Analyse
Læsetid: 7 min.

Rigmanden Bloomberg fik sin debut til demokraternes præsidentdebat – og blev tromlet ned

Det var ikke alene mangemilliardæren og den tidligere borgmester i New York, der måtte stå model til personlige angreb i onsdagens tv-debat i Las Vegas. I et mundhuggeri uden sidestykke i denne valgsæson gik alle seks demokratiske kandidater i kødet på hinanden
Det slående ved tv-debatten mellem demokratiske præsidentkandidater var, at Bloomberg holdt så lav profil og savnede karisma.

Det slående ved tv-debatten mellem demokratiske præsidentkandidater var, at Bloomberg holdt så lav profil og savnede karisma.

ETIENNE LAURENT/Ritzau Scanpix

Udland
21. februar 2020

Den demokratiske præsidentkandidat og mangemilliardær Michael Bloomberg blev udsat for en byge af personlige angreb fra sine rivaler i en tv-debat onsdag i Las Vegas, og han var i flere tilfælde ude af stand til at slå igen på en effektiv facon.

Det var ikke overraskende, at den nyankomne kandidat ville blive skydeskive for de andre kandidater, der er blevet erfarne debattører gennem et års valgkamp. Det der kom bag på mange iagttagere, var Bloombergs øjensynligt dårlige forberedelse og manglende vilje til at slå igen. Men Bloomberg har en chance for at rette op på skaderne ved en tv-debat i South Carolina tirsdag i næste uge.

Det var især senator Elizabeth Warren, der gik i kødet på den tidligere borgmester i New York og indehaver af Bloomberg News.

Kun nogle få minutter inde i debatten sagde Warren, der stod ved siden af Bloomberg:

»Jeg vil gerne nævne, hvem det egentlig er, vi stiller op imod. En milliardær, der har kaldt kvinder ’fede duller’ og ’lesbiske med hesteansigter’. Og jeg taler ikke om Donald Trump. Jeg taler om borgmester Bloomberg.«

Warrens budskab var ikke til at misforstå. En sikker vej til nederlag for demokraterne i præsidentvalget i november vil ifølge hende være at stille en anden rig newyorker med et kritisabelt forhold til kvinder op imod Donald Trump.

Amerikansk presse har i den seneste uge bragt flere rapporter om udbredt sexchikane mod kvindelige medarbejdere i Bloombergs firma i 1990’erne. Bloomberg skal selv have talt nedladende om flere kvinder, der senere lagde sag an mod ham. I 2010 indgik han en fortrolighedserklæring med kvinderne, hvilket formodes at indebære udbetaling af erstatning.

I tv-debatten onsdag afviste Bloomberg at løse ofrene for sin angivelige sexchikane fra fortrolighedserklæringen og bagatelliserede hele affæren med følgende forklaring: »Jeg prøvede bare at være vittig.«

Ifølge The Washington Post skal Bloomberg have udvist irritation over for en kvinde, der var gravid. »Tag livet af det (fostret, red.)‚« skal han have sagt tilbage i 1990’erne.

Warren gjorde uden tvivl sig selv en tjeneste ved at konfrontere Bloomberg. Hun klarede sig overraskende dårligt ved valgene i Iowa og New Hampshire, og hun har brug for at tiltrække flere især kvindelig vælgere.

Men det vil næppe hjælpe hende i Nevada, der holder vælgerforsamlinger (caucuses) på lørdag. I år har vælgerne i den vestlige delstat haft lejlighed til at stemme tidligt, og 75.000 har allerede gjort det. Det svarer formentlig til halvdelen af alle deltagere.

’Racistisk’ praksis

Også andre af de demokratiske kandidater gik hårdt til Bloomberg.

Joe Biden kritiserede ham for som borgmester i New York (2002-13) at have beordret byens politistyrke til at »stoppe og kropsvisitere« unge mænd på gaden, hvis deres adfærd vakte mistanke.

Den såkaldte stop and frisk-politik er en praksis, der blev brugt i flere amerikanske storbyer i 00’erne, og som affødte skarp kritik fra etniske minoriteter. Langt de fleste, der blev stoppet, var sorte og latinoer. I december undskyldte Bloomberg for første gang offentligt for visiteringerne, der af en forbundsdommer er blevet kendt forfatningsstridige.

Bidens skarpe kritik af Bloomberg hænger sammen med Bidens behov for at styrke sin stilling blandt afroamerikanske og latinovælgere. Ligesom Warren er han trængt op i en krog efter dårlige valgresultater i Iowa og New Hampshire.

Barack Obamas tidligere vicepræsident skal klare sig hæderligt i Nevada og vinde primærvalget 29. februar i sydstaten South Carolina, hvor over 60 pct. af partiets vælgere er sorte. Ellers må han sige farvel til valgkampen. Men ikke meget tyder på, at Biden fik et gennembrud i onsdagens tv-debat.

De mange personlige angreb på Bloomberg kan ydermere have været en gevinst for senator Bernie Sanders. Han kritiserede også den tidligere borgmester for kropsvisiteringerne, men valgte at lægge mere vægt på Bloombergs stilling som mangemilliardær og repræsentant for Wall Street.

I en fascinerende duel mellem de to præsidentkandidater kaldte Bloomberg det »latterligt«, at Sanders skulle foreslå at »smide amerikansk kapitalisme på møddingen«.

»Hvor er det et vidunderligt land, vi lever i, hvor den bedst kendte socialist tilfældigvis er en dollarmillionær med tre huse,« sagde Bloomberg med en snert af ironi rettet mod Sanders.

Sanders forklarede, at han er blevet millionær gennem salg af sine bøger. Han ejer et hus i Burlington, Vermont og et sommerhus ved en sø nær den canadiske grænse og en bolig i Washington, D.C.

Herefter stillede senatoren et spørgsmål til Bloomberg: »I hvilket skattely har du skjult din formue?«

Bloomberg undlod at svare.

De to kandidater kunne heller ikke blive enige om, hvorvidt det er berettiget, at der er så mange mangemilliardærer i USA. Bloomberg, hvis formue beløber sig til 58 mia. dollar, sagde:

»Jeg har fortjent at tjene så mange penge, fordi jeg har arbejdet hårdt hele mit liv«.

Sanders’ svar var kortfattet: »Og medarbejderne i din virksomhed? Har de ikke bidraget noget til den formue?«

Også her blev Bloomberg senatoren svar skyldig.

Afgørelse på partikongres

Den tidligere New York-borgmester har ikke medvirket i en tv-debat siden 2009, og det kunne tydeligt mærkes.

Han stillede først op i december sidste år og har siden vundet frem i meningsmålingerne i januar og februar. De andre kandidater har alle beskyldt ham for at »købe stemmer« med en kampagne, der allerede har spenderet op imod 400 millioner dollar på reklamer på tv, radio, web og sociale medier.

I flere landsdækkende meningsmålinger offentliggjort onsdag deler Bloomberg en anden- eller tredjeplads med tidligere vicepræsident Joe Biden. Sanders fører ifølge meningsmålingerne både samlet og i to af USA’s største delstater, Californien og Texas, hvor der afholdes primærvalg den 3. marts.

Sanders ligger også i spidsen i Nevada og i South Carolina.

De fleste valganalytikere vurderer allerede nu, at Sanders har den bedste chance for at vinde flest delegerede til partikongressen i juli. Men det er uvist, hvorvidt han vil score et absolut flertal af delegerede og derved vinde nomineringen, eller om han ankommer til kongressen med flest stemmer, hvorefter de tilbageværende kandidater skal forhandle om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat.

I en spørgerunde i tv-debatten blev hver af de seks kandidater spurgt, om de ville holde fast ved deres delegater og lade en afstemning på partikongressen afgøre, hvem der skal være præsidentkandidat. Alle undtagen Sanders svarede, at de agter at stille op til kongressen i juli med deres delegerede.

Men udfaldet af dysten kan også allerede blive afgjort, hvis nogle af kandidaterne klarer sig dårligt ved valgene i 14 delstater på Super Tuesday den 3. marts og må trække sig på grund af manglende kampagnemidler. Bortset fra Sanders er mangemilliardæren Bloomberg den eneste, der har penge til at fortsætte hele vejen til partikongressen. I den situation er det muligt, at delegerede uden en kandidat vil tage parti for Bloomberg eller Sanders.

Den to timer lange tv-debat i Las Vegas var den hidtil mest følelsesladede og kaotiske. Ad flere omgange virkede det, som om de tre værter fra tv-stationen NBC havde mistet kontrollen, hvilket førte til skænderier mellem for eksempel tidligere borgmester Pete Buttigieg og senator Amy Klobuchar fra Minnesota.

Buttigieg viste sig for første gang i en tv-debat som en politiker, der ikke afstår fra at ramme en modstander under bæltestedet. Han påpegede for eksempel, at Klobuchar har stemt ja i Senatet til at godkende flere konservative forbundsdommere udpeget af præsident Trump end andre demokrater. I 2009 skal hun have støttet et lovforslag om at gøre engelsk til det eneste officielle sprog. 40 millioner amerikanere har i dag spansk som modersmål.

Klobuchar blev så irriteret, at hun undlod at se Buttigieg i øjnene og forlod scenen efter debatten uden at takke tv-værterne og give hånd til sine tilhængere på tilskuerpladserne. Warren forlod også teatret umiddelbart efter debatten, selv om de fleste kommentatorer mente, at hun havde klaret sig væsentligt bedre end i de to seneste tv-debatter.

Selv om Buttigieg delte førstepladsen i Iowa med Sanders og blev nummer to i New Hampshire, ligger han stadig under ti procents opbakning i landsdækkende meningsmålinger. Det samme gør Klobuchar. Begge kandidater har ikke nær så gode kampagneorganisationer i Nevada og South Carolina som Sanders og Biden. Deres opbakning fra afroamerikanere og latinovælgere er svag.

Comeback for Warren?

Det åbne spørgsmål efter tv-debatten i Nevada er, hvorvidt Warren gjorde comeback med sin virkelig offensive stil. For første gang i nogen debat såede hun tvivl om, hvorvidt en kandidat der opfordrer til en »politisk revolution«, nemlig Bernie Sanders, kan besejre Donald Trump.

»Jeg er kapitalist«, bedyrede Warren.

Det til trods for, at de to kandidaters reformforslag ligner hinanden til forveksling.

Ud over de personlige angreb på Bloomberg bød aftenen på en diskussion om, hvem af de seks kandidater, der har den bedste plan for en sundhedsreform. Også klimapolitik kom på dagsordenen.

Men det virkeligt slående ved den livlige debat var Bloombergs lave profil og totale mangel på intensitet og karisma. Han har brugt en del af sin formue på at fremme klimainitiativer og er kendt for at have en stor viden om klimapolitik. Det til trods havde han svært ved at fremlægge et koncist resumé af den klimapolitik, han vil føre som præsident.

Et af aftenens lavpunkter var et spørgsmål rettet til senator Klobuchar. En journalist fra den spansktalende tv-station Telemundo spurgte hende, hvordan hun kunne forvente at vinde stemmer fra latinovælgere, når hun for nylig i en debat havde glemt navnet på Mexicos præsident.

Pete Buttigieg, der huskede navnet, tog stafetten og spurgte Klobuchar, hvordan hun kunne slå på sin erfaring som politiker i Washington, D.C., når hun ikke engang kan huske navnet på en statschef i USA’s naboland.

Her kom Warren sin kollega til undsætning og pegede på, at politik ikke handler om at kunne huske navne. Det handler om at kunne løse problemer.

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her