenstød mellem den syriske og tyrkiske hær, der har været til stede i Idlib siden 2017.

I alt otte tyrkiske soldater mistede livet, da Assads tropper åbnede ild nær en af de 12 tyrkiske observationsposter i Idlib. Angrebet fik straks præsident Erdogan til at sende tyrkiske F-16 på vingerne for at gengælde angrebet. I alt fik de tyrkiske F-16 ram på 13 syriske soldater.

»Vi er fast besluttet på at beskytte vores land, vores nation og vores brødre i Idlib«, sagde præsident Erdogan kort efter.

Kamp om Syriens livline

Bashar al-Assads ultimative mål i Syrien har siden april hele tiden været det samme: At generobre hele Idlib-provinsen og bekæmpe de tyrkiskstøttede jihadister, der befinder sig i området.

Den seneste eskalering mellem Syrien og Tyrkiet sker efter Assad-regimets aggressive forsøg på at genvinde kontrollen med den strategisk vigtige motorvej M5: en livline, der forbinder Syriens økonomiske centrum Aleppo med resten af landet, og som er afgørende for Damaskus’ forsøg på at genopbygge økonomien efter borgerkrigen.

Allerede i 2018 blev Tyrkiet og Rusland enige om at genåbne den jihadistkontrollerede del af motorvejen, men det skete aldrig, hvilket nu har fået Damaskus til at skrue op for luftbombardementerne af oprørskontrollerede byer langs motorvejen.

Det store problem med Idlib-provinsen har hele tiden været det samme: Der er tale om Syriens mest tætbefolkede provins, op til tre millioner syrere lever på et område på størrelse med Fyn, og enhver militæroperation er dømt til at skabe kaos.

Mange anklager imidlertid Assad og Rusland for bevidst at gå efter at maksimere antallet af fordrevne for at presse jihadisterne fra Hayat Tahrir al-Sham. For eksempel har Assad og russerne gentagne gange ramt hospitaler og klinikker, til trods for at FN har udleveret koordinater.

Både Assad og Rusland afviser anklagerne og forsvarer sig med, at man bekæmper terrorister, så nu har FN nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge anklagerne.

Sandhedens time for Putin og Erdogan

I Ankara er bekymringen efter den seneste offensiv imidlertid stadig den samme som i foråret 2018, nemlig at Assads offensiv i Idlib vil sende en stor flygtningestrøm mod Tyrkiet, som allerede huser 3,5 millioner syrere.

Hidtil har Ankara, Damaskus og Moskva løst problemet med lappeløsninger i form af ad hoc- våbenhviler, nedtrapningsaftaler og deeskaleringszoner, men alt tyder på, at sandhedens time er kommet for Putin og Erdogan, som siden 2011 har stået på hver sin side i krigen.

Rusland ønsker, at Assad-regimet nedkæmper jihadisterne i Idlib, genvinder kontrollen med hele Syrien, så Rusland i sidste ende kan genoprette sin status som supermagt i Levanten.

Tyrkiet ønsker derimod at holde flygtninge væk, bevare en tilstedeværelse i Syrien for at sende syrerne i Tyrkiet tilbage til deres hjemland samt sikre, at kurderne forbliver svækkede.

Men disse vidt forskellige mål har fra begyndelsen af været dømt til at kollidere, og spørgsmålet er, om tiden til det uundgåelige opgør er kommet.

  • Det Hvide Hus ruller den røde løber ud for Juan Guaidó

Af Iben Katrine Alminde

USA vil tage yderligere »invaliderende« midler i brug for at fjerne Nicolás Maduro fra magten i Venezuela. Den udmelding kom fra præsident Donald Trump under oppositionsleder Juan Guaidós besøg i Washington, DC.

USA anerkender sammen med mere end 50 andre lande – heriblandt Danmark – Juan Guaidó som Venezuelas midlertidige præsident. Guaidó har nu i over et år uden held forsøgt at vælte Maduro og hans regering af pinden.

Under sit besøg har Guaidó haft møder med både præsidenten og udenrigsminister Mike Pompeo. Han var æresgæst under Trumps ’State of The Union’-tale onsdag, i hvilken præsidenten til stående bifald lovede, at »Nicolás Maduros tyranni vil blive knust«. Det løfte opfatter den venezuelanske regering som »voldelige trusler«.

En embedsmand fra Trump-administrationen har fortalt, at Trump har instrueret alle regeringens embedsmænd i at »tage alle de midler, de har til rådighed, i brug for at lægge pres på Maduro og hans kumpaner«. USA har allerede omfattende økonomiske sanktioner over for Venezuela.

Uden at komme nærmere ind på hvilken slags indgreb der er tale om, har Trump-administrationen meldt ud, at der inden for de næste 30 dage vil blive lagt et yderligere pres på Nicolás Maduro. Det skriver The Guardian.

Guaidó brød i januar sit udrejseforbud for at tage på verdensomrejse og mødes med blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister Boris Johnson, og Canadas præsident, Justin Trudeau.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her