Feature
Læsetid: 10 min.

Pete Buttigieg: Ukendt for et par år siden. Outsider for et par dage siden. Nu blandt favoritterne

Efter det gode valg i Iowa er Pete Buttigieg blevet en af favoritterne til at blive demokraternes præsidentkandidat. Han er brillant begavet, taler som en ung præsident og lover amerikanerne at gå forrest i et nyt nationalt projekt. Hans kritikere frygter alliancen med Facebook og kalder ham de riges ven
Det amerikanske forsamlingshusmøde mellem borgere og ledere er en særlig tradition, som demokraternes præsidentkandidat Pete Buttigieg forstår og behersker.

Det amerikanske forsamlingshusmøde mellem borgere og ledere er en særlig tradition, som demokraternes præsidentkandidat Pete Buttigieg forstår og behersker.

Todd Heisler/Ritzau Scanpix

Udland
6. februar 2020

Da den franske aristokrat Alexis de Tocqueville i 1831 kom til USA, så han noget, han aldrig havde set før. Han kaldte det en »feber i samfundet«. Amerikanerne var aktive og energiske, de blandede sig i alting, og det var på gaden almindeligt, at folk henviste til paragraffer i forfatninger, når de skulle forsvare deres ret til at sige deres mening og forsamles. De vidste, de havde ret til frihed, og de var optaget af at bruge den offentligt.

Et andet ord for denne feber var demokrati:

»Det spreder i hele det sociale legeme en urolig aktivitet, en overflod af kræfter, en energi, som aldrig eksisterer uden den, og som kan frembringe undere, når ellers omstændighederne er gunstige,« som Tocqueville skrev i den bog, der siden skulle blive et hovedværk om den demokratiske kultur, Demokrati i Amerika.

Den, der i denne uge er kommet til New Hampshire, oplever samme elektriske stemning som Toqcueville for 170 år siden, og den samme tro på, at borgerne kan være med til at udrette undere for fællesskabet. Det første primærvalg afholdes altid i New Hampshire efter det første caucus, på dansk vælgerforsamling, i Iowa. Det er i denne uge ekstraordinært intenst, fordi caucus i Iowa blev til kaos i Det Demokratiske Parti, og fordi feltet af favoritter er helt åbent.

»Er I klar til overraske verden med, hvad der er muligt i amerikansk politik,« spørger præsidentkandidaten Pete Buttigieg foran omkring 100 tilhørere til et vælgermøde i det lokale teater 33 Artspace i den lille by Portsmouth. Han var ukendt for et par år siden, outsider for et par dage siden, men efter afstemningen i Iowa er han nu en af favoritterne. Han er kun 38 år gammel, hans eneste politiske erfaring er en periode som borgmester i en by med 100.000 indbyggere, og han er åbent homoseksuel.

En kvinde foran scenen bærer en kasket med teksten Make America Gay Again

»Ja,« råber hun sammen med mange andre. Men ikke alle råber med, flere er kommet, fordi de er i tvivl. Bagefter skal de op og høre en anden præsidentkandidat, Amy Klobuchar, tale i en lille kirke oppe i byen.

Buttigieg siger fra scenen, at Det Demokratiske Parti altid er bedst, når det vælger nye folk med nye tanker og ideer. Han nævner ikke navne, men folk kender dem. John F. Kennedy. Bill Clinton og Barack Obama.

»Prøv at visualisere et billede,« beder Buttigieg: »Luk øjnene. Solen står op over havnen her i Portsmouth, og vi vågner op til, at Donald Trump ikke længere er præsident i USA. Skal vi ikke gøre det sammen, New Hampshire?«

Borgerne i New Hampshire er i denne uge smittet af samme feber, som Tocqueville diagnosticerede. Der er valgplakater for kandidater langs vejene, foran husene og i vinduerne, og der afholdes hundredvis af vælgermøder, hvor de, der om lidt kan indtage verdens mest magtfulde embede, mødes med vælgere i små forsamlinger, svarer på spørgsmål, giver hånd og lytter. Afstanden mellem borger og kommende leder er forbløffende kort. Ofte står der i lokalet blot en enkelt politibetjent, som har ansvaret for sikkerheden.

»Vi kan aldrig opgive politik. Vi har lige nu set, hvem vi er, og hvad vi kan blive til. Det er frygteligt,« siger Mary Robbins med henvisning til den mislykkede rigsretssag og til alt, hvad Donald Trump har gjort. Hun står sammen med sin mand Ted uden for 33 Artspace efter Pete Buttigiegs vælgermøde.

»Han respekterer ikke engang sine generaler!« indskyder Ted. De er begge 82 år, de har set lidt af hvert og været til vælgermøder med de sidste mange demokratiske præsidentkandidater.

Robbins-parret er klædt i matchende sæt, blå bukser, en ulden hvid vest fra Patagonia og blå sweatre inden under. Efter mødet med Buttigieg er deres humør storartet.

»Han var virkelig en opmuntrende og intelligent ung mand,« siger Mary. 

En amerikansk Macron

Pete Buttigieg ligner en ung mand, som møder op til første dag på sin kontorarbejdsplads, da han indtager scenen. Frisk, ret ryg, hvid skjorte og blå slips. Men han taler også som en, der tror på, at han kan blive USA’s næste præsident. Selvsikkert forklarer han publikum, at der ikke er nogen modsætning mellem at slå Trump og løse USA’s problemer. Der er nemlig et moralsk flertal i den amerikanske befolkning, som politikerne ikke har formået at tale til, siger han.

»Jeg har opfundet et begreb om dem, som skal være med til at gøre det muligt. ’Fremtidens forhenværende republikanere’. De er også udmattede af, at Washington er lammet og smadret. De vil også være med, når vi tilbyder en ny politik, som kalder på de højeste idealer.«

Buttigieg siger ikke noget grimt om de andre favoritter, som alle er over 70 år, men han lader forstå, at de tilhører fortidens politik, som USA skal overkomme for at komme videre.

Han taler som en amerikansk version af franske Emmanuel Macron, brillant retorisk og cool saglig. Hverken traditionelt højreorienteret eller venstreorienteret, men fremad, siger han.

»Jeg ved, det er et problem, at man ikke kan udtale min efternavn,« siger han og folk griner.

»Men valget er ikke en staveprøve, det er multiple choice. Og bare kald mig borgmester Pete. Fornavnet er borgmester og efternavnet er Pete.«

Han er blevet beskyldt for, at han ikke har samme lidenskab som Bernie Sanders eller samme store visioner som Elizabeth Warren. Men han svarer selv, at USA har brug for en præsident, som kan få blodtrykket til at falde frem for at stige, og at de, der vil den totale kamp, ikke kan udrette noget sammen med de andre. De fortsætter bare de slåskampe, som har ødelagt amerikansk politik.

Folk i salen lytter og nikker. Alle er udmattede af slagsmål. Buttigieg tilbyder sejr og fred på samme tid.

’The best and the brightest’

Pete Buttigieg kan minde om en af dem, man på John F. Kennedys tid kaldte the best and the brightest. Akademisk er han suveræn, han har studeret på Harvard University og været såkaldt Rhodes-scholar på Oxford University. Han henviser både til økonomisk teori og politisk filosofi, når han reflekterer over politik. Men han trækker også på poesi, når han taler om eksistensen, og han har selv skrevet digte. Han er samfundsfaglig på højeste niveau, men også en dannet humanist. Som ung spillede han elektrisk guitar og klassisk piano, han har endda som borgmester i South Bend, Indiana spillet en offentlig klaverkoncert.

Men han har også været i militæret og udsendt i Afghanistan. I sin selvbiografi Shortest Way Home, som på grund af sine litterære kvaliteter er blevet sammenlignet med Obamas bøger om sit liv, fortæller han, hvordan militæret tidligere skabte en slags lighed i det amerikanske samfund, fordi alle blev udtaget som værnepligtige. Overklassens børn og arbejderklassens børn fik den samme militærfrisure og gik i det samme tøj, de kæmpede, spiste og sov side om side.

Sådan er det ikke længere, hvor det primært er underklassens børn, der sendes ud for at kæmpe de krige, som den politiske overklasse i Washington har vedtaget.

Efter sine universitetsstudier oplevede Buttigieg, at han blev set som elitær, og folk sagde med rette, bemærker han, at det var hyklerisk, at han talte om den fælles sag og det store sammenhold, når han ikke selv havde været i militæret. Sent i livet bestemte han sig derfor for at blive uddannet soldat og udsendt til Afghanistan.

Det var en slags politisk eksistentiel beslutning at blive soldat. Man kan også sige, at det var en karrierebeslutning, for han har ikke lagt skjul på, at han, fra han var helt ung, forestillede sig en politisk karriere.

Ted Robbins bemærker da også uden for vælgermødet i Portsmouth om Buttigiegs kvalifikationer:

»Jamen, han er jo terrific,« siger den ældre herre.

»Han har været de bedste steder. Harvard og Oxford og militæret.«

Han nikker, mens han taler. Mary Robbins bryder ind.

»Ja, vi kan blive venner med verden igen, hvis borgmester Pete bliver præsident. Det er forfærdeligt, at vi er blevet uvenner med alle vores venner i verden.«

De riges ven

Men der er én fase i sit liv, som Buttigieg ikke skriver meget om i sin erindringsbog. Det er de tre år, hvor han var ansat som konsulent i McKinsey. Kort fortæller han, at han ville have erfaring fra virkeligheden uden for den akademiske og den politiske verden. Men han fortæller ikke noget om, hvad han lavede.

Siden har han henvist til såkaldte Non-Disclosure Agreements, som pålægger den ansatte tavshed, når man forlader virksomheder. Men senere er det kommet frem, at Buttigieg har udført analyser, som førte til fyringsrunder i blandt andre forsikringsselskabet Blue Cross Blue Shield.

Da han for nylig af The New York Times blev konfronteret med, at han med sit arbejde var med til at gøre folk arbejdsløse, forarme andre og deltog i den amerikanske kapitalisme, som skaber ulighed og usikkerhed i USA, svarede han kort, at han ikke havde ansvaret for konsekvenserne af sit arbejde.

Noget andet, som Buttigieg ikke selv har talt meget om, er, at Facebooks enevældige hersker Mark Zuckerberg privat har rådgivet ham og anbefalet ham at ansætte nogle særlige konsulenter til sin kampagne.

Også på den måde minder ham om Macron: Han har tætte bånd til den kapitalisme, som man ville forvente, at en venstreorienteret kandidat ville drage til regnskab og civilisere. Og han er af venstrefløjen mistænkt for at sige alt det rigtige offentligt, men regere som de riges ven.

Klimaleder

Buttigieg er selv formet af den kultur, som Tocqueville beskrev, og som udfolder sig i New Hampshire i disse dage. Han har været frivillig kampagnemedarbejder for blandt andre Al Gore og John Kerry. Han har været en af de hundredtusinder, som har taget fri i ugevis for at banke på døre hos fremmede mennesker og fortælle dem om en genial kandidat, han har ringet til fremmede og bedt om donationer til deres kampagner og deltaget i vælgermøder.

Det er en særlig tradition, som Tocqueville også fremhævede: Det amerikanske forsamlingshusmøde mellem borgere og ledere, Town Meetings kaldte Tocqueville det. Den scene og situation forstår og behersker Buttigieg. På scenen i Portsmouth modtager han således en glasskål med spørgsmål fra salen, som læses op af en fra hans kampagne.

De første spørgsmål handler om klimaforandringerne, og det svarer Buttigieg engageret og overbevisende på:

»Det er et ’her og nu’-tema, som vi skal reagere på. Det er på kort tid vandret fra teorier og artikler i videnskabelige magasiner til vores virkelighed, hvor det er blevet en realitet, som siden blev til en trussel. Og nu er det en nødstilstand,« siger han.

Han fremlægger konkrete forslag: Han vil firedoble investeringer i forskning i grøn omstilling og fordoble investeringer i grøn energi, så USA bliver klimaneutralt i 2050.

Men det vigtigste er, siger han:

»Vi skal ændre den måde, vi taler og tænker på. Vi har alle sammen en frygtelig skyld og en frygtelig fortvivlelse over det. Men vi skal forstå, at vi også kan bruge den grønne omstilling til at skabe nye job for håndværkere. Det her er også en industriel mulighed for mange af de steder, som er blevet kørt ned. Økonomisk og socialt.«

Han får endnu et spørgsmål om, hvorvidt det ikke bliver utroligt svært.

»Jo,« svarer Buttigieg, mens han vandrer frem og tilbage på scenen og kigger ud på tilhørerne, som om han vil have øjenkontakt med så mange som muligt. Rolig og intenst.

»Men USA er bedst, når vi har et nationalt projekt. Vi har i historien gjort vores bedste, når vi har forsvaret demokratiet mod nazismen og kommunismen, eller når vi har sendt folk til månen.«

Og Buttigieg mener, at USA efter nogle hårde år under Trump atter er klar til at rejse sig til sit højeste niveau:

»Det gode ved klimakampen er, at den er altomfattende, men at vi ikke skal ud og gå i krig med nogen igen. Der er ingen ydre modstandere.«

Så holder han en pause og stiller sig midt på scenen. Folder begge hænder omkring mikrofonen, som han holder lodret op langs med knapperne på sin skjorte.

»Tænk, hvis USA igen kunne gå forrest i verden og lede verden med noget, som alle andre har brug for, at vi gør? Er det ikke det, vi skal gøre? Er I klar til at gøre det sammen med mig, New Hampshire?«

Den opfordring modtager aftenens største bifald.

De, der er til stede, tror på, at disse møder mellem mennesker i lokale forsamlinger stadig kan udrette det, som Tocqueville så i 1830’erne: Nemlig at »frembringe undere«. Og de tror på, at de politikere, som først efter et års vibrerende forsamlingshusmøder med hundredtusinder af vælgere kan blive til bedre præsidenter.

»Vi behøver ikke at gå til flere møder i denne omgang,« siger Mary Robbins til sin mand.

Hun tror på, at de netop har mødt den mand, som kan besejre Trump.

 

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er ærgerligt, at Demokraternes sag mest af alt er koncentreret om, hvem der kan smide Trump på porten, og ikke helt så meget om hvilken politik vedkommende vil føre.

En ny Macron-type i USA vil næppe løse nogen fundamentale problemer, det amerikanske samfund står overfor.

Fuldstændig uforståeligt er det, at caucus i Iowa er rendt ind i så kæmpe tekniske problemer med valget af kandidaten, at ingen faktisk ved hvem det egentlig er.

Sanders har foreløbigt halvdelen af stemmerne, så håbet lever endnu..

Hanne Utoft, Lars Løfgren, Thomas Tanghus, Bent Gregersen, Christian Skoubye, Michael Rosenkilde, David Zennaro, Mogens Holme, Jens Pedersen, Erik Karlsen, Ejvind Larsen, Astrid Goplen, Ole Frank, Curt Sørensen, Rasmus Knus og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Så vidt jeg kan vurdere, er 'Wine cave Pete' et blålys - en begavet og sleben retoriker, uden ret megen politisk substans, men med den form for ubændig ærgerrighed, amerikanerne elsker.

I øvrigt er han blevet erklæret som vinder på et temmelig spinkelt grundlag eftersom en tredjedel af stemmerne, i skrivende stund, endnu ikke er blevet talt op.

Hanne Utoft, Lars Løfgren, Thomas Tanghus, Michael Rosenkilde, Mogens Holme, Niels østergård, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Astrid Goplen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

PB har ingen appel blandt ikke-hvide. Iowa er en 99% hvid stat! Glem det, rl

Michael Rosenkilde, Mogens Holme, Jens Pedersen, Dom Salcedo, Astrid Goplen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

To interessante video sætter spørgsmålstegn ved Pete Buttigieg’s gode resultat i Iowa.

!. #BREAKING: Iowa Dems PULL #IowaCaucus Results After Giving BERNIE SANDERS Votes to Steyer & Patrick:

https://youtu.be/GKbjWQcLVCQ

2. Clinton Advisor Ties To Iowa App Maker “SHADOW”:

https://youtu.be/ltU8w6GGpCc

Niels Peter Nielsen, Michael Rosenkilde, Dom Salcedo og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar

Da Bush jr. blev præsident så skete det også efter omfattende problemer med de maskiner, som bruges til valghandlingen. Et idiotisk hulkortsystem kunne ikke ramme rigtigt, så der var massive problemer med at finde ud af hvad folk havde stemt. Det løstes først da Floridas højesteret kårede Bush til præsident. Siden har der været andre tilfælde af vrøvl med optællingen, hvilket jo igen viser, at USA er en papirtiger, der ikke er i stand til at klare en så relativ simpel ting som optælling af afgivne stemmer. Her kunne USA lære noget af Europa, hvor vi fx her til lands har det endelige valgresultat få timer efter, at valget er afsluttet. Og det har ikke noget med landes størrelse af gøre, men om hvordan man organiserer sig.
Men ellers ….Pete Butterdej eller hva fa'en han hedder? - ved hvert valg er der altid stjernekastere og shooting stars, der kommer fra det ukendte, også her. De glimrer og glitrer og medierne falder pladask på maven for det lokalle geni. Trudeau, Macron, di Maio, Kurz og sikkert mange flere.
Som regel bliver folk fælt skuffede når de opdager at det mest var smart markedsføring og varm luft. Men hvad med at holde sig til solide, erfarne og uglamouriøse politikere som Sanders og Warren

Elisabeth From, Thomas Tanghus, Bent Gregersen, Michael Rosenkilde, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Pete er den hvide kandidat, i en stat hvor det taler positivt ind i demografien. Dét parret med hans store fokus på Iowa og de andre kandidaters fravær, grundet impeachment høringerne, og det er ikke så overraskende.
Nu er hele processen jo så stor en skandale, at selv nu hvor 82% er talt op, aner man reelt ikke hvad der foregår.
Personligt tror jeg, at Bernie står så stærkt i de urbane områder, at han i sidste ende også tager sejren.

Niels Peter Nielsen, Hanne Utoft, Astrid Goplen, Michael Rosenkilde, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Jeg vil nok alligevel holde en peng på Pete Buttigieg da han er ung og en frisk vind i stedet før de gamle 'gubbar' som Biden og Sanders, Elisabet Warren har været så uheldig med at skyde sig selv i foten med at vifte med trans-kortet, desværre. Unge nye krafter skal tage over, naturligvis.

Eva Schwanenflügel

Ifølge The New York Times er der kun minimal forskel på Sanders og Buttigieg. De kunne begge tænkes at vinde.

Iøvrigt en ret så uhyggelig artikel; Trump er allerede ude med konspirationsteorier og racisme..

"In Remarks to Young Supporters, Trump Falsely Calls Elections a ‘Rigged Deal’ "
https://www.nytimes.com/2019/07/23/us/politics/donald-trump-charlie-kirk...

Søren Kristensen

Tæt på Bugatti. Men tæt nok?

Var det noget med at udvikleren for den kaos-app som udnævnte Piet Butigieg som vinder pudssigt nok var Piet fan?

Eva Schwanenflügel, Jan Damskier, Niels Peter Nielsen, Hanne Utoft og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar

Pete har tidligere været ansat i samme firma, som Bjarne Corydon blev ansat i, da han udtrådte af Folketinget. Det begynder med K.

Pete mener også, som fremhævet i en tidlig nomineringsdebat med Tulsi Gabbard, at man ikke skal tale med sine opponenter (underforstået, de skal bekriges).

Eva Schwanenflügel, Niels Peter Nielsen og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar

Hovs, det begynder med M, som i McKinsey.

Allan S. K. Frederiksen

@Eva Schwanenflügel
Der var adskillige demokrater/socialister ude med anklager om svindel, inden Trump tweetede om det. Pas på med ikke at reagere som Bernie Sanders, som flere gange har ændret mening, blot fordi Trump gav ham ret ved at tweete det samme som Bernie har anklaget DNC og Biden for.

The Jimmy Dore Show: "DNC Caught Flipping Votes From Bernie To Buttigieg"
https://www.youtube.com/watch?v=VX4_RyfedBU

Status Coup (Jenn Dize): Iowa Dems PULL #IowaCaucus Results After Giving BERNIE SANDERS Votes to Steyer & Patrick
https://www.youtube.com/watch?v=GKbjWQcLVCQ

The Hill: Krystal Ball: Iowa was rigged, here's the proof
https://www.youtube.com/watch?v=nDO2kHGEoY0

Astrid Goplen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Læs ovenstående links til de kommentatorer, der har fingeren på pulsen.
Den eneste grund til at Pete Buttigieg kan udnævne sig selv som vinder INDEN resultatet er talt op, må logisk set være fordi han kender programmøren og til programmeringen af den app, som åbenbart var medvirkende til at få Iowa optællingen til at gå i kaos. DNC er atter ved at spille fallit på at favorisere kandidater, der ikke vil kunne slå Trump, men som for enhver pris skal tjene det korrupte Establishment. 2016 gentager sig nu i nye varianter. I denne første omgang handler det derfor mest om at forhindre Bernie Sanders i at fremstå som vinder.

René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Allan S. K. Frederiksen

Du har utvivlsomt ret i, at det passer komplet i Trumps kram at Dems anklages for favoritisme og valgsvindel pga beslutningen om at benytte en uafprøvet app til Iowa caucus.
Og det gavner selvklart ikke.

På den anden side var denne fejl så graverende, at den eneste anden forklaring er at de er inkompetente, hvilket næsten er ligeså slemt set med valgbriller.

René Arestrup

Det giver i hvert fald næring til konspirations-teorierne, at en kandidat som Buttigieg - tilsyneladende ud af ingenting - pludselig kan mobilisere en politisk opbakning, han ikke har haft i nogle meningsmålinger indtil videre.

Eva Schwanenflügel, Astrid Goplen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

“Iowa-gate”: 100% af caucus stemmerne nu talt op. I realiteten vandt Bernie. Flere unge progressive kommentatorer nævner nu tæt på seriøst, at det muligvis kan blive nødvendigt at få UN ind over for at overvære USAs primary (og måske også general) elections. God gennemgang her af sagens gang af Kim Iverson. Se Link.

https://www.youtube.com/watch?v=2xsH3jJnTYg