Baggrund
Læsetid: 3 min.

Nyfascister, korruption og lejemord præger skæbnevalg i Slovakiet

Slovakiet går lørdag til et skelsættende valg. Korrupte eliter og mordet på journalisten Jan Kuciak har domineret valgkampen, men opbrudsstemningen kan især blive en gave for ultranationalistiske kræfter
I 2018 blev Slovakiet rystet af lejemordet på journalisten Jan Kuciak. Han undersøgte korrupte slovakiske tråde til den italienske mafia. Her er det fra en mindehøjtidelighed.

I 2018 blev Slovakiet rystet af lejemordet på journalisten Jan Kuciak. Han undersøgte korrupte slovakiske tråde til den italienske mafia. Her er det fra en mindehøjtidelighed.

Ritzau/Scanpix

Udland
29. februar 2020

Slovakiet havde en hård fødsel efter revolutionen i 1989 og den fredelige skilsmisse fra Tjekkiet i 1993: Arbejdsløsheden var høj, industrien var forældet, og de gamle kommunistiske eliter sad stadig på flæsket.

Det ser anderledes ud i dag, hvor de 5,5 millioner slovakker denne lørdag kan sætte kryds i et skæbnesvangert parlamentsvalg: Allerede i 2009 indførte landet euro, og det oplever stabil vækst og fuld beskæftigelse. Da det liberale parti Progressivt Slovakiet vandt EU-valget i 2019, og Zuzana Caputova, en proeuropæisk og feministisk miljøforkæmper, kort efter vandt præsidentvalget, lignede Slovakiet for alvor den liberale undtagelse i Østeuropa.

Det billede har en bagside. Den blev tydelig, da Slovakiet i 2018 blev rystet af lejemordet på journalisten Jan Kuciak, som undersøgte korrupte slovakiske tråde til den italienske mafia – og landets øverste oligark, Marián Kocner.

Selv samme Kocner blev i torsdags sammen med eksøkonomiminister Pavel Rusko idømt 19 års fængsel for bedrageri i millionklassen. I en separat retssag skal det senere behandles, om Kocner kan stilles til ansvar for mordet på Kuciak.

Med sine tråde til både Kocner, Slovakiets finanseliter, dommere og det regerende Smer-partis leder Robert Fico, udløste journalistmordet i 2018 en proteststorm i befolkningen. Stormen førte til Ficos fald, og den overskygger nu lørdagens valg, hvor alle partier lover opbrud og »ansvarsfuld forandring«, som selv Smers slogan lyder.

Opbrud lyder kønt. Det bliver det ikke nødvendigvis.

Selv om Smer står til en kæmpe vælgerlussing ned til cirka 17 procent, vil partiet blive det største i parlamentet i Bratislava, der kan komme til at huse hele ni partier. Dermed tegner det til at blive det mest fragmenterede parlament i den unge slovakiske republiks historie. I den politiske midte vil de færreste samarbejde med Smer, som absolut ikke står for opbrud, og de mange mindre midterpartier er splittede, om end nærmere af store egoer end af uovervindelige ideologiske forskelle.

Dertil kommer en stærk opstigning fra den alleryderste højrefløj i form af det ultranationalistiske og semifascistiske Folkepartiet – vores Slovakiet (LSNS), der ligger til cirka 11 procent. Dermed kan LSNS blive det næststørste parti i landet, hvor der er en stærk splittelse mellem den store land- og den lille bybefolkning.

Anført af den højreradikale Marian Kotleba, der overbevisende formidler til vælgerne, at han ikke er korrumperet af alle de gamle magtspil i Bratislava, er LSNS ikke bare roma- og fremmedhadsk. Partiet spiller også på et dybfølt had til de »liberale fascister«, altså de politiske eliter i Bratislava og Bruxelles.

Alle de øvrige partier afviser at samarbejde med det radikale LSNS. Men flere politiske kommentatorer frygter, at Smer nok vil holde deres løfte om ikke at invitere LSNS med i en regering, men i stedet vil bruge dem som parlamentarisk grundlag. Dermed kan opbruddet ende som et stærkt højreskred.

Ifølge politologen Radoslav Stefancik fra Bratislava Universitet bliver det ikke bedre af, at de nye højrefløjsbevægelser, og især LSNS, overvejende tiltaler unge vælgere, der tager EU, demokratiet og den politiske frihed for givet.

»For de unge repræsenterer LSNS en ny type politikere, der har nosserne til at sige tingene, som de er, mens de vender det døve øre til den politiske korrekthed,« har Stefancik udtalt til Slovak Spectator.

»For 30 år siden (i silkerevolutionen, red.) kæmpede de unge for frihed, retfærdighed og retsstat. Det kan meget vel blive nutidens unge, der smider de privilegier på gulvet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her