Analyse
Læsetid: 5 min.

Rigmanden Bloomberg fik sin debut til demokraternes præsidentdebat – og blev tromlet ned

Det var ikke alene mangemilliardæren og den tidligere borgmester i New York, der måtte stå model til personlige angreb i onsdagens tv-debat i Las Vegas. I et mundhuggeri uden sidestykke i denne valgsæson gik alle seks kandidater i kødet på hinanden
Tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg fik sin debut på scenen til Demokraternes debat – og blev hurtigt skydeskive for de andre kandidater. 

Tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg fik sin debut på scenen til Demokraternes debat – og blev hurtigt skydeskive for de andre kandidater. 

David Becker

Udland
20. februar 2020

Den demokratiske præsidentkandidat og mangemilliardær Michael Bloomberg blev udsat for en byge af personlige angreb fra sine rivaler i en tv-debat onsdag i Las Vegas, og var i flere tilfælde ude af stand til at slå igen på en effektiv facon.

Det var især senator Elizabeth Warren, der gik i kødet på den tidligere borgmester i New York og indehaveren af Bloomberg News.

Kun nogle få minutter inde i debatten sagde Warren, der stod ved siden af Bloomberg:

»Jeg vil gerne nævne, hvem det egentligt er, vi stiller op imod. En milliardær, der har kaldt kvinder ’fede duller’ og ’lesbiske med hesteansigter’. Og jeg taler ikke om Donald Trump. Jeg taler om borgmester Bloomberg.«

Efter dårlige placeringer under valgene i Iowa og New Hampshire havde Warren intet at tabe ved at konfrontere Bloomberg. Hendes mål var oplagt at tiltrække flere kvindelige vælgere.

Andre kandidater gik hårdt til Bloomberg.

Joe Biden kritiserede ham for som borgmester i New York at have beordret politistyrken til at »stoppe og kropsvisitere« unge mænd på gaden, hvis deres adfærd vakte mistanke. Den såkaldte stop-and-frisk-politik er en praksis, der blev brugt i andre amerikanske storbyer i 00’erne, og som affødte skarp kritik fra etniske minoriteter. Langt de fleste, der blev stoppet, var sorte og latinoer. Bloomberg gav i december en offentlig undskyldning for sin stop-and-frisk-politik i New York.

Ligesom Warrens var Bidens valgresultater i Iowa og New Hampshire skuffende. Han håber at tiltrække nok stemmer fra afroamerikanere og latinovælgere under vælgerforsamlingerne i Nevada lørdag 22. februar og i primærvalget i South Carolina lørdag 29. februar til at overleve.

Bernie Sanders valgte også at gå efter Bloomberg, men hans angreb var mere generelt rettet mod mangemilliardærer, der ifølge senatoren fra Vermont betaler mindre i skat end ansatte i deres virksomhed.

Den tidligere New York-borgmester har ikke medvirket i en tv-debat siden 2009, og det kunne man tydeligt mærke.

Til Sanders sagde Bloomberg om sin formue på 58 mia. dollar.: »Jeg har fortjent at tjene så mange penge, fordi jeg har arbejdet hårdt hele mit liv«. Hertil replicerede Sanders: »Mener du, at lønmodtagerne i dine virksomheder ikke har gjort en stor indsats?«

Oplagt skydeskive

Bloomberg var en naturlig skydeskive for de andre præsidentkandidater.

Han stillede først op i december sidste år og er siden skudt frem i meningsmålingerne i januar og februar. De andre kandidater har alle beskyldt ham for at »købe stemmer« med en kampagne, der allerede har spenderet op imod 400 mio. dollar på reklame på tv, radio, web og sociale medier.

I flere landsdækkende meningsmålinger offentliggjort onsdag deler Bloomberg en anden- eller tredjeplads med tidligere vicepræsident Joe Biden. Den nationale frontløber er Sanders, som også fører i to af USA’s største delstater Californien og Texas, hvor der afholdes primærvalg 3. marts.

Sanders ligger også i spidsen i Nevada og i South Carolina.

De fleste valganalytikere vurderer allerede nu, at Sanders har den bedste chance for at vinde flest delegerede til partikongressen i juli. Men det er uvist, om han vil score et flertal, eller om han blot bliver den, der får flest. Det afhænger af, hvorvidt nogle af de andre giver op efter valgene i 14 delstater på Super Tuesday 3. marts eller senere på sæsonen.

I en spørgerunde blev hver af de seks kandidater spurgt, om de ville holde fast ved deres delegater og lade en afstemning på partikongressen afgøre, hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Alle undtagen Sanders svarede, at de ikke vil opgive deres delegater.

Den to timer lange tv-debat i Las Vegas var den hidtil mest følelsesladede og kaotiske. I flere omgange virkede det som om de tre værter fra tv-stationen, NBC, havde mistet kontrollen, hvilket førte til skænderier mellem f.eks. tidligere borgmester Pete Buttigieg og senator Amy Klobuchar fra Minnesota.

Buttigieg viste sig for første gang i en tv-debat som en politiker, der ikke afstår fra at ramme en modstander under bæltet. Gang på gang kritiserede han Klobuchar for at have støttet lovforslag i Senatet, der placerer hende til højre i Det Demokratiske Parti.

Klobuchar blev så irriteret, at hun undlod at se Buttigieg i øjnene og vandrede fra scenen uden at takke tv-værterne og give hånd til sine tilhængere på tilskuerpladserne. Warren forlod også teatret lige efter debatten, selv om de fleste kommentatorer mente, hun havde lagt en bedre indsats for dagen end i de to sidste tv-debatter.

Selv om Buttigieg delte førstepladsen i Iowa med Sanders og blev nummer 2 i New Hampshire, ligger han stadig under 10 pct. i landsdækkende meningsmålinger. Det samme gør Klobuchar. Begge kandidater har ikke nær så gode kampagneorganisationer i Nevada og South Carolina som Sanders og Biden. Deres opbakning fra afroamerikanere og latinovælgere er svag.

Comeback for Warren

Det åbne spørgsmål efter tv-debatten i Nevada er, hvorvidt Warren fik et comeback med sin virkeligt offensive stil. For første gang i nogen debat såede hun tvivl om, hvorvidt en erklæret »demokratisk socialist« som Sanders kan besejre Donald Trump. »Jeg er kapitalist«, sagde hun. Det til trods for, at de to præsidentkandidaters reformforslag let kan forveksles.

Ud over de personlige angreb på Bloomberg om at han skulle have gjort sig skyldig i sexchikane mod kvindelige medarbejdere i sin virksomhed i 1990’erne bød aftenen på en diskussion om, hvem der har den bedste plan for en sundhedsreform. I en periode kom klimapolitik også op.

Men det virkeligt slående ved den livlige debat var Michael Bloombergs lave profil og totale mangel på intensitet og karisma. Han har brugt en del af sin formue på at fremme klimainitiativer og er kendt for at have en stor viden om klimapolitik. Det til trods kunne han ikke fremlægge et koncist resume af den klimapolitik, han vil føre som præsident.

Et af aftenens lavpunkter var et spørgsmål rettet til senator Klobuchar. En journalist fra den spansktalende tv-station Telemundo spurgte hende, hvordan hun kunne forvente at vinde stemmer fra latinovælgere, når hun for nylig i en debat havde glemt navnet på Mexicos præsident.

Pete Buttigieg, der huskede navnet, tog stafetten og spurgte Klobuchar, hvordan hun kunne slå på sin erfaring som politiker i Washington, D.C., når hun ikke en gang kan huske navnet på en statschef i USA’s naboland.

Her kom Warren sin kollega til undsætning og pegede på, at politik ikke handler om at kunne huske navne, Det handler om at løse problemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Vi skal vel lige have med, at Mike Bloomberg ikke er på stemmesedlen i Nevada.
Bloomberg indtræder først på stemmesedlerne Super Tuesday.

Kim Chang, Karsten Lundsby, Astrid Goplen, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Der skal i hvert fald mere til end rigtig mange dollars, hvis Bloomberg skal have bare en mikroskopisk chance. Sanders og Warren kørte ham jo nærmest midt over.

Jeg håber virkelig, at Demokraterne snart bliver enige om en kandidat, de kan samles om. For ellers får Trump fire år til :(

Flemming Olsen

@ Rolf Andersen
De bliver enige om Sanders - og Trump får fire til.

René Arestrup

Ja, det er desværre det deprimerende perspektiv. Det forekommer meget svært at se hvem af de demokratiske kandidater, der kan vippe Trump af pinden.

Jeg har stor respekt for Sanders og hans politiske projekt, herunder ikke mindst hans konsistente, sammenhængende argumentation. Men han har kun opbakning fra cirka en fjerdel af de demokratiske vælgere - og det er simpelthen ikke nok. Og slet ikke i en direkte konfrontation med Trump.

Problemet for Sanders vil i mindre grad være at slå Trump i personlige, politiske debatter, end det vil være at få det høje antal reaktionære demokrater til at støtte hans kandidatur (herunder undlade obstruktioner af ham i nomineringsprocessen).

Selvom det må anses som mere usandsynligt at Sanders kan vinde et præsidentvalg, end det var da Trump vandt i 2016, bør det fortsat erindres at Trump vandt mod så at sige alle odds.

I øvrigt var debatten i Las Vegas pinagtigt ringe og emotionel. Demokraternes felt kommer samlet til at fremstå umodent og overtændt. Endnu en mulig belastning for Sanders, såfremt han bliver præsidentkandidat for et parti, som kan latterliggøres for adskillige skud i egne knæ.

Historien har vist at det altid har været svært at se en præsident i en præsidentkandidat.

Bill Clinton lignede bare et tandpastssmil indtil han sad i det ovale kontor og viste sig at være fænominal i at få det hvide Amerika's mest modbydelige og nedsættende termer som Welfare Queen og super predator gjort til modbydelig politik. Men havde han ikke taget hjem i valgkampens sidste dage til Arkansas for at overvære henrettelsen af den mentalt retarderede Ricky Ray Rector, så havde han også været for soft on crime. Dengang var det heldigvis for Bill også et plus at havde et par chikanesager mod kvinder.

W. Bush lignede én som havde taget permanent skade af den sprut som gjorde han til born again kristen. Alligevel valgte højesteret ham som præsident. Og man blev jo vant til ham.

Kerry..o'boy. Obama derimod havde noget, men republikanerne gjorde det let for ham ved at sende McCain ud og sige at økonomien så solid ud dage før det hele braste. Joe Biden klarede, for det ikke skal være løgn, som vicepræsidentkandidat, at gå lige op mod Sarah Palin i en TVdebat. Den eneste gang Joe har klaret en uafgjort!

Det vigtigste i en præsidentkampagne er ikke så meget TVdebatterne, men den koalition kandidaterne kan skabe blandt vælgerne. Og her har Sanders klart den største koalition. Men det demokratiske parti og deres donorer skal nok få det ødelagt for ham. Og det vil også nok være bedst. Så kan hans koalition starte en ny bevægelse, som på sigt kan forandre det amerikanske samfund.