Analyse
Læsetid: 4 min.

New Hampshire kan blive startskuddet til en bitter fløjkamp i demokraternes valg

Pete Buttigieg og Bernie Sanders kan efter primærvalget i New Hampshire tirsdag fremstå som lederne af henholdsvis den moderate og progressive fløj i Det Demokratiske Parti. Herefter er det spørgsmålet, hvem af dem der kan vinde mest støtte fra sorte og latinovælgere
Efter sejren i Iowa har Pete Buttigieg i den seneste uges valgkamp i New Hampshire trukket flere vælgere end de andre kandidater til sine fire-fem daglige valgmøder. Her er han på vej ind til en valgmøde mandag i Plymouth, New Hampshire.

Efter sejren i Iowa har Pete Buttigieg i den seneste uges valgkamp i New Hampshire trukket flere vælgere end de andre kandidater til sine fire-fem daglige valgmøder. Her er han på vej ind til en valgmøde mandag i Plymouth, New Hampshire.

Eric Thayer

Udland
11. februar 2020

For en uge siden løste vælgerne i midtveststaten Iowa en vigtig opgave i Det Demokratiske Partis udvælgelse af en præsidentkandidat til at udfordre Donald Trump i november. Trods problemer med optællingen udtyndede de flokken af levedygtige kandidater til fem.

Tirsdag er det op til en halv million vælgere i den lille delstat New Hampshire i det nordøstlige hjørne af USA at si flere kandidater fra i partiets første primærvalg. Hvis de seneste meningsmålinger står til troende, kan det ende med et tæt opløb mellem den moderate og unge kandidat Pete Buttigieg og den progressive ideolog Bernie Sanders, der er 78.

Der er med andre ord tale om et valg mellem repræsentanter for to traditionelle fløje i Det Demokratiske Parti.

»Det er i sig selv ikke overraskende,« siger John Zogby, seniorrådgiver ved JZ Analytics, et meningsmålingsinstitut i Utica, New York. Zogby talte med en gruppe udenlandske journalister i sidste uge.

»Siden modstandere af Vietnamkrigen stillede op mod præsident Lyndon B. Johnson i 1968, har denne splittelse i to fløje domineret hvert eneste primærvalg i Det Demokratiske Parti.«

Primærvalget i 2016 blotlagde denne splittelse i højere grad end tidligere, da senator Bernie Sanders i en lang valgkamp var tæt på at vinde flere delegater til partikongressen end den moderate establishment-kandidat Hillary Clinton.

Sanders’ besejring af Clinton i New Hampshire i 2016 kom som et chok for partiledelsen. Han vandt 60 pct. af stemmerne.

Denne gang vil den amerikanske venstrefløjs ikon ifølge målinger næppe vinde mere end 25 pct. i New Hampshire.

»Det ser ud til, at Sanders har et øvre loft på 25 pct. af stemmerne. Sådan var det i Iowa, og sådan kan det gå i New Hampshire,« siger Stephen Ansolabehere, professor i statskundskab på Harvard University og valganalytiker for CBS News.

»Sanders’ støtte hviler primært på unge hvide vælgere, der er vilde med hans løfte om gratis videregående uddannelse og sundhedstilbud, og på en god bid arbejderklassevælgere. Hvis Sanders skal vinde partiets nominering, er han nødt til at tiltrække mere støtte fra andre demografiske og socioøkonomiske grupper,« vurderer Ansolabehere.

Buttigiegs chance

Det er her, den tidligere borgmester Pete Buttigieg, 38, kommer ind i billedet. Han bliver i stigende grad set som en trussel mod de ældre kandidater, som alle tre er over 70 – nemlig tidligere vicepræsident Joe Biden, senator Elizabeth Warren og Sanders.

Indtil valget i Iowa kritiserede amerikanske medienalytikere Buttigieg for næsten udelukkende at tiltrække vælgere over 50. Men interview fra valgstederne (exit polls) viser, at Buttigieg klarede sig bedre end forventet blandt unge vælgere.

Efter at have vundet Iowa på en yderst smal margin har Buttigieg i den seneste uges valgkamp i New Hampshire trukket flere vælgere end de andre kandidater til sine fire-fem daglige møder. I forløbet har han næsten fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne.

»Det er et typisk mønster, vi ser efter valget i Iowa. Sejrherren får vind i sejlene i New Hampshire og kan indkassere flere penge fra donorer. Buttigieg er ikke nogen undtagelse,« siger Andrew Smith, leder af University of New Hampshire Survey Center.

Bernie Sanders har overraskende ikke høstet samme gevinst som Buttigieg i den sidste uges valgkamp i New Hampshire. Det til trods for at forskellen mellem hans og Buttigiegs resultat i Iowa kun var en tiendedel af en procent.

»Det er et advarselstegn for Sanders. Han stod til at vinde i Iowa og blev overhalet af Buttigieg. Sanders havde stillet en høj valgdeltagelse fra unge vælgere i Iowa i udsigt. Det skete ikke,« bemærker professor Ansolabehere.

Det er derfor, at alles øjne vil være rettet mod Buttigieg og hans kampagne tirsdag aften, når resultaterne begynder at strømme ind.

Vil den unge og relativt uerfarne politiker magte at samle størst opbakning fra partiets moderate vælgere og derved marginalisere sine to moderate rivaler, Joe Biden og senator Amy Klobuchar?

»Det er muligt, at Buttigieg kun bliver en døgnflue. Det skete i det republikanske partivalg i Iowa i 2016, hvor senator Ted Cruz vandt, men en uge senere scorede Donald Trump stort i New Hampshire,« husker Ansolabehere.

Arven efter Obama

Over weekenden langede en nervøs Biden ud efter Buttigieg. »Han er ikke nogen Obama,« sagde den tidligere vicepræsident på et vælgermøde.

Hertil replicerede Buttigieg: »Biden har ret. Jeg er ikke nogen Obama, det er han heller ikke.«

Men der er unægtelig nogle åbenlyse ligheder mellem Barack Obama som kandidat i 2008 og Buttitiegs kandidatur i 2020. Buttigieg er ligesom Obama rolig i modgang. Ligesom Obama taler Buttigieg ikke så meget om substans som at være repræsentant for den næste generation, om fremtiden og om at forene amerikanerne.

»Nogle vælgere leder efter noget magisk. De er tiltrukket af en højt begavet politiker, der lover at løse alle problemerne,« vurderer professor Ansolabehere.

Men for Buttigieg er vejen frem brolagt med hurdler. Selv hvis han vinder i New Hampshire eller kommer tæt på, vil han kun have tre uger til at overbevise partiets historisk mest loyale gruppe af vælgere, afroamerikanerne, og latinovælgerne om at bakke op om hans kandidatur.

Den 3. marts går femten delstater til valg, hvoraf de fleste har en stor andel af mindretalsvælgere. Inden da er der vælgerforsamlinger (caucus) i Nevada, der har en stor gruppe af indvandrere fra Latinamerika, og et primærvalg i South Carolina, hvor 60 pct. af de demokratiske vælgere er sorte.

I de seneste landsdækkende meningsmålinger registrerer Buttigieg ingen opbakning fra sorte vælgere.

»Det er svært at se, hvordan han skulle overvinde det handicap. Der er for lidt tid,« mener Andrew Smith fra University of New Hampshire.

Sanders er bedre kendt blandt sorte vælgere og nyder især opbakning fra unge afroamerikanere. Han klarer sig endda bedre hos latinovælgere.

Med sine mange sorte vælgere anses primærvalget i South Carolina 29. marts for at være Joe Bidens brandmur. Men to uger i en valgkamp er lang tid. Hvis Biden er nummer fire i både Iowa og New Hampshire, kan han være ude af spillet.

Herefter kan udfaldet afgøres af et slag mellem Buttigieg og Sanders om mindretalsvælgernes gunst, medmindre noget helt uventet kommer i vejen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Steffensen

Man kan vel glæde sig over at Demokraterne ikke spilder nogen gode kandidater, på en kamp som synes at være umulig at vinde.

"»Det ser ud til, at Sanders har et øvre loft på 25 pct. af stemmerne. Sådan var det i Iowa, og sådan kan det gå i New Hampshire,« siger Stephen Ansolabehere, professor i statskundskab på Harvard University og valganalytiker for CBS News.

»Sanders’ støtte hviler primært på unge hvide vælgere, der er vilde med hans løfte om gratis videregående uddannelse og sundhedstilbud, og på en god bid arbejderklassevælgere. Hvis Sanders skal vinde partiets nominering, er han nødt til at tiltrække mere støtte fra andre demografiske og socioøkonomiske grupper,« vurderer Ansolabehere."

Bemærk den første, falske præmis - at Sanders har et loft på 25% af stemmerne. Dette var ikke tilfældet i Iowa. Som i i-k-k-e. Sanders fik langt flere. Som han gjorde i NH i 2016.

Det er helt utroligt at nogle vil referere opinionsdannere/reportere, som helt åbenlyst fejlbeskriver givne fakta og planter falske diskurser.

morten andersen, Flemming Berger og Jan Damskier anbefalede denne kommentar