Analyse
Læsetid: 5 min.

Sanders smalle sejr og Warrens nederlag sår tvivl om deres progressive dagsorden

Kandidater for den moderate fløj i Det Demokratiske Parti samler næsten 60 procent af stemmerne i New Hampshires primærvalg tirsdag. Det antyder, at et flertal af vælgerne lægger større vægt på valgbarhed end gennemgribende reformer
Senator Elizabeth Warren går ind for gennemgribende forandringer – ligesom Bernie Sanders. Hun led nederlag ved primærvalgene i både Iowa og New Hampshire.

Senator Elizabeth Warren går ind for gennemgribende forandringer – ligesom Bernie Sanders. Hun led nederlag ved primærvalgene i både Iowa og New Hampshire.

Scott Olson

Udland
13. februar 2020

Hvordan gennemfører man en politisk revolution med en massebevægelse, der kun er baseret på 25 procent af stemmerne i demokraternes primærvalg?

Den udfordring er senator Bernie Sanders tvunget til at løse efter sin uventede smalle sejrsmargin i tirsdagens primærvalg i New Hampshire over den nye stjerne i Det Demokratiske Parti, eksborgmester Pete Buttigieg. Det endelige resultat lød på 25,7 procent til Sanders og 24,4 procent til hans moderate rival.

Sanders-kampagnens vigtigste ledemotiv er, at han kan animere unge og arbejderklassevælgere, der sjældent eller aldrig stemmer, til at deltage i præsidentvalget til november.

Men resultaterne fra vælgerforsamlingerne i Iowa og primærvalget i New Hampshire peger ikke i den retning. I begge stater deltog færre vælgere mellem 18 og 29 år end i 2016. Det lagde en dæmper på Sanders’ præstation.

Venstrefløjens darling stod til at vinde i Iowa, men tabte til Buttigieg med en tiendedel af en procent. I New Hampshire i 2016 vandt Sanders støtte fra 60 procent, og stod især stærkt blandt delstatens største vælgergruppe – de partiuafhængige.

Men denne gang mødte færre unge vælgere op. Buttigieg og aftenens overraskelse, senator Amy Klobuchar fra Minnesota, stjal endog stemmer fra Sanders blandt de partiuafhængige vælgere.

Det er ikke svært at gisne om, hvorfor over halvdelen af demokratiske og partiuafhængige vælgere i delstaten foretrak de moderate kandidater. Ud over Buttigiegs støtte på 25 procent erobrede Klobuchar 20 procent og Joe Biden otte procent.

I talrige interview med journalister udtrykte denne gruppe vælgere frygt for, at Sanders’ »politiske revolution« og »demokratiske socialisme« er for meget at sluge for folk i andre dele af landet, som prioriterer afsættelsen af Trump højere end en radikal reform af USA’s samfundsøkonomi.

Warrens fremtid

Senator Elizabeth Warren er en anden kandidat, der slår til lyd for gennemgribende forandringer. Ligesom Sanders støtter hun en føderal styret sundhedsforsikring, gratis børnehave og videregående uddannelse samt en brandbeskatning af højere indtægter, private formuer og overskud fra aktiesalg.

Men hun vandt kun ni procents støtte fra vælgerne. Tilsammen tegnede Sanders og Warren sig for kun en tredjedel, og det endda i New Hampshire, hvor de er kendte skikkelser i kraft af at repræsentere de to nabostater, Vermont og Massachusetts, i Senatet. I Iowa klarede de to sig dog bedre med tilsammen 44 procent af delegaterne udpeget til partikongresserne i delstatens amter.

Især for Warren er et nederlag – først i Iowa og dernæst i New Hampshire – en kold dukkert. Det var hende, der havde den bedst organiserede kampagne i de to delstater med flest lønnede medarbejdere og et bredt netværk af frivillige, hvoraf mange var kvinder. Og begge steder var kvinders valgdeltagelse højere end mændenes.

På valgnatten tirsdag lovede Warren at fortsætte sin kampagne med argumentet, at vælgere i andre delstater bør have muligheden for at stemme på hende.

Sidste efterår brugte Warren en del tid på at besøge store delstater som Californien, Texas og New York, hvor der er mange flere delegater på spil end i Iowa og New Hampshire.

Alt andet lige synes den hidtige frontløber, tidligere vicepræsident Joe Biden, at være mindre beskadiget af sine dårlige præstationer i Iowa og New Hampshire end Warren. Biden har aldrig været særlig populær de to steder. I præsidentvalgkampen i 2008 vandt han kun en procent af stemmerne i Iowa.

Bidens styrke skal primært findes hos arbejderklassevælgere og især afroamerikanere. Det er derfor, han – allerede inden valgresultatet forelå tirsdag – rejste videre til South Carolina, hvor omkring 60 procent af de demokratiske vælgere normalt er sorte.

Men i de seneste uger har meningsmålinger antydet, at Sanders gør indhug blandt især unge afroamerikanere i sydstaten, og mangemilliardæren Tom Steyer står til at vinde 15 procent af denne stemmeblok efter en intensiv reklamekampagne på tv og radio.

Herudover forventes det, at Buttigieg, Klobuchar og Warren også vil satse på at sætte et endeligt punktum for Bidens kampagne ved at fratage ham en sejr i South Carolina, der afholder primærvalg 29. februar.

Bidens tro vælgere

Men det kan blive en vanskelig opgave at gøre indhug i Bidens loyale opbakning fra sorte vælgere i South Carolina og andre delstater, mener Stephen Ansolabehere, professor på Harvard University og valganalytiker for CBS News.

»Sorte vælgere er godt klar over, at Biden som senator stemte for en kriminalreform, der sendte uforholdsmæssigt mange unge sorte mænd i fængsel. Trods det identificerer de sig med de mange personlige lidelser, Biden har været igennem i sit liv med tabet af hans første hustru, en datter og en søn.«

I sorte vælgeres øjne vil Buttigieg ifølge Ansolabehere fremstå som en »privilegeret hvid fyr med en fin uddannelse på Harvard, der aldrig er blevet afprøvet af livets genvordigheder«.

Sanders vil givetvis klare sig noget bedre i den afroamerikanske vælgergruppe.

Han kan henvise til sin medvirken i demonstrationer i Chicago i borgerrettighedsbevægelsens dage. Men den karismatiske senator fra Vermont kan ikke pege på et dybt personligt engagement i løsningen af det afroamerikanske samfunds kolossale problemer som medlem af Repræsentanternes Hus eller Senatet. Sanders’ hjemstat er næsten udelukkende hvid.

Det bliver derfor svært for Sanders, Buttigieg, Klobuchar og Warren at bryde Bidens næsten monopolagtige greb om sorte vælgere – i hvert fald i South Carolina.

Men præsident Trump er meget mere upopulær i den afroamerikanske befolkning end i nogen anden etnisk gruppe i USA. Hvis sorte vælgere ænser, at Biden ikke en levedygtig præsidentkandidat, vil de utvivlsomt begynde at lede efter et alternativ.

Inden valget i South Carolina kan vælgerforsamlinger i Nevada 22. februar give et fingerpeg. Her er ti procent af vælgerne sorte, ti procent fra Caribien og 40 procent fra Latinamerika. Sanders har i det sidste års tid brugt tid og ressourcer på at vinde støtte fra fagforeninger i Las Vegas med et højt medlemstal af minoriteter.

Hvis Sanders scorer en klar sejr i Nevada, kan han derfor blive en trussel mod Biden i South Carolina. Herefter følger »Super Tuesday« 3. marts, hvor valg i fem af 14 delstater finder sted i sydstater med en betydelig sort vælgerskare. Men lige nu tør ingen forudsige, hvem der efter disse mange valgdyster vil fremstå som den uovervindelige frontløber.

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Faktatjek!!:
Påstand: “Men resultaterne fra vælgerforsamlingerne i Iowa og primærvalget i New Hampshire peger ikke i den retning. I begge stater deltog færre vælgere mellem 18 og 29 år end i 2016”
Fakta: I Iowa i sidste uge stemte 33% flere unge 18-29 års aldermen på Bernie Sanders end i 2016.
Fakta: Efter primær valget i 2016 i New Hampshire(NH), hvor rekord mange unge stemte på Bernie Sanders, indførte repuplikanere i New Hampshire en ny regel om at unge college studerende, der kommer til NH for at studerende ikke har lov at stemme ved NH valg før de har opnået ekstra ligimitation som f.eks New Hampshire kørekort. Der er flere populære universiteter i NH. Denne nye regel satte selvsagt en dæmper på, hvor mange unge under 29 i NH der kunne deltage i primær valget i 2020 sammenlignet med 2016.
Der var over 12 mulige kandidater at sætte kryds ved ved dette års primær valg/vælgerforsamlinger i Iowa og New Hampsire, af hvilke ca 8 reelt modtog stemmer. Sammenlign det med 2016 hvor der var omkring 4 kandidater at sætte kryds ved, hvor det reelt kun var et valg mellem Bernie Sanders og Hillary Clinton. Selvsagt er det en større præstation at vinde disse primærvalg i 2020 end i 2016.
I feltet af 8 (+) kandidater i 2020 vandt Bernie Sanders flest personlige stemmer både Iowa og New Hampshire end de resterende kandidater. I Iowa vandt han ca 6000 flere stemmer end Buttigieg og i New Hampshire vandt Bernie Sanders ca 4000 flere personlige stemmer end Buttigieg.
I stedet for at sige at resultaterne fra vælgerforsamlingerne/primær valgene i Iowa og NH er skuffende for Bernie Sanders – (bortset fra det faktum, at han ikke selv virker særlig skuffet), ville det være mere korrekt at sige, at Bernie Sanders vandt flest stemmer i begger stater trods odds, så some en kurrupt optællings app i Iowa og konstant medie-hetz og/el flere måneders blackout-dækning fra de traditionelle mediekoncerner i USA.

Jan Damskier, Stig Larsen, Anders Graae, Eva Schwanenflügel og Kasper Frausing anbefalede denne kommentar